Læserbrev

Lad os gøre Danmark til et hjertevarmt velkomstland

Nye borgere siger populært til hinanden, at de har klaret sig godt, hvis de bliver inviteret hjem til en dansker inden for to år. Lad os give og dele gode velkomster. For deres og vores skyld. For bundlinjen, sammenhængskraften og medmenneskeligheden
1. november 2018

Danmark er et uland, når det kommer til at byde nye naboer, klassekammerater og kolleger velkomne. Det må vi gøre noget ved.

I 2017 ankom omkring 77.000 nye borgere til Danmark. Ifølge Udlændingeministeriet 90 procent med studie eller arbejde på hånden. Og kun et fåtal via asylsystem og familiesammenføring.

Besøget ender bare alt for ofte alt for kort. Fordi de ikke føler sig velkomne. Nye borgere siger populært til hinanden, at de har klaret sig godt, hvis de bliver inviteret hjem til en dansker inden for to år.

Prisen betaler vi både menneskeligt og samfundsøkonomisk, for lukketheden rammer nemlig både hjerte og bundlinje. Beregninger fra Finansministeriet og Det Økonomiske Råd viser konkret, at bidraget til fælleskassen ville være 100 millioner kroner årligt, hvis vores gæster i gennemsnit blev et år længere.

Vi danskere elsker at rejse ud for at lære, bidrage og vende hjem med erfaringer i bagagen.

For syv år siden flyttede jeg til den anden side af kloden. Og efter 14 dage sad jeg til middag hos en lokal familie. Ingen havde sagt ordet direkte, men tro mig, jeg følte mig velkommen. Og engagerede mig – med studiejob, sport og venskaber. De var gode værter.

Tanken gør mig glad og trist. Glad for hjertevarmen og trist, fordi jeg ved, at vi danskere sjældent giver vores gæster den velkomst, de fortjener. Det må vi gøre noget ved. Og det kan vi – for både du og jeg bærer nøglerne til en varm og personlig velkomst: vores øjne, hænder, stemmebånd, tid og nærvær.

Man kan lave kampagner om det farligt fremmede, men hverken folkevalgte eller dårlige vaner kan tage ansvaret og handlekraften fra os. Lad os give og dele gode velkomster. For deres og vores skyld. For bundlinjen, sammenhængskraften og medmenneskeligheden. For troen på at vi med de mindste handlinger i fællesskab kan skabe de største forandringer.

Søren Bøllingtoft Knudsen, Ungdommens Røde Kors

En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at flygtningebørn klarer sig stort set lige så godt som danskfødte børn.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Achim K. Holzmüller

Den tilstand, Søren Bøllingtoft Knudsen beskriver i artiklen, har ikke eksisteret i landet, da jeg i 1965 ankom til DK.
Fra første stund, eller nøjagtig på ankomstdagens aften, blev vi inviteret til middag hos familien af en kommende kollegas hus. Denne venskab holdt til hans død i 1978. Et andet tilfælde: en ældre kollega og hans kone, et barnløst ægtepar, inviterede os uger efter ankomsten til middag. Også her udviklede sig et venskab, der holdt indtil mandens død i 1985 som 84-årige, og fortsatte med hans kone, indtil hun døde som 103-årige i 2007. Vi anså dem som vores "danske forældre", vores egne boede bag jerntæppet og måtte ikke besøge os. - Andre hændelser, fx da jeg i ankomståret indtrådte i en bådebygger-klub, viste mig også, hvor nemt det var for mig at finde danske venner for livet, total fri af forbehold over for en Tysker, ej heller de unges venner forældre, der oplevede Hitler-krigen, jeg hen ad vejen lærte at kende og blev inviteret til.
Det fænomen, forfatteren beskriver, er noget, der må have udviklet sig i tiden efter årtusindskifte. Sådan var Danmark ikke, da min familie kom til!
Dog rigtig er, Danmark har ændret sig, desværre til det negative, hvad åbenhed og de humane og liberale værdier over for fremmede angår.
Ifølge mine iagttagelser findes hovedskylden i landets voksende højrenationale populisme, som partier som DF og NB propagerer. - Til skade, goodwill og renomme for hele nationen.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Pia Thy anbefalede denne kommentar

Dejligt at nogle har mødt den danske gætfrihed, men som du skriver, så har Danmark desværre ændret sig.
Så opfordringen til at møde og invitere hjem, kan ikke prioriteres højt nok :-)

Kære "gammeldanskere" i får meget mere end i giver... så åben jeres arme og jeres hjem.

Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

"Vi" kan bare begynde at opføre "os" venligt mod ALLE dem "vi" møder.
Ligeledes kan "vi" begynde at fortælle om alle "vores" gode oplevelser med og ved kontakt til indvandre, asylansøgere osv. -
Det er forfærdeligt at høre fx. M Karup fortælle, at muslimerne ikke vil "os" - de er skyld i at "vore" børn og unge ikke længere vil bade sammen osv.......................................osv....................osv............

Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Marie Krarup ser gerne, at flygtninge bliver permanent indkvarteret i lejre alla Oksbøl, hvor de ikke må lære dansk, men skal uddannes i engelsk og arabisk. De må heller ikke arbejde, men skal oplæres i forskellige fag - hvilke fremgår ej.
De skal således sidde bag pigtråd på ubestemt tid i forventning om at blive udsendt af Danmark, ligesåsnart der er en lille mulighed for at en enklave er fredelig. (Efter Udlændingenævnets seneste praksis burde dette være så snart man kan opholde sig i landets lufthavn uden at blive bombet eller beskudt direkte).

Disse synspunkter gav hun udtryk for i "Vi ses hos Clement" i debat med Jan E. Jørgensen.

Torben K L Jensen, Dorte Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvad med at give "venligboere" og ligesindede ansvar og penge til at være flygtninges mentor,sagsbehandlere,jobkonsulenter,undervisere i omgangsformer,sprog der i sidste ende skaber venskaber i det nære fællesskab om dagligdagen. Det hele selvfølgelig frivilligt.