Kommentar

Hvorfor bruger vi alle pengene på nogle sygdomme frem for andre?

Jeg er forundret over, at kræft og diabetes får både kæmpe kampagner og masser af forskningskroner, imens kol, overvægt og fedtlever bliver taget langt mindre alvorligt
Debat
15. november 2018

Hvad vil du helst rammes af, kræft eller kol?

Et uetisk spørgsmål måske, men i den virkelige verden er der en afgrund til forskel på behandlingsmuligheder og opfattelsen af sygdommene. Nogle diagnoser får større opmærksomhed end andre i både forskningsverdenen og i samfundet som sådan, og det har intet at gøre med, hvor mange der er ramt af den pågældende sygdom og egentlig heller ikke alvoren af sygdommen eller udgifterne til den.

Med hensyn til cancer, diabetes og hjertesygdomme findes der stort anlagte kampagner og indsamlinger samt officielle verdensdage for de pågældende diagnoser, så der kan skaffes midler til forskning i årsager og behandling. Dette fokus på sygdommene kan fremme forståelsen hos menigmand og medvirke til forebyggelsen, hvilket er ganske fint. Der er også mediebevågenhed og -events knyttet til kampagnerne, som i omfang kan gøre selv en 1. maj-arrangør misundelig.

Jeg er forundret over den massive kampagne mod brystkræft i oktober, hvor det meste af Danmark er indhyllet i lyserødt, og hvor butikkerne står på nakken af hinanden for at øge omsætningen ved at lade en brøkdel af varens pris gå til forskning i brystkræft. Verdens Diabetesdag markeredes onsdag med events og belysning af vartegn og bygninger rundtom i verden. Er den slags mon mere end blot blålys?

Selvforskyldt sygdom?

Er du til gengæld ramt af lungesygdommen kol, af kraftig overvægt eller af fedtlever, er det svært at få øje på kampagnerne til fordel for forskning og forebyggelse, og landsindsamlingerne, hvor folk går fra dør til dør med raslebøsser, er jeg ikke stødt på endnu.

Nogle ville måske mene, at disse sygdomme er folks egen skyld, og måske handler det i virkeligheden om, at de er knyttet tæt sammen med den personlige frihed til at vælge. Måske er de forbundet med berøringsangst, fordi mindst 85 procent af alle tilfælde af kol skyldes tobaksrygning (ifølge Lungeforeningen), at de primære årsager til overvægt betragtes som værende dårlig karakter og overspisning, og at fedtlever ses som alkoholikernes sygdom.

Danmark og hele den vestlige verden er ramt af en voldsom stigning i mange alvorlige sygdomme. At overvægt og fedme ikke bliver taget mere alvorligt, end hvad de rent faktisk gør, er mig en gåde. Især i betragtning af at hver anden dansker i dag er overvægtig ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2017, og at børn rammes oftere end tidligere. Hver fjerde dansker har ikkealkoholisk fedtlever (NAFLD), og også her rammes børn oftere. Begge sygdomme vil inden for få år belaste samfundsøkonomien uoverskueligt.

Skævvredne prioriteringer

Sygehusenes beredskab, retningslinjer, tekniske udstyr og behandlingsgarantier har forårsaget en skævvridning, så de ’interessante’ sygdomme har fået førsteprioritet.

Men hvad hvis disse sygdomme også viser sig at være ’selvforskyldte’? Nyeste forskning antyder f.eks., at type 2-diabetes er kostrelateret og dermed kan komme ind under kategorien ’selvforskyldt’ sygdom.

Kommer fremtidens diabeteskampagner til at lide under den erkendelse? Det tror jeg næppe, for lige præcis forskningen i diabetes er voldsomt interessant for medicinalindustrien, så længe det kostrelaterede bliver trukket ud af ligningen.

Jeg er ikke imod kampagner, forskning, sygdomsbekæmpelse mv. Jeg undrer mig bare over, hvilke mekanismer der styrer politikeres, myndigheders og menigmands prioriteringer af, hvilke sygdomme man vil bruge energi og penge på. For det bør jo ikke handle om, hvilken sygdom der er mest spændende i forskernes, patientforeningernes og mediernes øjne.

Det var måske både billigere og smartere at dæmpe specialisttankegangen og i stedet se på alle sygdomme under ét og forsøge at finde en fællesnævner for stigningen i sygdomstilfældene. Gad vidst, om man ikke ved en samlet indsats kunne finde den grundlæggende årsag til hele elendigheden, så man ikke længere behøvede blot at symptombehandle de enkelte sygdomme?

Og gad vidst, om ikke den grundlæggende årsag til alle sygdommene allerede er beskrevet af den svenske professor Jan Hammarsten: det metaboliske syndrom?

Marie Raes, kostvejleder

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her