Læserbrev

Pædagog: De officielle normeringer afspejler slet ikke virkeligheden i institutionerne

Jeg mener, det er vildledende, når politikerne bruger normeringstal fra Danmarks Statistik som udgangspunkt for besparelser på børneområdet. Hvis jeg som pædagog skal finde ud af, hvad normeringen i min vuggestue er, tæller jeg de voksne, der er sammen med børnene
Jeg mener, det er vildledende, når politikerne bruger normeringstal fra Danmarks Statistik som udgangspunkt for besparelser på børneområdet. Hvis jeg som pædagog skal finde ud af, hvad normeringen i min vuggestue er, tæller jeg de voksne, der er sammen med børnene

Claus Bech

24. oktober 2018

Jeg mener, det er vildledende, når politikerne bruger normeringstal fra Danmarks Statistik som udgangspunkt for besparelser på børneområdet. Hvis jeg som pædagog skal finde ud af, hvad normeringen i min vuggestue er, tæller jeg de voksne, der er sammen med børnene. Det er min erfaring, at det også er sådan, forældre forstår normeringer. Men hvorfor er der så stor forskel på det, jeg tæller, og det statistikken tæller?

I Nyborg Kommune er der ifølge statistikken en normering på 3,2 børn pr. voksen i vuggestuen. Det passer ikke helt med Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbunds anbefaling på 3:1. Tæt på. Og alligevel så langt fra.

Når institutionernes åbningstid strækker sig over en hel dag, skal de ansattes timer også strækkes. Men selv om der er mange børn i hele åbningstiden, er alle ansatte kun på arbejde samtidigt mellem kl. 09 og kl. 12. Altså gælder normeringen med godt tre børn pr. voksen kun i tre timer. Samtidig er kravene til det pædagogiske personale i daginstitutioner steget gennem mange år, og det betyder blandt andet, at personalet bruger tid på opgaver, der ikke involverer børnene.

En undersøgelse viser, at pædagoger bruger cirka halvdelen af deres arbejdstid på andet arbejde. Det kan være forældresamtaler, dokumentation, planlægning af aktiviteter, men det gælder ofte også vasketøj, opvask og lignende. Hvis pædagogerne kun er sammen med børnene i halvdelen af deres arbejdstid, betyder det, at den reelle normering lander på mere end seks børn pr. voksen i vuggestuen. Og det er stadig kun i tre timer om formiddagen.

Men selv den normering er optimistisk, for den er lavet på baggrund af lønudbetalinger og uddannelsesniveau. Det vil sige, at en institutions normering vil fremstå højere, hvis den har mange fagligt uddannede og erfarne pædagoger ansat. Selv om faglighed og erfaring gør en stor forskel i det pædagogiske arbejde, betyder det ikke, at man kan være to steder på én gang.

Tallene fra Danmarks Statistik siger intet om, hvor mange voksne der reelt er til stede sammen med børnene. Derfor bør de ikke bruges til at træffe afgørende politiske beslutninger. Jeg vil gerne appellere til alle politikere på området: Kom ud i institutionerne, tag et barn i hånden, og tæl sammen med os.

Louise Jessen, pædagog

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Anders Reinholdt
Dorte Sørensen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Anker Nielsen, Viggo Okholm og Anders Reinholdt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anders Reinholdt

Et vigtigt indlæg. I erhvervslivet taler man om vandmelon-KPI’er - grønne på ydersiden men røde indeni. Det er en af tidens helt store svøber, men ingen politikere har modet til at gøre noget ved det, formodentlig fordi de ikke har fantasi til at forestille sig andre styringsværktøjer. Hvis de læser med her kan de få et gratis af mig: tillid.

Det bør iøvrigt bemærkes, at virkeligheden står i et endnu større modsætningsforhold til normeringerne end det her beskrevne: pædagoger og medhjælpere er af indlysende grunde hyppigere ramt af sygdom end gennemsnittet; dette dækkes langt fra ind af vikarer.

Louise Jessen, Dorte Sørensen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Et indlæg som uden omsvøb fortæller virkeligheden i en institution. Nogen dage går det fint andre dage ad H.. ti, eksempelvis hvis der er sygdom og diverse nødvendige møder i arbejdstiden. Personalemøder er en del af arbejdstiden og er bydende nødvendige for arbejde.ideer og koordinering. Nogen steder vælger de uddannede at planlægge og lade medhjælperne være alene med børnene,hvilket jo ikke er særlig befordrende for samarbejde og viden.l

Eva Schwanenflügel og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Egentlig mener jeg ikke, at det private erhvervsliv er noget forbillede for offentlige institutioner. - Se blot på normeringen på de private skoler, institutioner og plejehjem for ældre.

- Men - ser man bort fra disse umoralske pengemaskiner, der tjener styrtende med penge trods en utrolig lav investering, så kan procesindustrien trods alt noget.

For man hører da aldrig om mangel på mælk, grønærter på dås øl og så videre, blot fordi personalet har været på kursus, møder eller har haft et sygefravær.

Jeg tror, normeringer handler om politisk interesse og vilje ude i de ansvarlige kommunale forvaltninger. - Altså den aktuelle politiske opfattelse og vilje hos et flertal af politikere.

Eva Schwanenflügel

Hvorfor spørger ingen om der eventuelt kunne være en sammenhæng mellem de mange børn og unge, der i løbet af de seneste år har udviklet psykiske lidelser som angst, depression og stress, og de uendelige nedskæringer der fortsætter på daginstitutionsområdet?
Det må da være logik for burhøns, at nærvær og relationer til andre er baseret på at der er tid til det enkelte barn !!

Eva:
En rimelig tankegang,men uanset min pædagogiske baggrund tror jeg ikke det er her problematikken har rod i hvert fald ikke entydig. Jeg har nok en lille ide og kun ide om at det lige så meget skyldes kravene ovenfra inkl. forældrene selv og deres stræben efter vækst. Udviklingen eller afviklingen er sket for hurtigt og globaliseringen og medieteknikken har gjort verden så lille at det bliver svært for unge at skelne. Nedskæringer ja, men ikke så voldsomt at det alene har skylden. jeg kommer der stadig som frivillig og følger med og jeg kan huske min egen tid som ny pædagog og så stor forskel er der ikke fra 73 og til nu.

Rikke Jakobsen

Viggo:
Da jeg startede i den børnehave hvor jeg stadig er, for 15 år siden, var vi to pædagoger og en medhjælper til 20 børn, og derudover 2 dage ugentligt en fleksjobber.
Nu er vi en pædagog og en medhjælper til 20 børn, og har i tillæg fået flere opgaver som ikke involverer børn. Så JO!!!! Der er sket en del på området både fra 1973 og 2002.....

Allan Filtenborg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Viggo, jeg har flere gode venner i pædagogfaget, og har fulgt deres 'karriere' i flere dekader.
Én af dem har været nødt til at forlade arbejdsmarkedet pga PTSD, delvist forårsaget af flere episoder med fatal underbemanding, delvist et utrolig dårligt psykisk arbejdsmiljø efter devisen "når krybben er tom, bides hestene".
Alle klager de over at der aldrig er tid nok til det enkelte barn. De føler aldrig længere, at de udfører deres arbejde med glæde og tilfredshed i overensstemmelse med den uddannelse de har taget.
De ser børn mistrives i alvorlig grad, oplever at skulle dokumentere frem for at interagere, at skulle smøre sig selv ud som et tyndt lag smør over alt for meget brød.
Forældrene er det mindste problem, men det er klart at også de bliver vrede, når deres børn ikke trives. Hvis der er nogen der kan bebrejdes for "vækstregimet", så er det vel for pokker de politikere der helt seriøst tror, at det primære mål for en daginstitution er skoleforberedelse !!

Eva og Rikke:
Mit indlæg skulle tolkes eller skal tolkes som det problematiske i at bruge ord der er så generelle at det af udenforstående enten afvises som bare klage o.s.v. Jeg er fuldt klar over at det er alvorligt nu og godt at du Rikke skriver noget konkret,som jeg selvfølgelig tror på og er vidende om Eva: Det er udtrykket de uendelige nedskæringer som slog mig for hvornår er normeringen væk så?Der har også været forbedringer ind imellem og skal vi sige at nu er grænsen nået eller mere. Men helt sikkert så er daginstitutions verdenen meget sårbar og usikker med alle de trends og tiltag i en blanding af hvad der er rigtigt nu-lærerplaner- dokumentation-effektivitet- og diverse psykologiske og pædagogiske guruer,som alle med respekt for sig selv skulle efterligne og implementere. Jeg misunder bestemt ikke pædagogerne og medhjælperne i dag. Der er mange aspekter også ideen om at "kun" de uddannede kan tage beslutninger og lede og steder hvor medhjælpere skal lave det pædagogiske arbejde uden at være med i beslutninger. Områdeledelser som fjerner beslutninger og ideer langt væk fra dagligdagen o.s.v. I min tid som pædagog var perioden mellem 77-79 nok den mest givtige hvor jeg var alene pædagog på en stue med to fuldtidsmedhjælpere og studerende på skift. Men lige omkring personer og kvaliteter kan vi så ikke generalisere. Men tak for kritikken af mit indlæg og håber du holder til det Rikke,når det kører er det verdens bedste job!