Kommentar

Smid de lokale regler for affaldssortering på lossepladsen

Hver kommune har deres helt eget spidsfindige tvist på, hvordan man sorterer affald. Det betyder, at Danmark går glip af muligheder for mere effektiv genanvendelse
25. oktober 2018

De danske kommuner har selv ret til at bestemme, hvordan borgerne skal sortere deres affald. Det eneste, de skal leve op til, er nogle overordnede krav fra regeringens side om, hvor meget der skal sorteres inden 2030.

Umiddelbart virker det som en god idé – opstil nogle overordnede mål, og giv derefter kommunerne frit spillerum til at leve op til målene på bedste vis.

I virkeligheden er det kun en god idé, hvis man ikke tænker særlig længe over det.

Finurlig sortering

Den moderne industri er bygget på stordriftsfordele. Jo mere man producerer af det samme produkt, des større og mere effektive maskiner kan man investere i.

Stordriftsfordele er grunden til, at man kan bestille plastikposer fra Asien til priser, som kunne få enhver discountkæde til at skamme sig over deres gule priser, ’føtæsk’, slagtilbud, eller hvad de ellers hitter på.

De lave priser kan lade sig gøre, fordi man har ensartet råmateriale, der bearbejdes på kæmpestore fabrikker, som kan sprøjte millioner af plastikposer ud i timen.

Nøgleordet her er ensartethed. Ensartet råmateriale ind, ensartede produkter ud.

I Danmark er ensartethed desværre ikke engang en by i Jylland. I Danmark har hver kommune deres helt eget spidsfindige tvist på, hvordan man sorterer affald.

I Aarhus sorterer man pap og papir i en skraldespand. De to ting kan ikke genbruges sammen, men bliver kørt til et anlæg i Tilst, hvor de skilles fra hinanden. Man gør det samme i Tønder kommune, udover at man også lige smækker plastikposer i samme container.

I København har de ikke investeret i sådan et sorteringsanlæg, så der har du en separat container til pap og en anden til papir.

I Randers har du en spand til papir. Men pap? Det kan du pænt få lov at køre på genbrugspladsen – hvis du altså ikke bare opgiver og hopper længe nok på det til, at du føler, du godt kan retfærdiggøre at lægge det i småt brændbart.

Plast har sine helt egne finurligheder. Nogle kommuner sorterer det for sig, nogle lægger det sammen med glas og metal. I Randers skal plasten være helt ren, i Aarhus skal den blot være skyllet.

Fælles løsning giver fordele

I hver kommune har man sikkert truffet nogle isoleret set ganske fornuftige beslutninger, i forhold til hvilke genanvendelsesmuligheder der har eksisteret, og hvilket sorteringsanlæg man har haft budget til at købe.

Men ikke alene får jeg et mindre panikanfald ved tanken om at skulle flytte til en anden kommune og lære nye sorteringsregler med dertilhørende skraldespande at kende. Det nuværende system kaster også alle stordriftsfordele på gulvet.

Når man i Aarhus kan smide pap og papir i samme skraldespand, er det, fordi man har investeret i infrastruktur til at skille tingene ad senere.

I København kan man nu smide blød og hård plast i samme beholder, fordi de automatisk kan deles op bagefter.

Men i Randers? Der får de ikke lov til at nyde godt af den infrastruktur, fordi de har valgt en anden sorteringsordning. Ligesom Aarhus ikke kan bruge den infrastruktur, som Randers har til sortering af organisk affald.

Jo mere vi ensretter sorteringsordningen på tværs af kommunerne, jo større muligheder får vi for at investere i fælles infrastruktur. Kommunerne kan udveksle erfaringer, deles om investeringer i sorteringsanlæg og endda sikkert også forhandle bedre priser for de større mængder af affald.

En af de svære opgaver er at informere borgerne om, hvilket skrald der skal i hvilken spand. En del af borgerne skal man endda overbevise om, at de overhovedet skal forholde sig til mere end én spand.

Når hver kommune har deres egen sorteringsordning, skal hver kommune også betale for at udvikle det oplysningsmateriale, som de forsøger at klemme ind i borgerens dagligdag med alskens breve og klistermærker. Det ville selvfølgelig være smart, hvis man kunne ramme borgerne med reklamer eller programmer i nationale medier.

Men det er jo ikke en mulighed under det nuværende system, medmindre man gerne vil udvikle en programserie til DR, som kan fortælle borgere i Vordingborg, hvordan de skal sortere, samtidig med at man vildleder resten af landet.

Jo mere vi ensretter, hvordan der sorteres, jo større chancer har kommunerne for at kaste en ordentlig pose penge efter sorteringsanlæg, infrastruktur og fælles oplysning til gavn for alle.

Så lad os nu bare få et dekret ovenfra.

Så kan jeg også besøge min mor i Randers uden at blive rundforvirret, hver gang jeg skal smide noget ud.

Gustav Wengel, medstifter af softwarefirmaet Reccoon

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lillian Larsen
  • Jens Østergaard Petersen
  • Jens Frederiksen
  • David Zennaro
  • Poul Anker Sørensen
Lillian Larsen, Jens Østergaard Petersen, Jens Frederiksen, David Zennaro og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg kan sagtens se det rigtige i dine synspunkter, men samtidig er der en hidsig stemme inden i mig, der skriger: "hvorfor f.... skal vi tilfredsstille storindustrien. Kunne den ikke for en gangs skyld tilfredsstille os uden krav om profit?

Christian De Thurah

Det handler ikke om at "tilfredsstille" nogen, men om at få tingene til at virke. Gennem årene har vi set mange eksempler på decentrale systemer, der burde have været centralt koordineret (datasystemer i sundhedssystemet, radiosystemer i politi og beredskab osv.) for at undgå, at store investeringer bliver penge ud ad vinduet.

Jens Østergaard Petersen

Det lyder måske dårligt at sige at genbrug skal være profitabelt, men lønsomt betyder det samme. Vi sorterer nu i flere, men forskellige, fraktioner, men her er et område, hvor robotter kan gøre det bedre end dig og mig, så med forskning og investering i automatiske sorteringsanlæg kan livet også gøres lettere for os alle. De penge, kommunerne hver for sig har brugt på spande og skraldevogne, skulle hellere være brugt på et generelt genbrugssystem.