Læserbrev

Folk bør rådgives om deres gæld, inden de søger om at få den eftergivet

Det er i samfundets interesse at fremme gratis gældsrådgivning og at stille krav om gældsrådgivning før gældssanering. Det giver mening – både menneskeligt og samfundsøkonomisk
5. november 2018

I Den Sociale Retshjælps Fond får vi mange henvendelser fra borgere, der ønsker gældssanering – at få eftergivet (dele af) deres gæld. Derfor ser vi også de problemer, der er med det nuværende gældssaneringssystem.

I dag er der ingen begrænsning på, hvor mange gange man kan søge om gældssanering, og det er gratis at søge om. Udgifter til medarbejdernes løn og retsafgift betales af statskassen. I 2017 søgte 4.614 personer om gældssanering, hvoraf 2.179 fik afslag.

De hyppigste grunde til afslag er forkert udfyldte ansøgninger, samt at man ikke opfylder kravene til gældssanering. Kravene kan være svære at gennemskue for den almindelige borger.

Staten har altså udgifter til behandling af de mange ansøgere, der får afslag. Med den rette hjælp kunne de have været udfyldt korrekt. Der er også udgifter til ansøgninger fra borgere, der med den rette vejledning ville have undladt eller ventet med at søge om gældssanering.

Det er eksempelvis et krav, at man ikke kan betale sin gæld inden for den nærmeste fremtid. Mange borgere ville, hvis de modtog hjælp til budgetlægning og afdragsaftaler, kunne afdrage på deres gæld og dermed ikke have brug for at søge gældssanering.

I Norge og Sverige får langt færre afslag på gældssanering. Sandsynligvis fordi man i begge lande skal forsøge at få en frivillig aftale med sine kreditorer, før man søger om gældssanering. Derudover sørger det offentlige for gratis, kvalificeret gældsrådgivning.

Danmark bør lade sig inspirere af dette og stille krav om, at man først kan søge om gældssanering efter at have modtaget mindst en times kvalificeret gældsrådgivning.

De penge, staten sparer, bør gives til gratis gældsrådgivningstilbud, hvor der stilles krav til kvaliteten af rådgivningen. Gældssatte borgere, der er endt i en svær livssituation og ikke kan se vejen ud af en uoverskuelig gældsspiral, har brug for bedre muligheder for gældsrådgivning.

Derfor er det i samfundets interesse at fremme gratis gældsrådgivning og at stille krav om gældsrådgivning før gældssanering. Det giver mening – både menneskeligt og samfundsøkonomisk.

Sandy Madar, direktør for Den Sociale Retshjælps Fond

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det lyder fornuftigt.

Hvordan kan myndighederne definere en en "kvalificeret gældsrådgivning"?
Hvis vi tager ledighedsindustriens utallige vildtvoksende og virkningsfri "beskæftigelses"-tiltag de sidste 10 år og hvad det har kostet af skattefinancierede midler til både offentlige og private ulødige påfund som skrækeksempel, så foreslår jeg, at 'kvaliteten' af en gældsrådgivning skal defineres skarpt, inden en sådan ordning sættes i vej.

Jaja. Og det der spares skal så gå til skribentens virksomhed....Jeg synes retshjælpsfolk skal beskæftige sig med at hjælpe folk, i stedet for at foreslå mulighederne begrænset.