Kronik

Vi bør ikke afvise al dataovervågning, bare fordi nogle former er problematiske

Vi har brug for en debat om, hvornår det er okay at anvende dataovervågning, og hvornår det ikke er. Her peger jeg på to etiske krav, som skal være opfyldt, for at dataovervågning kan retfærdiggøres
Regeringen foreslog i august at give Udbetaling Danmark beføjelser til at overvåge lediges elforbrug. Formålet var at kunne afsløre, om ledige lyver, om hvor de bor, for at kunne modtage visse offentlige ydelser. Ved at overvåge folks elforbrug er det lettere at bevise om nogen, og hvor mange, bor på en given adresse. Men gode intentioner retfærdiggør dog ikke altid statens brug af overvågning

Regeringen foreslog i august at give Udbetaling Danmark beføjelser til at overvåge lediges elforbrug. Formålet var at kunne afsløre, om ledige lyver, om hvor de bor, for at kunne modtage visse offentlige ydelser. Ved at overvåge folks elforbrug er det lettere at bevise om nogen, og hvor mange, bor på en given adresse. Men gode intentioner retfærdiggør dog ikke altid statens brug af overvågning

Lars Bahl/Rizau Scanpix

5. november 2018

I foråret vedtog regeringen at give kommuner ret til at køre data fra hidtil adskilte registre gennem en algoritme, der producerer en liste over potentielt udsatte børn i kommunen – inspireret af den såkaldte Gladsaxemodel.

Noget tyder på, at denne nye mulighed for kommunerne ikke lever op til det, man kunne kalde nødvendighedskravet, som man kan definere således: I udgangspunktet må det være sådan, at hvis regeringen vil anvende overvågning til at løse et problem, så må vi kunne kræve, at overvågningen er nødvendig og minimalt indgribende for at kunne løse det pågældende problem, især når overvågning indebærer en indskrænkelse af borgernes ret til privatliv.

Og her var forbundsformanden for Socialpædagogerne Benny Andersen ude at sige, at tiltaget ikke er nødvendigt, fordi man allerede er god til at finde de udsatte børn.

Men lad os nu antage, at denne nye lempelse af reglerne overholder nødvendighedskravet. Kunne der så stadig være problemer med det?

Ja, for der er en risiko ved at lave algoritmer, der skal bruges til at udpege problematisk adfærd hos mennesker. Risikoen består i, at algoritmen meget let bliver forudindtaget. Visse kommuner vil anvende bopæl som en risikofaktor i deres algoritme, fordi de ved eller antager, at der bor flere udsatte børn i visse boligområder.

Et potentielt problem ved at anvende bopæl i algoritmen er, at bopæl ofte er en god stedfortræder for etnicitet og hudfarve. Alle parametre bliver ikke legitime at anvende, blot fordi de er baserede på statistik og kan sættes på matematisk formel. Bevidst eller ej, er der en risiko for at reproducere vores egne biases i den slags algoritmer.

Mulighederne for at indsamle og samkøre data bliver bedre og bedre, men det betyder ikke, at man i alle tilfælde bør dataovervåge. Derfor har vi brug for en debat om, hvornår det er okay at anvende dataovervågning, og hvornår det ikke er. Jeg vil forsøge at pege på, hvor denne grænse kunne gå.

Et krav om proportionalitet

Regeringen foreslog i august at give Udbetaling Danmark beføjelser til at overvåge lediges elforbrug. Siden har de trukket forslaget tilbage.

Formålet med regeringens forslag var at kunne afsløre, om ledige lyver om, hvor de bor, for at kunne modtage visse offentlige ydelser såsom kontanthjælp og integrationsydelse. Ved at overvåge folks elforbrug er det lettere at bevise om nogen, og hvor mange, bor på en given adresse. Intentionen er måske prisværdig. Gode intentioner retfærdiggør dog ikke altid statens brug af overvågning. Det gælder også i dette tilfælde.

Der er flere problemer med regeringens forslag. Blandt andet strider det mod de nye GDPR-regler. Elselskaber må ikke indsamle data om elforbrug til ét formål for dernæst at videregive det til Udbetaling Danmark, der så bruger det til et andet formål.

Her skal det dog ikke handle om de juridiske problemer ved forslaget, men snarere de etiske. Jeg vil pege på to etiske krav, som hver især er nødvendige betingelser for, at dataovervågning kan retfærdiggøres. Det første er nødvendighedskravet, som jeg allerede har beskrevet. Det andet krav er proportionalitetskravet, som tilsiger, at overvågningen skal være proportional med det problem, det er tiltænkt at løse.

Lad os for argumentets skyld antage, at overvågning af lediges elforbrug overholder nødvendighedskravet. Det vil sige, at der ikke er andre måder at komme problemet til livs på. Men overholder forslaget proportionalitetskravet? Nej, for det at anvende masseovervågning for at finde potentielle forbrydere blandt de ledige, står ikke mål med, at mange uskyldige menneskers ret til privatliv overtrædes.

Forestil dig en lignende situation: Politiet i Washington, hvor det er lovligt at producere en vis mængde cannabis selv, ser en stigning i salget af ulovlig cannabis. Politiet kan ikke finde producenterne af denne cannabis, men ved at cannabis af én eller anden grund kun kan produceres af afroamerikanere. De ved desuden, at produktionen af cannabis indebærer et stort elforbrug. Politiet vælger at overvåge alle afroamerikaneres elforbrug konstant.

Det er formentlig klart for de fleste, at dette ikke ville være en løsning, der var proportional med problemet. Hverken overvågningen af ledige eller af afroamerikanerne i dette tænkte eksempel, overholder kravet om proportionalitet. Det gælder også, selv om der relativt set ville være mange flere ofre i eksemplet med afroamerikanerne.

Ud over krænkelser af retten til privatliv vil overvågning, der ikke overholder proportionalitetskravet, også ofte medføre diskrimination.

De fleste vil nok medgive, at overvågning af alle afroamerikaneres elforbrug for at finde en specifik cannabisproducent ville være decideret diskriminerende. Hvis analogien mellem regeringens forslag og eksemplet med afroamerikanerne holder, må regeringens forslag derfor også være diskriminerende mod ledige.

Min påstand er ikke, at hvis bare regeringens forslag havde levet op til de ovenstående krav, så var det okay at dataovervåge ledige. Min påstand er blot, at disse krav er, hver især, nødvendige betingelser for, at dataovervågning uden samtykke kan retfærdiggøres.

Frivillig overvågning af ældre

Jeg vil nu forsøge at pege på en form for dataovervågning, der – i hvert fald i udgangspunktet – bedre kan retfærdiggøres.

Jeg er ved at skrive en ph.d. om dataetik i samarbejde med virksomheden Seluxit. Virksomheden laver blandt andet elmålere, som kan vise, hvad der bliver brugt strøm i en husstand. Data fra disse elmålere kan bruges til at opdage, om en person er ved at udvikle demens.

Ét af tegnene på demens kan nemlig være, at man begynder at ændre sine vaner. Man begynder måske at brygge sin morgenkaffe på et andet tidspunkt, man går måske i bad på et andet tidspunkt osv. Desuden begynder man at glemme. Man glemmer måske at slukke for komfuret, glemmer at støvsuge osv. Disse ændringer vil afspejle sig i folks elforbrug og kan måles med en ’smart’ elmåler.

Kommunerne kunne lave et tilbud, hvor f.eks. ældre mennesker velvilligt og fuldt informeret skrev sig op til en service, der gav kommunen lov til at overvåge deres elforbrug. Hvis der opstod mønstre i forbruget, der kunne tyde på demens, kunne kommunen give besked til den ældre selv, lægen, pårørende osv.

Systemet kunne også forhindre visse akutte ulykker, hvis man hos kommunen f.eks. kunne se, at komfuret var tændt, samtidig med at den ældre var gået i seng. Ved at overvåge elforbruget ville man altså kunne opnå en række fordele, uden at man behøver at overvåge borgeren fysisk eller gennem video eller lyd.

Én af de store forskelle mellem regeringens forslag og frivillig dataovervågning af ældres elforbrug er naturligvis netop, at sidstnævnte er frivilligt. Det betyder, at krav til nødvendighed og proportionalitet vil kunne lempes, om end overvågningen af ældre formentlig ville være spild af penge, hvis kravene ikke var overholdt.

Servicen kunne være baseret på et krav om informeret frivillighed, sådan som vi kender det fra sundhedsvæsnet, hvor patienter skal kunne demonstrere, at de forstår konsekvenserne af, at de vælger én behandlingsform frem for en anden.

Vi behøver altså ikke at afvise alle former for dataovervågning, blot fordi nogle former for dataovervågning er problematiske. Omvendt behøver vi heller ikke at acceptere alle former for dataovervågning, blot fordi nogle former for dataovervågning er uproblematiske.

Jakob Thrane Mainz, ph.d.-studerende, Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det er noget sludder, det handler om sikkerhed og tillid Jakob Thrane Mainz blander det hele sammen.
Vores folkevalgt politikere virker ikke opgaven voksen.

Folketinget udlevere metadata til fremmede magter i sikkerhedens navn, men hvem passer på dem nu og hvem passer på dem i morgen?

“Ifølge chefen for den tidligere amerikanske efterretningstjeneste NSA chef General Keith Alexander, har NSA ikke aflyttet nogen, men samlet metadata fra nogle opkald og fået ‘leveret’ metadata fra allierede.”

Leveret af Folketinget må man formode.
Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/10/29/213908.htm

Hvis folketinget var ansvarlige og ærlige om omfanget misbrug af metadata, ville politikere opfordre borgerne til ‘ikke’, at bruge Facebook til privat brug og opfordrede befolkningen til, at bruge krypterede mail og evt. Tor software (anonymity network).

Alene de private danske brugere af Facebook, får DDR til at ligne et åbent og frit samfund.

De algoritmer der bruges i den størrelse af metadata, er ikke værktøj, det er våben.
Tag ikke fejl af dette.

Kim Strøh, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Steen K Petersen, Hans Larsen, Morten Fals, Espen Bøgh, Jens Jensen, Ervin Lazar, Minna Rasmussen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Samme år 2013, som General Keith Alexander fortalte, at USA fik udleveret metadata fra os.

In 2013, the Washington Post and The Guardian revealed that the NSA has backdoor access to all major Silicon Valley social media firms, including Microsoft, Yahoo, Google, Facebook, PalTalk, AOL, Skype, YouTube, and Apple – all through the notorious PRISM program which began in 2007 under the Protect America Act.

PRISM’s existence was leaked by Edward Snowden before he entered into ongoing asylum in Moscow.
Microsoft was the first company to join the PRISM program.
https://www.theguardian.com/world/2013/jun/06/us-tech-giants-nsa-data

General Keith Alexander.
Stifter af IronNet Cybersecurity der lever i dag af, at sælge sikkerhed mellem private og offentlige data.

BUSINESSES THAT MAKE MONEY BY COLLECTING AND SELLING DETAILED RECORDS OF PRIVATE LIVES WERE ONCE PLAINLY DESCRIBED AS “SURVEILLANCE COMPANIES.” THEIR REBRANDING AS “SOCIAL MEDIA” IS THE MOST SUCCESSFUL DECEPTION SINCE THE DEPARTMENT OF WAR BECAME THE DEPARTMENT OF DEFENSE.
Edward Snowden

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, René Willadsen, Morten Fals, Jens Jensen, Minna Rasmussen og Johnny Christiansen anbefalede denne kommentar

@Philip B. Johnsen
kan kun desværre sige ja

"Alene de private danske brugere af Facebook, får DDR til at ligne et åbent og frit samfund"
Vi ved det, men vi bliver ved alligevel !!!

Vores syn på os selv og hvor meget vi selv bestemmer.. passe ikke med hvordan vi opfører os virkelig verden.

Men illusion er en god ting for....
Vi er frie så længe vi ikke VIL tage i døren, for at finde ud af om den er låst.

Eva Schwanenflügel, Jørgen Wentzlau, Morten Fals og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Ak ja, det var bare en lille "uskyldig Cookie" der blev sat på vores computere, - en lille "uskyldig tekst fil", med nogle tal og bogstaver, - andet var det såmænd ikke.

- Jo, det var skam, for det skulle tjene en mia. forretning - ikke bare 1 enkelt lille mia., men en hel trecifret mia. forretning, og den blev solgt som uskyldig, for vores skyld - en hjælp til os når vi er på internettet, der ville forbedre brugeroplevelsen, - og så var det helt gratis!

- Nej, det var ikke gratis, vi skulle betale med data om vores liv og færden på internettet, - en krænkelse af vores privatlivs frihed fra snageri fra uvedkommende, som igen solgte vore data videre til atter andre.

Hele kulturen der er dannet omkring disse "uskyldige Cookies" er en rådden kultur, der stammer fra Amerika, - men vi har da også taget godt imod denne rådne kultur, som en del af vor egen.

Den nye EU datalov, som vi har vedtaget gældende i Danmark, og skulle være en beskyttelse af vore private data, - kan man sætte spørgsmålstegn ved, for gør den så det?!

Lad os først lige se hvor omfattende det er med disse "Cookies", - er det er problem eller er der ikke noget problem?

I forbindelse hermed vil jeg benytte Information som eksempel, - men det skal samtidig stærkt understreges at det ikke er for at hænge Information ud eller kan bruges hertil, - for alle de andre medier BT, EB, DR osv., osv., ikke er så forskellige i den sammenhæng, - nogle endda værre.

Den generelle opdeling af disse "Cookies" falder i følgende grupper:

Nødvendige: - 3 stk.
Funktionelle: - 8 Stk.
Statistiske: - 23 stk.
Marketing: - 75 stk.
Uklassificerede: - 10 stk.? - i alt 119 Cookies

De første 2 grupper; "Nødvendige og Funktionelle" kan der være god mening i for de dækker over bl.a. "sproget der anvendes på computeren, hvilken skærmopløsning der findes, hvilket styresystem der køres med, hvilken Browser der anvendes osv., osv.", men et par syntes lidt unødvendige.

De næste 2 grupper; "Statistiske og Marketing" er voldsomt overrepræsenteret af gentagelser på gentagelser af "formål", ligesom uigennemsigtigheden af hvad hensigten er - trods beskrivelsen, og ligeledes hvem og hvor dataene ender.

I min optik er mellem 75 - 95 % helt og aldeles overflødige og unødvendige, og gengangerne hober sig op, - det er som om der er gået inflation i antallet - "jo flere jo bedre", - men ikke til brugerens fordel, - nej alene til mia. forretningens fordel.

Nu hvor Information benyttes som eksempel, - men som nævnt gælder det også alle de andre medier danske som udenlandske på internettet, vil jeg give et par eksempler, der nok overrasker flere.

Via dit besøg på Information får du også "Cookies" fra "Linkedin, Youtube, Google, Twitter, Facebook, Microsoft m.fl.", og dertil kommer en bunke som du som læser overhovedet ikke kender noget som helst til.

I forbindelse med besøget får du også adskillige ID-er ("Cookies") på din computer - ca. 12 - 15 stk. fra såvel den samme som fra flere forskellige - "vi ved det er dig og kun dig, og sådan skal det være"!

Varigheden af alle disse "Cookies" er lige fra den enkelte session til adskillige timer, uger, måneder, og år, og højdespringerne er 10 og 12 år.

- På andre medier er jeg stødt på højdespringere på helt op til 90 år!!!!???

Generelt er der ikke nogle af alle disse "Cookies" der er til for din - eller min, skyld, - der er det for mia. forretningens skyld, og det er dine data om dig, mig og vores privatliv der sælges, - for det er os der er produktet, - men vi får bare ingen penge for den krænkelse af vort privatliv, der sker i det dunkle og uoplyste, så de kan have deres mia. forretning for sig / dem selv.

Den sidste gruppe; "Uklassificerede"!!!!!
De skal overhovet ikke være på vores computere!!!

I forbindelse med forvaltningen af vores godkendelse eller fravalg af disse "Cookies" på vore computere benytter flere sig af "Quantcast" til at spørge kunderne herom, - ikke blot én gang, men flere gange om ugen, - hvis du vel og mærke afviser at modtage "Cookies".

De har altså et register der genkender dig - måske eller vist nok via en "Cookie" på din computer, men svarer du derimod "OK" så fanger bordet - for evigt, og du vil aldrig bliver spurgt igen, ligesom du heller ikke vil få en mulighed for at ændre det senere.

Inden jeg smed min gamle computer ud til fordel for den anden jeg har, så brugte jeg den til netop at svare ja til "Cookies", - og jeg blev ikke siden spurgt igen i de følgende 3 uger(!), - og muligheden ofr at ændre på mine valg, - de fandtes i "Langtbortistan"!

Andre benytter en anden amerikansk version, - lidt ligesom andre offentlige institutioner; "Hvis du fortsætter på siden har du samtidig accepteret brugen af "Cookies""!?

- Det er vist en overskridelse af den nye databeskyttelseslov der kræver brugerens samtykke, der må forventes at være et åbent spørgsmål - og ikke en forudbestemt tilrettelagt accept som det er udformet til.

- Atter andre forvalter det nemlig sådan, - du skal afgive positivt samtykke i en åben svarmulighed!

Fra indledningen omtalte jeg "en lille uskyldig tekst fil"("denne Cookie"), men den kan jo ikke opdatere sig selv, - det er der et stykke software der skal gøre, inden den sendes tilbage til den der har lagt "tekstfilen - Cookien" på vores computere, - og det gælder for alle "Cookies" at de hver for sig bliver opdateret af et stykke software derfra hvor "Cookien" kommer, for dekan og vil ikke bruge det samme stykke software, - "det er jo forretningshemmeligheder"!

Det er en rådden kultur om en ret der ikke er til stede, men som man under falske udsagn og postulater har solgt som gratis, trods det ellers er ulovligt at trænge ind på andres computere gør de det alligevel.

Med alle de mange ID-er der afsættes på vore computere, som skal identificere os overfor dem der sætter "Cookies" på vore computere, så er det nok ikke mange hemmeligheder om vort privatliv der er tilbage, - så hvor databeskyttelsen af borgernes privatliv er en yderst tvivlsom historie, - måske er det en "Fairy-tale" eller en "vuggevise", - men beskyttelse af privatlivet for borgerne er det næppe!

Eva Schwanenflügel, Philip B. Johnsen, Steen K Petersen, Bjarne Andersen, lars søgaard-jensen og Jørgen Wentzlau anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Espen Bøgh
Det bør pointeres, at ‘Cookies’ mf., ikke er samme sportsgren, som algoritmer brugt i metadata fra Facebook, som f.eks. i (PRISM) programmet.

Jørgen Wentzlau

Hvad laver computeren når den "SLUKKES"
man kan ikke selv slukke for windows, den skal opdatere programmer hedder det, men er sandheden ikke, at den sender data den anden vej.
jeg har observeret, at når jeg selv har forfattet noget og især, hvis visse amerikanske firmaer og organisationer er nævnt, tager det lang tid før windows slukker fysisk, jeg har fornemmelsen af, at det jeg harskrevet, bliver sent. Mobiltelefoner kan ikke slukkes totalt, de er altid tændt og spionerende, de tillader heller ikke man tildækker kameraet når tllefonen tændes? Kan man blot huske een code kan man bruge alle programmer. Skyen findes ikke i skyen, server parken er her på jorden, og bruger en masse energi også dansk grøn energi.

Jørgen Wentzlau

Når den rigtige dag kommer, har vi aftalt på forhånd, at pakke mobilen ind i alufolie, og når solen skinner rette et spejl mod overvågnings-kameraer. Prøv det ikke for sjovt elektronikken går i stykker, ikke før det er meningen. kineserne får travlt den dag!!!! med alle de overvågnings-kameraer de har!!

Ja hvem ønsker ikke at få sin demens opdaget i tide.
Hvad pokker data bliver jo allerede indsamlet. Det burde de ikke i et ordentligt samfund!
Men nu kan smarte mennesker opfinde ting og sage vi kan bruge disse (dejlige) data til. Sejt

Computer kan forudsige om du havner akut på sygehuset
https://www.dr.dk/nyheder/indland/computer-kan-forudsige-om-du-havner-ak...

For mange år siden var samkøring af registrere et fy ord i dag er det et boss word.

Efter Snowdens afsløringer kunne man ha håbet at, unge mennesker kæmpede mod den totale overvågning, frem for at stille etiske krav, der kan gradbøjes så overvågningen føles human.

Og undskyld mit franske, men få lige fingeren ud og fat hvorfor overvågning IKKE er i orden.

Glenn Greenwald: Why privacy matters
https://youtu.be/pcSlowAhvUk

I Kina kunne de godt trænge til at stramme lidt op på etikken.
https://youtu.be/lHcTKWiZ8sI

Eller måske du skulle få Information til at forære dig en bog.
https://butik.information.dk/products/overvaget-glenn-greenwald

Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Philip B. Johnsen, 05. november, 2018 - 16:36

Årh ja, til en vis grad, og så skal man huske hvad der blev sagt fra NSA efter Snowdens afsløring af hvor omfattende aflytningerne reelt var; "Har du ikke noget at skjule, så har du ikke noget at frygte"!

Det er ikke en værdi i et demokratisk samfund, at anse alle for skyldige uden beviser, og indsamle alle data på det grundlag om alle uden en dommerkendelse.

Må jeg erindre om kongreshøringen herom, hvor James Clapper løj overfor kongresmedlemmerne, ved at sige der ikke blev indsamlet data om amerikanere via NSAs virke, - det blev der sandelig, og resten - og fremover benyttede man proxy via Englands efterretningstjenester på begæring af NSA, som sendte oplysningerne om amerikanere tilbage til NSA.

Når alle disse data fra vores computere, sociale netværk, mobiltelefoner osv., samles via alle de
ID-er der udstedes her og der, - så er der vist ikke meget privat tilbage som de ikke har kendskab til.

Med såvel BREXIT som valget af Trump og afsløringen af Cambridge Analytics, og de rigmænd der stod bag købet af deres tjenester til først sporing, og siden påvirkning via de sociale medier - for både BREXIT og Trump, må det stå klart, at dette ligger udenfor det acceptable for et demokrati.

Demokrati er ikke rigmændenes køb til at opnå deres mål via dunkelhed og durkdrevenhed, med det formål at undergrave demokratiet for at opnå fordele for dem selv.

Eva Schwanenflügel, Harald Strømberg og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Espen Bøgh
“Demokrati er ikke rigmændenes køb til at opnå deres mål via dunkelhed og durkdrevenhed, med det formål at undergrave demokratiet for at opnå fordele for dem selv.”

Det er ikke muligt ved demokratisk nationalt valg, at diktere egne regler for det international marked nationalt.

Du husker sikkert "Skattely brugt i DONG salget til Goldman Sachs, er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked."
Citat Bjarne Corydon

“Hvis handlen ikke gennemføres, vil EU give Danmark bøder, for uretmæssig forhaling af handelen"
Citat Bjarne Corydon

Jeg er enig i din holdning.

Philip B. Johnsen

@Espen Bøgh
Husk på at systemiske finansinstititutioner er international organiseret kriminalitet.

International organiseret kriminalitet er kendetegnet ved, at være et samarbejde mellem politikere, insititutioner kontrolleret af politikere f.eks. Skat her i Danmark eller et overstatsligt Finanstilsyn i EU og international organiseret kriminelle.

Daphne Caruana Galizia blev myrdet, Antoine Deltour og Raphael Halet straffet for at beskytte EU medlemsstaternes borgere mod international organiseret kriminalitet i og ud af EU.

Malta car bomb kills ‘Panama Papers journalist’ Daphne Caruana Galizia.
“The journalist who led the Panama Papers investigation into corruption in Malta was killed on Monday in a car bomb near her home.”

Link: https://www.theguardian.com/world/2017/oct/16/malta-car-bomb-kills-panam...
Link: http://www.bbc.com/news/world-europe-41637730

Whistleblowerne og jounalister bliver anholdt og retsforfulgt, som Luxembourg-fintens fader, EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker’s, mafia venner fik arrangeret i Jean-Claude Junckers skatteunddragelse finte sag fra Luxembourg.

“Tre whistleblowere risikerer hårde fængselsstraffe trods omfattende ros for skattelækage.
Retssag begynder i dag i Luxembourg mod tre mænd, anklaget for at stå bag lækage, som afslørede hemmelige skattefordele til multinationale selskaber.”

Link: https://politiken.dk/oekonomi/fokus_oekonomi/Luxembourg_laekage/art56200...årde-fængselsstraffe-trods-omfattende-ros-for-skattelækage

De to fik efterfølgende ni og tolv måneders betinget fængselsstraf og en bødestraf på 1500 euro (11.000 kroner) og 1000 euro (7500 kroner).

Eva Schwanenflügel, Jørgen Wentzlau og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar
Niels Elgaard Larsen

Problemet er jo bare, at vi allerede bliver overvåget når vi tvinges til at have elmålere i vores bolig, der præcist kan følge vores opførsel og vaner.

Jakob Thrane Mainz følger en tradition fra efterretningsvæsener og visse politikere, der mener, at så længe, der ikke er fysiske personer, der undersøger enkelte borgere, så er der ikke sket en overvågning.

Han accepterer ikke, at overvågningen er et problem uanset hvad den bliver brugt til.

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Henrik Hansen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Allerhelst vil jeg have al overvågning afskaffet. Men da det er urealistisk, kan jeg gå med til et kompromis: Udvid brevhemmeligheden til også at omfatte digital kommunikation, således, at der skal en dommerkendelse til, hvis en offentlig myndighed ønsker at snage på min computer, eller samkøre mine data.

Styresystemer, søgemaskiner og sociale platforme er så en helt anden dåse orm, som jeg ikke på stående fod har løsninger til, da dataindsamling og samkøring her sker med min accept. For overhovedet at kunne bruge denne software har jeg jo måttet læse alt det, der stod med småt i det juridiske digitale dokument, som poppede op første gang jeg brugte softwaren, og ved den lejlighed afskrev jeg alle mine rettigheder over mine egne data.

Man kan selvfølgelig blive en nørd og begynde at rode med Linux, Tor og VPN, men det er ret besværligt.

Så lad os i første omgang forsøge at overbevise politikere og embedsmænd om, at vi ikke ønsker at de snager i vort privatliv. Det er jo i sig selv en næsten umulig opgave, tyder alting på.

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Niels Duus Nielsen
Pointen med overvågning hænger tæt sammen med udvikling af , AI, robotter til automatisering af arbejde og de sporings redskaber der udvikles til at facilitere de strukturer der understøtter gig economy, profitoptimering og forretningsmodeller som Amazon, hvor magten monopoliseres i økonomisk koncentration, der udgør det i størrelse for nationaløkonomi.

Hvilket i praksis er opløsning af demokrati og overgang til plutokrati.

Eva Schwanenflügel, Jørgen Wentzlau og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Jeg er enig i overvågning (dataindsamling) samlet set udgør et problem, men hvorfor ikke se på det samlede billede, er det overhoved et ønskeligt samfund.

Demokrati eller plutokrati?

Finanssektoren og dataindsamlingen er udenfor demokratisk kontrol, hvad er planen for anvendelse?

Globalisering og plutokrati.

Gig economy.
Globalisering kaldes med et andet ord for profitoptimering, hvor et stigende antal jobs bliver udbudt freelance og ofte, som globale opslåede projekter i fri international konkurence.

Da statsminister LLR i sin forrige nytårstale, sagde direkte til de unge, at de unge i dag skal forberede sig på, at måtte skifte arbejde og skaffe sig nye kompetencer, mange gange i løbet af et meget langt arbejdsliv, så var det ‘gig economy’, der tales om, resultatet af liberalismens ekstreme globaliserede deregulering og afskaffelse af så mange rettigheder for arbejdstager, det overhoved er muligt, så markedskræfterne globalt kan få frit løb.

Planen politisk er for at tilfredsstille finanssektoren, at mennesker (kvæg) der ‘kun’ arbejder er værdiløse, det sikre profitoptimering til de rigtige mennesker investorerne.

Politikere vil udstyre globalisering med underbetalte arbejdere, der er ansat, som ‘selvstændige’ daglejere uden overenskomst, der sælger deres arbejdskraft, evt. på internet sider til tidsafgrænsede projekter.

En udbyder.
Pointen med overvågning hænger tæt sammen med udvikling af , AI, robotter til automatisering af arbejde og de sporings redskaber der udvikles til at facilitere de strukturer der understøtter gig economy, profitoptimering, forretningsmodeller som Amazon, hvor magten monopoliseres i økonomisk koncentration, der udgør det i størrelse for nationaløkonomi.

Hvilket i praksis er opløsning af demokrati og overgang til plutokrati.

Gig economy.
A gig economy is a free market system in which temporary positions are common and organizations contract with independent workers for short-term engagements. The trend toward a gig economy has begun.
A study by Intuit predicted that by 2020, 40 percent of American workers would be independent contractors.

Husk på hvem der var beskæftigelsesminister i regeringen.

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Der er tre grunde til udviklingen er stagneret lidt nu og det faldende demokrati står og vakler lidt, men ikke er faldet.

Folkelig protest over stigende ulighed (Populismen), de menneskeskabte klimaforandringer og traditionelt slaveri er ekstremt lønsomt, hvilket sænker hastigheden på projektet i form af manglende investering.

Desværre har Donald Trump hjulpet os der vil demokrati, han ved ikke hvorfor, men det har han så alligevel, det ikke smart, at producere det man altid skal bruge, på den anden side af jorden, men det er det faktum, at det er utroligt billigt at opføre sig som et svin, der holder økonomien oppe globalt og er årsagen til digitalisering i industrien og AI ikke er blevet en større succes, slaveløn i egne på kloden, hvor menneskerettigheder ikke eksistere stopper investering i robotter mm.

Årsagen til dette er naturligvis ikke olie nu er fint og kul er blevet ‘clean coal’ i USA som Donald Trump vrøvler om og produktionen ikke skal automatiseres for at spare CO2 udledning, for der bliver kun skabt mere ‘ikke bæredygtig vækst’ i kølvandet på digitalisering i industrien og AI, men faktisk hjælper Donald Trump på det område med isolationisme, for shipping er noget af det mest omfangsrige og tåbeligste CO2 svineri i verden, der bør forbydes eller reguleres med en præcis CO2 ekstra told på hver enkelt vare solgt med shipping.

“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.

The UN’s International Maritime Organisation (IMO) has the task of launching initiatives to reduce the sector’s CO2 emissions, but it is proving difficult to agree on solid rules and restrictions.

The strong growth in the global population is causing a growing demand for maritime shipping, resulting in a tendency to ‘increase CO2 emissions’ in the sector.”
Link: http://www.unepdtu.org/-/media/Sites/Uneprisoe/Working-Papers/2017/Worki...

Læs om globaliseringens fremtidige arbejdsmarked til de unge:
“London’s ’gig economy’ has grown by more than 70% since 2010.”
Link: https://www.theguardian.com/money/2016/dec/09/londons-gig-economy-grown-...

“The ‘gig economy’ is coming. What will it mean for work?”
Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jul/26/will-we-get-by-gig...

“The millions of freelancers, contractors, temps and on-demand workers in the American workforce all have one thing in common: They’re all part of the ever-expanding gig economy.”
Link: https://www.businessnewsdaily.com/10359-gig-economy-trends.html

Fattigdom i EU.
Link: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/People_at_ri...

Philip B. Johnsen, 05. november, 2018 - 23:43

DONG handelen har jeg tidligere været i "blækhuset" over, og ikke mindst vedr. salget til dumpingprisen, som jeg anser den for at være.

Forinden slaget var DONG vurderet til omkring 55 - 60 mia. værd, men blev solgt for den latterlige lave pris af sølle 32 mia., og siden blev priseudsvinget, af politikere, sammenlignet med Vestas aktiekurs udsving som "normalen".

Det var det så langt fra som det kan være, fordi forskellen mellem DONG og Vestas, skal ses i det lys, at Vestas ikke har faste kunder som DONG, hvorfor Vestas er afhængig af bestillinger på nye vindmøller udefra til deres ordrebeholdning og dermed fremtidige beskæftigelse, hvilket igen påvirker aktiekursen, hvorimod DONG ikke skal ud og finde kunder til deres produktion, deres kunder er faste kunder der konstant aftager deres produkt/er el og varme, - her er det kun omkostninger til produktionen der kan svinge, - indkøb af olie, kul, træflis, og de faste omkostninger til rente og afdrag, - og den forskal går at prisen på DONG ikke kan svinge så voldsomt som prisen for Vestas aktiekurs.

Ha' en god dag, og selv tak for indlæggene

Eva Schwanenflügel, Jørgen Wentzlau og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Sådan er det hver gang når brugen af data diskuteres. Så kommer der en del ævl om cookies og metadata (metadata er en beskrivelse af data og IKKE selve data) som intet har at gøre med det som artiklen lægger op til. Og så skal man passe på med ord som "overvågning". I virkeligheden handler det om at finde nogle mønstre i data der kan pege på nogle sammenhænge der kan forklare noget. Det kan være alt fra indikation for demens (interessant observation at det kan hænge sammen med el-forbrug), indikation for hvem/hvornår visse personer er ved at udvikle kræft eller anden sygdom eller noget så ned på jorden som trafikpropper. Vi skal væk fra ideen om at de hele handler om "overvågning" eller "at tjene penge på data". Der er altid en fare for misbrug, men det er der jo med alt.

I øvrigt er jeg uenig i at "algoritmen meget let bliver forudindtaget". Med anvendelsen af machine learning vil man få "maskinen" til at finde de parametre der forklarer en sammenhæng og ikke ens forudindtagethed. Det er det gode ved brug af data. Det er data der viser en virkelig sammenhæng og ikke en "fornemmelse" hos en forudindtaget person.

twan manders, 06. november, 2018 - 12:10

Gå du hellere en tur i skoven og få lidt motion og frisk luft, i stedet for at skrive noget vrøvl her på tråden.

Twan Manders

Hvis du havde set og forstået budskabet i Glenn Greenwald: Why privacy matters.

https://youtu.be/pcSlowAhvUk

Ville du ikke være så hoven over for de bekrymrede kommentar og den frygt for total overvågning. Men du har ikke forstået alvoren i at vi sætter maskiner til at gennemanalysere befolkningen.
Men igen hvis man inter har at skjule.
Det kan undre at vi en gang gik op i brev hemmelighed.

Niels Duus Nielsen

twan manders, artiklen beskriver, hvorledes mindst én af kommunerne vil lade bopæl indgå i parametrene for algoritmen, så der har du din forudindtagethed.