Kronik

Efter et år som arbejdsløs begynder det at gøre ondt. Men jeg øver mig i taknemmelighed

Jeg forstår vitterligt ikke, hvorfor jeg bliver valgt fra af arbejdsgiverne. Jeg er rar, smilende, frisk og i min bedste alder. Men jeg frygter, at de synes, jeg er for gammel
Irene Josefsen har været arbejdsløs i et år, og har både søgt job som værtinde på et hotel, kirketjener, pakkepostudbringer og Mystery Shopper.

Irene Josefsen har været arbejdsløs i et år, og har både søgt job som værtinde på et hotel, kirketjener, pakkepostudbringer og Mystery Shopper.

Cathrine Ertmann

7. november 2018

Efter at jeg for et år siden mistede mit job, har jeg skrevet 150 ansøgninger, været til tre samtaler, 15 foredrag og 20 jobsøgningskurser. Hver mandag mødes jeg og en ledig veninde og skriver ansøgninger sammen.

En gang imellem har jeg søgt et job, som ville være det perfekte match – men kom enten ikke til samtale eller blev ikke valgt efter samtalen.

Jeg forstår det vitterligt ikke.

150 ansøgninger senere

Jeg er frisk, i min bedste alder rent visdomsmæssigt, energimæssigt, bevidsthedsmæssigt og sundhedsmæssigt. Jeg er rar, smilende og præsentabel. Jeg har ikke haft influenza, siden jeg var 22 år, og i dag er jeg 62 somre. Hvad skulle forhindre mig i at være på arbejdsmarkedet, til jeg fylder 75?

Jeg elsker at arbejde, og jeg elsker allermest at tage på safari for pengene.

Mon det er den snævre uddannelse eller min alder? Hvis jeg spørger alle 150 arbejdsgivere, vil jeg nok få en del forskellige svar, og jeg tør heller ikke spørge. Jeg frygter svaret. Tænk, hvis de siger, jeg er for gammel.

Jeg ved godt, jeg ikke skulle have ladet skoletrætheden bestemme for 40 år siden. Efter 17 års skolegang kunne jeg ikke tvinge to år mere ned. Havde jeg dog bare taget det bifag. Mit hovedfag i dansk er det eneste, jeg har, udover et par etårige efteruddannelser. Det er for lidt til folkeskolen og gymnasiet.

Hvad skal jeg gribe og gøre i? Hvordan finder jeg mening i mit liv? Familie, venner og jobsøgning giver mening, men der mangler noget – et meningsfyldt arbejde og kolleger. Hvor jeg dog savner kolleger og arbejdsfællesskab.

Jobcentret, A-kassen og fagforeningen gør deres bedste med kurser og tilbud. Jeg husker taknemmeligt mit første møde for et år siden. Det var en skøn oplevelse. Jeg blev budt varmt velkommen. En indbringende snak om min jobsøgning og fremtid. Om ville jeg på kursus i søgning. Njøø, mente jo, jeg kunne selv.

Jeg er glad for, at jeg alligevel gjorde det, for mine jobansøgninger er blevet noget skarpere – og rådgivning fra konsulenthuset Ballisager siger man ikke nej tak til, kan jeg forstå.

Seks ugers kursus i neuropædagogik? Jo tak. Tænk, at jeg har en fagforening, et jobcenter og en a-kasse til at hjælpe mig i job igen. Hvilken overflod. Jeg tager imod det hele, haps, haps, haps.

Mødet med andre ledige trøster – delte bekymringer og liv. Det har holdt mig gående, så jeg kun sjældent har været opgivende.

Normaltrist eller deprimeret?

Men bekymret er jeg. Meget.

Kim Larsen sagde engang, at han var bekymret for fremtiden, men at fremtiden jo også er i morgen, og i morgen glædede han sig til. Det gør jeg også. I morgen skal jeg ud at gå ved havet med en veninde.

Jeg ringer til min bankrådgiver. Tal er ikke min stærkeste side. Kan jeg beholde min drømmelejlighed og -bil? Jeg regner og regner og kan se, at jeg har lidt forlænget spilletid.

Efter et år begynder det at gøre ondt: ingen bøger, rejser, støvler, tøj, restaurant- og cafébesøg, biografture, slik eller avis. Jeg begynder at mærke, at jeg kun får det halve af, hvad jeg fik før. Opsparingen er på skrump.

Jeg har måttet stoppe med mit frivillige arbejde. Jeg klagede, og juristen fra A-kassen ringede og forklarede, at så længe der er lønnede på den arbejdsplads, må jeg ikke arbejde der uden at blive trukket i dagpenge. Trist, meget trist, for nu – mere end før – har jeg brug for at gøre en forskel, at blive brugt og være nyttig.

Men er jeg normaltrist eller ualmindeligt deprimeret? Skal jeg gå til psykolog? En veninde har givet mig en sten med påmalet skrift:

»Ofte er det at drikke kaffe med din bedste ven al den terapi, du har brug for«.

Jeg vælger den (gratis) kaffe. Stilstand og opgivelse skal ikke få mig. Basta!

Jeg er glad for mit eget selskab. Kan lide at være alene og lader op sådan. Men … nu har jeg så meget alenetid, at jeg mærker, at ensomheden lægger vejen forbi. Ensomheden i en noget udstrakt form. Som surt regnvejr. Christopher Morley sagde, at ingen er ensom, når de spiser spaghetti. Jeg ser det for mig og ler.

»Hvorfor er min skæbne gået i stå her?« spurgte Johannes V. Jensen. Tænk, hvis jeg de næste 20 år ikke skal arbejde mere?

Jeg har kendt en, der døde af at gå på pension. Heldigvis har jeg mest arbejdet for at leve – og ikke omvendt.

Kunsten at lave ingenting

Det er ikke kun en jammerdal at være ledig. Måneder med rastløshed og bekymringer erstattes af en stille glæde over floder af tid. Som står stille, som katten i solen i stuen. Jeg læser tre bøger ad gangen. Frydefulde, rigelige tid.

Tænk, jeg har så meget af det, de fleste synes, er en mangelvare.

Jeg husker at glæde mig over det. Jeg sover længe, sidder oppe den halve nat, fortaber mig i gode bøger, bruger timer i sofaen med god samvittighed, går lange ture, læser avis i timevis, går til foredrag og bogcaféer, gør alt det, jeg ikke gjorde, mens jeg arbejdede. Og jeg modtager endda 18.400 kr. månedligt for det.

Jeg øver mig i taknemmelighed. En journalist fortalte på P4, at han hver aften skrev gode ting fra dagen ned. Det gør jeg også nu. En vidunderlig vane.

En almindelig dag i mit ledige, frie liv ser ofte sådan ud: Vågner klokken ni. Langsomt bad og morgenmad. Katten først. Ind på jobnet.dk. Et par ord i Wordfeudturneringen. Ringe til en arbejdsgiver og få uddybet et jobopslag. Kigger i kalenderen ... ingen aftaler. Tænder computeren og ser et par afsnit af min yndlingsserie. Frokost og indkøb. Kattekæl igen. Mails, Jobindex, Joobs og alle de andre. Aftensmad. Masser af tøj på og op på taget med et glas vin og et varmt vattæppe for at kigge på stjernerne og i seng efter midnat.

I 2010 sad en ubevægelig og tavs kvinde ved navn Marina Abramović på en stol på kunstmuseet MoMA i New York. Gæsterne snoede sig i kø omkring hende, og nogle satte sig i stolen overfor hende for at se hende i øjnene. Nysgerrige og nervøse sad de smilende eller græd og gik lettede derfra.

I 2,5 måned, 736 timer og 30 minutter sad kvinden på stolen. Se, det er stor performancekunst.

Kreativ jobsøgning

Jeg er blevet meget kreativ i min jobsøgning: værtinde på et hotel, kirketjener, rengøringsassistent, pakkepostudbringer, ansat på krisecenter, i fængsel, i klub, frivilligkoordinator og Mystery Shopper. Til januar tager jeg taxakørekort. Jeg kan godt se mig selv køre folk rundt i Aalborg i en lækker Mercedes.

Skal jeg gøre som frederikshavneren, der blev kaldt skilte-Daniel, som stillede sig op i myldretiden ude ved vejen med et ’Har du et job til mig’-skilt? Han blev butikschef. Hvilken skøn historie. Men har jeg modet og frækheden?

Jeg har også søgt job i udlandet, indtil jeg opdagede, at jeg i Sverige kun kunne tjene 20.000 kr. og i Letland 10.000 kr. månedligt. Det er lige lidt nok at rykke mig selv op med rod for.

Da jeg sendte to ansøgninger til Grønland, blev jeg inviteret til samtale på begge to. Der fulgte ikke bolig med jobbet i Nuuk, ventelisterne er alenlange, og den lille bygd nord for Polarcirklen fortrød jeg at have søgt i.

Men jeg flytter derop, hvis jeg nærmer mig slutningen af dagpengeperioden. Det vil ikke bare være en flugt fra kontanthjælpen, det vil også være en smuk og stærk oplevelse, og familie og venner siger, at de kommer på besøg.

For mig at se gælder det om at få så meget ud af livet som muligt, også under en ledighedsperiode. Se folk, læs, spis, bag, gå på (gratis) kurser, bibliotekets bogcaféer, nyd friheden og arbejd frivilligt. Vi mennesker har brug for at sætte aftryk og gøre en forskel.

Irene Josefsen, arbejdsløs lærer i dansk som andetsprog.

’Det handler om historie. Efter krigen med Rusland skulle man bygge landet op, og man satsede på den tunge industri. Men meget af arbejdet i den tunge industri er forsvundet til Asien. Så vi er vant til store virksomheder og har ikke tradition for at starte nye, små ting op,’ siger Juha Jarvinen om den høje finske arbejdsløshed
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Kim Folke Knudsen
  • Poul Erik Pedersen
  • Fam. Tejsner
  • Gunilla Funder Brockdorff
  • Vivi Rindom
  • Søren Lystlund
  • John S. Hansen
  • Torsten Jacobsen
  • Anders Reinholdt
  • Jane Jensen
  • Leo Nygaard
  • Nina Højland
  • Mette Poulsen
  • Katrine Damm
  • Viggo Okholm
  • Torben K L Jensen
  • Jakob Trägårdh
  • Elisabeth Andersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Bjarne Andersen
  • Kristen Carsten Munk
  • Claus Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Margit Johansen
David Zennaro, Kim Folke Knudsen, Poul Erik Pedersen, Fam. Tejsner, Gunilla Funder Brockdorff, Vivi Rindom, Søren Lystlund, John S. Hansen, Torsten Jacobsen, Anders Reinholdt, Jane Jensen, Leo Nygaard, Nina Højland, Mette Poulsen, Katrine Damm, Viggo Okholm, Torben K L Jensen, Jakob Trägårdh, Elisabeth Andersen, Niels Duus Nielsen, Bjarne Andersen, Kristen Carsten Munk, Claus Nielsen, Ervin Lazar og Margit Johansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad der skulle forhindre dig i at arbejde til du er 75? Der er intet arbejde til mennesker på normal overenskomst på 58 år og derover. Det er ikke din skyld, og erkend det jo før jo bedre. At de sidste år før pensionen bliver kummerlige, kan du ikke gøre noget ved!

Bravo for en artikel. Den rammer en ligesindet lige på kornet. Det er vanvittigt, men "there´s nothing to get hung about..." det er bare samfundet.

Kim Folke Knudsen, Allan Stampe Kristiansen, Hanne Koplev, Torben K L Jensen og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar

Irene, lad være med at tro på ovenstående, for det vil gnave af din sjæl og forkrøble dit sind. Du er unik, fantastisk, dygtig og ikke et sekund for gammel til noget som helst. Blæs på afslagene, for de er alene et udtryk for menneskelig uformåenhed. Og lad for Gud skyld være med at konstruere forklaringer på noget, der ikke er forklaringer på. For hvis du gør omstændighederne til eneste pejlemærke for hvem du er som menneske, har du tabt.

Kim Folke Knudsen, Anne Schøtt, Mette Haagerup, Gunilla Funder Brockdorff, Allan Stampe Kristiansen, Bjarne Andersen, Lisbeth Larsen, David Joelsen, Charlotte Elisabeth Aakerman, Torsten Jacobsen, Lise Lotte Rahbek, Ole Larsen, Mette Poulsen, Kristen Carsten Munk, Peter Witt Rosenberg, Michael Friis og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Forfriskende indlæg med masser af galgenhumor - du kunne jo slå dig ned som jobkonsulent og bruge af dine rige erfaringer.
NB : Regeringen er vilde med konsulenter - så med dit vid burde du have alle muligheder.

Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Peter Bentzen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Torsten Jacobsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg kan godt se dig som taxichauffør, men ikke i noget job til du er femoghalvfjerds. Vi bliver nødt til at genopfinde barndommen og alderdommen, med alle de privilegier der følger med, herunder arbejds- og læringsfrihed. For så mange ledige lønnet arbejdspladser er der bare ikke og slet ikke i en automatiseret fremtid. Til gengæld vil der altid være masser af arbejde der skal og kan gøres, som kun fantasien sætter grænser for, når altså vi får reformeret arbejdsmarkedet i den gamle betydning af ordet.

Forlede var jeg på Frilandsmuseet, som stort set ikke har ændret sig en tøddel siden jeg var der for halvtreds år siden. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor fantastisk det kunne være hvis noget af det var et levende museum, hvor der faktisk boede folk i husene, marker blev passet og værkstederne levede. Men sådan noget er der selvsagt ikke råd til, fordi ingen må arbejde frivilligt uden at blive modregnet - det kan selvfølgelig også være det bare er en dårlig idé, men så kunne vi jo bare finde på noget andet.

- Så meget for arbejdsgivere, der postulerer at være vilde med det såkaldte grå guld - og politikere der lyver om selvsamme.

Øv dig ikke i taknemmelighed, men derimod i at være vred, der er masser at være vred over.

Kim Folke Knudsen, Steen K Petersen, Poul Erik Pedersen, Ulla Søgaard, Mette Haagerup, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Peter Bentzen, Bjarne Andersen, Elisabeth Andersen, Eva Schwanenflügel, Torben Jensen, John S. Hansen, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jeg bed mærke i denne betragtning fra Irene :
"Jeg har måttet stoppe med mit frivillige arbejde. Jeg klagede, og juristen fra A-kassen ringede og forklarede, at så længe der er lønnede på den arbejdsplads, må jeg ikke arbejde der uden at blive trukket i dagpenge. Trist, meget trist, for nu – mere end før – har jeg brug for at gøre en forskel, at blive brugt og være nyttig."

Her motiveres ti indførelse af UBI- Basisindkomst på flere måder :
- Hvad er arbejde.
- Kun lønarbejde er den menneskelige værdimåler.
- Statens klamme hånd trykker borgeren ned - demotiverende.
- Den manglende frihed påvirker borgeren psykisk.
- En truende dato nærmer sig mod en lavere indkomst.
- Den klamme hånd fortsætter med at begrænse den medmenneskelige aktivitet.

Det kaldes velfærdssamfund !!

Marianne Stockmarr, Claus Nielsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

Vikarbureauer. Det er sådan man får job under prekariatet som ufaglært (taget i betragtning af din baggrund må du være at betragte som ufaglært, da enkeltfagslærer ikke er en eftertragtet stilling). Skriv dig op til så mange som muligt. Så vælter det ind med jobtilbud fra fabrikker og andre industrielle arbejdspladser, som står og mangler hænder her og nu. Det er hårdt at stå op kl. 4 om morgenen og have 10-timers-vagter i 15 grader, men det er det værd, hvis det er penge du sukker efter. Man er nødt til at tænke utraditionelt og søge alle mulige stillinger, man ikke lige havde forestillet sig selv i, når man er blevet kasseret af videnssamfundet. Måske er du heldig at ramme en guldåre, hvor der er fuldtid til dig i årevis, såfremt du er i stand til at være en natteravn. Sådan en ramte jeg. Jeg gik fra ingenting til et lorteliv med masser af penge, så nu kan jeg endelig betale af på min sekscifrede studiegæld fra mine mange mislykkede uddannelsesforsøg. (Jeg har desværre ikke tid til at nyde livet i de næste mange år.) Måske er jeg der længe nok til at kunne købe hus, hvis jeg får en fastansættelse på papiret.

Held og lykke med det.

Jens Winther, Henrik Peter Bentzen, Claus Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Må man overhovedet bruge tid på at bruge tid på andet end at skrive jobansøgninger, når man er arbejdsløs?
(Heldigvis er jeg ude over den alder).

Lise Lotte Rahbek

Steen Sohn
Ja. Hvis bare ikke det er morsomt, lærerigt, dannende, omsorgs-givende, regelmæssigt eller giver mening for flere end dig selv, så må du gerne foretage dig noget andet end at skrive ansøgninger.

Markus Lund, Randi Christiansen, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Peter Bentzen, Steen Sohn, Elisabeth Andersen, Claus Nielsen, Grethe Preisler, Charlotte Elisabeth Aakerman, Herdis Weins og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Jeg stod i en lignende situation for 6 måneder siden. 60 år og arbejdsløs i 1½ år. Tidligere arbejde som lærer på friskoler og husholdningsskoler, integrationskonsulent på Jobcenter, beboerrådgiver ved boligforening mmm.
Jeg indrømmer blankt, at udsigten til at være ældre på kontanthjælp ikke fristede bare en lille smule, så jeg tænkte: Hvor er de desperate efter arbejdskraft og ligeglade med alder? Det er de indenfor ældreområdet. Så jeg begyndte at arbejde som ufaglært SOSU på plejecenter og i hjemmeplejen - der er masser af arbejde at få der.
Mens jeg arbejde der, fik jeg tilbudt et års ansættelse indenfor området børn og unge. Det tog jeg naturligvis imod - og min gamle arbejdsplads indenfor ældreområdet sagde, at jeg var velkommen tilbage bagefter.
Arbejde gemmer sig de mærkeligste steder :-)

Er du mon en af de mange almindelige danskere, der har mistet dit job på grund af danske kommuners knæfald DFs dagsorden om nedbarbering af integrationsområdet? Der er smidt mange kompetente mennesker ud fra sprogskoler på den konto.
Så længe du kan synes jeg bare du skal leve dit liv stlle og roligt, men hvis din fysik og psyke er til det kan jeg anbefale et job som vikar i handicapområdet. Det giver ikke så høj løn, men stor mening at drage omsorg for andre og mange steder mangler man desperat hænder i alle aldre.

Du virker rimelig helstøbt, humoristisk, glad, taknemmelig og som noget af en livskunstner. Og hurra for det. For hvis man først lader vreden trænge for meget ind i sprækkerne, så er der fare for at skuden synker. Flot, at du lader til stadig at være ved godt mod efter et år som ledig. Og med disse egentlig ret nedslående- og heller ikke særlig overraskende erfaringer med vores arbejdsmarked, hvor der er tilbøjelighed til at tænke i stereotyper og hvor aldersracismen er udpræget.

Som andre også siger, arbejdsmarkedet har ændret sig gevaldigt de seneste årtier, og i dag er det ikke længere nok at søge de mest attraktive stillinger. Man er nødt til at kigge alle mulige utraditionelle steder end i de brancher, man er uddannet til, og måske endda tage et ekstra kørekort eller AMU-kursus for at kunne få en stilling. I dag betyder det ingen ting, om du har en lang videregående uddannelse eller er uudannet. Arbejdsløsheden kan ramme alle, men der er især stor mangel i det faglærte arbejdsmarked, så det er værd at orientere sig imod, om man måtte være villig til at lide afsavn i hverdagen.

Kim Folke Knudsen

Irene Josefsens skæbne er den skæbne som flertallet bag forhøjelsen af pensionsalderen og førtidspensionsreformen samt dagpengereformen og efterlønsreformen ikke vil tale om.

Det hed sig den gang. Ja men der er seniorjobsordninger og så er der en mulighed for at opnå førtidspension før folkepensionsalderen, så der var ikke nogen seniorer, der blev tabt på gulvet som følge af reformernes stramninger og forhøjelsen af pensionsalderen.

Flertallet VLAK, DF, RV var tonedøve overfor de utallige advarsler om at seniorene kunne risikere at havne på offentlig forsørgelse og miste en meget stor del af deres velstand og formue på at havne i en fælde af arbejdsløshed årene før de kan gå på pension.

Vi må insistere på et arbejdsmarked, hvor denne gruppe af dygtige og erfarne medarbejdere igen får plads på arbejdsmarkedet indtil de er 67 år og hvor syge og nedslidte borgere ikke skal opleve, at blive ruineret i begyndelsen af 60´erne, fordi ingen vil ansætte dem på det de er.

Jeg betaler gerne en højere skat for at opnå dette ædle formål.

Kim Folke Knudsen

Til kapitlet svinestreger fra Christiansborg hører:

Et politisk flertal besluttede for nogen år siden, at forhindre borgere i at kunne få udbetalt deres private pensionsordning fra de var 60 år. Det var i det mindste en mulighed for at borgere, som var havnet for enden af dagpengeperioden uden udsigt til nyt arbejde kunne trække sig tilbage for deres egne opsparede midler.

For mig at se, er der tale om et tyveri fra Folketingsflertallets side ved at opsætte tidspunktet for udbetaling af en privat pension fra de 60 år til op til 3 år inden Folkepensionsalderen. Hvis du f.eks bliver Folkepensionist som 70 årig, så kan du tidligst hæve din private pensionsordning 3 år før som 67 årig. Det var lige 7 år senere end de tidligere 60 år.

https://kimvalentin.blogs.business.dk/nye-regler-for-din-pensionsopsparing/

Lise Lotte Rahbek

Jeg er ikke tilhænger af individualiseringen af problemer på arbejdsmarkedet, hverken omkring alder og høj pensionalder, omkring kravet om taknemmelighed eller hvad angår det at have en forkert eller utidssvarende uddannelse.
Du kan bare gøre som jeg... der er vikarjobs... du kan også gøre ditogdat... det er din egen skyld at du ikke lykkes.
Gu er det ej. Det er vores allesammens problem.
Arbejdsmarkedet er IKKE et valg at tilslutte sig. Derfor.