Jair Bolsonaro er blevet præsident i Brasilien på løftet om at afskaffe udbredt korruption og kriminalitet i landet. Dét og så nogle diskriminerende udtalelser har optaget de fleste medier.
Men vi hører ikke meget om hans ambitioner om at træde ud af Paris-aftalen og overlade Amazonas’ regnskov til mine- og tømmerindustrien. Vi hører heller ikke om, at regnskoven i Brasilien i højere grad skal udlægges til landbrug og kvæghold.
Det vil uden tvivl kunne føre mange penge til den drænede brasilianske statskasse, men det vil samtidigt hakke bid for bid af verdens største lunge – Amazonas.
Den eviggrønne regnskov er formidabel til at lave CO2 om til ilt, men bare i min levetid (66 år) er arealet af verdens regnskove blevet drastisk mindre. Over halvdelen af de 5,5 millioner kvadratkilometer regnskov i Amazonas ligger på Brasiliens territorium. Landet sidder dermed på retten til at have meget stor indflydelse på planetens og vores børns fremtid.
Samtidig bliver vi fyldt med løgne. Organisationen FSC, som vi ellers formoder står for bæredygtighed både i forhold til natur og mennesker, er f.eks. blevet sat i forbindelse med en sag om dokumentfalsk i handel med tømmer.
Og det kan godt være, at Amazonas stadig ser frodig ud fra luften. Men i en rigtig regnskov kan man fra jorden ikke se mere end 50 meter frem for sig, når man nærmer sig byerne, ændrer udsynet i regnskoven sig dog nærmest til et dansk sommerlandskab.
Det kan jo også sagtens se grønt ud fra flyveren. Det bliver det bare ikke til regnskov af, og det optager derfor slet ikke nok af den CO2, som køerne og bilerne og alle os andre prutter ud.
Det er måske på tide, at industrilandenes politikere begynder at tænke langsigtet. Vi må forsøge at kompensere for hundredvis af års misbrug og rydning af regnskove. Det er os, der lever nu i velbjergede industrilande, og vores forfædre, der mere eller mindre intetanende har udnyttet regnskovene, smidt gift i havene og omdannet olie til CO2 uden tanke på andet end vækst – ikke skovvækst, men økonomisk vækst.
Det kan ikke blive ved på den måde. Men nu sidder Bolsonaro på den største tilbageværende regnskov, og det gør hele verdens sidste store lunge til et brasiliansk anliggende.
I Amazonas siger de:
»Når vi har dræbt alle dyrene og forurenet alt vandet, så kan vi spise vores penge.«
