Kommentar

Peter Hummelgaard: Det handler om at trykke lagerarbejderens løn, ikke om mangel på it-specialister

Det er glædeligt, at forhandlingerne om udenlandsk arbejdskraft brød sammen. Det ville nemlig kun have givet faglærte og ufaglærte hårdere lønkonkurrence
»Alternativet er hoppet med på vognen. Her synes man åbenbart, at alt der kommer fra udlandet er nyt, spændende og eksotisk,« skriver Peter Hummelgaard.

»Alternativet er hoppet med på vognen. Her synes man åbenbart, at alt der kommer fra udlandet er nyt, spændende og eksotisk,« skriver Peter Hummelgaard.

Debat
1. november 2018

I denne uge brød forhandlingerne om at tiltrække billigere udenlandsk arbejdskraft sammen. Det er glædeligt. For når regeringen sammen med De Radikale og Alternativet ønsker at sænke kravene til udenlandsk arbejdskraft, har det intet at gøre med at tiltrække højt specialiseret arbejdskraft til Danmark.

Det bunder ene og alene i et ønske om at skabe større konkurrence om jobbene i de nederste halvdel af arbejdsmarkedet.

Et ønske, der kommer efter ti år med historisk lave lønstigninger til almindelige lønmodtagere.

Det er langtfra første gang, at regeringen foreslår arbejdsmarkedsreformer, der skal presse dem i bunden af vores samfund og sikre mere konkurrence om vores lavtlønsjob. Og nu er det så udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU, der skal kunne komme til Danmark og slås om jobbene med vores egne faglærte og ufaglærte.

At en regering, der har bryster sig af have skrevet »det bedste borgerligt-liberale regeringsprogram, vi nogensinde har set«, fremsætter den slags forslag, burde jo egentlig ikke undre.

Mere absurd er det, at også Alternativet er hoppet med på vognen. Her synes man åbenbart, at alt der kommer fra udlandet er nyt, spændende og eksotisk. Alternativet taler om »mere empati«, men empatien omfatter åbenbart ikke den 55-årige rengøringsassistent, der kan se frem til hård lønkonkurrence fra Indien, hvis partiets vision bliver virkelighed.

Rammer faglærte og ufaglærte

Hele debatten om udenlandsk arbejdskraft hviler i dag på en række myter, usandheder og forglemmelser.

For det første er det en myte, at virksomhederne i dag ikke kan hente højt specialiseret arbejdskraft til Danmark. Grænsen i beløbsordningen ligger i dag på 418.000 kroner, altså en månedsløn på cirka 35.000 kr. Hvis man virkelig står og desperat mangler en it-specialist eller en kemiingeniør, så klarer man nok også at betale en løn på 35.000 kroner.

Det var netop for at målrette ordningen specialiseret arbejdskraft, at Socialdemokratiet for to år siden vedtog at hæve grænsen til de nuværende 418.000 kr. Grænsen var nemlig ikke blevet justeret i takt med den almindelige lønudvikling i samfundet. Så med vores vedtagelse førte vi egentlig bare ordningen tilbage til sit oprindelige formål.

Når regeringen nu foreslår at sætte grænsen helt ned til 330.000 kroner, så har det altså intet at gøre med højt specialiseret arbejdskraft. Når man fraregner pension og feriepenge, så svarer det til en grundløn på cirka 23.000 kroner om måneden. Det er altså i den nederste del af arbejdsmarkedet, man for alvor vil kunne mærke presset.

Tal fra AE-rådet viser, at med regeringens forslag vil 70 procent af de ufaglærte arbejdere og 85 procent af de faglærte arbejdere i Danmark være i direkte konkurrence med udlændinge fra tredjelande.

Det er danske job som chauffør, rengøringsassistent og lagerarbejder, som regeringen nu pludselig vil sende i lønkonkurrence med fire milliarder mennesker fra blandt andet Kina, Indien og Mexico.

Masser af arbejdskraft

Regeringen og arbejdsgiverne har ret i, at beskæftigelsen i Danmark er historisk høj. Men vi har stadig over 100.000 arbejdsløse danskere.

Vi har også over 10.000 unge, som mangler en praktikplads i en virksomhed. Og der er titusindvis af ansatte i både den private og den offentlige sektor, som gerne vil gå fra deltid til fuldtid. Det er altså stadig en stor reserve, som arbejdsgiverne kan tage fat på.

Der er heller ikke noget, som tyder på, at vores arbejdsmarked er ved at blive overophedet. En analyse fra Jyske Bank viste for nylig, at vi skal tilbage til 1930’erne for at finde en lige så svag udvikling i lønnen som nu. Det er svært at få til at passe med, at vi skulle stå på randen af en overophedning.

For det tredje tyder meget på, at arbejdsgiverne i dag slet ikke gør brug af mulighederne for at rekruttere arbejdskraft. Vi hører jævnligt historier om arbejdsgivere, som påstår, at de ikke kan finde den nødvendige arbejdskraft. Men når arbejdsgiverne bliver gået på klingen, så viser det sig ofte, at de ikke har brugt alle de muligheder, der er for at skaffe arbejdskraft.

Mange har ikke engang kontaktet den lokale fagforening for at høre, om den kan hjælpe med at skaffe arbejdskraft. De fleste har end ikke slået stillingerne op.

Så er det altså svært at påstå, at vi har et problem med mangel på arbejdskraft.

Vi ved også, at danske virksomheder er blandt de dårligste til at søge efter arbejdskraft i EU, hvor der stadig er mange arbejdsløse. Hvorfor er det, at man er så forhippet på at få arbejdskraft fra Indien og Kina, men ikke gider søge efter den i eksempelvis Spanien eller Grækenland?

Alt i alt så er ønsket fra regeringen, Alternativet og De Radikale én ting: at bremse lønvæksten og trykke lønnen ned.

Peter Hummelgaard, medlem af Folketinget (S)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Kære Peter Hummelgaard Thomsen

I har helt ret i Socialdemokratiet ved at nægte at gå med til at DA, DI, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer og et uendeligt antal andre lobbyister samt regeringen vil nedsætte beløbsgrænsen for arbejdskraft fra lande udenfor EU.

For selvfølgelig er det ikke specialiseret arbejdskraft man vil importere. Man vil bare kunne undgå at sætte lønnen op, eller ansætte folk på overenskomstmæssige vilkår.
Selvom man påstår der er mangel på specialiseret arbejdskraft, stiger ledigheden fx blandt nyuddannede akademikere. Fordi de ingen erhvervserfaring har, lyder afslaget som regel.

Men jeg forstår slet ikke hvorfor Socialdemokratiet har smidt alle æblerne i DF's kurv, og ikke satser benhårdt på at få integreret flygtningene ordentligt.
Integrationsydelsen hæmmer integrationen, for den er ikke til at leve af.
Afskaffelsen af tolke i sundhedsvæsenet, samt ifølge et nyt forslag nu også i folkeskolen, skal åbenbart give "de fremmede" et los et vist sted syd for lænden til at skrubbe ud af Danmark.

Hvorfor har Socialdemokratiet opgivet at hjælpe flygtningene i arbejde, når nu vi ved at rigtig mange af dem gerne vil og kan med en støttende hånd? Istedet har de ikke råd til transport eller medicin, ja knap nok mad.

Hvorfor støtter Socialdemokratiet "Ghettoplanen", der har til formål at afvikle almene boliger?

Hvorfor støtter Socialdemokratiet en de facto sænkelse af den kriminelle lavalder, der kan medføre at børn helt ned til 10 år sættes i lukket ungdomsinstitution uden ret til advokatbistand?

Hvorfor vil Socialdemokratiet ikke afskaffe det yderst ressourcekrævende ressourceforløb, der ydmyger og torturerer syge mennesker langt udover anstændighedens grænse?

Der er yderligere kvaler ved Socialdemokratiets fremfærd jeg her skal undlade at komme ind på, simpelthen fordi det bliver for langt.

Men kære Peter, folk savner det SOCIALE og DEMOKRATERNE i skøn forening :-)

Ivan Breinholt Leth, Werner Gass, Torben K L Jensen, Ivan Mortensen, Lise Lotte Rahbek, P.G. Olsen, Torben Skov, Herdis Weins og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Du og dine har ikke noget at lade regeringen høre for, Peter Hummelgaard. Jeres gerninger står i klar erindring!