Kommentar

Nej, Mette Frederiksen, manglen på læger skal ikke løses med tvang

Vi er enige med Socialdemokratiet i, at manglen på læger udgør et stort problem, men hvilken børnefamilie vil bryde sig om at møde en uerfaren læge, der udskiftes hvert halve år?
20. oktober 2018

Som to unge læger læste vi med lige dele forbavselse og ærgrelse Socialdemokratiets nyeste sundhedsudspil sidste fredag. I Socialdemokratiets forslag adresseres manglen på læger i udkantsområderne, og løsningen går på at tvinge nyuddannede læger til at arbejde yderligere seks måneder oven i det år, som den kliniske basisuddannelse, KBU, (tidligere kaldet turnus) tager.

Vi er enige med Mette Frederiksen i, at manglen på læger udgør et stort problem, som kræver politisk handling. Men hendes løsning duer ganske enkelt ikke.

Uerfarne læger

Der er brug for flere alment praktiserende læger i Danmark, og dette vil Socialdemokratiet nu løse ved at sende uerfarent personale, som stadig blot er i de spæde år af deres lægeliv, ud i landet.

Hvilken børnefamilie vil bryde sig om at møde en uerfaren læge, der udskiftes hvert halve år? Er det sådan, vi skal tage hånd om vores ældre?

For os virker det som en lappeløsning på et reelt problem, og dem, der kommer til at betale regningen, er de almindelige mennesker, som Socialdemokratiet ellers bryster sig af at repræsentere.

Herudover er retorikken i udspillet unuanceret. Mette Frederiksen udtaler, at unge læger har fået en af de »bedste, længste og dyreste skattefinansierede uddannelser«, og at deres forslag i det lys er retfærdigt.

Vi tilhører uden tvivl en meget privilegeret del af arbejdsstyrken, og vi er – som alle andre studerende i det danske samfund bør være – meget taknemmelige for at få betalt vores uddannelse og være næsten jobsikrede som færdiguddannede.

Det forholder sig således, at læger faktisk er en af de grupper, som hurtigst tilbagebetaler deres uddannelsesomkostninger til statskassen ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Læger tilhører også en af de grupper, som samfundet tjener mest på over et helt arbejdsliv. Som læger tilbagebetaler vi altså vores uddannelse – og langt mere til. Og det gør vi med glæde, da netop det er grundstenen i den danske velfærdsmodel.

Mere tvang

I vores optik er det uholdbart og visionsløst at forfalde til tvang frem for at tænke langsigtet. Vi er som yngre læger i forvejen underlagt en såkaldt tjenestepligt. I slutningen af medicinstudiet trækker vi det famøse lodtrækningsnummer i puljen om den bedste KBU-plads. For mange ender det med en etårig stilling langt væk fra venner og familie.

Det er nu engang sådan, det er i dag, og selv om det ikke altid er lige nemt, så har vi accepteret, at det er en del af lægelivet. Derfor ærgrer det os også, når Socialdemokratiet nu foreslår mere af samme skuffe – skal vi endnu en gang til at hive livet op med rod og flytte nye steder hen? Hvor skal vores kærester få arbejde? Hvorfor skal vores børn skifte institution igen og igen?

Vi er begge glade for at kunne arbejde som læger, men et arbejde i det danske sundhedssystem er også en arbejdsplads med konstante besparelser, stressede arbejdsliv, politiske selvmål som Sundhedsplatformen og nu også dette forslag.

Vi frygter, at unge læger slet ikke ønsker at arbejde i det danske sundhedsvæsen til sidst. Og så taber vi alle sammen.

Så kære Mette Frederiksen, løsningen er ikke politisk tvang, men at skabe rammer, der gør det mere attraktivt at arbejde i områder med lægemangel.

Man kunne kigge nordpå til vores svenske og norske naboer og se på nogle af deres løsningsmodeller – vi kan afsløre, at tvang ikke er en af dem. God supervision fra en ældre kollega samt mulighed for forskning vil også kunne tiltrække yngre læger. Allerede nu er der mange borgere, der har en vis distance til deres praktiserende læge, men måske er dette acceptabelt i bytte for en dygtig og motiveret praktiserende læge, der frivilligt har valgt sin arbejdsplads.

Flere digitale løsninger ved brug af telemedicin og konsultationer over tablets vil også kunne løse nogle af udfordringerne. Derudover kan andre faggrupper som sygeplejersker og paramedicinere med gentænkning formentlig også løfte en del af opgaven.

Som du kan se, er der mange muligheder, og de løser selvfølgelig ikke det aktuelle problem i morgen, men vi har brug for politisk vilje til at tænke og handle langsigtet og ikke politikere, der forfalder til lappeløsninger, når det virkelig brænder på. Også når det er valgår.

Liv Borch-Johnsen og Clara Parellada er reservelæger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frede Jørgensen
  • Lillian Larsen
Frede Jørgensen og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer