Klumme

Man overskrider ikke identitetspolitikken ved at opfinde en ny identitet

I sin seneste bog indtager den amerikanske rockstjernetænker Francis Fukuyama et let, populært og forudsigeligt standpunkt, når han melder sig i koret af intellektuelle, der frygter konsekvenserne af identitetspolitikkens fremvækst. Problemet er, at hans bud på et modsvar er så sløset, at det næsten undergraver hans eget kritiske udgangspunkt
I sin seneste bog indtager den amerikanske rockstjernetænker Francis Fukuyama et let, populært og forudsigeligt standpunkt, når han melder sig i koret af intellektuelle, der frygter konsekvenserne af identitetspolitikkens fremvækst. Problemet er, at hans bud på et modsvar er så sløset, at det næsten undergraver hans eget kritiske udgangspunkt

Kristine Kiilerich

11. oktober 2018

Det seneste par år har intellektuelle amerikanere stået i kø for at tæske løs på identitetspolitikken. Sidste år udkom Columbiaprofessor Mark Lillas The Once and Future Liberal, hvori han argumenterede for, at den amerikanske venstrefløj burde fokusere på deres politiske fællesinteresser og medborgerskab frem for deres identitetsmæssige forskelle. Han mente, at Donald Trumps valgssejr skulle ses som et modsvar til de såkaldt progressives besættelse af identitetsspørgsmål. Og i foråret udkom Asad Haiders Mistaken Identity, hvori identitetspolitikken tilsvarende bliver gjort til bremseklods for reelt progressive fremskridt.

Listen over skribenter, der har kritiseret identitetspolitikken for at fragmentere venstrefløjen ved at rykke fokus fra klassekamp til snævre spørgsmål om køn, race og seksualitet, er lang.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Toft Sørensen

Kommentar til:
"Vi kunne for eksempel begynde at tage klimakatastrofen, de galopperende økonomiske uligheder og magtmisforhold alvorligt".

Problemet med klummens budskab er, at selv om det er svært at være uenig i kritikken af Fukuyama, så stopper det der, hvor det begynder at blive interessant, i hvert fald i forhold til det, der bredt kan betegnes som den danske venstrefløj.

Hvad er det for et "vi", der tales om? Med de tre nævnte fokusområder går jeg ud fra, at det først og fremmest er henvendt til de personer, der bredt kan siges at tilhøre venstrefløjen.

Klummen havde været interessant, hvis den mere direkte, præcist og kritisk havde været orienteret mod bestemte grupper på venstrefløjen, der har gjort for lidt, noget forkert eller intet overhovedet i forhold til de tre nævnte fokusområder, og som for ensidigt har været fokuseret på identitetspolitik: Politiske partier, græsrodsbevægelser, foreninger, særlige grupper af kunstnere, akademikere, intellektuelle m.m..

Steffen Gliese

I folkestyret kommer det enkelte respekterede individ først som den mindste enhed, magten er bygget op af. Derfor er den emancipation, som identitetspolitikken fremmer, afgørende nødvendig.

Niels Duus Nielsen

Identitetspolitik er for det meste noget lort, fordi den fokuserer for snævert på de forkerte identiteter. Men hvis alle disse mange og meget forskellige identiteter - som kvinde, som bøsse, som indvandrer, og hvad man nu kan identificere sig med - subsumeres under den identitet, som vi alle har til fælles, kan identitetspolitik sagtens støtte den fælles kamp.

Og det er ikke nationen, som er den superidentitet, vi alle skal hylde - jeg har mindre tilfælles med en Støjberg end med min nabo Hassan - men derimod identiteten som lønarbejder, med og uden job. Hvad enten du er kvinde, bøsse, indvandrer eller whatever bliver du taget i røven af de rige og magtfulde og deres marionetter på Christiansborg.

Det er os mod dem - de 99% mod den ene procent.

Jan Skovgaard Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ah, Niels, der er jeg faktisk ikke enig. Jeg er en - eller var - en tilfreds dansker, dengang landet bevægede sig progressivt fremad. Så det er ikke nationen uanset hvad, jeg respekter, men nationen, der har udviklet sig til et velfærdssamfund med frihed, lighed og solidaritet.
Solidariteten er jo iøvrigt på vej frem igen - der er netop faldet en afgørende dom i Frankrig, som ellers ikke har dyrket 'broderskabet' som en aktiv værdi på samme måde liberté og egalité..

Niels Duus Nielsen

Steffen Gliese, jeg har så altid været lidt utilfreds, men i det store og hele var jeg da også en glad dansker. Men kombinationen af afviklingen af velfærdsstaten og globaliseringen af økonomien har tvunget mig til at tænke mere internationalt.

Jeg har mere til fælles med en fransk fattigrøv end med et dansk medlem af magteliten. Så hvorfor skulle jeg dog støtte nationen - vi er alle i samme båd, men af en eller anden grund er det altid mig og mine, der ror, mens Pape og Støjberg sidder i liggestolene på første klasse og skaber splid.

Torben K L Jensen

Den tiltagende identitære agenda der udspringer af neo-liberalismens forherligelse af enkeltpersoners succes som primus motor i udviklingen af samfundet - har ødelagt fællesskabets store institutioner som fagbevægelse,andelsbevægelse,sparekasser og endnu vigtigere realkreditten. Den kurs ødelægger hele ideen om at store omvæltninger kun kan varetages af i fællesskab - ikke af enkeltindivider som feks. Elon Musk det ville være at forlænge pinen ud over "The tipping point".
Så ja - Steffen Gliese har ikke ret med han påstand - laangt fra.

Steffen Gliese

Ah, det kan man ikke tage mig til indtægt for, jeg bevæger mig stort set altid ud fra et borgerperspektiv og er mere ligeglad med, hvad folk måtte komme til at beskæftige sig med til opretholdelse af livet - bortset fra det helt afgørende, at alle er sikret en god tilværelse, også hvis de for en tid eller mere permanent ikke kan komme til at bestride lønarbejde.
For mig er der tale om en løbende emancipation, der lader folk i højere og højere grad træde ind i samfundslivet, frigjort fra klassebindinger på det samfundsmæssige plan, som individ, men ikke uden mange forskellige bindinger i form af klasse, køn, egn m.m. Men for mig er det demokratiske samfunds første pligt at sikre den enkelte retten til sig selv.

Torben K L Jensen

Steffen - vi kan ikke alle sammen ligge på vores ydmyge knæ og tigge din gud om hjælp til at redde kloden. Du kan tage din elitære snak,stoppe den op - for jeg har aldrig nogensinde hørt dig komme med et forslag der muligvis kunne have realistiske muligheder for at kunne gennemføres. Et radikalt blålys af den værste slag er dem der har det hele i munden og ikke kunne finde på at få jord under neglene.

Steffen Gliese

Der er absolut intet elitært ved det, Torben K L Jensen, men det kræver selvfølgelig, at man sætter sine egne materielle drømme lidt til side, hvilket jo er, hvad fremtiden under alle omstændigheder byder os.