Læserbrev

Kræftens Bekæmpelse: Vi skræmmer ikke uden grund

I Kræftens Bekæmpelse ønsker vi at forhindre det kæmpemæssige omfang af sygdom, død og sorg, der bliver tilbage, når røgen fra cigaretten har lagt sig. Vi behøver ikke at overdrive – tallene taler for sig selv
I Kræftens Bekæmpelse ønsker vi at forhindre det kæmpemæssige omfang af sygdom, død og sorg, der bliver tilbage, når røgen fra cigaretten har lagt sig. Vi behøver ikke at overdrive – tallene taler for sig selv

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Debat
3. oktober 2018

I sin klumme fra 24. september anklager Karen Syberg Kræftens Bekæmpelse for »med nævenyttig missionsiver at skræmme folk på et usagligt grundlag«. Det er vi i Kræftens Bekæmpelse uenige i. Og der skal være plads til uenighed. Men der skal ikke være plads til urigtige påstande.

Anledningen til klummen er Kræftens Bekæmpelses reaktion på, at Philip Morris har sænket prisen på en pakke Marlboro til 39 kroner.

Det er veldokumenteret, at jo billigere cigaretter er, jo flere børn og unge begynder at ryge. Derfor arbejder vi for, at tobak bliver markant dyrere. Når diskussionen i samfundet går på, hvordan vi gør det sværere for børn og unge at begynde at ryge, er det bekymrende, at tobaksindustrien gør det stik modsatte.

Ifølge Karen Syberg fylder skaderne af passiv rygning kun lidt i det det store billede. Det er sådan set rigtigt. Ikke fordi passiv rygning er harmløst, men fordi ’det store billede’ er gigantisk.

Over 13.000 danskere dør hvert år for tidligt, fordi de har røget. Ingen anden adfærd skader sundheden i sådan et omfang. Set i det perspektiv fylder de par hundrede, der dør af passiv rygning, mindre.

De fleste danskere er glade for, at tog, fly, caféer osv. er røgfrie. Og vi bliver ofte kontaktet af mennesker, der ønsker flere røgfrie områder. Og af pædagoger, der er bekymrede for de børn, som vokser op i hjem med røg. For der er ingen tvivl om, at passiv røg er skadeligt. Ikke mindst for børn.

Som Karen Syberg skriver, er rygning usundt og kræftfremkaldende. I Kræftens Bekæmpelse ønsker vi at forhindre det kæmpemæssige omfang af sygdom, død og sorg, der bliver tilbage, når røgen fra cigaretten har lagt sig. Vi behøver ikke at overdrive – tallene taler for sig selv.

Vi mener, man er nævenyttig, hvis man blander sig i andres sager uden at have forstand på dem. Men alt, hvad vi siger, bygger på viden og erfaringer fra de kræftpatienter, der oplever rygningens grusomme konsekvenser. Så nævenyttige, det er vi ikke!

Mette Lolk Hanak er forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Jeg stiller mig tvivlende overfor, om der hvert er 13.000 danskere, der dør for tidligt - medmindre man mener, at ethvert dødsfald er for tidligt.

Katrine Damm, Thomas Tanghus, Daniel Joelsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

Joh 200 - 300 der hvert år dør af passiv rygning. Ikke at jeg skal anbefale at ryge. Gør det hensynsfuldt. Men hvad med de små 2.000 eller hvor mange det nu er, der hvert år dør som følge af dieselpartikler? Det kan da om noget kaldes for passiv rygning. Jeg bor i et baghus inde midt i Aarhus. Forhuset er ca 15 meter højt. Når jeg har tørret vandnæserne i mine vinduer og hoveddør af går der knap en uge, før de er sodet til igen af udstødningen fra de dieseldrevne busser. Tørre tøj udendørs kan jeg kun fordi mine genboer i forhuset har sat en altan op. Så kan tørrestativet stå i læ for dieselpartiklerne under altanen. Passiv rygning kan imødegås ved at gå udenfor og ryge. Men når jeg går ud på terrassen for at ryge, udsættes jeg samtidig for dieselpartiklerne fra busserne. Heldigvis tror jeg at min pibe virker som et effektivt luftfilter.
Nu advares der også om at man kan blive blind af at ryge. Da jeg har brugt briller i mere end 40 år, kan jeg jo ikke sige, at jeg venter med at stoppe med at ryge, når jeg skal have briller. Men jeg har brugt den samme styrke i alle 40 år, så jeg stopper først med at ryge, når jeg skal have stærkere briller.

Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Carsten Munk, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg har ikke længere hverken respekt for eller tillid til Kræftens Bekæmpelse. Det skyldes den private forretnings uetiske laden sig købe. Dets rygestop kurser gennemgår plancher hvordan man kan holde op uden brug af nikotinerstatning men der er samtidig stor brug af at anbefale en sponsors nikotinprodukter. Snus afvises med at det svarer til 40 cigaretter (har hørt denne åbenlyst vanvittige påstande af to instruktører) og Endelig ikke-Ryger, en bog der nok har hjulpet flere storrygere end Stopkurserne, indgår slet ikke som en mulighed.
KB har ligeledes et stort ansvar for at Danmark ikke indfører restriktioner på mobilmaster, børns brug af WiFi mm bl. a. fordi KB har en industristøttet kohorte, der bagatelliserer skadevirkningerne, og som mange forskere anser for uvederhæftig.
Og så kan jeg ikke forstå at en person der gerne vil ryge lørdag aften er nødt til at købe 20 cigaretter og ikke 10, eller 5. Er det mon også industrihensyn.

Katrine Damm, Steffen Gliese, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er helt fint, at KB forsøger at forhindre, at de unge begynder at ryge. Men behøver det at blive gjort så amatøragtigt?

Når først man har købt smøgerne, er det da for sent at vise spændende billeder om de mange interessante sygdomme, man risikerer at pådrage sig som ryger. Måske virker en sådan skræmmekampagne på visse skræmte segmenter af befolkningen, men sgu da ikke på de unge, som netop går igennem en periode i livet, hvor det handler om at være frygtløs, fanden-i-voldsk og rebelsk.

At sætte priserne op vil ikke hjælpe på os ældre nikotinnarkomaner, som har forsøgt at holde op, men må konstatere, at vi er hooked på de daglige små sus, som røgen giver os. Det vil blot betyde, at vi igen igen skal vælge, om vi vil købe vores junk eller om vi vil købe mad for pengene. Og som Fat Freddie siger: "Dope brings you better through times without money, than money brings you through times without dope".

Andre har allerede omtalt skævheden i KBs synlige skræmmekampagner, som aldrig retter sig mod luftforurening og doktorerede grænseværdier for øvrige farlige stoffer og påvirkninger. Så jeg vil kun tilføje, at amatørernes kampagne modarbejdes af den professionelle underholdningsindustri: Flere og flere film og serier lader skuespillerne ryge som skorstene, af og til for at markere, hvem, der er skurken, men lige så meget blot for at skabe et troværdigt tidsbillede. Måske er der tale om produktplacering? Måske er der tale om et kunstnerisk valg? Skal puritanerne i KB nu til at blande sig i, hvad der er tilladt indenfor kunst?

Uanset hvad - tobak er kommet for at blive, og hvis priserne sættes op eller tobaksprodukterne gøres mindre tilgængelige vil det blot betyde, at polske smuglere igen vil få kronede dage.

Katrine Damm, Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

OK. Begræns antallet af nye rygere. Sæt prisen op. Og polske smuglere? Gør som i Singapore, som havde et stort problem med smuglercigaretter. Sæt et stempel på hver enkelt cigaret, der dokumenterer, der er betalt afgift af den. Og send så nogle hold ud fra Kræftens Bekæmpelse, der ligesom P-vagter har autorisation til at kontrollere, om der er stempel på cigaretterne. Og giv dem autorisation til på stedet at udstede en kontrolafgift. Så gider ingen købe billige polske smuglercigaretter.