Kronik

Det koster kun 7.500 kroner at opnå livslang CO2-balance ved at plante træer

Træerne skal redde os, men hvordan? Her kommer et konkret bud på, hvor billigt det kan gøres, og hvordan træplantningen kan gennemføres
Træer er formidable til at opsuge CO2 fra atmosfæren. Én hektar (ca. en fodboldbane) skov i god vækst opsuger og binder årligt mere end ti tons CO2 ifølge tal fra Naturstyrelsen.

Træer er formidable til at opsuge CO2 fra atmosfæren. Én hektar (ca. en fodboldbane) skov i god vækst opsuger og binder årligt mere end ti tons CO2 ifølge tal fra Naturstyrelsen.

Michele Menegon

19. oktober 2018

Jørgen Steen Nielsen skrev den 16. oktober her i avisen, at »Det er træerne, der skal redde os«. Vi er enige, og her kommer et konkret bud på handling, der kan fjerne CO2 i atmosfæren. Prisen er beregnet, og det er faktisk billigt at gøre noget ved den globale opvarmning.

Der arbejdes i ingeniørkredse meget på at udvikle maskiner, der kan opsuge CO2 fra atmosfæren. Det fantastiske er, at evolutionen allerede har konstrueret en sådan ’maskine’: et træ. Naturens maskine er, hvad angår prisen for CO2-optag, de menneskeskabte maskiner overlegen.

I Information den 14. februar stod der, at Bill Gates m.fl. har udviklet en maskine, der kan fjerne CO2 fra atmosfæren. Målet er at reducere prisen fra 600 dollars pr. ton opsuget CO2 til 100 dollars pr. ton svarende til 600 kroner. Træer kan allerede nu gøre det for 750 kroner pr. ton CO2 – ikke kun én gang, men hvert eneste år, træerne er i vækst. Det vil sige, at efter kun fem år har naturen kommercielt set slået Bill Gates’ bedste Carbon Capture Storage-maskine fire gange.

Naturlig CO2-støvsuger

Træer er formidable til at opsuge CO2 fra atmosfæren. Én hektar (ca. en fodboldbane) skov i god vækst opsuger og binder årligt mere end ti tons COifølge tal fra Naturstyrelsen. Det svarer omtrent til en gennemsnitsdanskers personlige udledning på lidt under otte tons CO2 pr. år. Hver dansker skal derfor sørge for at få tilplantet et areal på ca. én hektar med træer. Træernes opsugning af CO2 vil herefter balancere den udledte CO2, og når den grønne omstilling er gennemført, vil skoven fortsætte med at opsuge den tidligere udledte CO2.

Der er fremdrift i den grønne omstilling. Vindmøller og solceller er nu den billigste måde at etablere mere elproduktion på, men det går stadig alt for langsomt med vores omstilling, og vi udleder stadig al for meget CO2. Derfor skal vi igangsætte CO2-opsugningen nu. Jo tidligere træerne kommer i gang med at gro, desto mere CO2 når de at opsuge.

Er det så en slags aflad at bruge træer til at opsuge CO2, mens vi fortsætter med at udlede? Måske, men det virker i praksis, indtil den grønne omstilling er fuldført.

Prisen for oprydning

Er det så dyrt at opnå CO2-balance?

En familie på fire personer skal bruge ti kroner om dagen i ni år på at få plantet fire hektar skov i udlandet – efter ni år er der spenderet 33.000 kroner. Træplantning i Danmark kan også klares for 33.000 kroner, men kun for en enkelt hektar. Det er fire gange dyrere at plante i Danmark end i udlandet.

Seriøse organisationer som TroFaCo, Eden Reforestation Projects og GROW|FOR|IT tilbyder nu muligheden for at få plantet en hektar skov for bare 7.500 kroner og derved opnå livslang CO2-balance gennem de ti tons CO2, som skoven opsuger, hvert år den er i vækst.

I Danmark hylder vi det princip, at forureneren betaler for den forvoldte skade, og det anses for god skik at rydde op efter sig. Sådan bør det også være med hensyn til CO2. Den, der udleder CO2, må selv gøre skaden god igen.

På samme måde må firmaer sørge for at balancere den CO2-udledning, der sker ved fremstilling og salg af en vare. Kan firmaerne ikke finde ud af det, må det anstændigvis være slutbrugeren af produktet, der sikrer håndteringen af CO2-forureningen.

National handling

Vi lever i et samfund, hvor den offentlige sektor, de fælles institutioner, de fælles byggerier af motorveje, broer m.v. udleder mængder af CO2. Vi ønsker os, at nationen Danmark løfter opgaven med at balancere den samlede CO2-udledning.

Håndterer vi det nationalt, kan vi sikre, at alle borgere og firmaer bidrager til opgaven i forhold til økonomisk formåen, og en national løsning vil bedre sikre mod tvivlsomme udbydere af CO2-balance.

Det vil koste det danske samfund ca. 43 mia. kroner eller omkring 7.500 kroner pr. dansker at balancere individers CO2-udledning. Over ti år bliver det 4,3 mia. kroner om året eller 0,2 procent af det danske BNP, der var på 2.242 mia. kroner i 2017.

Med 5,6 mio. danskere bliver det areal, der skal tilplantes, i alt 4,3 mio. hektar, hvilket svarer til hele Danmarks areal. Danmark kan derfor ikke rumme det nødvendige areal skov, hvorfor vi bliver nødt til at plante i udlandet.

Folketinget besluttede i 1989 at fordoble skovarealet i Danmark i løbet af ca. 100 år. Vi bør således plante 600.000 hektar mere skov i Danmark og de øvrige 3,1 mio. hektar træer i udlandet.

På internationalt plan har FN’s klimapanel, IPCC, udregnet, at vi skal trække 18 mia. tons CO2 ud af atmosfæren årligt. Bruger vi træer til opgaven, bliver det med ti tons pr. hektar til 1,8 mia. hektar. Totalprisen, hvis vi kan gøre det for 7.500 kroner pr. hektar, bliver 13.500 mia. kroner.

Plads til træerne

Men er der overhovedet plads på planeten til så mange træer? Ja, det er der. Og vi behøver ikke at tilplante værdifund landbrugsjord. Ifølge organisationen Bonn Challenge, der arbejder for træplantning globalt, er der arealer nok. Og det selv uden ørkenområderne i Afrika og Asien.

Med adgang til billig energi gennem solceller og vindmøller vil vi kunne afsalte havvand og gennem drypvanding skabe skove, hvor der tidligere ingen var. I Israel har Keren Kayemeth LeIsrael Jewish National Fund vist, hvordan det teknologisk kan lade sig gøre gennem tilplantning af Negev-ørkenen.

Vi kan begynde med at plante træer i semiørkenområderne i Afrika både syd og nord for Sahara. Her er der mange mennesker, der gerne vil til Europa for at finde arbejde som et rent middel til overlevelse. Der er ingen grund til at tage til Europa – der er arbejde til alle med at plante træer.

National, massiv træplantning vil være det optimale. Gerne et statsligt initiativ i en kombination af klima- og ulandshjælp. Hjælp til selvhjælp, idet den globale opvarmning vil ramme Danmark hårdt.

Her har vi altså en metode til at udbedre den skade, vi forvolder via CO2-udledning. Både den CO2, vi kommer til at udlede, indtil den grønne omstilling er klar, og den, vi tidligere har udledt.

Vi hylder devisen om, at handlingens optimisme altid er bedre end intellektets pessimisme. Og det er træerne, der skal redde os.

Rettelse: I en tidligere udgave af kronikken fremgik det, at verdens samlede BNP i 2017 var på 126.687.917 mia. dollars eller ca. 760.127.500 mia. kroner. Kronikørerne havde ved en fejl byttet millioner om til milliarder, hvilket medførte, at verdens BNP blev 1.000 gange for stort. Det betød også, at en sammenligning med udgifterne forbundet med storme og orkaner forårsaget af global opvarmning var fejlagtig. Information beklager fejlen.

Anne Wolsing og Jens Schiersing Thomsen, hhv. knowledge manager og senior ingeniør.

Skal Parisaftalen overholdes og klimakatastrofer afværges, bliver det formentlig nødvendigt at støvsuge atmosfæren for CO2. At plante træer er langt bedre end at deponere kraftværkers CO2 i undergrunden, siger global ngo-koalition i ny rapport. Men det kræver politiske initiativer, der bl.a. kan sikre et fornyet skovdække på størrelse med Indien
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders J
  • Randi Christiansen
  • Jens Kofoed
  • Kristen Carsten Munk
  • Markus Lund
  • Flemming Berger
  • Esben Lykke
  • Ole Frank
  • Benno Hansen
  • Jesper Eskelund
  • bente-ingrid bruun
  • Jens Falkenberg
  • Jens Wolff
  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Skov
  • Kurt Nielsen
  • Hanne Pedersen
  • Ervin Lazar
  • Kristin Marie Lassen
  • Werner Gass
  • Palle Yndal-Olsen
Anders J, Randi Christiansen, Jens Kofoed, Kristen Carsten Munk, Markus Lund, Flemming Berger, Esben Lykke, Ole Frank, Benno Hansen, Jesper Eskelund, bente-ingrid bruun, Jens Falkenberg, Jens Wolff, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Kurt Nielsen, Hanne Pedersen, Ervin Lazar, Kristin Marie Lassen, Werner Gass og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mmhmm og hvem skal vande alle disse træer i saharahs ørken? Hvor lang tid vil det tage inden at området med nye træer overhovedet modtager den mængde nedbør som gør at skoven kan overleve?

Forfatterne er på rette spor med træerne - men hvordan ligger det lige med at beslaglægge andre folks jord (i Syd) til at afhjælpe de problemer vi har skabt i Nord?
Andre (i Europa) har fået den ide at Sahara skal dækkes med solceller for at forsyne os (i Europa) med energi. Igen bilder man sig ind at man bare uden videre kan disponere over andre folks jord. Der er selvfølgelig en mange hundrede år gammel tradition for det i Europa. Den hedder kolonialisme eller imperialisme.
Man kunne også forestille sig at vi i Danmark ophørte med at brænde importeret biomasse og oven i købet kalde det vedvarende energi. Efter devisen: hvis du er i et hul, så lad være med at grave det dybere. Og vi kunne også standse importen af soja fra Sydamerika, hvor det resulterer i direkte eller indirekte fældning af rigtig skov (ikke plantager). Og så i øvrigt lade store arealer her i landet springe i skov.

Et godt råd vil være ikke at lægge øre til Bjørn Lomborg. Han har haft ufattelig skadelig indflydelse, men han har aldrig haft ret i sine analyser.
Storme og orkaner koster ikke kun xyz procent af BNP. Det vælter folks huse, ødelægger deres liv, koster menneskers liv. Det er altid de fattige det går hårdest ud over. Også i USA, jævnfør reportagen i dagens avis om den tropiske cyklon Michael
https://www.information.dk/mofo/orkanen-michael-rig-kan-evakueret-fattig...

Og det accelererer. Følg med hvis du har gode nerver i den cirka ugentlige dokumentation på Climate & Extreme Weather News. https://www.youtube.com/channel/UCo-r5Q-5TWB43oLI8eZ6euA

Jan Weber Fritsbøger, Morten Madsen, Ejvind Larsen, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, bente-ingrid bruun, Aksel Gasbjerg, Kirsten Lindemark og Bassim Walid anbefalede denne kommentar

Kære Anna og Jens. Så mange ord, der blot demonstrerer, at I ikke har fattet en skid.
Problemet er, at mennesket de sidste to til tre hundrede år afbrænder forsile brændsler. Løsningen er, at det ophører.
Vi kan ikke æde os ud af problemet, som nogen har en vildfarelse om.
Vi kan ikke bygge maskiner, der kan fjerne CO2 i de mængder, der er brug for.
Vi kan ikke plante tilstrækkeligt hverken på landjorden eller i havet, til det vil kunne ses i målingerne af atmosfærens CO2.
Vi kan, hvis vi vil, kontrollere vores CO2-udslip,eller lade naturen gå sin gang. Hvis vi selv vil tage hånd om situationen, haster det.
Og så står alle de andre problemer i kø. Råstofmangel, vandmangel og en overbefolkning, der kun kan eksistere i kraft af at vi tærer på jordens resurser: overforbrug, jordens husholdningsregnskab.

Troels Plenge, Ellen Birgitte Rasmussen, Ejvind Larsen, Jacob Mathiasen, Flemming Berger og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Karsten Olesen

“Afrikas grønne mur” blev projekteret af regeringerne fra Senegal til Sudan fra 2007 og frem
for at standse ørkenspredning.

Tørkeår har forårsaget tilbageslag mange steder, især ved store massive plantager

- men lokalt organiserede genoptagelser af gamle teknikker -

plantning I huller og grøfter, og beskyttelse af naturlige buskadsrester

– har givet udbytte.

BBC film fra 2017:

https://www.bbc.com/news/av/magazine-41391844/why-is-africa-building-a-g...

https://www.theguardian.com/global-development-professionals-network/201...

2017
https://www.theguardian.com/global-development-professionals-network/201...

https://allafrica.com/stories/200910310011.html

Træernes rødder opmagasinerer vand fra en sæson til den næste, og forøger således jordens vandindhold.

Jens Kofoed, Nike Forsander Lorentsen, Flemming Berger, Svend Erik Sokkelund, Vibeke Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Træer er gode - de trækker CO2 ud af atmosfæren - Lad forurenerne - de store industrier - betale for balance i CO2 regnskabet med træplantning og lad NGO'er rejse skove, lad lokale træ-initiativer gro frem overalt. Det giver håb, handlemuligheder og rigtig meget mening.

Poul Kristensen, Dianna Khalidan, Randi Christiansen, Ejvind Larsen, Henrik L Nielsen, Eva Schwanenflügel og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar

Problemet med at bruge træplantning er, at teknikflippende milliardærer ikke kan tjene på det.

Jan Weber Fritsbøger, John Damm Sørensen, Torben Arendal, Palle Yndal-Olsen, Jens Kofoed, Britta Hansen, Bjørn Pedersen, Thomas Christensen, Ellen Birgitte Rasmussen, Ejvind Larsen, Markus Lund, Carsten Nørgaard, Ole Frank, Jens Østergaard Petersen, Henrik L Nielsen, Jens Falkenberg, Morten Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Torben Skov
Ja. Dét og så det faktum, at træer skal bruge pænt lang tid på at vokse. Lad os sige bare min. 20 år. Men en 'driftig, effektiv vækstfokusering i en virksomhed kan fælde hele de 20 års arbejde og håb på en uges tid og lave dem til træpiller. Eller grillspyd.

Jan Weber Fritsbøger, Palle Yndal-Olsen, Thomas Christensen, Ejvind Larsen, Carsten Nørgaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Svend Erik Sokkelund, Henrik L Nielsen, Leif Høybye, Kim Houmøller og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

CO2 eller kuldioxid er livsnødvendig for at opretholde vores klima på jorden. CO2 er en af de grundlæggende byggesten for det meste liv, men kun i tilpasset mængde. CO2 hjælper med at holde jorden varm og er livsnødvendig for planter.

De aktuelt registrerede problemer med mængden af kuldioxid løser sig hen ad vejen; i kommende slægtled. Når menneskemassen ved hjælp af vandstandsstigningen i havene reduceres til 1.000000.000 - 1.500.000.000 individer, så vil naturen igen få fat, og de ikke-oversvømmede landbrugsarealer mv. vil igen springe i naturlig skov.

Kloden skal nok klare sig; det kan være at vore efterkommerne i senere generationer får det besværligere end vi, i det omfang de overlever.

Jørgen Clausen

Fint med at plante træer. Gerne mange. Men måske var det bedre i første omgang at stoppe med årligt at fælde koloenorme km2 regnskovs arealer i Amazonas (verdens lunger så at sige) for at dyrke soya til kvæg og grise foder til bl.a. McDonald køer og danske grise, samt stoppe med at fæle koloenorme km2 regnskovsarealer i indonesien for at dyrke palmeolie til f.eks. Arlas pizza topping oste plagiat til 12 for et kilo eller deromkring.

Men selvfølgelig. Det er forsat godt og rigtigt at plante nye træer.

Jan Weber Fritsbøger, Dianna Khalidan, Palle Yndal-Olsen, Jens Kofoed, Erik Vestergaard, Bjørn Pedersen, Roselille Pedersen, Ejvind Larsen, Per Torbensen, Niels Jakobs, mikkel schou, Palle Bendsen, Ole Frank, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller og Leif Høybye anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er kondomerne der skal redde os.

Torben Arendal, Runa Lystlund, Thomas Christensen, Ellen Birgitte Rasmussen, Ejvind Larsen, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen, Ole Frank, Lise Lotte Rahbek og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar
Aksel Gasbjerg

“På internationalt plan har FN’s klimapanel, IPCC, udregnet, at vi skal trække 18 mia. tons CO2 ud af atmosfæren årligt. Bruger vi træer til opgaven, bliver det med ti tons pr. hektar til 1,8 mia. hektar.”

1 hektar er lig 0,01 km2. Dvs 1,8 mia hektar er lig 18 millioner km2. Både Kina’s og USA’s areal er på ca 9,5 millioner km2.
Dvs der skal plantes træer på et areal på størrelse med USA og Kina tilsammen for at trække 18 mia tons CO2 ud af atmosfæren årligt.
Man skulle tro det var en umulig opgave.

Men I følge artiklen kan et sådant areal findes:
“Ifølge organisationen Bonn Challenge, der arbejder for træplantning globalt, er der arealer nok. Og det selv uden ørkenområderne i Afrika og Asien.”

Tror lige forfatterne skal spørge Bonn Challenge en gang mere.....

Jan Weber Fritsbøger, Palle Bendsen, Troels Plenge, Ejvind Larsen, Frank Hansen, Niels Jakobs, Svend Erik Sokkelund og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvor kan jeg donere mine penge? Jeg er parat til at lade en del af min sparsomme kontanthjælp gå til at plante et træ. Hvis vi allesammen giver 100 kr. om måneden, vil det ende med at blive til en ret stor skov.

Michael Christensen, Randi Christiansen, Britta Hansen, Søren Jensen, Ellen Birgitte Rasmussen, Roselille Pedersen, Markus Lund, Ole Frank og Jens Østergaard Petersen anbefalede denne kommentar

Hmmm....

"Bassim Walid
18. oktober, 2018 - 21:30
Mmhmm og hvem skal vande alle disse træer i saharahs ørken? Hvor lang tid vil det tage inden at området med nye træer overhovedet modtager den mængde nedbør som gør at skoven kan overleve?"

Ved du hvad....en stor del af Sahara´s udvidelse skyldes fældning af regnskove i Sydamerika, så måske er det ikke i Sahara vi skal begynde ?

En udmærket artikel - ideen ligger jo lige for, og uanset hvem der skal betale gildet, så vil træer være det mest effektive middel mod CO2-udledningens effekter (at bruge maskiner til CO2-lagring er ligeså håbløst forvrøvlet som at tale for en CO2-fri fremtid - vi kan ikke undgå at udlede CO2 - det bliver ikke ad den vej vi løser klimaproblemet for menneskeheden, selvom alternative energikilders stigende betydning i energimikset kan få os et stykke af vejen).
I laver dog nogle regnefejl: først skriver I, at det danske BNP var på 2.242 mia. kroner i 2017 - så langt, så godt. Men det stikker af for jer, når I anfører et globalt BNP i 2017 på 126.687.917 mia. dollars eller ca. 760.127.500 mia. kroner. Vi behøver ikke tjekke på OECD.org - blot en smule skønsregning kan vise, at det tal slet ikke holder vand. Med en dansk befolkning på knap 6 millioner hoveder (og vel at mærke med et meget højt BNP per capita) og en verdensbefolkning på ca. 6 milliarder så er et verdens-BNP, der er 1000 gange højere end det danske rigeligt højt sat. Vi skal formentlig en del under 500 gange højere i stedet for. Prøves med 500 x 2.242 milliarder, får vi ca. 1.200.000 milliarder DKK på verdensplan - stadig et monstertal, men dog ca. 600 gange lavere end hvad I påstår. Jeg har nok sat min faktor for højt, da jeg gættede på 500 gange det danske BNP, men hvis den nu nedsættes til en faktor 350, så får vi noget der ligner, hvis I altså samtidig går med til at de sidste tre cifre i jeres tal må være decimaler ;-) I så fald bliver Lomborg's "svimlende" tal for skaderne fra storme og orkaner også lidt mere sammenligneligt, nemlig 0,04 procent af 760.127 mia. kroner, hvilket er 304 mia. kroner. Alt sammen upålidelige skøn, men dog mere pålideligt end tal der fejlagtigt angives 1000 gange for højt. Lomborg's reviderede tal lyder ekstremt lavt, men det mærkelige ved BNP er jo, at en orkan der fejer ødelæggende henover et land både dæmper og øger landets BNP, da alle offentlige eller erhvervsmæssige reparationer, hospitalsindlæggelser etc. vil bidrage til BNP. Selvfølgelig vil katastrofer altid være forfærdelige på det menneskelige plan, men den dimension af klimaforværringen kan vi alligevel ikke gøre noget ved de første mange år (heller ikke ved at plante træer) - til gengæld er der måske håb om at genopbygningen af boliger og infrastruktur (f.eks. diger og vandreservoirer) vil ske på mere modstandsdygtigt grundlag, fordi menneskene ofte vil tage ved lære af deres fejl, hvis det går ud over mange nok.

Inden begejstringen løber over: Jeg er en varm tilhænger af skovplantning. Men! skovplantning er ikke den endelige løsning på vores CO2 problemer - kun en midlertidig nødløsning.
Træer og andre grønne planter optager CO2 via fotosyntesen og danner sammen med vand sukker Men alle planter bruger også ilt og danner CO2 fordi de har respiration (ånding) ligesom os selv. Så længe de vokser er deres CO2 optag større end deres CO2 udledning. Men som alle ved 'vokser træerne ikke ind i himlen'. En skov domineret af unge træer der vokser år for år optager mere CO2 end de producerer, men i en 'moden' skove der består af en blanding af unge og gamle træer vil CO2 optaget og CO2 udledningen være stort set det samme fordi assimilationen og respirationen og nedbrydningen er i balance. Den tropiske regnskov f eks bidrager ikke til CO2 eller ilt regnskabet da nedbrydningen og respirationen er i balance med assimilationen(fotosyntesen).
På lang sigt er det eneste der batter reduktion af brugen af de fossile brændstoffer

Morten Wieth, Morten Madsen, Peter Lund, Randi Christiansen, Niels Kristian Jensen, Ellen Birgitte Rasmussen, Anders Reinholdt, Kim Houmøller, Ejvind Larsen, Markus Lund, Niels Jakobs, Flemming Berger, Philip B. Johnsen, Carsten Nørgaard og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Jens Østergaard Petersen

Blev nysgerrig og fandt et par af de organisationer, der blev nævnt, på nettet.

https://trofaco.com/

se f.eks. https://trofaco.com/product/livslang-kompensation-for-din-co2udledning-1...

https://growforit.dk/

se f.eks. https://growforit.dk/become-a-member/

og https://growforit.dk/how-to-get-tax-credit-for-donations-to-growforit-ac...

Begge er danske organisationer. Det gælder også Verdens Skove (tidligere Nepenthes), https://www.verdensskove.org/ der af en eller anden grund ikke nævnes.

Se også https://edenprojects.org/ og https://trees.org/

Alle giver mulighed for at købe “aflad”.

Philip B. Johnsen

@Peter Knap
Det er en overgangsperiode en forsigtig ny kalibrering af vores liv, det er omstilling eller afstigning, få har forstået, det er positivt, at tænke positivt, det nødvendige kommer.

Og når træer dør forråder de med produktion af methangas, som er slemmere 20 gange +
Så løsningen er altså bare midlertidig, og CO2 må helt ud af det biologiske kredsløb, tilbage i jorden. På naturlig eller kunstig vis.

Indfør trækvoter nu! OG hvor er det link henne til et lokalt skovplantningsinitiativ. Jeg betaler med det samme!!!

Jacob Mathiasen

Jeg synes efterhånden folk begynder at lyde lidt desperate og håbe på desperate løsninger.

Der er kun et problem: Overbefolkning. Før det siver ind hos alle på et niveau, hvor de gør noget ved det globalt kan vi ikke løse alle de andre problemer, som er afledte at dette grundproblem.

Alt andet er pisse-i-bukserne "løsninger".

Jens Østergaard Petersen

@Søren Jensen: Der er kontonumre i de links, jeg lagde op. Med Grow For It kan du betale med MobilePay - og sågar få skattefradrag.

@Markus Lund: Hvis du med “lokalt” mener, at træerne skal stå i Danmark, er det nok Verdens Skove, du skal se på.

Allan Petersen

Det virker som om at der ikke tages stilling til hvem der skal lægge jord til al den skov. Folk kan starter med at plante deres 800 m2 parcelhusgrund til med 30-40 egetræer og se hvad om de synes det er en god løsning, før man udtaler sig om at andre skal gøre det.

Aksel Gasbjerg

“På internationalt plan har FN’s klimapanel, IPCC, udregnet, at vi skal trække 18 mia. tons CO2 ud af atmosfæren årligt. Bruger vi træer til opgaven, bliver det med ti tons pr. hektar til 1,8 mia. hektar.”

Hvis der på en hektar plantes 100 træer, skal der således plantes 180.000.000.000 træer for at trække 18 mia tons CO2 ud af atmosfæren.

Hvis der plantes et træ hvert sekund 24-7 så vil plantningen af 180.000.000.000 træer tage 5.000 år.

Jeg har intet imod træplantning, tværtimod. Men når vi snakker klima og CO2 er der tale om så store størrelsesordener, som de færreste gør sig klart, jf også min tidligere kommentar længere oppe i tråden.

Allan Nielsen, Michael W Pedersen og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Det globale bnp er ca 500.000.000.000.000 kr. ifølge https://www.statista.com/statistics/268750/global-gross-domestic-product....
Mht. arealet så hørte jeg at der skal genplantes et areal som Indien for at stoppe den globale opvarmning, men ved ikke om det er årligt. Har nemlig også hørt at der årligt fældes et areal svarende til Indien, men jeg ved ikke om det er inklusive genplantning.
Bortset fra at det lyder af at det fornødne areal bliver for stort til at det kan løse hele problemet, så synes jeg det er en glimrende idé, som jeg gerne vil være med i.
Hvor melder man sig?

Poul Kristensen

@Aksel Gasbjerg: Mon ikke vi kan afse 5000 mand på verdensplan? Så tager det kun et år. Med 50.000 mand tager det kun godt en måneds tid. Det svarer for Danmarks vedkommende til rundt regnet 400 mand i en måned. Det er så få at man sikkert kan få folk til at betale for at være med. :)

Aksel Gasbjerg

@Poul Kristensen
Du skriver “Mon ikke vi kan afse 5000 mand på verdensplan? Så tager det kun et år”

Dine 5.000 mand skal være meget rapfingrede, idet hver eneste mand i givet fald skal plante et træ hvert sekund. 24-7.

Hvis en mand kan plante et træ f.eks. hvert 5. minut , så skal der bruges ca 5 millioner mand i et år for at plante 180.000.000.000 træer.

Lomborg-regnestykket halter noget...

Forfatterne skriver "Verdens samlede BNP i 2017 var på 126.687.917 mia. dollars eller ca. 760.127.500 mia. kroner. Storme og orkaner forårsaget af global opvarmning vil koste 0,04 procent af 760.127.500 mia. kroner, hvilket er svimlende 304.050 mia. kroner."

Men verdens samlede BNP er "kun" 80.000.000.000.000 dollar (på engelsk 80 trillioner dollars - på dansk 80 billioner dollar)... eller 80.000 milliarder. https://data.worldbank.org/indicator/ny.gdp.mktp.cd
https://da.wikipedia.org/wiki/Trillion

Forfatterne er altså mere end en faktor 1000 ude af proportioner.

Pinligt at man ikke har styr på tallene. Det har Lomborg trods alt. Og dermed bliver prisen for skovplantningen markant højere, relativt set, end beregnet i kronikken.

Som flere gør opmærksomme på er der et stort problem ved "løsningen" forfatterne peger på.. nemlig at hvis verdens CO2-udledning skal neutraliseres, så skal der fjernes 36 milliarder ton pr år - eller plantes 3,6 milliarder hektar med skov. Det svaret til svimlende 36 millioner kvadratkilometer, eller ca 10 x Indien der skal NYPLANTES med skov. Helt urealistisk.

https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_carbon_dioxide_emissions

Jeg synes at forfattene skal trække kronikken tilbage. Den er så smækfyldt med fejlkonklusioner og forkerte beregninger, at den må betegnes som FAKE NEWS.

Den har ikke skyggen af en chance for at kunne realiseres. Hverken økonomisk eller praktisk.

Jeg kan se, at Anne Wolsing og Jens Schiersing Thomsen er, hhv. knowledge manager og senior ingeniør. Pinligt at der ikke er mere styr på fakta og beregninger. Piiiinligt.

Poul Kristensen

@Aksel Gasbjerg: Jan så sætter vi 5 millioner man på sagen. Eller accepterer at det tager 10-15 år i stedet for et enkelt år. Min pointe er, at her er noget der selvom det ikke løser problemet, så vil det for et globalt set meget ringe beløb, forbedre situatonen og give os mere tid. Jeg må indrømme at jeg aldrig har forstået den holdning, at hvis det ikke er en perfekt løsning, så gider vi den ikke.

Poul Kristensen

@Allan Nielsen: Vi skal fjerne 36 millioner tons Co2 = 36.000.000.000.000 kg Co2 per år. Et træ opsamler 80 kg pr år, svarende til 450.000.000.000 = 450 milliarder træer. Der kan plantes mellem 1000 og 2500 træer pr hektar, jeg vælger 1750 og kommer frem til ca. 26.000.000 = 26 millioner ha. Der går 100 ha pr kvadratkilometer så jeg når frem til 260.000 kvadratkilometer. Altså under 1 procent af det tal du kom frem til. Har jeg regnet forkert eller hvad, for det tal lyder da ikke så slemt.

Poul Kristensen

@Allan Nielsen! Ups, jeg har vist regnet en faktor 10 forkert, så det bliver vist 2.6 mill kvadratkilometer. Men stadigvæk indenfor det muliges rammer, vil jeg mene - medmindre der er flere fejl af samme slags (er desværre ikke så skrap med en lommeregner. :))

Forfatterne – og det projekt de repræsenterer – fører læserne på vildspor ved at hævde, at man kan kompensere for et helt livs CO2-udledninger ved at (lade) plante træer på en enkelt hektar.

De skriver: ”Vindmøller og solceller er nu den billigste måde at etablere mere elproduktion på, men det går stadig alt for langsomt med vores omstilling, og vi udleder stadig al for meget CO2. Derfor skal vi igangsætte CO2-opsugningen nu. Jo tidligere træerne kommer i gang med at gro, desto mere CO2 når de at opsuge.” Ja, alle tre ting er rigtige.

Og de fortsætter: ”Er det så en slags aflad at bruge træer til at opsuge CO2, mens vi fortsætter med at udlede? Måske, men det virker i praksis, indtil den grønne omstilling er fuldført.”
Ja, det er ’aflad’, bortset fra at det ikke foregår i en katolsk kirke.

Og det vil virke sådan, når de samtidig skriver, at man ”derved (kan) opnå livslang CO2-balance gennem de ti tons CO2, som skoven opsuger, hvert år den er i vækst.” Der er mange, der hungrer efter noget, der er let og billigt, og som kan tillade, at de fortsætter som hidtil.

Ved at lade land springe i skov og plante træer, kan man råde bod på noget af den afskovning, som er foregået i mange regioner og mange historiske perioder – mest udbredt og langt mest omfattende i de seneste fem-syv årtier – på alle kontinenter bortset fra Antarktis. Men det allervigtigste og første, når det drejer sig om skov, at ophøre med at fjerne skov, i Danmark især import af træpiller, som er 20-doblet siden år 2000. Og ophøre med import af soja som direkte og indirekte medfører skovfældning i Latinamerika.
Men alt det hjælper ikke nok uden en samtidig hurtig reduktion af afbrændingen af kul, olie og gas.
”Afbalancér en gang for alle et helt livs udledning af CO₂ ved træplantning” siger forfatternes organisation – det bekæmper for det første ikke årsagerne til klimaforandringerne. Og for det andet stikker det blår i øjnene på dem, der putter penge i projektet. De lover ’bedre samvittighed’ og ”Man er velkommen til at besøge ‘sine træer’” – i Uganda eller Cambodja.
Jeg fattes ord.

Jens Østergaard Petersen

“Ved skovrejsning bindes CO2. Der bindes i gennemsnit ca. 10 tons CO2 årligt pr. ha i de første ca. 100 år af en skovs liv. En gennemsnitlig dansker udleder sjovt nok tilsvarende, nemlig ca. 10 tons CO2 årligt.”

https://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/tilskudsordnin...

Indenfor Folkeskovene

http://www.growingtrees.dk/

man man donere 20 kroner og få plantet ét træ. Der plantes ca. 4000 træer pr. hektar

http://www.growingtrees.dk/ct-menu-item-29/ct-menu-item-31.html

ergo opvejes en gennemsnitlig danskers udledning af CO2 af en plantning af træer for ca. 8000 kroner.

Ved plantning udenfor Danmark kan opnås en højere binding af CO2.

Det synes at underbygge, hvad forfatterne skriver.

Jens ØP - Det lader desværre til du ikke har regnet rigtigt: Det er 80.000 kr pr hektar der skal betales, hvis ellers de fundamentale størrelser passer ....?

Jens Østergaard Petersen

Ja, Niels Jakobs - det har du ret i. Det er åbenbart dyrt at rejse skov i Danmark, De 7.500 kroner, kronikken nævner, dækker skov plantet i troperne. Om det ligefrem er ti gange så dyrt at hive CO2 ud af atmosfæren i Danmark ved skovrejsning (min decimal-fejl), skal jeg ikke kunne sige.

Poul Kristensen

Såvidt jeg ved "spiser" et træ ca. 80 kg co2 pr. år (nåletræer lidt mere). En ha plantes til med 4000 træer hvoraf ca 3600 vokser op. Dvs. 288 ton co2 pr ha pr år. Dvs at hvis man planter et område på størrelse med Ethiopien til med skov, optages 50-100 års ekstra co2 udledning for hele planeten. Når træerne dør af ælde, efter 50-100 år, skal vi plante igen. Hvis vi fortsætter med at udlede extra co2, skal der desuden plantes endnu flere træer.
Ikke noget problem.
Tænk på at vi faktisk fælder så mange træer hver år, at HELE den globale opvarmning kan forklares med det. Altså: hvis vi holder op med at fælde træer, ophører den globale opvarmning. Bum!
Men det gør vi selvfølgelig ikke. Suk.