Kronik

Tidligere vismand: Opskriv kronens værdi for at undgå, at økonomien koger over

Der må gøres op med den ’enarmede’ tilgang, som præger den økonomiske debat i Danmark. Et eksempel er den larmende tavshed om muligheden for at opskrive kronens værdi
Vi bør opskrive kronens værdi, mener dagens kroniktør. Siden 2016 har danske sedler og mønter været produceret i udlandet

Vi bør opskrive kronens værdi, mener dagens kroniktør. Siden 2016 har danske sedler og mønter været produceret i udlandet

Ólafur Steinar Gestsson

Debat
22. oktober 2018

Harry S. Truman, der var amerikansk præsident fra 1945-1953, var kendt for at være træt af økonomer, som ikke kom med klare råd, men i stedet brugte formuleringer som: »On the one hand, but on the other hand ...« Så han efterlyste enarmede økonomer.

Det havde han ikke behøvet gøre, hvis han havde kunnet følge den økonomiske debat i Danmark i dag. Men om han var blevet rådgivet bedre af enarmede økonomer, er tvivlsomt.

Og hvis økonomien skal tages tilbage, sådan som Information foreslår i sin serie, må der gøres op med den ’enarmede’ tilgang, som præger den økonomiske debat i Danmark.

Enarmede økonomer

I årene op til finanskrisen, hvor dansk økonomi blev gjort sårbar ved en historisk uansvarlig ekspansiv finanspolitik, var det stort set kun den ene arm, der blev benyttet, når toneangivende konjunkturbedømmere – regering, vismænd, såkaldte uafhængige økonomer osv. – foreslog indgreb som modvægt til den historisk store overophedning af dansk økonomi.

De ville have flere ud på arbejdsmarkedet – enten fra vor egen arbejdsstyrke eller fra andre lande – som kunne besætte de ledige job og dermed modvirke overophedningen.

Det var altså udbudsforøgende indgreb, der blev fokuseret på.

Derimod var der nærmest tavshed om efterspørgselsbegrænsende finanspolitiske opstramninger, dvs. enten reduktion af offentlige udgifter, som direkte reducerer efterspørgselspresset, eller ved skattestigninger, som begrænser blandt andet det private forbrug og dermed også efterspørgselspresset.

Hovedproblemet ved at fokusere ensidigt på udbudsforøgende indgreb via øget arbejdsudbud er set fra et fagligt udgangspunkt, at det tager relativ lang tid at øge arbejdsudbuddet.

Konsekvenserne af det blev meget tydelige, da finanskrisen brød ud og blotlagde den manglende rettidige omhu med at modvirke overophedningen. Det gav problemer med prisbobler på boligmarkedet, finansiel uansvarlighed og andre uholdbare dispositioner.

Dansk økonomi var blevet gjort meget sårbar, hvorfor vi i kølvandet på finanskrisen blev ramt af en langvarig lavkonjunktur.

Den er vi heldigvis nu langt om længe ude af, selv om mange stadig er ramt af konsekvenserne af den.

Hvor ekstremt det ensidige fokus på udbudsforøgende foranstaltninger op til finanskrisens udbrud var, blev nærmest grotesk udstillet af vismændene i deres rapport fra juni 2006. Her konkluderede de, at der ikke engang var behov for at diskutere en finanspolitisk stramning – dvs. et efterspørgselsbegrænsende indgreb – i en situation, hvor dansk økonomi netop var mere end overophedet!

Og når ikke engang sagkundskaben råbte vagt i gevær, var det måske ikke så overraskende, at politikerne fulgte rådgivningen fra de enarmede økonomer, der i for høj grad så bort fra, at det tager tid at øge arbejdsudbuddet.

Mangel på arbejdskraft

En tilsvarende situation er nu ved at udvikle sig. Produktionskapaciteten i dansk økonomi er ved at være udnyttet. Man forudser således allerede nu mangel på kvalificeret arbejdskraft i mange sektorer, hvilket giver risiko for flaskehalse og lønpres mv.

Og i den kommende tid er det ret sandsynligt, at tilskuddet til arbejdsstyrken fra indvandringen fra vores nabolande, Sverige, Tyskland og Polen, vil blive vendt til udvandring på grund af det endnu stærkere pres på produktionskapaciteten i disse lande, der vil gøre det både lettere og mere attraktivt for arbejdstagerne at finde arbejde i deres hjemlande.

Selv om globaliseringen og ikke mindst den frie bevægelighed af arbejdskraft i EU har reduceret den tid, det tager at få tilført arbejdskraft udefra, tager det stadig relativ lang tid – især når der må forventes en modsat bevægelse til vore nabolande.

Derfor er det nu igen – ud fra et fagligt udgangspunkt – nødvendigt at diskutere, hvordan presset på produktionskapaciteten og arbejdsmarkedet kan begrænses ved tiltag, der reducerer efterspørgslen efter arbejdskraft.

Efterspørgselsbegrænsende indgreb kan som anført gennemføres ved at øge skatter og ved at reducere offentlige udgifter til forbrug, investeringer og overførsler. Men med det pres på blandt andet sundhedsområdet, der allerede gør sig gældende i den offentlige sektor, og ønsket om fortsatte skattelettelser, er det næppe sandsynligt, at der kommer mærkbare indgreb af den karakter.

Opskriv kronen

Men hvis man ikke er en enarmet økonom, er der i Danmarks nuværende situation en anden oplagt mulighed for at begrænse efterspørgslen: opskriv kronen.

En opskrivning af kronen vil nemlig betyde, at danske virksomheder må øge prisen i udenlandsk valuta, hvorfor der vil blive eksporteret mindre. En opskrivning vil også betyde, at prisen i kroner på importerede varer vil falde, hvilket vil øge importen.

Begge dele vil bidrage til at lette presset på produktionskapaciteten og det danske arbejdsmarked, hvilket er ønskeligt, hvis man frygter overophedning og mangel på arbejdskraft.

En opskrivning af kronen kan ikke blot begrundes i presset på arbejdsmarkedet og den forventede øgede mangel på arbejdskraft. For Danmark har snart i mange år haft et uforholdsmæssigt stort overskud på betalingsbalancen.

Dette er i hvert fald tilfældet, hvis der tages udgangspunkt i den øvre grænse for betalingsbalanceoverskud, som EU indførte ved Sixpack-justeringen af den økonomiske politik i 2011. Overskud på betalingsbalancen på over seks procent af BNP i en treårig periode karakteriseres her som indikation af makroøkonomisk ubalance.

Det er ikke blot Danmark, der overtræder denne EU-grænse. Holland har som Danmark overtrådt denne grænse siden 2012 og Tyskland siden 2013.

Betegnelsen 'makroøkonomisk ubalance' ved overskud på over seks procent af BNP skyldes, at det jo gælder, at indtægter og udgifter for alle verdens lande under ét naturligvis er lige store – verdens betalingsbalance er altid i balance. Heraf følger, at store overskud i nogle lande pr. definition er ensbetydende med, at andre lande må have underskud.

Internt i EU bidrager disse store overskud til, at de sydeuropæiske lande får betydeligt sværere ved at komme ud af finanskrisens virkninger, hvad der blandt andet kan aflæses i den stadig alt for store arbejdsløshed i disse lande.

Også eksternt giver de store overskud problemer, idet EU via ikke mindst Tysklands meget store overskud gennem flere år også har verdens klart største betalingsbalanceoverskud. Det har ført til gnidninger med USA, der er forstærket med Trump i Det Ovale Kontor.

Alt i alt er det vanskeligt fagøkonomisk at begrunde, at vi ikke i første omgang skal opskrive kronen med f.eks. to procent over for euroen.

Rent politisk kan en opskrivning af kronen naturligvis afvises med det argument, at det udskyder datoen for en eventuel dansk tilslutning til euroen. Men det er vist kun fantaster, der tror, at dette kan blive en realitet i de kommende år. Og i øvrigt udskydes en mulig tilslutning til euroen kun med maksimalt to år som følge af en valutakursændring.

Men politiske argumenter burde vel ikke kunne forklare dominansen af enarmede økonomer og den heraf følgende tavshed angående efterspørgselsbegrænsende foranstaltninger som f.eks. en revaluering af kronen, hvis økonomerne altså er uafhængige?

For uafhængige økonomer skal vel ikke lade sig styre af, hvad der måtte være politisk ubekvemt?

Hvad siger vismændene, hvis de altså tør sige noget fra fængselsopholdet i Horsens?

Fagøkonomer bør ikke tie og dermed bidrage til at opretholde tavsheden om, at der er mulighed for at opskrive kronens værdi.

Christen Sørensen er fhv. overvismand

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

@John S Hansen, en propagandamaskine er en propagandamaskine, uanset hvad der står udenpå.

DI og DA er ikke altid sandhedsvidner, men det er fagbevægelsen bestemt heller ikke! Fagbevægelsen har en helt legitim interesse at varetage - ligesom DA og DI har legitime interesse at varetage. Sådan er det.

Danmarks Statistik er derimod ikke en propagandamaskine. Og realiteten er: der er et stigende antal brancher, hvori der er mangel på arbejdskraft - også fag- og ufaglærte. Arbejdsløsheden er historisk lav og fortsat faldende. Christen Sørensen, som nogle ville kalde en uafhængig økonom og andre ville kalde en blegrød økonom, er bekymret for risikoen for overophedning - dvs. arbejdskraftmangel. Når selv halvsocialistiske/socialdemokratiske økonomer som CS påpeger risikoen for overophedning og fremsætter så besynderlige forslag som en revaluering af kronen - så er der jo ikke tale om "arbejdsgivernes propagandamaskine, der er i gang med at øge antallet af sultne mennesker på arbejdsmarkedet". Men du vil måske beskylde Christen Sørensen for at have "leflet hjernen bort i udbudsøkonomisk tænkning"?

Du burde lette dig fra sofaen, gå hen til vinduet og kigge på virkeligheden. - Det er venligt ment!

Jens Winther.
Jeg syntes du skriver både redeligt og venligt.
Blev i tvivl om jeg selv gjorde, derfor det ekstra ps.ps ovenover. (det blev det bare værre af, ha-ha).
Jeg forstår dig som en med stor økonomisk viden.
Til syneladende er det jeg skriver ikke let at forstå, min fejl. Jeg er ikke dreven debattør.
Vil forsøge en sidste gang, da jeg godt vil have du forstår hvad jeg skriver.
Og er du ikke enig, så pyt med det.

Jeg mener ikke man kan undgå overophedning.
Vender man tingene på hovedet, som CS forslår, kommer hurdlerne bare den anden vej rundt.
Det ene fører automatisk til det andet:

Firekantet set vil CS nedlukke erhverv som er "skyld" i den manglende arbejdsstyrke,
og overflytte styrken til der den mangler.

Altså en "Enarmet tilgang", og det modsatte af hvad han skriver han ønsker.

Med opskrivning af kronen kommer butikker til lukke og bliver derefter ingen datailled sælge de produceret vare til.
Skruen, spiralen peger nu den forkerte vej, nedad.
og ender ud i samme som overophedning.

For 15år siden mente politikerne vi skulle være videnssamfund.
(egentlig en komisk tanke i den forstand alle andre regimer ønsker det samme for dem selv)
Fik så hele rekruteringen til uddannelsessystemet gearet til det.
Det er årsagen til misforholdet imellem uddannelserne de unge tager kontre dem samfundet reelt har brug for.

Hvis politikerne begår samme fejl igen, politisere for unge skal gå håndværker-vejen,
står vi om 15år i stedet og mangler Ingeniører.

Eneste løsning er politikerne i blander sig i hvilke hverv og uddannelse det enkelte mennesker ønsker sig for sit liv.
Uden politikernes indblanding, bliver den ledige smedelærlinge-plads nede på hjørnet nok besat.

Markedsøkonomi (og den åbne verden for pengeoverførsler) vil altid føre til overophedning,
jeg mener slet og ret ikke det kan undgås.

Om grænser er godt eller skidt, tager jeg slet ikke stilling til.
Men "Afgrænsning" kunne være en måde sikre nationene økonomisk integritet.
Det HELE økonomiske kredsløb, både køb/salg, da begge fører imod hinanden og ikke bør skilles.

Som du kan forstå betyder "penge-åbne" grænser for nogle lande, pengene strømmer ud mens de i andre lande strømmer ind.
Det et misforhold der bør ændres på i retning af mere retfærdighed.
Ingen kan leve kun af at købe. Der må også indtægter til.

venlig hilsen

John S. Hansen

@Winther

Når jeg rejser mig fra sofaen, og kigger ud på vejen, så ser jeg i nogle brancher flaskehalsproblemer, det erkender jeg. Men jeg ser også i omegnen af 150000 mennesker, som der ikke er plads til på det eksisterende arbejdsmarked. Jeg ser rigtig mange i ufrivillige deltidsjobs - dette endda i brancher som påstår at de mangler arbejdskraft. Jeg ser et arbejdsmarked (særligt lidt længere nede på rangstigen), som ikke er intereseret i at gøre det som er tiltrængt for at kunne rekruttere personale; nemlig, at forbedre løn og arbejdsvilkår. I stedet vil man nu åbne for arbejdskraft fra Kina, Brasilien osv Simpelthen fordi der er en så stærk interesse i ikke at få et lønpres på indianerniveau!
Og om CS er udbudsøkonomisk skolet? Ja, det er han da!

@John S Hansen, i august 2018 var bruttoledigheden 107.000, hvoraf 21.000 var i aktivering - dvs. nettoledigheden var 86.000 (sæsonkorrigerede tal). Jeg ved ikke hvem dine 150.000 er - prøv at se bedre efter.

Ledighedsprocenten er 3,9% (brutto). I praksis anses det for umuligt at komme under 2% gr. jobskifter etc.

Alt andet lige vil en virksomhed altid fortrække at beskæftige danskere, bl.a. grundet sprog, mentalitet og arbejdspladsens sociale miljø. Når virksomheder ansætter udlændinge foregår det i almindelighed på samme løn- og arbejdsvilkår som danskere. Ja, der er enkelte brådne kar, der forsøger sig med at slippe billigere, men det stopper fagforeningerne ret effektivt i de undtagelsestilfælde, hvor det sker.

Der bliver ikke flere danske smede, murere osv. af at man øger lønnen, så mangel på arbejdskraft kan ikke afhjælpes ved lønstigninger.

Men har CS "leflet hjernen bort"?

Sider