Læserbrev

Bureaukratiske fraværsregler skaber bare mere fravær

Og så strider de nye regler for fraværsregistrering ovenikøbet imod regeringens erklærede mål om at afbureaukratisere den offentlige sektor
20. november 2018

De nye regler for fravær på gymnasierne, som blev indført af undervisningsminister Merete Riisager (LA) i oktober, er ikke bare overflødige, men har vist sig at være direkte skadelige. Og så strider de ovenikøbet imod regeringens erklærede mål om at afbureaukratisere den offentlige sektor.

Stramningerne er indført til trods for, at fraværet på gymnasierne er faldet igennem de seneste år og i dag faktisk ligger et stykke under, hvad det gør for kommunalt ansatte – endda selv om eleverne hidtil er blevet registreret som 50 procents fraværende, hvis de kom for sent.

Vi hører fra adskillige skoler, at stramningerne ikke har ført til mindre fravær, men at det tværtimod har ført til mere. Er bussen forsinket, vælger en del elever nemlig at blive helt væk fra undervisningen i det pågældende modul, fordi de alligevel får fuldt fravær for at møde for sent.

Men ikke nok med det. De nye fraværsregler, der skulle give et ensartet billede af fravær over hele landet, viser i stedet et skævvredet billede, fordi skoler, der opererer med undervisningsmoduler af op til 95 minutters varighed, ikke længere må registrere eleverne som fraværende i henholdsvis første eller anden halvdel af modulet, men skal se hele modulet under ét.

På den måde får forsinkede elever på disse skoler mere end dobbelt så meget fravær som elever på skoler, der opererer med lektioner af 45 minutters varighed.

Når eleverne reagerer på den mistillid og mangel på smidighed, som de nye regler er udtryk for, bringer det minder om tiden med den såkaldte karensdag, der blev indført i 1983. Den skulle nedbringe sygefraværet ved at pålægge syge medarbejdere selv at betale for deres første sygedag.

Men mange følte sig urimeligt mistænkeliggjort over ordningen, hvilket hurtigt førte til at antallet af todagessygemeldinger eksploderede. Vittige sjæle begyndte at referere til fænomenet som ’tag to – betal for en’.

Karensdagen blev afskaffet bare fire år senere.

Men så længe er der ikke grund til at vente, når det gælder de bureaukratiske fraværsregler.

Birgitte Vedersø, formand, Danske Gymnasier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Gymnasiet har efterhånden udviklet sig i en absurd retning, hvor det ikke længere handler om at lære noget, men at få høje karakterer, og hvor det ikke længere handler om at deltage i undervisningen, men om at blive registreret som tilstedeværende.
Det er ren overflade.

Vi har jo intet hørt om Merete Riisager siden hun tiltrådte, jeg tror hun var nok bange for at gå i glemmebogen. Som andre obskure politikere ved, så er et dårligt ry jo bedre end slet intet ry. Devicen er at hvis man ikke kan finde på noget klogt, så må man hellere finde på noget dumt, så fok gider tale om en. Det ser ud som om du lykkedes Merete. Tillykke med det.

Annemarie Klæsøe

Det føles totalt håbløst og absurd med al den bureaukratiske kontrol. Som vejleder og mentor for unge psykisk sårbare kender jeg til eksempler på unge, der bliver trukket i uddannelseshjælpen for tre dage for ikke at være mødt til 1 times undervisning 1 dag. Og her er der tale om unge, som er udfordret af alvorlige sindslidelser og som normalt passer deres aktivering uden fravær.