Læserbrev

Tolkegebyret koster borgerne langt mere, end regeringen sparer

Regeringen har med støtte fra S og DF indført et tolkegebyr, så borgere, der har boet i Danmark i mere end tre år, skal betale 334 kr. for at få en tolk med til lægen. Det skaber et mangefoldigt problem
25. oktober 2018

Tingbjerg i København har fået en oplagt mulighed for at træde ud af skyggen og regeringens ghettoliste. De har nemlig fået Amneh Hawwa og hendes lægehus derud, som Information skrev den 20 oktober. Imens kommunen og regionen har hjulpet lægehuset godt på vej ved at stille lokaler og socialrådgivere til rådighed, har regeringen desværre lagt sten på vejen.

Regeringen har med støtte fra S og DF indført et tolkegebyr, så borgere, der har boet i Danmark i mere end tre år, skal betale 334 kr. for at få en tolk med til lægen. Det skaber et mangefoldigt problem.

Først og fremmest risikerer vi at skabe øget social kontrol. Lægebesøget giver typisk en mulighed for at snakke om mere end bare sundhed. Men når familie eller familiens venner står for oversættelsen, er det fortrolige rum ved lægen pludselig ikke så fortroligt længere. Vi gambler med patientens mulighed for ærlighed og sikkerhed, når den faglige tolk kan fravælges.

Derudover risikerer vi, at børn skal til at tolke for deres forældre, hvilket selvsagt er problematisk. Børn risikerer nu at skulle formidle dialogen mellem lægen og forældrene. Det kan være spørgsmål om f.eks. kroniske smerter efter kvindelig omskæring, hvilket lægehuset i Tingbjerg blandt andet behandler.

Endelig er der det faglige problem ved at fravælge tolke. Tolkene er ikke bare uddannede til at håndhæve objektivitet med tolkeetik, de kan også tale med om fagtermerne ved lægebesøget. Patienter, der i forvejen er ringe stillet, risikerer nu, at de ikke forstår omfanget af deres sygdom, bliver fejlinformeret om medicindosering eller giver forkerte oplysninger om symptomer. Regeringen har efterladt en kæmpe udfordring hos kommunerne, og derfor var Radikale Venstre også imod tolkegebyret.

Tolkebistanden er en del af vores velfærdssamfund, og prisen for at fravælge det er langt større, end det vi måtte tjene på at have indført det.

Christopher Røhl Andersen (R), beskæftigelses- og integrationsordfører i Borgerrepræsentationen, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer