Klumme

Fanden i kloster

Nye tvetoner i sager om uønskede personer
Debat
9. november 2018

Det begyndte overraskende med Thulesen Dahl. Denne håbefulde unge fremskridtsmand, som Kristen Poulsgaard i Glistrups skattenægterbevægelses sidste tumultariske dage kaldte en tøøøs’dreng, vaklede i DF’s ubøjelige afvisning af uønskede fremmede: mænd, kvinder og børn.

Kort sagt mennesker, der gerne vil være med i det danske samfund, men med nationalchauvinistiske begrundelser fra DFVKLAS – for nu at få alle med – ikke får lov.

En følsom sag havde et stykke tid domineret medierne: En ung pige fra et fjernt land – så integreret som rimeligt tænkes kan – honorerede alligevel ikke de drakoniske bestemmelser, et flertal i Folketinget med DF og Venstres kække Inger Støjberg i front har udpønset og gennemtrumfet.

Betingelserne for at blive dansker er som bekendt så kringlede, at adskillige historiske personer, som meget nationale danskere er stolte af og dyrker i det nationale værdifelt, ikke i vore dage ville kunne få varigt ophold. Det gælder det meste af kongehuset og adskillige af adelens medlemmer, militærets personel samt mange af handlens driftigste folk bl.a. denne skribents forfædre i Glückstadt, Altona og Fredericia eksempelvis.

Dertil kommer diverse kunstnere, ikke mindst scenens og musikkens udøvere. Disse gøglere ville i hvert fald ikke have kunnet få deres familie med, og Johanne Louise Heiberg og siden brødrene Price var aldrig blevet danske, ikke hvis Henriksen, Støjberg og tøøøs’drengen havde kunnet bestemme.

Nu ser det ud til, at folkestemningen så småt, så meget småt, er ved at mildnes.

Og mens den verden, som vi hidtil har troet var nogenlunde pålidelig, vånder sig under trumpismens forstadie til diktaturet – uanset valget derovre og dét i en grad, at de mere tilregnelige på højre fløj er ved at blive betænkelige – vågner lige så stille en følelse af skam over den hjemlige snart konsekvent inhumane adfærd ansigt til ansigt med ganske almindelige medmennesker – inklusive velintegrerede børn.

Skam over de skandaløse udvisningslejre.

Skam over det mere håndgribeligt vedkommende, når en sagesløs ung pige som forleden bliver det synlige offer for nidkærheden og under gråd og tænders gnidsel udvises, som var hun kriminel eller en trussel mod frikadellefarsen.

Hvor er kattelemmen?

Thulesen Dahl registrerede signalerne om, at nok er nok, der også afspejles i DF’s stadig svagere meningsmålinger. Tendensen ses modsvarende i De Radikales snart sagt solide opstigning på valgforudsigelsernes firmament.

Den sædvanligvis isafkølede DF-formand blev i hvert fald et øjeblik helt menneskelig i mælet, da han med udgangspunkt i den flittigt mediedækkede sag, hvor forargelsen over politikernes og myndighedernes hårdhed var entydig, luftede muligheden for at tolke reglerne lidt mere lempeligt. Jamen, det var jo heller ikke meningen med hjemløshedsloven ... osv.

Også den håndgangne Martin Henriksen udtalte sig i radioen, givetvis koordineret med formanden, og pakkede sine ellers ormstukne ord ind i syltetøj med persillesovs. Dét klædte ham heller ikke.

Der er en egen uskøn kontrast mellem et fremmedvenligt udsagn fra manden af beton og asbest og de skrubtudser, der normalt kravler ud af sprækkerne på dette omvandrende monument over dansk smålighed. Man blev i den forbindelse helt lunken om hjertet ved Inger Støjbergs totale afvisning af så meget som at overveje slinger i valsen.

Vil man i overensstemmelse med sine handlinger gerne betegnes som, hvad man i maskulin figur forstår ved et dumt svin, er det al ære værd, at man også er det konsekvent og ikke falder for de hidtil trofaste kamp- og meningsfællers åbenbare vælgerbekymring og begyndende udskejelser.

Man fristes her til den tilføjelse, at sagen samtidig vidner om Inger Støjbergs moderat til beskedne politiske forstand – eller forstand. En mere udpræget sådan sørger for i god tid at lave let tilgængelige kattelemme i alle husets fire hjørner.

I Støjbergs fald står de snart utallige stramninger i vejen for flugt. Det er ikke nemt at retouchere tallene i glasuren, uden røg i lagkagekøkkenet. Er tilbagetoget først tiltrådt, vil atter nye afvisninger og flere krøller i loven ikke være håndterlige.

Disse manglende tilbagetogsmuligheder er som antydet også udtryk for tankens tomhed og en hullet i strategi. Populismens ekkokammer er følsomt for urimeligheder, hvor man fuld af sentiment kan sætte ansigt og krop på de aktuelle uskyldige ofre for den politiske råhed.

Folkeførere som Dahl og Henriksen med kradse meninger om andre har før insisteret på selv at bestemme, hvem der skulle forskelsbehandles og hvem ikke. Wiens dygtige, stærkt antisemitiske overborgmester Karl Lueger (1844-1910), som den unge Hitler nærede sympati for, tillægges udtrykket: Hvem der er jøde, bestemmer jeg. Denne delikatesse gjorde Det Tredje Riges nummer to, Hermann Göring, til sin egen.

Ikke alene diskriminerer man i hin tradition efter etnisk-nationale, forvåsede blodrelaterede kriterier, man diskriminerer iblandt de diskriminerede i foragt for forudsætningen for selve den demokratiske tanke: At mennesker er lige for loven.

Juridisk juks

Helt galt gik det forleden, da en dansk hjemløs blev anholdt for at ligge ude om natten. Deraf hjemløsheden.

Manden sov ved Rundetårn i en tomandsutryghedsskabende lejr. En, to: lejr. Se, det var jo ikke meningen. Loven er mod sigøjnere, ikke mod danske fattige, om hvis nationale hjemløshed vi vil værne. Nu anvendte politiet loven som love flest: uden persons anseelse.

Panik. En dansker blev ramt og klarlagde derved dilemmaet. Men hvad med at afskaffe hjemløsheden frem for at lappe på dette juridiske juks og amoralske humbug?

Og huske Anatole France:

»Loven som er lige for alle, forbyder såvel den rige som den fattige at sove under broerne, tigge på gaden og stjæle brød.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Svennevig Christensen

"Man er jo ikke forpligtet ud over sine evner" gælder vel også ministre og politikere, ja men er det så derfor Lars Løkke (Læs: Dansk Folkeparti) udvalgte Inger Støjberg til integrationsminister?

Eva Schwanenflügel

"Også den håndgangne Martin Henriksen udtalte sig i radioen, givetvis koordineret med formanden, og pakkede sine ellers ormstukne ord ind i syltetøj med persillesovs. Dét klædte ham heller ikke."

Herlige Metz, du sætter indædt spydigt ord på det kaudervælske miskmask af lovsjusk gennemført i tidehvervets approprierede, åndede danskhed ;-)

Frede Jørgensen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar