Skal man nævne noget dansk kultur, der kunne hamle op med nyligt afdøde Kim Larsens evne til at samle danskerne, så kunne det være tv-serien Matador. I et af de senere afsnit slutter Erik Balling mesterligt ved Ingeborgs ansigt, da Mads Skjern stolt udbryder:
»Det går jo godt«.
Og det gør det. Kære medborger, vi har håndteret, hvad man i omstillingsparathedsjargonen kalder en stor udfordring. Jeg tænker selvfølgelig på de store årgange, der snart går på pension. Efter talrige reformer har vi en såkaldt finanspolitisk overholdbarhed på lang sigt ifølge den nyeste vismandsrapport fra 2018.
Dette kan oversættes til, at vi har sparet mere end nok og sandsynligvis har et ekstra råderum på 20 mia. kr. at føre fordelingspolitik for årligt. Den tager vi lige igen. Ifølge det statsansatte økonomiske vismandsråd har vi altså 20 mia. kroner. om året, vi kan bruge uden at hente pengene andre steder fra, sætte skatten op eller gældsætte os.
Men hvad siger andre økonomer? Ifølge regeringens egen rapport har vi en såkaldt overholdbarhed på 22 mia. kroner om året.
Hvad, synes du, trænger til en justering i vores samfund?
Nødvendighedens politik fra vugge til grav
Overholdbarheden er ikke kommet gratis. Igennem vores demokrati har vi gennemført reformer, der enten har øget arbejdsudbuddet eller forringet velfærdsydelserne for den enkelte.
En af de klare forudsætninger for den finanspolitiske overholdbarhed er, at aldersgrænsen for folkepension og efterløn bliver hævet i overensstemmelse med reglerne fra velfærdsaftalen af 2006.
Det indebærer, at efterlønsalderen i år 2100 kommer til at være 74 år (!). Her kommer særligt vores ufaglærte på en prøve. I modsætning til den generation, der i 2018 går på pension som 65-årige. Som det ser ud nu, bliver disse de sidste, der får den fornøjelse.
Kigger man på velfærdssamfundets vugge, kan man fremhæve udviklingen i normeringen på de institutioner, der skal passe på vores yngste. I 1986 var den gennemsnitlige normering i vuggestuer og børnehaver henholdsvis 4,1 barn pr. voksen og 7,5 barn pr. voksen. I 2014 var normeringen ’effektiviseret’ til 6,5 barn pr. voksen og 11,8 barn pr. voksen.
Til gengæld kan børnene alt andet lige se frem til en masse vikartimer i folkeskolen og måske få held til at lokke den uuddannede lærervikar til at spille rundbold. Grundet folkeskolereformen og/eller overenskomsten af 2013 er folkeskolens vikarforbrug næsten steget med 5o procent. Heraf er de fleste ikke uddannede folkeskolelærere.
Efter folkeskolen venter der selvfølgelig mere uddannelse i disse tider. Også her må børnene alt andet lige forventes at blive spist af med større klasser, færre timer eller lærere, der er dårligere forberedt. Og med en SU, der ikke giver plads til omvalg.
På sundhedsområdet har vi dog sørget for ikke kun at ramme børnene. Her er besparelserne mere ligeligt fordelt.
En gængs antagelse i økonomi er, at produktiviteten i det private erhvervsliv stiger med ca. to procent pr. år. Vi har som samfund antaget, at denne regel i så fald må være universel.
Derfor har vores sygehuse i årevis levet op til at skulle effektivisere med to procent om året. Og det har de også gjort siden 2003. Med 2,4 procent i gennemsnit endda. Effektiviseringen har været så omfattende, at regionerne ikke kunne gennemføre en lockout af sygehuspersonalet under OK18, da nødberedskabet i så fald ville svare til den daglige bemanding!
Overlever man til ældreområdet, må man også forvente dårligere normering eller endda en robot!
Det er børnenes tur
Nu skriver jeg noget, der kan afføde ramaskrig. Jeg synes, det er på tide at øge det offentlige forbrug.
Et forsigtigt bud kunne være 10 mia. årligt i henhold til vismandsrapporten fra 2018. For at sætte beløbet i perspektiv vil Mette Frederiksens sagnomspundne 1.000 ekstra sygeplejersker koste et sted mellem 0,4 og 0,5 mia. kroner i lønninger om året, hvis de var på højeste løntrin.
Hvis du spørger mig, vil jeg sige, at det er de små børns tur til at blive tilgodeset. Det er dem, der bliver ramt af samtlige af de reformer, som vi har indført alt andet lige.
Nogle af os slipper for hævet pensionsalder, nogle af os har haft mulighed for hele fire år på dagpenge, de fleste af os havde flere voksne omkring os i institutionerne. De helt små børn slipper ikke for noget af det.
Ærlig talt – lad os blive enige om at forbedre vilkårene for de små. Enhver generation bør have det bedre end den forrige, ikke?
Morten Henriksen, gymnasielærer
Forskning i energi, fremstilling og opbevaring.
Herlig kommentar til rigets tilstand. Lad os fluks komme i gang med at bruge nogle gode danske kroner på i første omgang vore børn.