Kronik

Privat lektiehjælp kan undergrave det offentlige skolesystem

Gymnasiernes fremherskende konkurrencekultur og samfundets overdrevne fokus på karakterer driver velstillede elever til at købe privat lektiehjælp. Det er problematisk
Privat lektiehjælp som fænomen bidrager til et karakterræs, hvor adgangskvotienter på universiteterne stiger og stiger, og presset på gymnasieelever bliver hårdere, mener dagens kronikør.

Privat lektiehjælp som fænomen bidrager til et karakterræs, hvor adgangskvotienter på universiteterne stiger og stiger, og presset på gymnasieelever bliver hårdere, mener dagens kronikør.

Arkivfoto: Sofie Mathiassen

8. oktober 2018

I skolesystemet anvendes karakterer som målestok for elevers viden og kompetencer, men dette system er gennemsyret af ulighed, da karakterer er tæt forbundet med social oprindelse. Velstillede børn har med andre ord bedre forudsætninger end børn fra lavere sociale lag for at klare sig godt.

Derfor betyder den ’mulighedslighed’, som velfærdsstaten tilbyder, udelukkende, at alle har lige adgang til at konkurrere på basis af ulige vilkår.

Samtidig hænger karakterkrav på uddannelser ikke sammen med uddannelsens sværhedsgrad og må i højere grad ses som et selvforstærkende udtryk for prestige og popularitet.

Mange vil gerne læse statskundskab, jura og medicin, og derfor stiger adgangskvotienten år for år, men det betyder ikke, at disse studier er hårdere eller mere krævende end eksempelvis fysik, hvor der i 2018 var »alle optaget, ledige pladser«.

Denne stigning i adgangskvotienter lægger dog stadigt mere pres på gymnasieelever, der må opnå endnu højere karaktergennemsnit for at komme ind på drømmestudiet. Uddannelsessystemets og samfundets overdrevne fokus på karakterer er med til at skabe en konkurrencekultur, der i gymnasieskolen fører til, at flere elever køber privat lektiehjælp for ikke at falde bagud.

Hunger Games

Med indførelsen af adgangsregulering til universiteterne i 1970’erne i form af karaktergennemsnit skete der et skift i idealerne for skolesystemet. Fra en uddannelsestradition med rødder i en grundtvigiansk dannelse har uddannelsessystemet bevæget sig mod mere konkurrencekultur og et karakterræs, hvor uddannelse bliver et middel til at opnå noget andet frem for noget, som har en værdi i sig selv.

Dette rykker elevernes drivkraft væk fra et udgangspunkt om nysgerrighed og interesse mod et karakterfokus, der ikke nødvendigvis er gavnligt for læringsprocessen eller elevens (ud)dannelse.

I mit speciale gennemførte jeg bl.a. et gruppeinterview med fem studenter fra et nordsjællandsk provinsgymnasium. Her fremgik det tydeligt, hvordan eleverne følte sig pressede til at få høje karakterer på flere forskellige arenaer.

For det første træder karakterræset frem i elevernes sociale interaktion med hinanden, hvor elever eksempelvis sammenligner sig med andres præstationer og karakterer og bliver irriterede, når andre får »gode karakterer« uden at have »fortjent det«.

For det andet oplever eleverne presset fra deres forældre og lærere, der tilskynder eleverne til at have fokus på deres fremtid.

For det tredje ligger presset i uddannelsessystemets optagelsesproces, der entydigt fokuserer på karakterer.

I interviewet sammenligner en elev samfundet med de filmatiserede Hunger Games-bøger, der er en fremtidsdystopi over et samfund, hvor alle må kæmpe om de ressourcer, som alle gerne vil have, og her bliver studenterbeviset en måde at stille sig selv bedre i denne konkurrence.

I forlængelse af interviewet gennemførte jeg et kvantitativt studie af 529 3.g-elevers brug af privat lektiehjælp. Det viste da også, at karakterer er en af de primære grunde til at købe privat lektiehjælp. Samtidig påviste det en signifikant sammenhæng mellem, i hvor høj grad eleverne oplever konkurrencekultur på deres gymnasium, og om de køber privat lektiehjælp.

Fælles for eleverne er, at de mener, at deres studenterbevis har afgørende betydning for deres fremtid. Dette fokus på karakterer driver elever til at tilkøbe privat lektiehjælp for at stille sig bedre i konkurrencen, og på den måde kan man se privat lektiehjælp som et delelement i konkurrencekulturen og karakterræset i gymnasierne.

Særligt i Nordsjælland

Konkurrencekulturen er særligt til stede på nordsjællandske gymnasier. I specialet fandt jeg, at knap hver tredje gymnasieelev på de nordsjællandske gymnasier havde købt privat lektiehjælp, mens dette kun var tilfældet for omkring hver tiende af gymnasieeleverne på midtvestsjællandske gymnasier.

Valget om at tilkøbe privat lektiehjælp er typisk samtidig et fravalg af de offentlige gratis lektiehjælpstilbud som f.eks. gymnasiernes egne lektiehjælpscafeer, selvom studiet ikke tydede på, at de gratis tilbud var af ringere kvalitet end de betalte.

Undersøgelsen viste, at det typisk var elever, der havde problemer med ét eller et par enkelte fag, som de købte hjælp til. Her pegede interviewpersonerne på, at der i de gratis lektiecafeer ofte er få lærere til mange elever, hvor hjælpen kan bære præg af, at eleverne »får svaret« frem for at lære selv at finde frem til svaret, som de typisk gør i den private lektiehjælp.

Den private lektiehjælp bliver altså et supplement til det offentlige skolesystem, som ikke alle har en mulighed for at tilkøbe. Privat lektiehjælp gennem et firma koster typisk 300-400 kr. i timen, og det er oftest forældrene, der betaler. Elever, der angiver, at deres familie ikke har råd til at købe privat lektiehjælp, oplever da også i højere grad fænomenet som værende uretfærdigt.

Studiet viste da også en sammenhæng mellem socioøkonomisk baggrund og køb af lektiehjælp, hvor det særligt er velstillede familier i Nordsjælland, som køber privat lektiehjælp. Ikke nok med at de køber mere lektiehjælp, så får elever med en høj socioøkonomisk status et større udbytte af lektiehjælpen, og særligt elever på ’elitegymnasier’ stiger i karakterer, når de får hjælp i et fag.

Eliten køber altså mere lektiehjælp og får et større udbytte af den. Undersøgelsen bekræftede samtidig, at elever med høj socioøkonomisk baggrund modtager mere hjælp hjemmefra end elever fra jævne samfundslag. De sidder altså med alle de gode kort på hånden i spillet om studenterbeviset.

Er det et problem?

Markedet for privat lektiehjælp har bredt sig fra asiatiske lande og gennem Europa, hvor de første firmaer trådte ind på det danske marked i 2013. Herefter er der opstået mange flere firmaer, og disse melder om store stigninger i efterspørgslen. Som det er nu, er fænomenet forskningsmæssigt underbelyst og politisk ureguleret. Et relevant spørgsmål er, hvorfor dette er et problem.

For det første bidrager fænomenet til den ulighed, der allerede eksisterer i uddannelsessystemet og vores samfund, hvilket det frie og gratis uddannelsessystem ellers har haft til formål at bekæmpe.

For det andet må fænomenet ses i kontekst af samfundstendenser som konkurrencekultur og karakterræs, hvilket, jeg her blot må implicere, er problematisk.

For det tredje har fænomenet i yderste tilfælde potentiale til at undergrave det offentlige skolesystem og studenterbevisets værdi.

Privat lektiehjælp som fænomen bidrager til et karakterræs, hvor adgangskvotienter på universiteterne stiger og stiger, og presset på gymnasieelever bliver hårdere. Uligheden i skolesystemet forstærkes og frasorteringen bliver hårdere.

Man kan spørge sig selv, om det er den retning, vi vil gå i vores samfund. Om det er meningen med det frie danske skolesystem. Eller om vi hellere skulle vende blikket tilbage mod andre værdier og idealer – såsom dannelse?

Gry Michelsen Barker er cand.mag. i dansk og statskundskab og har netop skrevet specialet: ’Skyggeundervisning og spillet om karaktererne i gymnasieskolen’.

Nok er gud død, men det er Nietzsche ikke. Derfor burde gymnasierne introducere andre Nietzschetekster for deres elever, end det typiske udsnit fra ’Den muntre videnskab’.
Læs også
Produktionsskoleelev Emma Leonora Heide savner et pusterum fra det faglige pres.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Schøtt
Anne Schøtt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben - Nielsen

Hvis gymnasiernes gratis lektiecafeer i kvalitet, matcher de betalte private lektiehjælps ordninger, så medvirker gymnasiernes gratis lektiecafeer også til karakterracet.

Og så er det måske ikke lektiehjælp, offentlig eller privat, som er problemet.

Det er ikke den private lektiehjælp, der undergraver det offentlige skolesystem. Det er derimod dels karakterræset, dels klassekvotienterne, der gør, at læreren ikke har så meget tid til den enkelte elev.
En søgning på privat lektiehjælp fortæller, at prisen går ned til under 100 kr. i timen, og der er ingen, der siger, at kvaliteten absolut stiger med prisen.
Jeg kender (og har kendt) flere (godt uden for Nordsjælland), der har benyttet sig af privat lektiehjælp uden at betale de 3-400 kr. pr. time, som kronikken nævner.
Og derudover kender jeg også folk, der har benyttet sig af privat lektiehjælp, fordi de ellers var i fare for at dumpe i det fag, de havde brug for hjælp til, og at de ikke syntes, skolen gav dem den nødvendige hjælp.
Det kunne være godt med et skolesystem, der ikke inspirerer til at hente privat lektiehjælp, men det kræver et andet antal elever pr. lærer, end det er tilfældet nu.

Robert Kroll, Jørn Andersen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

Prisen på privat lektiehjælp ligger IKKE på et niveau, der afskærer den typiske gymnasieelev og dennes pårørende fra at betale for denne service.

Og det er da fint, at man hellere vil investere i at dygtiggøre et familiemedlem end f eks at udskifte et fjernsyn o s v - nogle af eleverne tjener iøvogt penge ved siden af skolegangen og kan således betale helt eller delvist for hjælpen.

Måske kan den "private konkurrence" inspirere skolen til at øge kvaliteten af undervisningen og tilbyde ekstra hjælp , så den "private hjælp" overflødiggøres ?

Man skaber ikke ægte lighed ved at spænde ben for konkurrencen på lektiehjælpen eller "amputere" dem, der vil gøre end ekstra indsats og betale for det.

Lighed skabes ved positivt at hjælpe dem , der permanent eller midlertidigt har behov for hjælp.

( OK, så er der selvfølgelig nogen , der f eks ikke gider eller ikke har evner til at følge med, lider af ADHD o l - og det er ok , for vi kan jo heller ikke alle spille tennis i eliteklassen , være supergode fodboldspillere, kanondygtige forskere , formidable musikere , gudbenådede sangere, fremragende kokke , dygtige journalister o s v - evnerne er desværre ikke ligellgt fordelt fra naturens hånd.)

Randi Christiansen

Har du penge, kan du få, har du ingen, må du gå.

Hvad er der blevet af den alment dannende skole for livet? Den synes ikke længere at blive prioriteret i overensstemmelse med sin grundlæggende betydning.

Borgerne må nu vælge hvilke omsorgsgrupper - vuggestuebørn, skolebørn, de ældre m.fl. - der skal betale for at nogen få - den ene procent og co - kan få endnu flere skattelettelser, end de allerede har og endog bruger så miljø-og socioøkonomisk uintelligent, som tilfældet er.