Folk

FOLK

14. november 2018

Indbrudstyve

Der har i weekenden været indbrud på Museum Ovartaci på Psykiatrisk Hospital i Risskov. En række værker af Ovartaci og andre kunstnere er blevet stjålet. De har ikke den store salgsværdi, men er selvsagt uerstattelige. Andre værker er bare smadret.

Ovartaci

Ovartaci var det navn, Louis Marcussen (1894-1985) tog, da han i 1929 blev indlagt på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Navnet spiller på hans status som ’overtosse’. Ovartaci levede som psykiatrisk patient og produktiv kunstner resten af sit liv.

Rygefantomer

Blandt de smadrede genstande er 10-15 såkaldte rygefantomer. Rygefantomerne er rygerør malet som menneske (og også lidt øgle-)lignende skikkelser, som Ovartaci lavede af forhåndenværende materialer og solgte på Strøget i Aarhus i 50’erne og 60’erne.

Museumsleder

Til TV 2 Østjylland udtaler museumsleder Mia Lejsted:

»Det virker ret tilfældigt, hvad der er stjålet. Jeg tror ikke, gerningsmændene har haft den store plan. At de så ovenikøbet har valgt at smadre værker, er bare trist. Formålsløst og uforståeligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu