Folk

FOLK

20. november 2018

Søren Pind

Danmarks forhenværende uddannelses-, forsknings- og justitsminister Søren Pind fylder i dag 49 år. Tidligere i år valgte han at trække sig som minister og forlade dansk politik, da han »følte sig tømt«.

Hvervet som meningsdanner er dog ikke lagt på hylden, idet han for tiden agerer den ene halvdel i det kontroversielle debatprogram Pind & Sass.

Hella Joof

Filminstruktør og forfatter Hella Joof har i et personligt brev til svindlersigtede Britta Nielsen, som blev publiceret på b.dk søndag, skrevet, at der er »no hard feelings« fra hendes side, for »vi kan godt lide svindlere her i landet. Det er ikke nær det. Men de skal stjæle fra dem, vi ikke kan li’. De rige,« skriver hun. 

Fy for dart (I)

Skotske Gary Anderson tog en sikker sejr på 10-2 over hollænderen Wesley Harms i Grand Slam of Darts, der disse dage afvikles i engelske Wolverhampton. Resultatet er dog efterfølgende blevet overskygget af interne stridigheder mellem de to konkurrenter.  

Fy for dart (II)

Harms udtalte nemlig efter kampen, at Anderson under kampen pruttede og efterlod en »rådden stank«, der var så grum, at hollænderen ikke kunne ramme sit sædvanlige niveau. Anderson »sværger« ved sine børns liv, at det ikke var hans skyld, og antyder samtidigt at æggelugten kom fra Harms.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu