Læserbrev

Hvornår kommer hjælpen til de PTSD-ramte politibetjente, Søren Pape?

Et år er gået, siden Søren Pape meddelte, at han var klar til at hjælpe PTSD-ramte betjente, men faktum er, at 167 PTSD-ramte betjente fortsat venter på at få hjælp. Og flere kommer til
13. november 2018

I sommeren 2017 var justitsminister Søren Pape Poulsen klar til at sidestille traumatiserede, førtidspensionerede politiveteraner med traumatiserede, førtidspensionerede krigsveteraner. Et år er gået, og faktum er, at 167 PTSD-ramte betjente fortsat venter på at få hjælp. Og flere kommer til.

»Der er ikke nogen betjente, der skal føle sig svigtet.« Sådan lød justitsministerens reaktion, da en række medlemmer af Politiveteranerne stod frem og fortalte, hvordan vi føler os ladt i stikken. Vi får helt enkelt ikke den hjælp, vi har brug for, og det er på trods af, at vi – ligesom krigsveteranerne – er blevet traumatiseret i tjeneste. Trods alle gode intentioner og politiske statements er der ikke sket ændringer i indsatsen, siden vi mødtes med Justitsministeriet sidste år.

Politibetjente er en udsat faggruppe. Vi bliver kaldt ud til trafikulykker, voldsepisoder, terror og drab. Vi bliver sendt ud til underretning af familier, og de fleste af os oplever gadeskyderier, trusler og overfald på nært hold. Men ofte er det ikke en enkeltstående episode, der medfører angst og traumer, det kan også være en samlet konsekvens af mange episoder.

På trods af at mange betjente bliver sendt på førtidspension på grund af traumer påført i tjeneste, er hjælpen til os og vores familier stort set ikkeeksisterende, når først vi har afleveret politiskiltet. Vi kæmper med angst, mareridt, søvnbesvær, vredesudbrud, nedsat hukommelse, fysiske smerter og selvmordstanker. Hverdagen i vores familier er vanskelig at få til at hænge sammen, fordi far eller mor ikke magter selv de mest banale hverdagsting.

Vi venter stadig på hjælpen, vi blev lovet. Vi venter på, at betjente, der får PTSD i tjenesten, og efterfølgende må pensioneres, bliver sidestillet med krigsveteraner, der har været udsendt. Vi venter på løbende adgang til psykologhjælp, familieterapi og et sted vi kan mødes med ligesindede, så vi og vores familier kan få hjælp til at håndtere hverdagen.

Vi venter på et alternativ til, at vi selv skal tale vores syge kolleger fra selvmord.

Leif Voigt, formand for Foreningen Politiveteranerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Frede Jørgensen
Frede Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu