Kronik

De få vindere tager det hele, og de fleste af os taber i den digitale økonomi

Dataøkonomien skaber superstjernevirksomheder, hvis markedsdominans er selvforstærkende. Det øger skellet mellem top og bund – ikke bare mellem virksomheder, men også mellem arbejdstagere
Dataøkonomien skaber superstjernevirksomheder, hvis markedsdominans er selvforstærkende. Det øger skellet mellem top og bund – ikke bare mellem virksomheder, men også mellem arbejdstagere

Frederik Troels-Smith

16. november 2018

De seneste år har markeret et vendepunkt for techgiganterne Google, Amazon, Facebook og Apple. Efter i årevis at have akkumuleret markedsandele i ly for nærmere offentlig granskning, blev de i 2017 kastet ind i den politiske arena oven på en smertelig erkendelse af de udfordringer, deres teknologier rejser for den virkelige verden.

Det techlash, vi har været vidne til, har brudt med mange års ellers ukuelige teknologioptimisme og har affortryllet, hvad der før blev opfattet som visionære og pålidelige brands, som på hver deres måde arbejdede for en bedre verden. Nøgne står de tilbage, som det de egentlig er. For når alt kommer til alt, er techgiganterne også bare virksomheder, der har en bundlinje og en investorkreds at tilgodese.

Men den udbredte tendens til at dæmonisere ’Big Tech’ som en helt særlig og isoleret problemstilling savner perspektiv. Opgøret med Facebook i kølvandet på Cambridge Analytica-skandalen er mest af alt et forvarsel. Et symptom på tendenser indlejret i digitaliseringen, som risikerer at skabe en økonomi, hvor vinderen tager det hele.

Få vindere og mange tabere

Digitaliseringen vil skabe flere superstjernevirksomheder og naturlige monopoler. Data er den nye olie, og Silicon Valleys techtroldmænd har for længst væltet oliemastodonterne af børstronen. Fordelingen af vindere og tabere vil i fremtiden blive afgjort af, hvem der bedst evner at udvinde og udnytte denne dyrebare ressource.

Dataøkonomien rummer en indlejret tendens til at skabe superstjernevirksomheder, hvis markedsdominans bliver selvforstærkende. Virksomheder som Google, Facebook og Amazon lukrerer på at have været de første til for alvor at udnytte forretningsmulighederne i storstilet, privat dataindsamling.

Jo mere vi anvender deres tjenester, og jo flere der gør det, desto mere data genereres der. Dermed koncentreres den brugergenererede data hos de i forvejen dominerende virksomheder, der bliver bedre i stand til at tilpasse og forbedre deres løsninger end deres konkurrenter. Det giver dem et overtag i konkurrencen om at vinde nye brugere og kunder, hvilket øger koncentrationen af den dyrebare data.

Google, Facebook og Amazon har opnået en uforlignelig indsigt i (for)brugeradfærd, og er derfor blevet et naturligt valg for annoncører og producenter. I 2017 sad Google og Facebook f.eks. på 84 procent af markedet for digitale annoncer uden for Kina, og erobrede samtidig 96 procent af markedstilvæksten.

Tilsvarende tegnede Amazon sig for 43 procent af al amerikansk onlinehandel i 2016 og 53 procent af markedstilvæksten. 55 procent af amerikanerne starter deres produktsøgninger hos Amazon, som i øvrigt har forbrugsoplysninger fra 350 millioner kreditkort og brugerprofiler liggende på lager.

Markederne for digitale annoncer og e-handel har stået først for, men dataindsamling og databehandling vil i fremtiden præge stort set alle sektorer. En ureguleret fordeling af og adgang til forbrugerdata risikerer at skabe en uhensigtsmæssig situation på flere markeder, hvor få vindere erobrer alle gevinsterne.

Ingen reelle konkurrenter

Vil øget markedskoncentration nødvendigvis være skidt? Ja, det lader det til.

Tager vi tech-giganterne som et forvarsel om fremtiden, risikerer vi at få mindre effektive og innovative markeder, hvis ikke konkurrencelovgivningen opdateres til den nye, digitale virkelighed. Markeder med få, utvetydige vindere vil alt andet lige være sværere at udfordre for selv de mest innovative virksomheder. Det risikerer at undergrave selve den innovationsevne, som fremskridt bygger på.

Flere er ubekymrede over techgiganternes dominans, fordi de endnu ikke har anvendt deres markedsposition til at forværre forholdene for den enkelte forbruger. De fleste konkurrencemyndigheder kerer sig udelukkende om stigende priser i spørgsmål om monopoler, og det er reelt kun Apple, der har brugt sin position til at påvirke markedsprisen.

Techgiganterne selv påstår, at konkurrencen ikke er længere end ét klik væk. Men udviklingen inden for finansiering og fremvæksten af nye konkurrenter på deres primære markeder indikerer, at det er sværere end nogensinde at slå markedslederne. Den globale mængde af startupkapital inden for annonceteknologi og e-handel er faldet, og der fødes færre af de såkaldte enhjørninge – startups, som når en markedsværdi på over 1 mia. dollar.

Når nye virksomheder begynder at ligne en konkurrencetrussel, bliver de enten opkøbt, som f.eks. WhatsApp og Instagram blev det af Facebook, eller skamløst kopieret og sendt mod graven som Snapchat.

Techgiganterne slår samtidig sværdslag om at vinde markederne for fremtidens teknologier – selvkørende biler, kunstig intelligens, hjemmeassistenter og cloud-computing. I dag er amerikanske techstartups vildeste drøm ikke at vælte Google, Facebook og de andre giganter af tronen, men at blive opkøbt af dem.

Techgiganterne suger ilten ud af både etablerede og nye markeder. Hvis innovationsevnen bliver koncentreret hos store konglomerater, som sidder solidt på egne markeder og lægger arm om førerpositionen på nye, er det svært at se, hvor de revolutionerende innovationer skal komme fra.

Ødelægger middelklassejob

Skellet mellem top og bund stiger altså i den digitale økonomi. Det gælder ikke bare for virksomheder, men også for arbejdstagere. Techgiganternes triumftog indvarsler en ny økonomisk æra af algoritme- og robotbåren vækst, hvor middelklassejob er udsatte, og arbejdsmarkedet bliver mere polariseret.

Markedsværdisætningen for teknologivirksomheder bygger på intellektuelle rettigheder og få højtuddannede eksperter. Nutidens og fremtidens superstjernevirksomheder er derfor markant forskellige fra tidligere tiders industriimperier, hvis værdi var funderet på materielle aktiver og et stort antal medarbejdere.

Superstjernevirksomhederne er allerede i gang med at polarisere arbejdsmarkedet og eliminere almindelige middelklassejob.

Techgiganterne lægger pres på mere beskæftigelsestunge brancher: Facebook og Google presser mediehuse og kommunikationsbureauer, og Amazons ekspansion har sendt fysiske detailkæder i minusvækst.

Det afspejler en mere overordnet tendens, hvor den teknologiske udvikling generelt har øget job- og lønpolariseringen på arbejdsmarkedet i alle OECD-lande, og koncentreret gevinsterne hos de højtuddannede, hvis kompetencer komplementerer teknologien.

Techgiganternes langsomme fortæring af rigtige job for rigtige mennesker er isoleret set ikke den største trussel for middelklassen, men en indvarsling af en faretruende fremtid, hvor digitaliseringen vil accelerere teknologiens ulighedsskabende dynamik og koncentrere samfundets værdier på færre hænder – på bekostning af den brede gruppe af arbejdstagere.

Hvis alle borgere skal kunne drage fordel af de teknologiske fremskridt, er der brug for en ny tilgang til techgiganterne og deres virksomhed: Der bør være meget mere opmærksomhed på, om de underminerer fri og fair konkurrence, og der må ses på, om der kan udvikles forretnings- og ejermodeller, der er sikrer, at gevinsterne fordeles mere ligeligt.

Samtidig må der findes en ny og moderne måde at beskatte disse virksomhederne på, så de ikke, som i dag, stort set kan undgå at betale skat til de lande, de er afhængige af og tjener deres penge i.

Kristian Weise og Niels Bertelsen, hhv. direktør, Tænketanken Cevea, og formand, PROSA

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Runa Lystlund
  • Morten Lind
  • Thomas Tanghus
  • Jakob Trägårdh
  • Eva Schwanenflügel
Espen Bøgh, Runa Lystlund, Morten Lind, Thomas Tanghus, Jakob Trägårdh og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

"Dataøkonomien rummer en indlejret tendens til at skabe superstjernevirksomheder, hvis markedsdominans bliver selvforstærkende. Virksomheder som Google, Facebook og Amazon lukrerer på at have været de første til for alvor at udnytte forretningsmulighederne i storstilet, privat dataindsamling."

Kinas Alibaba og andre markeders brug af AI (Artificiel Intelligens) er et faktum.

Overvågningsteknologien er et faktum.

Til gengæld er der ingen grund til, at nationalstater eller overstatslige fora skulle byde fjenden trods og selv producere og tilgængeliggøre tjenester og varer billigt eller gratis.
Vi kunne få det europæiske bibliotek, der digitaliserede hvert lands udgivelser og samlede dem til grænseløst udlån.
Man kunne udvikle et europæisk styresystem - og i det hele taget kunne man øge samarbejdet indenfor offentlige uddannelser og forskningsinstitutioner. Kun den liberalistiske gift i blodet forhindrer det.
Alle disse virksomheder, der nu hænges ud, har faktisk givet den enkelte borger en langt større frihed og uafhængighed, og det er desværre ikke noget, magthavere ynder - mens demokratisk sindede politikere burde juble. - Og så er de oprettet fra det rene ingenting, men har vokset sig store, fordi de udfylder et ægte behov, som dog ligger markedet fjernt, i det store og hele.

Søren Kristensen

Endnu et kapitel til bogen: Det digitale helvede. Det taktile er i det hele taget under stærkt pres. Alt skal digitaliseres og hvis vi kunne digitalisere fødevarerne, forplantningen og vejret gjorde vi det såmænd nok også.

De store har tech virksomheder har urimelige fordele, ved at de ikke betaler skat. Og de har resurser/lobby til at klare store myndighedskrav/bureaukrati. Tag f.eks bare EU moms refusion, som er stor byrde for en mindre boghandel på nettet (men helt nemt for amazon).
Løsningen er at beskatte de store på lige fod med alle andre. Og at lave bureaukrati i trin (differentere omsætning under 5mio, 50mio, 500mio) således at mindre virksomheder ikke skal opfylde samme mængde af lovkrav.

Espen Bøgh, Steffen Gliese og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

De oversete politiske konsekvenser som disse Tech-giganter fører sig frem med, er dybt undergravende for ethvert politisk system uanset retning - liberalt som demokratisk.

De vil kun acceptere "deres egne" standarder indenfor deres virkeområde, således som vi også har set det med Apple, og som nu også er erkendt for såvel Google og Face book.

I tilfældet Apple har vi set hvordan de ikke vil acceptere noget produktansvar for f.eks. deres mobiltelefoner i følge loven, men i stedet kommer med allehånde bortforklaringer om bl.a. kunden "egen skyld" for produktets mangler og fejl.

Det er jo ikke et billigt produkt fra "Wall-Mart" til en femmer, men et produkt til mellem kr. 6 til 10 eller 12 tusinder af kroner.

Debatten om deres "ret" hertil, skal ses i lyset af deres "framing"(irammesættelse) af forståelsen for deres virke, som noget positivt for alle i ethvert samfund, og som sætter mennesker frie.

Postulaterne der "sælges" er; "det er gratis", "det forbedrer brugervenligheden", "det bringer mennesker overalt i kontakt med hinanden", "det er kun en platform", "det er en platforms økonomi", "det er blot konkurrence via internettet" osv., osv., - men det langt mere end blot dette, og rækker langt længere ind bag folks frihed end tidligere antaget, - faktisk fratager det i stedet folks frihed.

Det vil ikke være forkert at kalde disse virksomheder for "kommercialisering imperialisterne", der med egne regler for deres egen foretagsomhed, sætter forbrugerrettigheder ud på sidelinjen uanset hvor dyrt produktet er, - alene for fortjenestens skyld, og deres opnåede økonomiske magtstilling i samfundet.

Moral og etik spiller ingen rolle for disse virksomheder, - kun økonomisk magt er deres berettigelse for at stå over love og regler om forbrugerrettigheder, og regler om privatlivs rettigheder, som er deres indtjeningskilde, i form af de data om forbrugerne de kan sælge med fortjeneste - bag forbrugernes ryg.

For YouTubes vedkommende er det ophavsrettighederne der er under pres. og som de selv vil bestemme over, - selv vil de ikke have deres egne rettigheder krænket i samme omfang.

Tech-giganterne arbejder altså med 2 regelsæt, hvoraf det ene giver dem friheden til at "overtage" andres rettigheder - og sidenhen udgive det for at være deres retmæssige ophavsrettigheder.