Kronik

Søren Pape Poulsen: Vi sætter ikke børn og unge i fængsel – punktum

Desværre er reformen, der skal sikre en ny og helhedsorienteret indsats mod ungdomskriminalitet, blevet mødt af fejlagtig og usaglig kritik. Vi indfører ikke en ny kriminel lavalder ad bagdøren
Betingelserne for at anbringe et barn eller en ung på en sikret døgninstitution er de samme som i dag. Hvis et barn eller en ung anbringes på en sikret institution, så skyldes det, at det er absolut påkrævet

Betingelserne for at anbringe et barn eller en ung på en sikret døgninstitution er de samme som i dag. Hvis et barn eller en ung anbringes på en sikret institution, så skyldes det, at det er absolut påkrævet

Sigrid Nygaard

23. oktober 2018

Inden sommerferien blev et bredt flertal i Folketinget enige om en reform, der skal sikre en ny og helhedsorienteret indsats mod ungdomskriminalitet. Siden da er der desværre startet en klassisk skræmmekampagne – hvor vi aftalepartier er blevet beskyldt for at sætte børn i fængsel. Intet kunne være mere forkert. Det står på side et i aftalen, at børn ikke skal i fængsel, og at den kriminelle lavalder ikke sættes ned.

Ungdomskriminaliteten i Danmark er faldet gennem en årrække. Det er positivt. Samtidig kan vi se, at der stadig er en lille del af en ungdomsårgang, som står for en alt for stor andel af den samlede ungdomskriminalitet. Faktisk er det en procent af en ungdomsårgang, der begår 44 procent af alle straffelovsovertrædelserne for årgangen. Når børn og unge begår kriminalitet, kan det være starten på en kriminel løbebane, som kan ende med omfattende og alvorlig kriminalitet.

Vi skal som samfund tage vores ansvar på os. Reformen om ungdomskriminalitet står på skuldrene af den eksisterende sociale lovgivning, men som noget nyt vil børn og unge, forældre og kommuner fremover være forpligtet til at tage mere aktiv del i at sikre, at børn og unge ikke ender som kriminelle voksne.

»Kan« bliver til »skal« gennem mærkbare og konsekvente sociale indsatser.

Desværre er reformen blevet mødt af fejlagtig og usaglig kritik. En kritik, der efter vores opfattelse ikke er rammende for reformens indhold og intention. En kritik, der risikerer at afspore den relevante debat om, hvordan vi bedst sikrer vores børn og unge en god fremtid.

Så lad os en gang for alle få fakta på plads: Vi indfører ikke en ny kriminel lavalder ad bagdøren. Børn ned til ti år får ikke svækket deres retssikkerhed. Vi indfører ikke straf eller sanktioner, men derimod reaktioner og forbedringsforløb for unge kriminelle. Sikrede og delvist lukkede institutioner bliver ikke mini-fængsler, og der ændres ikke på kriterierne for, hvornår et barn eller en ung kan anbringes uden for hjemmet.

Derimod understreger vi i den politiske aftale og i lovforslaget, at den sociale værkstøjkasse, som kommunerne har til rådighed i dag, skal bestå. Børn skal ikke i fængsel.

Fødekæden skal stoppes

I stedet fokuserer reformen faktisk på at løfte indsatsen over for kriminelle børn og unge gennem oprettelsen af et Ungdomskriminalitetsnævn og en ungekriminalforsorg.

Børn og unge, deres forældre og kommunerne skal i endnu højere grad end i dag forpligtes til at tage hånd om barnets eller den unges problemer. Midlerne til at opnå dette mål er en konsekvent og mærkbar social indsats, opsyn og opfølgning – ikke straf.

Ungdomskriminalitetsnævnet skal fastsætte skræddersyede forløb på baggrund af barnets eller den unges samlede situation. Det kan være faste hjemmetider, lektiehjælp eller misbrugsbehandling.

Ungekriminalforsorgen skal – i samarbejde med kommunen – sikre en længerevarende tæt opfølgning, som dels garanterer, at forløbet følges, dels at barnet eller den unge altid har adgang til hjælp og støtte.

Ungdomskriminalitetsnævnet straffer altså ikke børn og unge.

Derimod kan det pålægge børn og unge de samme foranstaltninger, som i dag kan fastsættes af kommunen eller børn- og ungeudvalget. Der er altså reelt tale om, at kompetencen til at træffe disse afgørelser flyttes til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det betyder efter vores mening ikke, at de reaktioner, som nævnet kan benytte sig af for at hjælpe den enkelte, nu skulle udgøre straf. Kommunerne kan f.eks. allerede i dag pålægge den unge at bidrage til at genoprette forrettet skade. En mulighed, som med reformen overføres til nævnet og nuanceres i form af straksreaktionen.

Ved at flytte kompetencen og indføre korte frister for sagsbehandlingen vil vi sikre, at de genoprettende indsatser sættes i gang hurtigt, og at der nu kommer en ensartet behandling af underretninger om kriminel adfærd – noget, som langt fra er tilfældet i kommunerne i dag.

Ensrettet indsats for anbragte

Kriterierne for, hvornår et barn eller en ung kan anbringes uden for hjemmet, herunder uden samtykke eller på en sikret institution, er identiske med kriterierne i den sociale lovgivning. En til en. Børn og unge, der ikke vil skulle anbringes uden for hjemmet i dag, vil heller ikke fremover skulle anbringes.

Vi ønsker ikke at ændre i måden, hvorpå børn og unge placeres på de konkrete institutioner. Det vil ligesom i dag være kommunen, der træffer afgørelse om det konkrete anbringelsessted efter reglerne i den sociale lovgivning. Og vi vil gerne mane billedet af, at alle børn og unge, der kommer for nævnet, anbringes på sikrede døgninstitutioner, til jorden. Der er ikke rigtigt.

Betingelserne for at anbringe et barn eller en ung på en sikret døgninstitution er de samme som i dag. Hvis et barn eller en ung anbringes på en sikret institution, så skyldes det, at det er absolut påkrævet, fordi andre institutioner ikke er tilstrækkelige til at sikre barnets eller den unges behov, herunder at afværge, at barnet eller den unge skader sig selv eller andre. Det er de fuldstændigt samme betingelser, som vi kender i dag i serviceloven.

Ikke en domstol

Når reformen træder i kraft, vil det for de 10-14-årige være politiet, der henviser en sag til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det vil ske på baggrund af en efterforskning, som først afsluttes, når sagen er tilstrækkeligt oplyst. Begrebet »mistænkt« betyder altså, at politiet på baggrund af efterforskningen anser det for tilstrækkeligt bevist, at den rette gerningsmand er fundet.

Hvis den unge var fyldt 15 år, ville sagen blive sendt til anklagemyndigheden. I dag skal politiet underrette kommunen i disse sager, og kommunen kan på den baggrund iværksætte foranstaltninger, herunder tvangsanbringelse uden for hjemmet.

Men politiets mistanke står naturligvis ikke alene.

Forud for en sags behandling i nævnet undersøges barnets eller den unges forhold grundigt af kommunen gennem en ungefaglig undersøgelse, herunder familie-, skole, fritids- og sundhedsforhold. Ligesom det vil indgå, om barnet eller den unge færdes i kriminelle miljøer.

Kommunen udarbejder på denne baggrund en ikke-bindende indstilling til nævnet om, hvilket forløb, der bør iværksættes. Nævnet vil på et møde drøfte indstillingen med bl.a. barnet eller den unge, forældrene, kommunen og eventuelle ressourcepersoner for barnet eller den unge.

Formålet med nævnsmødet er både at sikre, at situationens alvor tydeliggøres, og at der opnås en konstruktiv dialog med de involverede om det fremtidige forløb. Og børnene og de unge og deres forældre vil have fuldstændigt samme adgang til gratis advokatbistand, som man i dag har i tilsvarende sager i det sociale system.

Det er ikke nævnets – ligesom det ikke er kommunens eller børn- og ungeudvalgets – opgave eller formål at tage stilling til, om et barn eller en ung er skyldig i en bestemt strafbar handling. Det er ikke en straffesag, og der er derfor heller ikke behov for forsvarsadvokater.

Fakta frem for skræmmebilleder

Vi ser frem til at tage en debat om lovforslaget i Folketinget, når det skal behandles her i oktober. Og vi er altid åbne over for forskellige tilgange og gode råd. Når alt kommer til alt, så har vi jo alle det samme mål: at hjælpe børn og unge til et liv uden kriminalitet.

Men hvis vi skal have en konstruktiv debat, skal vi først have lagt skræmmebillederne om reformen i graven: Vi straffer ikke børn og unge med dette lovforslag – punktum.

Søren Pape Poulsen, justitsminister

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

“Partierne bag aftalen mener ikke, at kommunerne har nok fokus på børns kriminalitet, men fokuserer for meget på den sociale indsats.

Det betyder, at barnet eller den unge ikke ansvarliggøres i tilstrækkelig grad for sin kriminelle adfærd, står der i aftalen.”

Link: http://nyheder.tv2.dk/politik/2018-06-29-aftale-om-ungdomskriminalitet-1...

Et barn på ti år kan ikke forstå de langsigtede konsekvenser af deres kriminelle handlinger, jeg mangler ord for min afsky for dette menneskesyn.

Dette menneskesyn er ikke på et niveau, hvor det er muligt at diskuterer emnet skyld og straf af et ti år gammelt barn, det er udenfor terapeutisk rækkevidde.

Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Benny Larsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Mads Berg, Kirsten Lindemark, Flemming Berger, Karsten Aaen, Gert Romme, Elisabeth Andersen, June Beltoft, Anne Eriksen, Benta Victoria Gunnlögsson, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Andersen, Ervin Lazar, Søren Andersen, Inge Beck, Marianne Stockmarr, Carsten Mortensen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er forrykt at ville "ansvarliggøre" børn for kriminalitet, når de overhovedet ikke forstår hvad det handler om.
Og nu gik det lige så godt med at nedbringe kriminaliteten..
Man mistænker at partierne forsøger at øge unges kriminelle adfærd for at skaffe flere stemmer på den bekostning i fremtiden.

Det burde jo efterhånden være almen viden at man bliver mere kriminel af at omgås andre og mere forhærdede kriminelle, som det vil ske på en lukket ungdomsinstitution. Hvor man iøvrigt skal have udvidede magtbeføjelser, såsom nøgen kropsvisitation, hvor misbrugte børn risikerer, at voksne vil undersøge dem intimt. Og hvor der er øget kameraovervågning og alarmer på døren til børneværelset.
Om det kaldes fængsel eller ungdomssanktion er ét fedt. Resultatet er frihedsberøvelse, endda uden mulighed for advokatbistand.

Skal vi til at privatisere fængslerne som i USA?
Det er jo big business, og vil øge BNP..

Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Benny Larsen, Mads Berg, Kirsten Lindemark, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, Per Klüver, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Andersen, Ervin Lazar, Marianne Stockmarr og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor ikke bygge videre på den gode udvikling, der er i gang?
Hvorfor ikke tilfører kommunerne midler eller frafalder straffene over for kommunerne hvis de få lidt højere udgifter er lade udskrive lidt mere skat. Herved kan kommunerne ansætte flere pædagoger og lærer til glæde for alle børn og specielt for børn på kanten.
Ligeledes ville en ordenlig behandling af forældrene nok også hjælpe i stedet for at stigmatiserer bestemte gruppe og straffe disse i stedet for at give udsatte familier en helhedsorienteriet hjælp. Det er dyre på den korte bane, men NOK en stor gevinst på den lange bane.

Carsten Wienholtz, Mads Berg, Christel Gruner-Olesen, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, Carsten Munk, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Andersen, Marianne Stockmarr og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marianne Stockmarr

Hvis alle hans paroler er korrekte - ex. den kriminelle lavalder nedsættes ikke - hvorfor er det så politi og dommere, der skal lave arbejdet, hvorfor ikke tilføre midler til den helhedsorienterede sociale indsats. Denne regering laver store ændringer for en stor del af befolkningen udfra den mest amatøragtige mangel på sagkundskab! Iøvrigt kunne man ønske at et sprogmenneske gennemgik måden han argumenterer på!

Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Mads Berg, Kirsten Lindemark, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Anne Eriksen, Per Klüver, Hans Larsen, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ud fra dette, og i høj grad de tidligere handlinger og forslag, er det tydeligt at denne minister ikke er kompetent til den stilling, han beklæder.

Især begrebet "mistænkt" vil hvis politiet anser det for tilstrækkeligt bevist, at gerningsmanden er fundet! - Altså omvendt, man er ikke uskyldig indtil sagen er bevist. "Straf eller sanktioner" bliver til "reaktioner og forbedringsforløb" for unge kriminelle - forklar mig forskellen?
Der vil ikke være behov for forsvarsadvokater, hvor beroligende...
En ensartet behandling, tidens trende i systemet - til stor skade, hvor individuelle hensyn/ tiltag er krævet.
Det gælder enten du er syg i behandling eller skal sendes hjem til Østen, selvom du fungerer i skole og hjemme hos forældre.

Sproglig retorik misbruges i den grad til at manipulere og bortforklare handlinger overalt i samfundet, men naturligvis først og fremmest i politik. Ved at lukke af for viden og aktindsigt er alt muligt, ses tydeligst i miljø, skatte - og sundhedspolitik - hvor også udflytninger taler deres tydelige sprog.

Ken Sass, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Mads Berg, Kirsten Lindemark, Bjarne Andersen, Hans Larsen, Flemming Berger, Frede Jørgensen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Marianne Stockmarr og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Sociale tiltag for at hjælpe børn og familier til en mere hensigtsmæssig adfærd koster- og så bliver der mindre til gaveboden til vennerne, dem der skal betale næste valgkamp for at sikre sig endnu flere gaver. For fanden hvor er jeg træt af disse grådige pampere.

Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Jens Erik Starup, Karsten Aaen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Straffesystemet er fra middelalderen. Der er baseret på hævn, isolation og nedgørelse.
Det samfundsmæssige ressourcespild er som tidligere og nu ekstremt højt. Alle disse skæbner, der bliver spærret inde og nøglen smidt væk.
Kapaciteter, der f.eks.har snydt systemet bliver spærret inde istedet for under opsyn at blive 'spændt' for samfundsvognen i et relevant job.
Andre bliver med billedlige håndkantslag holdt nede i stedet for at få den tiltrængte hjælpende hånd.
I 2030 har vi afskaffet benzin og dieseldrevne biler og lukket alle frihedsberøvende institutioner.
Der er etableret uddannelser til sikring af de skæve skæbners genindtræden i samfundet. Samfundets krav om straf er ændret til at forstå rehabilitering af de nuværende spildte ressourcer.
Graver man et spadestik, viser det sig, at der er mange tiltag til denne rehabilitering igang idag.
For at sikre, at frihedsberøvende institutioner kan nedlægges senest i 2030, kræver det naturligvis at regering og folketing går forrest og at påvirke den offentlige mening til at ændre den middelalderlige indstilling til frihedsstraf, til rehabilitering.
Så Søren du må højere op i ambitionsniveauet, hvis du bl.a. vil huskes som reformator.
Tænk at blive husket som den, der afskaffede den samfundsmæssige frihedsberøvelse.