Klumme

Hvis man bliver psykisk syg af at gå på arbejde, kan det så betale sig?

Psykiske arbejdsskader er i dag mere hyppige end fysiske arbejdsskader. Alligevel vil regeringen skære mere ned på det system, der holder øje med arbejdsmiljøet
12. oktober 2018

»Det skal kunne betale sig at arbejde« har i årevis været et populært politisk mantra.

Men for de 4.202 danskere, der sidste år anmeldte psykiske arbejdsskader som depression, angst og PTSD, har det kostet dyrt at gå på arbejde.

Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at anmeldelser af psykiske arbejdsskader kun sjældent fører til tilsyn på arbejdspladsen. Over halvdelen af de psykisk arbejdsskadede oplever ingen ændringer af arbejdsmiljøet, der er ingen tillidsfolk involveret i 41 procent af tilfældene, og godt 90 procent af de psykiske arbejdsskadesager bliver afvist. Til gengæld er der stor sandsynlighed for at miste jobbet.

Hvis man skifter ordet psykisk ud med fysisk, så lyder det jo som en historie fra de knap så gode gamle dage før hæve-sænke-borde, sikkerhedssko og arbejdstilsyn. Men sådan er virkeligheden åbenbart stadig, hvis du for alvor går psykisk ned på grund af jobbet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

@ Lise Richter :
"Det er en flot statistik, men undersøgelsen blandt de psykisk arbejdsskadede viser dog, at årsagen nok er, at der sjældent bliver ført tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Når Arbejdstilsynet endelig kommer, så er store dele af sociale og organisatoriske arbejdsmiljø endda uden for deres arbejdsområde.
Så den pæne statistik er altså mest et tegn på et tilsyn, der slet ikke er gearet til at tage sig af sager om det psykiske arbejdsmiljø."

Kære Lise Richter, jeg tror desværre ikke du eller mange andre journalister har nogen anelse om omfanget af psykisk dårligt arbejdsmiljø i Danmark, og de dynamikker der hersker.
Tak for at tage emnet op.

Der har været en stemning af at det var fagforeningerne der hidtil skulle varetage deres medlemmers interesser. Men det gør de ikke i tilfælde af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Fordi de også er fagforeninger for chefen, hvad angår det offentlige.
Det er fordi vi i Danmark priser os af at have en såkaldt flad ledelsesstruktur, hvor de ansatte har lige ret til at få indflydelse på arbejdsgange.
Men det medfører samtidigt at mobning, udskamning og isolation af bestemte medarbejdere ikke kan adresseres, for fagforeningen er jo for alle, også lederen.
Derfor kommer det til en "forhandling" mellem arbejdsgiver og lønmodtager hvor fyring er det normale, hvis lønmodtageren til gengæld pga anciennitet får fx en fritagelse med løn.
Den skal personen så leve af i fritagelsesperioden, samtidig med at skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet med ny jobsøgning og aftaler både i Jobcentret og i A-kassen.
Der er ikke plads til at være syg.
Der findes ingen krisecentre man kan henvende sig til i forhold til rovmobning, sexchikane, eller ganske almindelig underminering af sit helbred.

Fagforeningerne er ligeglade, og har ingen politik i forhold til folk på grænsen til fleksjob eller førtidspension.
De har heller ingen mening om alle de kontanthjælpsmodtagere der bliver sendt ud i virksomhedspraktik GRATIS for virksomheder som fx COOP, Netto og andre.

Eva Schwanenflügel

Som man kunne se i DR-dokumentaren på to afsnit, (kan ses på DR.PLAY) "Hvor er min mentor",
var der korruption i mentorarbejdet.

Mange af pengene der går til de såkaldte 'udsatte' sniger sig ned i lommerne på de der netop skal administrere dem.