Klumme

Brexit er et løfte, som ikke kan blive realiseret i virkeligheden

Det, der gør Brexit stærkt i en afstemning, er det samme, som gør Brexit umuligt i en forhandling: Brexit er nej – og intet andet
Torsdag i denne uge sagde Brexit-minister Dominic Raab op: »Jeg kan ikke forene den aftale, som bliver lagt frem, med de løfter, som vi har givet vores land.«

Torsdag i denne uge sagde Brexit-minister Dominic Raab op: »Jeg kan ikke forene den aftale, som bliver lagt frem, med de løfter, som vi har givet vores land.«

Haria Dinendra/Ritzau Scanpix

17. november 2018

Brexit er et vanvittigt scenarium: Langt de fleste britiske embedsfolk, som skal udarbejde aftalen for Storbritanniens udtrædelse af EU, mener efter sigende, at Brexit var en samfundsskadende beslutning.

Langt de fleste af de politikere, som er forpligtet af folkeafstemningen til at forhandle udtrædelsen i parlamentet, var selv modstandere af at forlade EU, og mange af de ministre, som skal forhandle med EU, træder tilbage, så snart protesten mod EU er ved at blive til en konkret, ny aftale. 

Torsdag i denne uge sagde Brexit-minister Dominic Raab op:

»Jeg kan ikke forene den aftale, som bliver lagt frem, med de løfter, som vi har givet vores land,« sagde han.

Mays aftale gav ifølge Brexit-ministeren alt for stor magt til EU og alt for lidt selvbestemmelse til Storbritannien. Hans forgænger som Brexit-minister, David Davis, sagde også op – fordi han ikke troede på Theresa Mays daværende plan, som »gav alt for meget væk alt for nemt«.

Og i juni forlod udenrigsminister Boris Johnson sin stilling i protest mod premierministerens plan:

»Brexitdrømmen er døende, kvalt af unødig tvivl på os selv,« anførte han.

Storbritannien var ifølge Johnson »på vej til at blive en koloni«.

Endnu flere ministre forlod i denne uge Theresa Mays regering, efter hun havde præsenteret den aftale, hun over 20 måneder har forhandlet med Europa-Kommissionen. Ligesom adskillige ministre trådte ud af regeringen i juli, da hun fremlagde sin forhandlingsstrategi.

De begrunder alle deres opsigelse med utilfredshed med ministeren og protest mod aftalen. Og de erklærer alle deres loyalitet over for afstemningen og folket.

Fra protest til politik

Men det, som efter 20 måneders Brexit-forhandlinger står klart, er, at problemet ikke er den konservative premierminister eller hendes konkrete aftaler. Uanset hvilken aftale hun var kommet tilbage med, ville det blive kaldt forræderi over for afstemningen.

Problemet er selve det løfte, som Theresa May skal leve op til. For det, der gør Brexit stærkt i en afstemning, er det samme, som gør Brexit umuligt i en forhandling: Brexit er nej – og intet andet. Det kan mobilisere til en protest, men det kan ikke samle til en forhandlingsposition.

Det er således lige så logisk, som det er destruktivt, at de idealistiske Brexit-tilhængere vil afvise et hvilket som helst kompromis. Så snart Brexit går fra at være protest til at blive et resultat, forråder det drømmene om Storbritanniens suverænitet og selvstændige velstand. Og de vil gentage deres rituelle nej, som, de mener, har folkelig opbakning.

Hvis premierministeren til gengæld vender tilbage uden en aftale, vil andre Brexit-tilhængere blive rasende. Dertil kommer, at det skotske parti SNP’s protest mod den aktuelle aftale ikke er den samme protest som den fra det nordirske parti, som er støtte for Mays regering. Og så videre. Der findes således ikke nogen aftale, som vil kunne tilfredsstille dem, der skal stemme den hjem. 

Det skyldes folkeafstemningens logik: Én gang for alle skulle briterne sige nej eller ja til det bestående.

Hvis man derimod havde lavet en afstemning mellem forskellige scenarier, hvor det etablerede medlemskab var én mulighed, et hårdt Brexit en anden mulighed, et blødt Brexit en tredje, og et mellemhårdt Brexit en fjerde, ville det bestående medlemskab sandsynligvis have fået klart størst opbakning.

Men den afstemning er umulig, fordi de forskellige scenarier er afhængige af forhandlingerne med EU, som ikke kan gennemføres inden en folkeafstemning. 

Fiaskoen med Brexit er ikke et argument imod folkeafstemninger generelt – det repræsentative partidemokrati er i krise, og folkestyret har brug for andre kanaler til at drage politikere til regnskab og give borgerne mulighed for indflydelse. Det indirekte demokrati skal suppleres af elementer af direkte demokrati.

Men fiaskoen med Brexit afslører, at den store udfordring er at gøre mistilliden til de politiske klasser og vreden over tingenes tilstand til andet og mere end et fælles nej. Det er omsætningen af protest til politik, som er afgørende for, om frie borgere sammen kan løse det 21. århundredes problemer.

Det konservative parlamentsmedlem Jacob Rees-Mogg, der er en af partiets mest fremtrædende Brexit-fortalere og leder af oprøret mod premierminister Theresa May, prøver at stable et mistillidsvotum mod hende på benene. Det var blot en del af gårsdagens drama.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Jesper Eskelund
  • Michael Friis
  • Katrine Damm
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Frede Jørgensen
  • Carsten Munk
  • Carsten Mortensen
  • Bjørn Pedersen
  • David Zennaro
  • Torben Lindegaard
  • Torben K L Jensen
Erik Karlsen, Jesper Eskelund, Michael Friis, Katrine Damm, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen, Carsten Munk, Carsten Mortensen, Bjørn Pedersen, David Zennaro, Torben Lindegaard og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brexit er et af mange udtryk for utilfredshed med den valgte vej eller retning, vi har udstukket for Europa. Vi lever med en centralisering, hvor vi har koncentreret den eksekutive magt i en stærkt begrænset gruppe af medborgere.

Vi står foran en udskiftning af nøglepersonalet i denne gruppe repræsentanter af centralmagten og vi har mindre end lidt indflydelse på det endelige valg af disse repræsentative magthavere. Man kunne for den sags skyld vælge maoister eller skattesvindlere uden mulighed for indsigelser med effekt fra demos.

Systemet er tungt, langsomt og ineffektivt og blokerer for lokalt initiativ, fordi magt og ret er koncentreret. Derfor befinder Europa sig i et standstill, som nogle er utilfredse med. Hvad kunne vi ikke drive det til uden overstatslig kontrol ? Mindreværdskomplekser og apati har aldrig drevet udviklingen.

Ole jakob Dueholm Bech, Bjarne Bisgaard Jensen, Jes Balle Hansen , Torben Skov, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Fortræffelig analyse af det paradoks der ligger i at et repræsentativt demokrati (konsensus-demokrati) ikke fungerer uden et hav af trusler og løgne - det man i andre sammenhænge kalder et demokratisk underskud i hele konstruktionen af EU - at man feks. tillader illegitime regimer at forblive medlemmer af den klub UK forlader - så her giver EU et vægtigt argument til UK der ikke uden videre kan ignoreres udover den arrogante nedladende holdning til et land der blev taget på sengen af deres egen demokratiske folkeafstemning i stedet for at hjælpe både EU og UK til en udramatisk løsning der kom alle parter til gode.

Krister Meyersahm, Michael Friis, Carsten Mortensen, Bjørn Pedersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Med en Labour-regering ved magten, og efter en deal, hvor No-deal trods alt er på WTO-vilkår, som f.eks. USA og Kina handler med EU på, vil en direkte læsning af resultatet være at rebalancere økonomien væk fra områder der stemte Remain til områder der stemte Leave. Det var netop det disse områder krævede, da de stemte Leave.

Nu er der andre nationer der har haft de samme problemer og ikke ønske at træde ud af EU, så jeg skrev engang før afstemningen om EU medlemskabet at Englænderne ikke kan danse, men danse sig ud af af EU det kan de og det gjorde de så, for England er først og fremmest a play, et skuespil, af levende karikaturer i Herskab og tjenestefolk, som enten ikke er tilstede eller alt for meget tilstede, så Brexit er måske mere et forgæves forsøg på at få skuespillet til at stoppe eller blive herre i eget hus og ikke være tjenestefolk i EU som de siger, men nu er de endt med nærmest at føle sig som en slag aboriginal i eget land men dans til en Didgeridoo er vel også en begyndelse.

https://www.youtube.com/watch?v=JEgXAu30yuY

Torben Lindegaard

@Rune Lykkeberg

Det er den irske grænse, der gør netop UK's udtræden af EU så meget mere kompliceret end ethvert andet af de andre 27 landes eventuelle udtræden.

Det er i for sig ret imponerende, at EU-27 har formået at være så solidariske med Irland og dets krav Udtrædelsesaftalen.

Hvis det ender med en udtræden på WTO vilkår, vil f.ex dansk fiskeri og dansk landbrugsexport blive hårdt ramt - for slet ikke at nævne tysk bilindustri.
Ikke desto mindre har EU holdt fast i solidariteten med medlemlandet Irland og afvist en synlig grænse imellem Irland og Nordirland, hvilket er et ufravigeligt krav fra Irlands side.

Derfra kommer alle problemerne med UK's midlertidige medlemskab af Toldunionen, og hvor begge parter skal være enige om en UK-udtræden.

Problemet er det totalt håbløse afstemningsgrundlag - ja eller nej. Til hvad?
David Cameron forsøgte at redde en vaklende konservativ regering ved at udskrive en folkeafstemningen, som i sin essens kun kunne blive en ukvalificeret tilkendegivelse af følelser, helt løsrevet fra de konkrete problemstillinger, briterne nu er konfronteret med.
Javel, sådan er demokratiet. Men nogle gange - og ikke mindst når opportunistiske politikere forsøger at redde deres skind - er det aldeles jammerligt!

Erik Jensen, Thomas Andersen, Carsten Wienholtz, Kristian Rikard, Katrine Damm, Carsten Munk, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Frede Jørgensen, Anders Reinholdt og Peter Andersen anbefalede denne kommentar

Glimrende analyse. Det er muligt at sætte et valg op der kun indeholder 2 vanvittige og dybt, for alle parter, skadelige muligheder. Dette er lykkedes for united kingdom. De vil formentlig, med stiff upperlip, go the destruction of the united kingdom. Ri

Det undrer mig, at der nærmest er konsensus om
1. at UK vil klare sig dårligere uden for EU
2. at Leave kampagnen var mere vildledende end Remain kampagnen
De samme argumenter vi fik i forbindelse med afstemninger i Danmark. MEN ingen ved hvordan fremtiden er. (Danmark klarer sig flot uden Euroen).
Den dag Euroen kollapser, vil det blive surt for mange, men mindre surt for dem, der er uden for Euroen.
Og det undrer mig hvorfor det offentlige kommer med undersøgelser mod dem, der er modstandere af EU mens EU og regeringer bruger masser af penge på at give "objektiv" information. Information der oftest fremhæver fordele ved EU, men ikke kritisere spildet og det manglende demokrati.
EU modstandere og EU skeptikkere, bliver latterliggjort og deres troværdighed bliver betvivlet. Jeg kan ikke lide det!

Ole jakob Dueholm Bech, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

@Michael Friis - "1. at UK vil klare sig dårligere uden for EU"

Det er nu den nuværende regering i London's egen vurderinger, at dette vil blive tilfældet. At UK vil klare sig markant dårligere efter Brexit og i de efterfølgende. 15år, som er brugt i vurderingen.

Mindst dårligt - langsigtet omkring 2% lavere BNP - ved en aftale om medlemskab af EØS plus en fuld toldunion dvs. medlem af det indre marked og dets 4 friheder - fri bevægelighed for varer, services, kapital og arbejdende borgere.
Det der ligner Norge + landbrug /fisk + en fuld EU-UK toldunion.

Helt galt vil det gå, hvis UK slet ikke får en aftale med EU27 og skal handle efter WTO's "Most Favoured Nation" (MFN) regler og (i praksis de højeste WTO) tariffer.
I dette filfælde forventes det norlige England at opleve en nedgang i BNP på omkring 16% og UK som helhed i området 5-7%.

Disse forudsigelser fra regeringen i London indeholder endda kun begrænsede hensyn til nedgangen i den finansielle sektor og også kun lidt omkring indflydelsen fra den hastigt voksende digitale sektor.

Der er i verden tre der bestemmer regler og standarder for handel, varer ol - USA, EU og Kina. Det kan man lide eller lade være, men det er den virkelige verden.
Frihandel er kun noget man aftaler mellem handelsblokkene og normalt for en maksimal årlig varemængde og/eller fx en årstid, hvor der er lavere tariffer. Det er i ekstrem grad de store der bestemmer.

Danmark er de facto i Euroen, vores kronekurs er med minimale udsving fast i forhold til Euroen . Vi følger reglerne for økonomisk politik - middel gæld og begrænsede nye lån.
Når vores krone er stærk, er det i høj grad fordi, vi fører en fast og rimelig klog politik og dele af Euroland (Italien, Grækenland) slet ikke gør det. De opkræver i høj grad ikke de nødvendig skatter til at dække landets udgifter.

Hvis du sammenligner Leave's udtalelser op til afstemningen, med det de selv samme mennesker siger nu og det, der nu klart kan verificeres, så er der en helt utrolig forskel til virkeligheden nu. Hvis du ikke kan se det, så har du ikke tjekket eller vil ikke se det.
Faktisk er det meget svært at lokke et eneste eksempel på en håndgribelig fordel ved Brexit ud af nogen Brexiters. Kan du fx. komme med et virkeligt eksempel ?

Det er derimod meget let at dokumentere mange tab og - forsigtigt sagt - betydelige ulemper ved Brexit.
Og så er man jo slet ikke nået til Brexit endnu, det er indtil nu 'kun' snak, 15% lavere pundkurs, virksomheder, der skruer ned eller lukker og flytter til EU27 og en enorm usikkerhed ikke mindst i erhvervskredse og hos fagforeningerne i UK.

Lars :)

PS! Husk den nu omtalte "Withdrawal Agreement" kun er om udtræden/skilsmissen og stort set ikke handler om de fremtidige regler for handel og 117 andre ting vi nu samarbejder om

René Arestrup, Thomas Andersen, Erik Karlsen, Torben K L Jensen og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar

@Torben Lindegaard - "Det er den irske grænse, der gør netop UK’s udtræden af EU så meget mere kompliceret end ethvert andet af de andre 27 landes eventuelle udtræden"

Det er nu nærmest omvendt. Selve UK's udtræden ville være en god del simplere, hvis der kun var en hav/luft grænse - dvs hvis NI var en del af republikken Irland. Der er et antal veldefinerede ankomstpunkter i trafikhavne og lufthavne, hvor regelkontrol og evt toldbehandling allerede foregår for trafik fra/til ikke EU lande.

Det vil være meget umuligt, at genindføre en vare-kontrolgrænse mellem fx Frankrig og Tyskland eller bare mellem Holland og Tyskland. Har du fx set køerne af lastbiler, der er mod toldstederne ind mod Schweitz
Der er over de mange år sket så massive stigninger i trafikken med varer, at kontrol ved landegrænserne er en helt umulig tanke for industri, handel og transport.

Som et eksempel fra debatten i UK, er der halvfabrikata til biler, der krydser den engelske kanal 4 gange før bilen sælges til slutbrugeren.
Sådan er moderne 'just in time' produktion. Og det er helt nødvendigt, hvis vi vil opretholde
den fysisk produktion indenfor Europa.

Lars :)

Torben Lindegaard

@Lars F. Jensen

Jeg skriver kl. 22:59:

"Det er den irske grænse, der gør netop UK’s udtræden af EU så meget mere kompliceret end ethvert andet af de andre 27 landes eventuelle udtræden." - altså netop grænsen imellem Nordirland og Irland, som også er grænsen imellem UK & EU.

Og du svarer kl. 15:18, at "Det er nu nærmest omvendt."

Det er helt på månen - der er vist tale om en misforståelse fra din side.

En synlig, fysisk grænse på Den irske Ø vil være en trussel imod Langfredagsaftalen fra 1998 - dvs risiko for en genopblussen af borgerkrigen på øen.

@Torben Lindegaard - Enhver landgrænse er langt mere problematisk ved en udtræden end en vand/luftgrænse er.

At NI-Irland grænsen er beskyttet af GFA og nok udgør en direkte krigs-/terrortrussel er en sag, men der er ikke mange grænser i det centrale Europa, hvor told-/regulativ-kontrol vil være acceptabelt for erhvervslivet.

Jeg læste forleden, at flere fremtrædende Brexit-tilhængere - her i blandt charlatanen Farrage - har endog meget travlt med at skifte opholds-lande og pas inden det er for sent.
Det er dog besynderligt, at de flygter fra alle de Brexit-fordele, de tidligere har påstået UK skulle blive velsignet med....

René Arestrup - "Jeg læste..."

Det er meget værre end bare dobbelt statsborgerskab.

Der er konservative meget aktive Brexit tilhængere, der også arbejder i finanssektoren og har anbefalet deres klienter til at flytte deres formue ud ad UK og fra pund til Euro.
MP Jacob Rees-Mogg fra det yderste højre hos de konservative har flyttet den hedgefond han bestyrer til Dublin.
Det er i begge tilfælde en direkte spekulation mod det britiske pund. Vores Nationalbank direktør, Lars Rhode, ville næppe tale pænt om en sådan opførsel, hvis det blev gjort af et medlem af vort folketing.

Den tidligere nu pensionerede finansminister Lord (Nigel) Lawson - der i øvrigt også er total klimafornægter - bor permanet i Frankrig.

Der er ret troværdige påstande om, at exitpolls først blev givet til visse spekulanter, der så kunne sælge pund før poll-tallene blev offentliggjort. Der var visse personer, der beviseligt tjente £100+ millioner, på at afstemningen en kort periode viste remain og derefter Brexit.

Lars F. Jensen 17. november, 2018 - 15:18
Regeringer og spåkoner kommer ofte med forudsigelser, men hvor meget skal man tror på det?
Du og jeg bruger, de "eksperter" og tal, der understøtter vores argumenter. Du skriver f.eks. "langsigtet omkring 2% lavere BNP" . Jeg ved ikke hvor du har det tal fra, men der er sikkert nogen, der har sagt det. Hvad er langsigtet? Men 2% lavere BNP over sig 10 år er faktisk kun 0.2% om året. Og så er det marginalt. UKs vokser p.t. ca 1.5% p.a.
Disse scenarioer gives altid "alt andet lige" - og problemet er at mange ting ændrer sig.
Pundet er faldet meget siden EU afstemningen juni 2016 pga usikkerhed. 12% over 2 år!
Arbejdsløsheden i UK er faldet siden juni 2016. Fra ca 5% til ca 4% nu. Dvs et fald på 20% over 2 år!

MHT Leave løfterne er det da et problem, at Parlamentet hovedsaglig er interesseret i en associeringsaftale, og ja det betyder at Leaves løfterne ikke kan leveres forbi UK faktisk ikke forlader EU med sidste uges aftale. Kan de leveres med en Hård Brexit? Finder vi ud af det?