Læserbrev

100 dage med burkaforbud: kritikken er forstummet

Det er vigtigt, at vi ikke negligerer burkaforbuddets betydning. For et blindt øje til diskrimination er begyndelsen på enden for et demokratisk samfund
27. november 2018

Når politikerne lovgiver, bør det være for at gavne og beskytte folket. Efter godt 100 dage med tildækningsforbuddet lader virkeligheden dog til at være en anden. De liberale stemmer for religions- og ytringsfrihed er forstummet, og ingen bekymrer sig om den danske retsstats gradvise skred.

Siden 1. august har det været ulovligt at bære burka eller niqab i det offentlige rum. Det ville være religiøs diskrimination, hvis ikke forbuddet gjaldt alle. Men gør det så det?

Straffelovens paragraf 134c er tvetydig om lovens undtagelser: Forbuddet gælder ikke tildækning af ansigtet, der tjener et »anerkendelsesværdigt« formål. Det virker dog til, at alle tænkelige formål, bortset fra religiøs tildækning, klemmer sig igennem undtagelsens nåleøje.

Selv om lovens mål ifølge lovforslaget er at lette den »sociale interaktion og sameksistens«, vil vi påstå, at den blot mindsker den.

En højredrejning i Europa

Paradokset er, at de borgerlige partier, der ofte taler om integration som et spørgsmål om værdier, netop giver køb på disse værdier med forbuddet. Der er selvsagt tilfælde, hvor kvinder er tvunget til at gå med burka mod deres vilje. De skal selvfølgelig hjælpes. Men hvordan kan vi hjælpe, når vi de facto har gjort dem forbudt i det offentlige rum?

Politikerne spurgte ikke de kvinder, som loven rammer, og som tiden efter vedtagelsen har vist, risikerer du nu både verbal og fysisk chikane, hvis du bærer burka. Ville vi acceptere dette, hvis det drejede sig om en anden religion?

Den her slags selektive begrænsning af frihedsrettigheder er farlig. Vi ser en højredrejning i Europa. Det er ikke første gang.

Anden Verdenskrig havde også rødder i politiske tiltag som førte til diskrimination af hudfarve og religion. Europas største menneskelige tragedie startede i det små. Derfor er det vigtigt, at vi ikke negligerer forbuddets betydning. For et blindt øje til diskrimination er begyndelsen på enden for et demokratisk samfund.

Pil Anna Tesdorpf og Anton Holten Nielsen, studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Kampen for ytringsfrihed stoppet ved afsløring af dobbeltmoralen, sandheden og kravet til den økonomiske vækst, forankret i de dertil hørende politiske alliancer, der med alle midler vil begrænser krav om ytringsfrihed og åbenhed, der hurtigt forvandles til fortielse, undertrykkelse af ytringsfrihed og frihed generelt, når økonomien trues af den stærkes ret.

Et eksempel.
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, skulle i efteråret 2015 og foråret 2016 have været afhørt om det juridiske grundlag for at gå i krig i Irak, det blev som bekendt ikke til noget, men i Storbritannien kom man bl.a. til følgende konklusionener om krigsdeltagelsen.

UK Iraq Inquiry:

UK chose to join military campaign before "peaceful options for disarmament" exhausted.

Tony Blair told Georg Bush "I will be with you, whatever" 8 months before invention.

There was no "imminent threat "from Saddam Hussein in March 2003.

Claims of weapons of mass destruction were made "with a certainty that was not justified"

Victims’ lawyer:
The families are saddened to have learned that their loved ones died unnecessarily and without cause.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for det læserbrev.
Ja de er forunderligt ,de mennesker der råbte, at ytringsfriheden ikke kunne gradbøjes under JP-krisen - går nu forrest for at gradbøje ytringsfriheden med det såkaldte Tildækningsforbud.

Ligeledes er det forunderligt at mange folkevalgte i Folketinget mener at vælgerne/befolkningen ikke må få de underlæggene fakta/grunde at vide til lovforslag osv. I mine øjne SKAL et demokrati bygge på åbenhed.
"Vi" giver de folke valgte vor stemme i tillid til at de vil varetage "vore" interesser og opretholde et godt og retfærdigt samfund med muligheder til ALLE - Men desværre ser det ud som om mange af de folkevalgte ikke har tillid til deres vælgere/befolkningen så de vil give dem de åbne og sandfærdige oplysninger - de vil ligefrem forbyde forskere o.a. at ytre sig .

Eva Schwanenflügel og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Godt at bli' mindet om hvor hurtigt varme emner bli'r kolde, samt om at enhver deroute begynder i det små, med første skridt.

Om så tavsheden skyldes at de der har skoene på mht. forvaltningen af dette "forbud", er klogere end politikerne og dem der tillader sig at genere andre med anden påklædning - og hudfarve - end den gængse på disse breddegrader?