Kommentar

Theresa Scavenius: Regeringen har ingen intentioner om at være i front på klima og har aldrig haft det

Konfronteret med jordens endelige grænser i et iskoldt kosmos udtrykker astronauter en nyfunden kærlighed ikke bare til planeten, men til alt levende. Regeringen trænger til sådan et nyt blik på verden
Regeringens klimapolitiske ambitioner rækker altså stort set ikke til mere end en tung dans på stedet, hvor de undlader at gøre det, som de netop selv har foreslået.

Regeringens klimapolitiske ambitioner rækker altså stort set ikke til mere end en tung dans på stedet, hvor de undlader at gøre det, som de netop selv har foreslået.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

29. oktober 2018

Man siger, at astronauter, der har svævet vægtløst med udsigt til jorden som en fjern, blå drøm i universet, vender tilbage som forandrede mennesker.

Det, de oplever, er en fremmedgørelse, men samtidig en dyb erkendelse af, hvad der er liv i ordets mest oprindelige betydning. Fænomenet kaldes The overview effect. Konfronteret med jordens endelige grænser i et iskoldt kosmos udtrykker astronauter en nyfunden kærlighed ikke bare til planeten, men til alt levende.

Eller som astronaut Karen Nyberg udtrykte det efter en opsendelse:

»Hvis jeg kunne sende alle jordens beboere en enkelt tur rundt om Jorden, tror jeg, vi ville gøre tingene noget anderledes«.

Astronauternes oplevelse er et godt eksempel på, hvordan en enkelt hændelse kan rykke menneskers opfattelse af sig selv og verden. Vi kommer ikke alle sammen til at se Jorden fra rummet, men hvis vi skal løfte udfordringen med en komplet og hurtig omstilling til grøn teknologi, kræver det, at hver enkelt af os får en oplevelse, der svarer til astronauternes tur ud i rummet.

Et nyt blik på alt det, vi kender.

Låst i forbrugskulturen

I dag lever vi i stigende grad i det, sociologen Max Weber ville kalde en affortryllet verden.

Vi har rationaliseret religion, værdier, normer og æstetik væk. Det eneste, der er tilbage, er menneskets biologi og dødelighed. Og det er her, klimadepressionen og klimaangsten kryber ind under huden på os som en meningsløshed med livet og en følelse af absurditet.

Vi er låst fast i en forbrugskultur, som hverken er god for mennesket, naturen eller klimaet. Og vi ved det. Vi køber tøj til vores børn, som skal vaskes fem gange, før børnene kan tage det på, fordi farvestofferne er så sundhedsskadelige. Pesticidrester og tungmetaller sidder i fibrene.

Vi spiser tonsvis af kød, selv om vi ved, at dyrene har levet rædselsfulde, korte liv. Vi bor i byer med luftforurening, selv om vi ved, at det nedsætter børnenes kognitive evner og fremmer sygdomme som astma og demens.

Vi ved, at den måde, vi lever på, ikke er bæredygtig og har en udløbsdato, men så længe vi ikke ændrer samfundsstrukturerne, vil vi fortsat – mod vores vilje – belønne virksomheder og lande, som forurener, byder folk elendige arbejdsvilkår, udpiner landbrugsjorden og akkumulerer ekstrem velstand til ganske få.

Det stiller grønne virksomheder i en unfair konkurrencesituation.

Regeringens svigt

De fleste danskere har gennem de seneste mange år haft øget fokus på klima og miljø. 

Fra højre til venstre i det politiske spektrum har de for længst erkendt, at vores nuværende kurs med øget forbrug ikke fører os til noget godt sted. Men politikerne i almindelighed og den siddende regering i særdeleshed arbejder alligevel ufortrødent videre nede i kulkælderen, hvor man aldrig ser himmelen og stjernerne.

I Lars Løkke Rasmussens (V) tid som statsminister har regeringen effektivt saboteret det spirende danske marked for mere klimavenlige biler ved at sænke afgifterne på de sorte store modeller.

I forrige uge fremlagde regeringen ganske vist et klimaudspil, hvor de foreslår ikke at fordyre elbiler alligevel. Men samme regering fremlagde for blot få uger siden en finanslov, hvor afgifterne på elbilerne skulle stige yderligere.

Regeringens klimapolitiske ambitioner rækker altså stort set ikke til mere end en tung dans på stedet, hvor de undlader at gøre det, som de netop selv har foreslået.

Det samme gælder energiforskningen. I energiudspillet fremhæves det, at regeringen vil afsætte en milliard kroner til forskning. Det lyder af meget. Men rent faktisk var vi på det niveau i 2010 og 2011. Siden da faldt bevillingerne, og da regeringen kom til i 2015, halverede den energiforskningen.

Derudover tager klimaudspillet ikke et opgør med de sorte klimapolitikker, som der er blevet ført i denne regeringsperiode, hvor man har sænket eller fjernet de grønne afgifter (NOx og PSO). Og man fortæller heller ikke, at man netop har givet tilladelse til efterforskning af olie og gas i Nordsøen igen.

Der er altså på ingen måde tale om et nybrud i dansk klimapolitik, intet nyt blik på verden og på vores rolle i den. Regeringen har ingen intentioner om at være i front på den klimapolitiske scene og har aldrig haft det.

Hvis vi skal komme videre med en grøn dagsorden, skal vi gøre noget andet end den nuværende regering.

I første omgang måske lukke øjnene og forestille os et øjeblik i rummet, Jorden over os med sollyset evigt vandrende fra øst til vest.

Vores håb må ligge i, at menneskeheden selv har frembragt de sociale og økonomiske systemer, der er roden til verdens nuværende dårligdomme. Derfor er det også os, som kan ændre systemet.

Theresa Scavenius, lektor og folketingskandidat for Alternativet.

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Trägårdh
  • Estermarie Mandelquist
  • Torben K L Jensen
  • Karsten Jakobsen
  • Flemming Berger
  • Thomas Tanghus
  • Torben Skov
  • Dina Hald
  • Eva Schwanenflügel
  • Frede Jørgensen
  • Niels-Simon Larsen
Jakob Trägårdh, Estermarie Mandelquist, Torben K L Jensen, Karsten Jakobsen, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Torben Skov, Dina Hald, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

“Vi er låst fast i en forbrugskultur.”
Citat Theresa Scavenius.

Politik er ikke ærlig, redelig eller saglig i dag, politik er et samspil mellem forbrugskultur, international organiseret kriminalitet og kortsigtede økonomiske gevinster i frontal angrebskrig mod befolkningen og ærlighed, redelighed og saglighed.

Det først offer i denne krig er sandheden.

Birger Bartholomæussen, Estermarie Mandelquist, Niels Bent Johansen, Torben K L Jensen, Jørgen Clausen, Kim Houmøller, Flemming Berger, Helene Kristensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar