Kronik

Hvorfor stoler undervisningsministeren ikke på skolelederne og lærerne?

Folkeskolen bliver i disse år mere og mere topstyret. Det betyder, at skoleledere og lærere sættes ud på sidelinjen til skade for elevernes trivsel og læring
International forskning påpeger, at læreren er særdeles afgørende for elevernes læring; dygtige og motiverede lærere giver dygtige og motiverede elever, skriver dagens kronikør. Arkivfoto fra Tune Skole i Greve.

International forskning påpeger, at læreren er særdeles afgørende for elevernes læring; dygtige og motiverede lærere giver dygtige og motiverede elever, skriver dagens kronikør. Arkivfoto fra Tune Skole i Greve.

Peter Nygaard Christensen

13. november 2018

Jeg har sat mig til tasterne med en følelse af skam og indignation. Og lad mig straks afsløre årsagen. Min skole lykkedes ikke med at få del i de 500 millioner, som regeringens præmiepulje, Program for elevløfthavde udlovet som dusør.

På undervisningsministeriets hjemmeside kan man læse, at »puljen belønner skoler, som lykkes med at løfte det faglige niveau hos de fagligt svageste elever i udskolingen. Afhængig af skolens størrelse kan hver skole opnå en præmie på mellem 1,3 og 1,5 mio. kroner om året. For at få del i puljen skal skolerne i hvert af de tre år, hvor puljen eksisterer, reducere andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik med fem procentpoint«.

Undervisningsministeriet meddelte mig forleden, at vi kun havde reduceret andelen af elever med 3,65 procentpoint. Vi havde ganske vist løftet relativt flere af vores af elever, men det var ikke godt nok til, at vi have bestået testen. Ingen penge. Ingen positiv omtale i pressen. Skam.

Forsimplet syn på styring

I stedet for at gå i flyverskjul vil jeg tage til orde mod det syn på styring, der ligger bag regeringens præmiepulje. Med styring mener jeg den påvirkning, der sigter mod at understøtte eller ændre menneskers adfærd via f.eks. regler, viden og økonomiske ressourcer.

Folkeskolen er en vigtig institution, der har stor indflydelse på samfundet nu og i fremtiden. Det er her, størstedelen af ungdommen bliver dannet til at tage over efter deres forældre. Derfor har det stor betydning for os alle, hvordan regeringen vælger at styre folkeskolen.

Som leder anerkender jeg naturligvis, at der er behov for styring, og jeg ved, at måden, hvorpå der styres, har enorm betydning for min og mine læreres muligheder for at gøre vores elever så dygtige som muligt.

Problemet er, at én styringsforståelse har sat dagsordenen på bekostning af andre. Der er tale om en forældet og forsimplet tankegang som antager, at styring handler om at give den stærke leder mulighed for at give sine underordnede præcise anvisninger for opgavens udførelse. Kriterierne for anvisningerne er helt og aldeles formuleret af den store leder. Her er der ikke tvivl om, hvem der er overordnet, og hvem der er underordnet. Hierarkiet er vigtigt.

Regeringens præmiepulje er et soleklart eksempel på sådan en styringstankegang. Og man skal være opmærksom på, at denne styringstankegang også bygger på antagelsen om, at medarbejderen udelukkende er drevet af sine personlige interesser, eksempelvis at lærerne kun har egne snævre fagforeningsinteresser for øje.

Man antager, at skolelederne og lærerne ikke har interesse i at arbejde for folkeskolens ve og vel, og derfor skal de have et økonomisk incitament herfor ved udlovning af en pengepræmie. Et andet incitament, som bringes i spil, er truslen om tab af omdømme: Nationale og kommunale medier vil sikre, at offentligheden får kendskab til skolens succes eller fiasko. So you better be good!

Budskabet til skolelederne og lærerne synes klart: Gør, som den store leder (læs: regeringen) befaler, så vil vi opnå det, I ikke hidtil har formået, nemlig dygtige elever. Sker det ikke, må I tage konsekvenserne: ingen præmie og i tillæg til det, dårlig omtale.

Frygt for skammen

Mine lærere gør hver dag deres bedste for, at vores elever bliver dygtige og livsduelige. De har altid fokus på, at eleverne får den nødvendige ballast af kundskaber og færdigheder i henhold til alskens love, principper og målindikatorer. Det kan kun ses som udtryk for, at den enkelte lærer forstår at agere ud fra andre motiver end sine egne. Glem alt om den selviske lærer.

Netop af disse årsager besluttede jeg at tilmelde os regeringens præmiepulje. Jeg var klar over, at der var et behov for, at vores skole blev bedre til at løfte de svageste elever. Da jeg præsenterede planen for lærerne, var de skeptiske. De frygtede, de ikke ville komme i mål. De frygtede skammen og deres omdømme blandt kolleger, forældre og politikere.

Hvad de ikke frygtede, var at tage hånd om elevernes udvikling i et professionelt fællesskab bestående af ledere, kolleger og eksperter. Uden mine overtalelsesevner var vi aldrig blevet en del af programmet; frygten havde vundet over fagligheden. Set retrospektivt ville dette have været en katastrofe for vores elever, for vi lykkedes faktisk med at løfte vores elevers faglighed og trivsel over en bred kam. Prisen var desværre også følelsen af skam og mindreværd.

International forskning påpeger, at læreren er særdeles afgørende for elevernes læring; dygtige og motiverede lærere giver dygtige og motiverede elever. Alt for ofte må dette faktum vige til fordel for arbejdet med at formulere og jagte abstrakte og overmenneskelige elevkompetencer såsom »forandringsparathed« og »læringsfacilitering«. Noget, der sjældent får virkelig betydning for Lises evne til at regne og skrive i 1.a.

Lærernes kompetencer og motivation

Hvis vi ønsker det anderledes, bør vi rette blikket mod en human og intelligent styring af folkeskolen. En forståelse, hvor lederen ligeværdigt reflekterer sammen med sine medarbejdere i et trygt og konstruktivt miljø.

Forskningen fortæller os, at vi mennesker har tre grundlæggende behov, som har væsentlig betydning for vores motivation. Vi har brug for at opleve autonomi og selvbestemmelse, vi har brug for at opleve mestring og kompetence, og vi har brug for at have gode relationer til andre mennesker. Når disse tre behov er opfyldt, så er betingelserne for, at vi kan udvikle os, lære og trives til stede.

Det er oplagt at bringe denne viden i spil, når vi tænker udvikling af folkeskolen. Kan man forestille sig det modsatte? Næppe. For hvem ønsker ikke at blive undervist af lærere, der er topmotiverede?

Ved i stedet at rette fokus på at øge skoleledernes og lærernes faglige kompetencer opnår vi helt andre resultater, idet vi samtidig har øje for de tre grundlæggende menneskelige behov.

Uddannelsesforskningen taler sit tydelige sprog: Vejen til dygtige elever går via dygtige skoleledere og lærere. Pointen er, at man skal give de fagprofessionelle muligheder for kompetenceudvikling gennem fælles eller individuelle erfaringer, praksis og refleksion.

For at øge lærernes kompetencer og motivation skal skolelederen sammen med lærerne forholde sig undersøgende til undervisningen: Hvilken effekt af undervisningen kan vi identificere på baggrund af eksempelvis nationale testresultater, diverse pædagogiske test og afgangskarakterer?

I tæt dialog med de fagprofessionelle skal skolelederen søge at belyse, hvad vi mener med ’effekt’ af undervisningen, og hvad vi vil arbejde på at udvikle i fællesskab. Skal fokus især rettes mod den enkelte elevs faglige formåen, udvikling af samarbejdsformer og/eller nye læringsmiljøer?

Her er det oplagt, at skolelederen bringer forskellige eksperter i spil sammen med lærerne. Det kunne f.eks. være skolens vejlederkorps og Undervisningsministeriets dygtige læringskonsulenter. I disse fora kan lærerne opkvalificere sig uden at være bange for at begå fejl, som udbasuneres via Undervisningsministeriet eller medierne.

Tænk, hvis styringen af folkeskolen i langt højere grad tog udgangspunkt i at give skolelederen mulighed for at styrke lærernes kompetencer og motivation. For Lise og hendes kammeraters skyld.

Per Hovmand, skoleleder

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Bahnsen
  • Henning Kjær
Steen Bahnsen og Henning Kjær anbefalede denne artikel

Kommentarer

En uhyre vigtig artikel.
Vi mangler en regering der har FORSTÅELSE for tingenes rette sammenhæng - som ikke bare tænker i penge, penge, regnskaber, bundlinier, bogholderi, penge, penge - en samling af mennesker der FORSTÅR hvad det vil sige, at sørge for de bedst mulige forhold, for de mennesker de skal "regere" - som FORSTÅR at investere midlerne, i hvilken som helst form de måtte være, bedst muligt, med dette i sigte. Som har en bred indsigt i menneskepsyken og dens samlede fungeren: Årsag og virkning - kort sagt. Og det er, helt sikkert, ikke dem der nu sidder på taburetterne - de har lang, lang vej endnu, før de når bare i nærheden af at evne dette...så skammeligt det end er...