Klaus Riskær Pedersen og medierne fortsætter deres fælles trip med hans nye parti

Ja de har det vist sjovt det meste af tiden, disse charmerende svindlere, projektmagere og charlataner. Det er knap så morsomt for dem, der står tilbage med fletningerne i postkassen og regningen for deres finansielle eventyr, hver gang gassen går ud af ballonen og korthuset styrter sammen igen for gud ved hvilken gang.

@Lasse Jensen

Tak for Info - det er første gang, jeg hører om Riskærs Parti.

Så er jeg da blevet så meget klogere - og du har optjent lidt hyre.

Han ser ikke sig selv som forbryder, og hvad kan man lære af det? " En kyniker er en mand, som kender prisen på alt og værdien af intet" Oscar Wilde

Henrik Ljungberg

Der er ikke nogen synderlig forskel på Uffe Elbæk og Klaus Riskær - begge er varmluftsballoner uden substans. Men den slags tiltaler tilsyneladende visse danskere.

Jeg tror nu ikke at Elbæk er psykopat, ej heller mener jeg at vide, at han har siddet i fængsel, eller at han blevet dømt ved danske domstole og en fransk domstol, sådan som den anden. Og det er ikke fordi jeg har megen sympati for Elbæk

Hold nu kæft en mavesur omgang lasse jensen her leverer. Lad os da endelig sidde fast i fortiden synder og ikke rykke os et klap ud af den lille småtskårne janteflække, som nogen danskere roder rundt i.

Det ses desværre alt for tydeligt, at klaus riskær har ret i, at den danske administration ikke fungerer ordentligt. Der er vitterlig brug for nytænkning, så hvad med at lytte til, hvad klaus siger - han er et erfarent, intelligent og kreativt menneske, og han virker som om, han nu har fået hjertets intelligens med sig.

@Jan Damskier, korrekt, Elbæk er mig bekend ikke straffet - men Riskær har for mange år siden afsonet og ikke lavet nye strafbare handlinger.

Psykopat? Jeg er ikke psykolog eller psykiater, men tror fsv ikke, at hverken Riskær eller Elbæk er psykopater i ordets medicinske betydning.

Hvad angår de to "partilederes" politik kan den ene være lige så god som den anden. Eller rettere: ingen af de to partier (Elbæks hhv. Riskærs) har en gennemtænkt og gennemførlig politik og det ville være uforsvarligt at lade dem få indflydelse på landets politik og udvikling.

Jens Winther:
Dybt uenig omkring Uffe Elbæk, som jeg anser for at spille med nye bolde i en nødvendig tid og proces. at han så ikke er så meget bedre end de andre kan man vel ikke laste ham for. Klaus Riskær er i mine øjne en fantast der helt modsat Elbæk og kun spekulerer i død vækst altså luftpenge og ikke ærligt arbejde. Jeg aner ikke om jeg har ret,men jeg mener det så.

Bemærk f.eks. klaus riskærs påpegning af det horrible misforhold der ligger i, at danske lønmodtagere bærer 80% af landets skattebyrde, mens store virksomheder nærmest selv bestemmer, hvad og om de vil betale skat.

@Randi Christiansen, de 80% er en sandhed med modifikationer. Men desuden er det jo også personer, der forbruger langt den overvejende andel af de ydelser, som det offentlig producerer. Hele det sociale område (incl. overførselsindkomster), sundheds- og sygehusvæsenet, og alt fra vuggestuer til universiteter benyttes udelukkende af personer, ikke selskaber. Så der er faktisk ikke noget misforhold!

Det offentlige producerer så sandelig også ydelser, virksomhederne forbruger, Jens Winther. Som fx et ganske samfund med arbejdskraft i rimelig veluddannet og sundhedsmæssig stand

@Ida Faurholt Galle, ja, det er korrekt - men virksomhederne betaler arbejdskraften løn herfor, og skal derfor ikke betale det offentlige!

Synes selv jeg lyttede godt efter, da Klavs Riskær var i TV forleden og blev spurgt hvad han vil i Folketinget. Og så meget forstod jeg, at han vil lave om på nogle forretningsgange, herunder måden vi inddriver skat på, men jeg ved stadig ikke hvad han står for sådan i politisk forstand? Er det borgerløn? Er det mere eller mindre skat? Mere eller mindre eller anderledes indvandring? Mere eller mindre eller anderledes EU. Hvad vil han?

Ja, nu hvor krp stiller op til folketinget, må vi bede ham uddybe sit program. Det kan man jo f.eks. gøre i hans fredagsbar.

Hvad jeg bl.a. hørte ham sige i aftenshowet var, at han ville bruge det første år på at tale med sine kolleger og identificere systemfejlene i maskinrummet. Og når han melder ud om det uretfærdige og uhensigtsmæssige i skattesystemet, viser han sig som folkets mand.

Og jens - dit forsvar for status quo holder ikke, når man udsætter det for fordelingsnøgletesten, vel?
Men det er jo en samtale, vi jævnligt render ind i her på sitet, hvor du er en indædt forsvarer for systemet og jeg en ditto kritiker. Og mit argument er, at hvis systemet er så ok, som du mener, hvorfor er der så så mange miljø-og socioøkonomiske problemer?

@Randi Christiansen, jeg har lagt mærke til, at du interesserer dig meget for at finde nogle (andre), der kan tvinges til at betale for velfærdssystemet..

Din fordelingsnøgletest har jeg ikke hørt om før. Men den er vel den samme, som den alle andre benytter: skal jeg selv betale mere (uretfærdigt!) eller mindre (retfærdigt!).

Som person og evt. kommende parti »Klaus Riskær Pedersen« passer begge dele af én mand godt i dagens nationale og internationale politiske billede. Fx en levende skikkelse som Messerschmidt herhjemme, og et hav af egomaner, psykopater, løgner, etc. med yderlige negative karakteriseringer, der fungerer som topfigurer for betydningsfulde lande som USA, Tyrkiet, Ungarn, Italien, nu også Brasilien, er det de typer, som medierne og ekkokamre gør stort med deres ustandselige, bedemølle lignende omtaler.
Så opbygges de typer, der ikke bidrager til at videreudvikle samfundene, men med deres selv intonere numre kører tingene i sænk.

Jens - hvis du har hørt om piketty, bør du også forstå, hvad jeg mener med fordelingsnøgletesten - som jo med al ønskelig tydelighed viser, at systemets fordelingsnøgle kun virker til fordel for dem, der i forvejen har - altså en omvendt robin hood.

Og det er så her, begreberne snæversyn og smålighed er relevante. Vi kan godt enes om, at ressourceadministrationen ikke fungerer. Hvordan den i så fald skulle omstilles til en mere retfærdig fordeling af fællesejet er en ideologisk samtale omhandlende systemkritik, der ikke plejer at udfolde sig konstruktivt imellem os.

Det forekommer mig nemlig, at du urokkeligt anser naturressourcer og offentlig infrastruktur som områder, der er bedst tjent med en neoliberalistisk, privatkapitaliserende model - der ellers i stigende grad afsløres som værende både dum og korrupt med skattesvindel, udsalg af fællesejet (naturressourcer og offentlig infrastruktur) og efterfølgende guldrandede direktørstillinger, bestyrelsesposter og aktieoptioner til quislingene som meget tydelige eksempler på systemets dysfunktionalitet.

@Randi Christiansen, systemets fordelingsnøgle her i landet indebærer en meget betydelig økonomisk og social omfordeling fra - groft sagt - den ene halvdel af befolkningen til den anden. En omfordeling, der har ført til, at Danmark er det land i Verden, der har størst lighed (eller mindst ulighed, om du vil).

Det føles ikke som omvendt Robin Hood - tvært i mod.

Du kan så mene, at omfordelingen af de skabte værdier burde være større - og vi er en hel del, som sætter stor pris på den danske samfundsmodel, men mener, at omfordelingen sine steder tenderer det urimeligt (konfiskation).

Du kan ikke tage mig til indtægt for at mene, at "ressourceadministrationen" ikke fungerer.

Jeg er ikke neoliberalistisk, men jeg går ind for den privatkapitalistiske samfundsmodel - reguleret markedsøkonomi. Det er den, der har skabt forudsætningerne for vores velfærdssamfund!

Jeg ved ikke hvad du reelt mener med "udsalg af fællesejet", når du fx taler naturressourcer. Men hvis du har flugt mine kommentarer, vil du vide, at jeg anser den socialdemokratiske regerings salg af DONG aktier til Goldman Sachs for at være en amatøragtig tåbelighed - og foræring af værdier. Ligeledes har jeg ved flere lejligheder påpeget det totalt uacceptable i, at Finansiel Stabilitet sælger låneporteføljer til udenlandske kapitalhajer lokaliseret i skattely - hvilket ikke synes at afficere nogen af landets partier overhovedet.

Jeg anser visse finansvirksomheders aktiviteter indenfor hvidvask og skattesnyd for at være udtryk for uendelig ringe moral og direkte svindel, som bør straffes hårdt. Men det er IKKE en del af en kapitalistisk samfundsmodel - lige så lidt som offentligt ansattes svig og underslæb (satspuljemidlerne) eller deres totale uduelighed og lemfældighed (fx udbytteskatsrefusion) er det!

Begge dele er uacceptable og bør få alvorlige konsekvenser - herunder følelig personlig straf. M;en der findes svindlere i alle samfundssystemer.

At mennesker, der yder en ekstraordinær indsats og skaber betydelige samfundsmæssige værdier (og jeg tænker ikke på fodboldspillere i skattely!) tjener en overordentlig god løn - hvoraf de for øvrigt afleverer langt over halvdelen til det offentlige - synes jeg er helt rimeligt. Men, ja, visse bonusordninger har taget overhånd - der kommer helt sikker til at ske ændringer i de kommende år her. På den anden side har jeg - desværre - ikke store forhåbninger til, at man indenfor det offentlige vil afstå fra at udbetale bonus til chefer uanset om de leverer varen eller ej! (Et klart eksempel på systemets dysfunktionalitet!).

Jens winther, skal jeg forstå dig således, at fordi erhvervslivet skaber arbejdspladser (merværdi - som dog i stigende omfang anvendes til at forgylde aktionærer og direktionsgangene) må det selv bestemme skat/betale minimal skat? Erhvervslivet består jo også af personer, som baserer deres virksomhed på et velfungerende samfund uden hvilket, de ikke kunne drive deres privatkapitalistiske virksomhed.

Mens lav-og mellemindkomster bærer det største skattetryk = må betale for at virksomhederne har en velfungerende arbejdsstyrke. Noget rimer ikke helt her.

Når fællesejet anses for lovligt bytte for privatprofit eskalerer det ud i det misbrug, du omtaler. Seneste grove forsøg på dette fortsatte angreb er de planer, som regeringen ifølge energiwatch har om yderligere frasalg af offentlig infrastruktur (fælleseje) og dermed gidseltage elbrugerne (os alle) i privatkapitalistisk sandsynligvis udenlandsk udbytning,

"Finansministeren i samråd om milliardsalg af Ørsteds elnet
AF OLE ANDERSEN, MATHIAS ØRSBORG JOHANSEN
Offentliggjort 15.11.18 kl. 08:00
Det bør være et flertal i Folketinget, som afgør, hvem køberen af elnettet i København og Nordsjælland bliver. Det mener Enhedslisten, som i dag har indkaldt finansministeren i samråd om det milliardstore salg."

Har du et godt bud på, hvorfor skiftende regeringer sælger ud? Er statskassen så nødlidende, at arvesølvet må realiseres?

Men jens, læs jørgen steen nielsens 'Stop skyttegravskrigen om vækst' i dagens avis. Her opsummeres mit syn på sagen, vi diskuterer.

@Randi Christiansen, nej, jeg kan ikke se hvorfor nogen som helst skulle have mulighed for "selv at bestemme skat" - og sådan er det jo heller ikke i realiteternes verden i dagens Danmark. Vi har alle gavn af et velfungerende samfundssystem - og derfor betaler alle, der tjener deres egne penge (personer og selskaber), skat.

Lav- og mellemindkomsterne bærer IKKE det største skattetryk. Jo højere indkomst - jo højere skat, både i absolutte og relative termer.

Næh, statskassen er absolut ikke nødlidende - tvært i mod, takket være økonomisk vækst, og en række reformer af pensioner og overførselsindkomster, senere pensionering osv. har Danmark en sund offentlig økonomi (det er bestemt ikke nogen, tænk blot på Anker Jørgensens forsøg på at køre landet bankerot!).

Nej, jeg har ikke noget andet bud på salget af Københavns Lufthavn, DONG osv. end at det offentlige i en lang række tilfælde har vist sig at være en elendig ejer, fordi offentligt ejede selskabers bestyrelser bemandes med afdankede politikere og andre bengnavere - og politikere er talentløse til at drive virksomhed. Desuden fremsætter enhver back-seater i Folketinget ved en hver given lejlighed tåbelige idéer om, hvad offentligt ejede virksomheder skal eller ikke skal.

At politikerne er har så lidt forretningsmæssig forståelse, at de konsekvent sælger på det forkerte tidspunkt - og derfor forærer åbenlyse værdier og indtjeningspotentialer væk - bidrager kun til at dokumentere, at det offentlige er en elendig virksomhedsejer.

Det er helt korrekt, at visse infrastrukturanlæg med fordel kan være offentligt ejede, men det er få. En lang række aktiviteter drives langt mere effektivt i privat ejerskab - naturligvis under effektiv offentlig kontrol, når det er nødvendigt. Det med kontrollen er der så desværre også en række politikere, der ikke forstår!

Bare et enkelt faktum: der er generelt for få politikere, der har forretningsmæssig forståelse - i Enhedslisten er der ingen!

- "det er bestemt ikke nogen selvfølge, bare tænk på Anker Jørgensens..

Skal jeg forstå dig sådan jens, at danske politikere er uegnede til at varetage statens ejendom, og at aktører i erhvervslivet derfor har nemt ved at narre sig til formuer på bekostning af fællesskabet?

Men at denne inkompetence så ikke har konsekvenser for 'lav-og mellemindkomsterne'?

Næh, @Randi Christiansen, du skal såmænd bare læse det, jeg skriver.

Mener du, at politikernes indblanding i, beslutninger om og varetagelse af ejerskabet af DSB, DONG, DR, Københavns Lufthavne, Amagerforbrænding og - fortsæt selv listen - har været til gavn for virksomhederne, for samfundet og for værdiskabelsen? Synes du, at politikerne forvalter og har forvaltet det offentlige ejerskab i disse virksomheder ansvarligt?

Det gør jeg ikke!

Det lyder, som du tror, at dansk erhvervslivs hovedaktivitet er at narre sig til formuer på bekostning af fællesskabet. Sådan er virkeligheden ikke! Tvært i mod. Det er erhvervslivets værdiskabelse, der skaber grundlaget for danskernes velfærd.

Lad mig stille dig et ganske enkelt spørgsmål: Hvem betaler mest i skat, én der har en løn på 200.000 kr årligt eller én der har en løn på 2.000.000 kr årligt?

Jens, du burde vide, at det er for snævert kun at se på lønchecken, man må også se på forudsætningerne for, at kunne hive hyren hjem.

Hvorledes forvaltes fællesejet? Hvilken social arv, er du udstyret med? Det er meget afgørende for, hvordan dit liv forløber.

Når du derfor tjener 2 mio, er det kun rimeligt, at du betaler meget i skat. Dit livsforløb er ikke isoleret fra omgivelserne, er ikke udelukkende baseret på din egen indsats.

Dernæst må vi også se på den virkomhed, som ligger til grund for din indtjening. Er det aktiviteter, som er samfundsgavnlige, eller belaster de i virkeligheden det økologiske grundlag uforholdsmæssigt meget og (over)trækker dermed fra fælleskontoen?

For slet ikke at nævne kriminelle forhold eller forhold grænsende hertil, som samfundets spidser åbenbart ofte roder sig ind i med enorme omkostninger for hele samfundshusholdningen. Det er min påstand, at dette trives, fordi den alment sociale bevidsthed om vor indbyrdes forbundethed og dermed afhængighed af hinanden er ringe i konkurrencestaten.

Det er den samtale, vi må have med hinanden, om hvorledes det er hensigtsmæssigt at administrere vore fælles ressourcer. Og det er derfor en alt for snæver sammenhæng, som du placerer dit spørgsmål i.

@Randi Christiansen, den er sgu for tynd! Det var dig, der ordret sagde "lav-og mellemindkomster bærer det største skattetryk". Det er objektivt ukorrekt - hvilket du ikke ønsker at indrømme. Jeg brokker mig ikke over at betale skat - det er da helt rimeligt! Men jeg gider sgu ikke høre på vrøvl om, at mennesker med en lavere indkomst end min betaler mere i skat. Der er også en del, der tjener mere end mig - og de betaler selvsagt mere i skat end jeg.

Og det har ikke noget at gøre med, om jeg er økologisk bager eller McDonalds restauratør (jeg er ikke nogen af delene!) - det påvirker ikke i sig selv skattebetalingen, og det velfærdssamfund skattebetalingen bidrager til opretholdelsen af kan heller ikke mærke forskel.

Der findes kriminelle i alle samfundsklasser, desværre.

Men jeg synes faktisk det er langt mere interessant at høre dine betragtninger i forlængelse af mine synspunkter om den del af "fællesejet", der består i mere eller mindre offentlige virksomheder.

Jens, hvad jeg mener med 'det største skattetryk' er ifht rådighedsbeløbet, når skatten er betalt. Og refererer i øvrigt til klaus riskær desangående. Skulle vi prøve at ringe til ham i hans næste fredagsbar og bede ham uddybe?

Det glæder mig på en desværre sørgelig baggrund, at vi synes at være ret enige? vedrørende administrationen af fællesejet.

@Randi Christiansen, hvis Klaus Riskær også siger, at "lav-og mellemindkomster bærer det største skattetryk" - så har han vist røget for meget fjolletobak. Det er nok ikke første gang. Man skal ikke citere mennesker, der er under påvirkning af den slags..

Uddybning er unødig, det risikerer bare at blive pinligt for Klaus - han har jo faktisk læst på handelshøjskolen, ganske vist for mange år siden. Men dengang havde han jo heller ikke fået konsumeret så meget af den sære tobak.

"Fællesejet" - fint at vi er enige om, at en fornuftigt gennemført privatisering (ikke kvajet foræring som DONG) - desværre (ja, det synes jeg egentligt..) - er det eneste samfundsmæssigt fornuftige.

Kylling jens - tør du ikke gå i clinch med klaus? Jeg udfordrer dig til hans fredagsbar.

Og hvad i al verden er 'en fornuftigt gennemført privatisering'? Kan du slet ikke forestille dig en forvaltning af fællesejet uden privat profit på driften? Og hvorfor ikke? At staten historisk set har været dårlig til at passe sine forretninger er ikke et argument for, at modellen ikke duer.

@Randi Christiansen, bange for en clinch med Klaus? Haha.. Jeg tager gerne den udfordring!

Jo, det undrer mig altid, at politikere er så bund-elendige til at håndtere offentligt ejede virksomheder. En ting er, når de bemander virksomhedernes bestyrelser med talentløse bengnavere. Men selv hvor de sætter en extern bestyrelse ind, går der ged i det. For det først vælger politikerne ofte veltjente ringvrag, som tilfældigvis har politiske kontakter, for det andet respekterer politikerne aldrig den bestyrelse, de selv har sat ind. Politikerne blander sig og kommenterer offentligt selv de mindste bagateller, hvorfor både direktionens og bestyrelsens arbejdsvilkår bliver utålelige.

Al historik viser, at det offentlige er elendig til at varetage ejerskabet til offentlige virksomheder. At det teoretisk set ikke burde være sådan, er en anden sag. Men så længe politikerne konsekvent viser deres uduelighed i den funktion, ser jeg ikke anden udvej end at konstatere at det ikke fungerer, og handle derefter, nemlig med fornuftigt gennemført privatisering.

Og hvad er fornuftigt gennemført privatisering, spørger du. Jeg kan fortælle dig, hvad ufornuftigt gennemført privatisering er. I princippet er det ganske fornuftigt at privatisere DONG/Ørsted. Men det er totalt for dumt at sælge aktier i selskabet på et tidspunkt, hvor det står overfor en resultatmæssig turnaround. Der var igangsat en turnaround, men DONG manglede lidt kapital på kort sigt. I den situation er det tåbeligt at søge et salg gennemført, for man får en pris, som er fuldstændig latterlig i forhold til de underliggende værdier. Staten skulle have skudt de nødvendige få milliarder i DONG, ladet ledelsen gennemføre turnaround'en og derefter - på baggrud af en succeshistorie - have børsnoteret DONG. Det gav absolut ingen mening, at lade Goldman Sachs tjene adskillige milliarder uden at røre en finger - og oven i købet med et put-option på aktierne, hvis noget mod forventning skulle gå galt. DG havde ingen downside, og de trak endda forhandlingerne så langt ud, at turnaroun'en var begyndt at vise resultater. Tåbelighed ud over alle grænser!

Ingen kapitalist ville have kvajet sig så totalt! Det var en ren gavebod. Nogen tror, at Corydon gjorde det, for at gøre sig populær i forhold til en fremtidig karriere. Naivt! Så dum er Corydon ikke. Og han var nok endda realistisk nok til at erkende, at salget på det tidspunkt var en tåbelighed - hen er ingen dumrian. Men Corydon gad ikke tage slagsmålet, fordi han vidste, at det ville være totalt umuligt at sige åbent: "Vi har godt nok truffet en beslutning om salg, men timingen er helt forkert. Nu skyder vi nogle milliarder i DONG og giver Henrik P frie hænder til at vende biksen - han er allerede godt i gang, så vi skal bare tie stille og lade være med at gå i vejen. Når DONG om 3 år er vendt rundt, så sælger eller børsnoterer vi DONG og scorer hele kassen selv". Sådan ville enhver ræsonnabel forretningsmand have gjort. Men det ville de forretningsmæssigt uduelige folketingspolitikere aldrig have accepteret. Man havde indgået et tåbeligt forlig nogle år tidligere, og nu skulle beslutningen gennemføres - uanset hvor åndssvagt, det var. Og det er lige præcis derfor politikere aldrig kommer til at fungere som kvalificerede ejere på fællesskabets vegne.

Jens - jeg har heller ikke megen fidus til politikernes kompetencer, men det kan ikke være rigtigt, at den eneste løsning er overgivelse til 'fornuftig privatisering'. Der er noget grundlæggende forkert i at privatisere fællesejet.

"Men Corydon gad ikke tage slagsmålet," - jeg har en anden teori. Danske bank havde været ude og gamble på det internationale boligmarked med store gældsposter til god knows who til følge. Goldman sachs måske? Som indvilliger i en deal, der indebærer det fordelagtige køb af dong aktierne. Husker du henrik sass : 'Danmarkshistoriens største røveri' efter natteredningen af danske bank?

Så du er frisk på at ringe til klaus riskærs fredagsbar og tage en snak?

@Randi Christiansen, hvilken anden løsning kan du komme i tanke om?

Randi - din teori må være udtænkt under en meget stor sølvpapirshat.

Ang fredagsbaren: hvor/hvornår/hvordan? Jeg har aldrig tidligere interesseret mig for den fredagsbar - anede ikke, at den eksisterede...

Jens@ - En meget stor sølvpapirshat? Og det siger du efter den seneste tids afsløringer af finanssektorens forbryderiske og meget opfindsomme fiksfakserier?

Løsningen er naturligvis, at de folkevalgte og vælgerne i fællesskab udvikler bevidsthed om hensigtsmæssig forvaltning, som er miljø-og socioøkonomisk bæredygtig permakultur. Vi skal åbenbart så gruelig meget igennem, inden vi indser og overgiver os til at respektere biotopens lovmæssigheder, til den rette måde at forvalte jordens og livets rige gaver.

Klaus riskær holder fredagsbar på radio 24/7 fra kl 10 - 12, hvor lytterne kan ringe ind og tale med ham. Det kunne være interessant at overvære en samtale mellem dig om ham om bla skattespørgsmålet men også generelt om forvaltning. Som du vel ved, søger han opstilling til næste folketingsvalg med nye kreative ideer. Det har vi brug for, og det er mit indtryk, at han har både heart, brains and balls.

Jens@ - Og mht til at corydon ikke 'gad tage slagsmålet' så er det ellers, hvad han var ansat til. Og jeg husker, at han urokkeligt forsvarede aftalen og stadig gør det.

Har vi så en aftale i morgen i klaus' fredagsbar? Det er bare at ringe ind jo før jo bedre.

@Randi Christiansen, dine obskure konspirationsteorier kan kun være opstået under en meget stor sølvpapirshat. Det er simpelthen så meget for langt ude.

At Danske Bank ikke har haft styr på tingene og har medvirket til kriminalitet i Estland er utilgiveligt og bør straffes, og at SKAT ikke har haft styr på refusion af udbytteskat, at det derfor er lykkedes nogle svindlere (ja, svindlere!) at lokke gigantbeløb ud, er ligeså utilgiveligt og burde have fået konsekvenser - hårde konsekvenser - for både politikere og embedsmænd. Forskellen er, at Danmark og danskerne ikke har haft tab på Danske Banks medvirken til hvidvask, hvorimod de 12 miaDKK er gået fra danske skatteborgeres lommer via SKAT til udenlandske svindlere.

Din "løsning" er sikkert velment, men en gang ukonkret lirumlarum - og derfor ikke noget bidrag til en løsning.

I morgen ml. 10.00 og 12.00 er en umulighed for mig. Jeg har et arbejde at passe, og er i udlandet det meste af dagen i morgen (og mellem 10 og 12 sidder jeg i et møde med 7-8 andre). Nogen skal jo bidrage til velfærdssamfundet - og en fredagsbar før kl. 17 er i øvrigt useriøst.

Men tag du bare en snak med Klaus - han er ikke uintelligent, men ifører sig ikke desto mindre (også) en sølvpapirshat en gang i mellem. At sætte ham i Folketinget er en større tåbelighed end at sætte Haugaard derind. Og det behøver jeg ikke høre på Klaus igen for at sige.

Mht. Corydon: hvis jeg havde været finansminister, havde jeg helt afgjort nægtet at sælge DONG på de vilkår og det tidspunkt. Det er én af mange årsager til, at jeg ikke er finansminister.

Der var indgået et forlig mellem de fleste af Folketingets seriøse partier og DF (fik du den?) om, at DONG skulle sælges "come-hell-and-high-water". Dvs. at beslutningen var taget og skulle eksekveres med mindre alle forligspartierne blev enige om noget andet. Og at få forligspartierne til at forstå, at det var en gennemført tåbelig beslutning at gennemføre på det tidspunkt, var en politisk umulighed. Hvilket er et af mange tegn på, at politikere ikke optræder forretningsmæssigt og derfor børe holde sig fra at drive virksomhed. Og så er vi sådan set tilbage, hvor vi startede..

Jens, min teori om danske bank og dong hidrører ikke fra den seneste skandale om hvidvask, men fra det økonomiske uføre banken rodede sig ind i med international boligspekulation, som betød, at den danske stat i en sen nattetime måtte træde hjælpende til - heraf sass larsens for mig men åbenbart ikke for andre uforglemmelige udtalelse.

Du bør vide, at disse boligspekulationer involverede diverse mere eller mindre obskure finansielle papirer - såkaldt beskidte derivater - og dertil hørende aktører, herunder store banker og finanshuse, goldman sachs og andre. Det er således på ingen måde usandsynligt, at goldman sachs har haft et krav på danske bank, som kunne indfries via dongaktierne, og i og med den danske stat reddede banken fra kollaps.

Når du derfor taler om en meget stor sølvpapirshat, er min teori ikke mere langt ude, end hvad der rent faktisk er foregået både på daværende tidspunkt og senere. Ligeledes er det ikke mindre absurd, at corydon i følge dig 'ikke gad' at kæmpe for en retfærdig sag og dermed for de danske skatteborgere, hvilket jo er hans job.

Og mht til din afvisning af min løsning er det den sædvanlige visionsløse omgang lirumlarum fra folk, der ikke forstår, at de udfordringer, vi er konfronterede med, kræver netop den løsning, jeg skitserer. Hvilket jeg på ingen måde er alene om at mene. Hvis du gad orientere dig en smule i feltet, f.eks. læse jørgen steen nielsens artikel som jeg henviste til, ville du vide, at det forholder sig sådan. Du vil komme til at sande, at jeg har ret.

Ærgerligt at du ikke har tid til at forsvare dine pointer i morgen, men måske en anden fredag?

@Randi Christiansen, Danske Bank har rodet med en del, de burde have holdt sig fra. Men "international boligspekulation"? Næppe!

Jeg er ikke her for at forsvare Corydon, det ville ligge mig fjernt. Men jeg tror faktisk, at han er kvik nok til at vide, at salget til GS havde et element af foræring. Corydon er ikke drevet af idéer, men af ønsket om at få tingene gjort. Om det er det RIGTIGSTE at gøre, er han ikke optaget af. Ret karakteristisk for ellers fornuftige, men overdrevent "resultatorienterede" socialdemokrater.

Jeg forstår sgu godt udfordringerne. Men jeg er ikke lalle-naiv. "..de folkevalgte og vælgerne i fællesskab udvikler bevidsthed om hensigtsmæssig forvaltning, som er miljø-og socioøkonomisk bæredygtig permakultur.." og " .. vi indser og overgiver os til at respektere biotopens lovmæssigheder..". Helt ærligt, det lyder som Uffe Elbæk på vej op i varmluftsballonen, indhyllet i tætte hashtåger. Skal den udviklede bevidsthed opstå i en rundkreds af mennesker, der ikke aner det fjerneste om, hvad de taler om?

Problemer med politikernes uduelighed i forhold til ledelse af operative aktiviteter er sgu for alvorligt til den slags fis.

Jeg har masser af tid til at forsvare mine pointer, blot ikke lige i morgen formiddag.

Men helt ærligt: du kan sgu da ikke mene alvorligt, at det kræver en samtale med Klaus Riskær at bevise, at udtalelsen om, at at "lav-og mellemindkomster bærer det største skattetryk" er ævl. Det kræver hverken store matematiske evner eller indsigt i statistik.

Hvem betaler mest i skat, én der har en løn på 200.000 kr årligt eller én der har en løn på 2.000.000 kr årligt? Et simpelt spørgsmål - og svaret er indlysende.

@Randi Christiansen, hvad angår Henrik Sass, så kommenterer jeg kun på ham én gang i kvartalet og jeg bestemmer selv hvornår og i hvilken sammenhæng. Når Sass kan, kan jeg sgu også!

Han har altså mere end én skrue løse!

Jens@ - "Randi Christiansen, Danske Bank har rodet med en del, de burde have holdt sig fra. Men "international boligspekulation"? Næppe."

Politiken 4.feb. 2015 :

"Irsk roulette i den danske duksebank
Banken skruer ned for de internationale ambitioner, efter kæmpe lussing i Irland.
'Gør det du er bedst til – det gør vi’.

Sådan lød det stolte, selvsikre motto, der klæbede til Danske Bank i en lang årrække.

Så kom finanskrisen buldrende, pludselig blev Danmarks største bank involveret i en række kontroversielle erhvervsskandaler med IT Factory og Stein Bagger som den mest iøjnefaldende. Og midt i modgangen måtte en stadig mere rystet topledelse konstatere, at bankens første store satsning uden for Skandinavien, opkøbet af to irske banker, var ved at udvikle sig til et regulært økonomisk mareridt."

"10,4 milliarder kroner brugte Danske Bank på de irske opkøb, men så kollapsede ejendomsmarkedet, den irske økonomi brændte sammen og efterlod Danske Bank med et tab, som banken nu selv gør op til et beløb på rundt regnet 33 milliarder kroner."

Og så denne interessante lille passus fra politiken, 3.feb. 2015 :

"I Estland, Letland og Litauen var bankens samlede udlån i 2014 på 18,8 milliarder kroner. Men det omfatter både privatkunder og erhvervsvirksomheder - og nu forlader Danske Bank ideen om at blive en bank for privatkunder i de tre lande, fordi det ikke er rentabelt. Eller som det udtrykkes i bankens regnskabsberetning: »Privatkundeaktiviteterne i de baltiske lande har ikke et tilstrækkeligt omfang til at kunne give et acceptabelt afkast, og vi forventer ikke, at det er muligt at vende udviklingen, så forretningen i sig selv kan blive rentabel. Vi har derfor besluttet at udfase privatkundeaktiviteterne, og vi overvejer forskellige muligheder«."

"Hvem betaler mest i skat, én der har en løn på 200.000 kr årligt eller én der har en løn på 2.000.000 kr årligt? Et simpelt spørgsmål - og svaret er indlysende."

Jeg må spørge klaus, hvad han helt præcist mente. Hvad jeg mener om den miljø-og socioøkonomiske fordelingsnøgle, behøver jeg vist ikke at gentage.

Du kunne bruge et lille filosofikursus på cbs. Så ville du måske kunne lære lidt om bevidsthed - den kollektive, den individuelle og hvorledes kommunikationer i det hele taget foregår i den 'materielle' og den 'immaterielle' dimension. Anførselstegnene henviser til, at man heller ikke i den såkaldt etablerede naturvidenskab kan etablere faste grænser imellem dimensionerne. Men det er vel også i din bevidsthed ! noget langhåret, hashomtåget lirumlarum.

"Problemer med politikernes uduelighed i forhold til ledelse af operative aktiviteter er sgu for alvorligt til den slags fis."

Har du aldrig spurgt dig selv, hvorfor de folkevalgte er 'uduelige til at lede operative aktiviteter'? At konkludere, at så må de sættes fra bestillingen, tangerer ubehagelige styreformer, som jeg trods alt ikke tror, du ønsker. Og altså er vi tilbage ved bevidsthedsudvikling som forudsætningen i uddannelse, både den menneskelige og den faglige. Det ene duer ikke uden det andet.

@Randi Christiansen, der er ret stor forskel på at yde boliglån og så at være involveret i "international boligspekulation". Det at yde boliglån er faktisk en ret stor bestanddel af ganske almindelig kedelig bankdrift - hvorimod "international boligspekulation" er ganske langt fra almindelig bankdrift.

Der er ingen tvivl om, at Danske Bank blev alvorligt skoldet på købet af banker i Irland og de baltiske lande - men det er en anden sag. Både timing og due diligence var elendig - og det kom til at koste aktionærerne meget dyrt. Det er imidlertid ikke første gang, et virksomhedsopkøb har været en finansiel fiasko - og bliver heller ikke den sidste. Men det er så langtfra alle virksomhedskøb, der slår fejl. Og velbegrundede, velgennemtænkte og velgennemførte virksomhedskøb kan skabe betydelig værditilvækst.

Alle med blot et rudimentært kendskab til danske skattesatser og grundskolematematik kan regne ud, at når man tjener 2.000.000 kr. årligt betaler man mere i skat - både i absolutte kr. og i procent af indkomsten - end hvis man tjener 200.000 kr. End of story!

Det harmonerer vel egentlig fint med din foretrukne "socioøkonomiske fordelingsnøgle", at jo mere men tjener - jo større andel af indkomsten betaler man til fællesskabet. Ikke? Indkomstbeskatning efter dansk model er nok rettere at betegne som indkomstudligning eller udjævning af indkomstforskelle end "socioøkonomisk fordelingsnøgle" men det ændrer ikke ved matematikken.

Politikernes uduelighed i forhold til ledelse af operative aktiviteter betyder aldeles ikke, at de skal sættes fra bestallingen. Der er opgaver, politikere er egnede til at løse - og opgaver, de ikke er egnede til. Ledelse af operative aktiviteter duer de ikke til. De fleste direktører og bestyrelsesmedlemmer i det private erhvervsliv er ret kapable til at lede operative aktiviteter - men ville helt sikkert være en katastrofe, hvis man anbragte dem i Folketinget.

Hvorfor sætte en curlingspiller til at springe højdespring? Hvorfor sætte bogholderen til at lave el-installationer?

Mennesker har forskellige interesser, egenskaber og talenter. Det kan nok så meget "bevidsthedsudvikling" ikke ændre på. Det giver langt mere mening at fordele opgaverne i forhold til de forskellige menneskelige op faglige kompetencer, vi har.

Udtalelsen om at man "ikke i den såkaldt etablerede naturvidenskab kan etablere faste grænser imellem dimensionerne" ville få de fleste (alle?) universitetsmatematikere og -fysikere til at ryste på hovedet.

Jeg har ikke gået på Handelshøjskolen, så jeg kan ikke med bestemthed vide, om man der kan lære om "kollektiv bevidsthed" og "kommunikation i den materielle hhv. immaterielle dimension" - men du har ganske ret i, at jeg anser det for at være ordskvalder uden reelt indhold. Kan du bidrage med en meningsgivende definition? Jeg er ikke for gammel til at lære - men gammel nok til at kalde ordskvalder for det, det er.

Jens@ - her et af forskellige grunde et lidt forsinket svar. Jeg vil indlede med at svare på følgende fra dig :

"Udtalelsen om at man "ikke i den såkaldt etablerede naturvidenskab kan etablere faste grænser imellem dimensionerne" ville få de fleste (alle?) universitetsmatematikere og -fysikere til at ryste på hovedet."

Med følgende citater fra bogen 'den guddommelige matrix' af gregg braden, som på en lettilgængelig måde introducerer til nyeste forskning og viden indenfor kvantefysik :

"Skønt vi ikke forstår vores rolle i skabelsen til fulde, viser kvantefysiske forsøg klart, at bevidsthed har en direkte indvirkning på skabelsens mest grundlæggende partikler. Og vi er bevidsthedens kilde. Det er nok dr. John Wheeler, der er professor emeritus ved Princeton og kollega til Einstein, der har foretaget den bedste opsummering af vores nyopdagede rolle.
Wheelers forskning har fået ham til at tro, at vi muligvis lever i en verden, som er skabt af selve bevidstheden - en proces, han kalder et deltagende univers. "I følge dette [det deltagende princip]" siger Wheeler "kunne vi ikke engang forestille os et univers, som ikke et eller andet sted og i et vist tidsrum rummer observatører, fordi selve universets byggemateriale er de deltagende iagttageres handlinger." Han fremfører kvanteteoriens centrale pointe med dette udsagn : "Intet elementært fænomen er et fænomen, før det er et observeret (eller registreret) fænomen."

Og her refereret et enkelt af tre forsøg, som yderligere illustrerer mit udsagn om vor biotops eso-og eksoteriske grænser.

"Forsøg 1
Poponin og Gariaev tilrettelagde deres banebrydende forsøg for at teste, hvordan dna opførte sig i forbindelse med lyspartikler (fotoner), det kvante"stof", som vores verden består af. De fjernede først al luft fra et specialdesignet glasrør og skabte det, man kalder vacuum. Almindeligvis indebærer udtrykket vacuum, at beholderen er tom, men selv da luften var fjernet, vidste videnskabsmændene, at der stadig var noget i røret - fotoner. Ved hjælp af præcisionsudstyr, som kunne spore disse artikler, målte forskerne sig frem til deres placering inden i røret.
De ønskede at se, om lyspartiklerne var jævnt fordelt, om de satte sig på siderne af glasrøret, eller om de måske hobede sig op i en dynge på bunden af beholderen. Deres første opdagelse var ingen overraskelse : fotonerne var fordelt på en måde, som var fuldkommen uordnet. Partiklerne befandt sig med andre ord overalt inden i beholderen - hvilket var præcis, hvad Poponin og hans folk forventede.
I næste del af forsøget anbragte man prøver på menneskeligt dna inde i det lukkede rør sammen med fotonerne. Når der var dna tilstede, gjorde lyspartiklerne noget, som ingen havde regnet med : i stedet for at opretholde det spredte mønster, som holdet havde set tidligere, ordnede partiklerne sig anderledes, når det levende materiale var tilstede. Dna'et havde helt klart en indflydelse på fotonerne, som om det gennem en usynlig kraft fik dem til at danne regelmæssige mønstre. Dette er vigtigt, eftersom der absolut intet findes i den klassiske fysiks grundsætninger, som kan redegøre for denne effekt. Men i dette kontrollerede miljø kunne man iagttage og dokumentere, at dna - det stof vi består af - havde en direkte indvirkning på det kvantestof, som vores verden består af.
Den næste overraskelse kom, da dna'et blev fjernet fra beholderen. De involverede forskere havde alle gode grunde til at tro, at lyspartiklerne ville vende tilbage til deres oprindelige tilstand af at være spredt i hele røret. Ifølge Michelson-Morley eksperimentet er der intet i den traditionelle litteratur, der tyder på, at noget andet end dette ville ske. Men i stedet blev videnskabsmændene vidner til en meget anderledes tildragelse : fotonerne forblev stadig ordnede, som om dna'et stadig befandt sig i røret. Med poponins egne ord opførte lyset sig "overraskende og i modstrid med, hvad man kunne vente."
Efter at have tjekket instrumenter og resultater stod poponin og hans kolleger overfor opgaven med at finde en forklaring på det, de lige havde iagttaget. Hvad var det, der påvirkede lyspartiklerne, efter at dna'et var fjernet fra røret? Efterlod dna'et sig noget, en resterende kraft, som blev tilbage, efter at det fysiske materiale var fjernet? Eller var der et endnu mere mystisk fænomen på færde? Var dna'et og lyspartiklerne stadig forbundet på en eller anden måde og på et niveau, som vi ikke kender, selv om de fysisk var adskilt og ikke længere befandt sig i det samme rør?
Poponin skrev i sin sammenfatning, at han og forskerne var "tvunget til at acceptere den arbejdshypotese, at en eller anden ny feltstruktur blev fremkaldt". Fordi virkningen tilsyneladende var direkte relateret til det levende materiales tilstedeværelse, fik fænomenet navnet "dna-fantomeffekten". Poponins nye feltstruktur minder i overraskende grad om den "matrix", som max planck identificerede for over halvtreds år siden, og ligeledes om de virkninger, der omtales i gamle traditioner."

Og nu til noget tilsyneladende helt andet; din skelnen mellem boligpekulation og risikable boliglån er noget uklar. Endvidere ved vi, at bl.a. danske banks opkøb af forsikringspapirer indeholdt såkaldt beskidte derivater af ukendt omfang. Som jo er, hvad der fik boligmarkedet til at vælte, og som startede den finansielle krise.

Med hensyn til administration af vore fælles meget værdifulde ressourcer er løsningen ikke privatisering, men udvikling af ansvarlig forståelse af forvaltningsopgaven. Som jo f.eks. lige præcis ikke var, hvad corydon udviste med sin enten opgivenhed (ref. dig, har ikke set den interessante teori før) over for sit forvaltningsansvar, fordi han var bundet af hensyn skjult for offentligheden eller af andre grunde - af obskur karakter, fordi de i forretningsmæssig henseende ingen åbenbar mening gav for de egentlige ejere, folket, hvis interesser staten repræsenterer.

@Randi Christiansen, meget interessant - men spørgsmålet er hvor meget indvirkning resultaterne af disse fysiske forsøg vil få på samfundets indretning og funktion de første mange årtier. Næppe nogen. Resultater er - uanset at de er yderst opsigtsvækkende - 10-15 år gamle allerede.

Jeg ved ikke med dig, men jeg kan godt se forskellen på "international boligspekulation" og det at yde boliglån indenfor lovgivningens rammer herfor (bl.a. realkreditloven). Danske Bank havde ikke investeret i amerikanske derivater på underliggende tvivlsomme boliglån.

Det danske boligmarked væltede ikke og danske banker kom kun i vanskeligheder fordi de internationale kapitalmarkeder lukkede. Krisen opstod som følge af et tillidsbrist - modpartsrisiko blev pludselig et tema, alene fordi FED lod Lehman Brothers falde. Det betød at alle interbanklån blev opsagt med den konsekvens, at fx danske banker også kom i likviditetsnød og var tvunget til at opsige lån alene af den årsag. De fleste af de lån bankerne opsagde, fejlede ikke noget. Låntager betalte både renter og afdrag, men når alle banker pludselig opsiger lån, er der igen muligheder for refinansiering. Dvs. at låntagerne tvinges til at realisere aktiverne for at kunne afvikle lånene. Og så falder aktivpriserne.

Det er meget fint, at du siger at løsningen er "ansvarlig forståelse af forvaltningsopgaven" problemet er at gennemføre løsningen.

Det var på ingen måde skjult for offentligheden, at der var indgået et forlig mellem de seriøse partier og DF om, at DONG skulle sælges. Og som systemet fungerer, kan man ikke ændre i et indgået forlig, med mindre alle forligspartierne er enige - og det ville de aldrig blive, eller et parti forud for et folketingsvalg opsiger forliget og efter et folketingsvalg fremsætter et ændringsforslag. Sådan må systemet nu en gang fungere, ellers kunne man jo ikke regne med indgåede forlig - og det ville være uhåndterligt.

Der er de første mange årtier kun to mulige løsninger: 1) privatisering eller 2) at vedtage en lov, der forbyder tåbelige politikere. Det er nemt nok at vedtage den lov, men det kommer til at knibe med at få den overholdt!

Jens@ - "@Randi Christiansen, meget interessant - men spørgsmålet er hvor meget indvirkning resultaterne af disse fysiske forsøg vil få på samfundets indretning og funktion de første mange årtier. Næppe nogen. Resultater er - uanset at de er yderst opsigtsvækkende - 10-15 år gamle allerede."

Som forsøget viser, befinder vi os i et kvantemulighedsfelt, hvor det afgørende er, hvor den største effekt befinder sig. Og selvom det kan synes udsigtsløst, at den kollektive bevidsthed skulle ændre sig i retning af en mere hensigtsmæssig forvaltning af eget liv, må man huske tidsperspektivet : som er, at vi kun kender det ifht kroppens levetid - resten er et kosmisk område, som ikke er kortlagt for os. Du ved ikke, hvorfra du kommer, eller hvorhen du går. Måske synes du ikke, det er relevant for dig, men forsøger man sig med et større perspektiv - fordi ellers ville ihvertfald jeg få akut klaustrofobi - giver det mening at studere disse forhold, som bl.a. kvantefysikken afdækker - og som har stor betydning i teknikkens og dermed vores fælles verden.

Håbet er derfor, at når denne indsigts vigtighed bundfælder sig i større kredse og ikke bliver undertrykt, vil det få afgørende betydning for ressourceforvaltningen. Fordi det så vil være evident, at alt er forbundet, konstant interagerer og at det er vores bevidsthed, som bevæger materien. Så hvad vil vi have?

Den kollektive bevidsthed vil på et tidspunkt befinde sig der, hvor et flertal forstår, hvor uintelligent nuværende administration er. Og hvordan udvikler den kollektive bevidsthed sig? Netop - alt er forbundet og interagerer konstant og vores vigtigste opgave er derfor at hjælpe bevidstheden med at vågne.

“Op, lille Hans, op, lille Hans,
hør, nu synger lærken!”
“Nej, lille mor, nej, lille mor,
det er dørens knirken!”

“Op, lille Hans, op, lille Hans,
op og gå i skole!”
“Nej, lille mor, nej, lille mor,
å, jeg er så dårlig!”

“Op, lille Hans, op lille Hans,
op og slå på tromme!”
“Ja, lille mor, ja, lille mor,
ja, nu skal jeg komme!”

Inertiens lov virker for de livsbekræftende energier, men det er desværre sandt, at de modsatrettede også er vældig levende. Tiden kan beskrives, som det gøres i johannes åbenbaringen : de fire rytter rider. Hvem hepper du på? Det er vigtigt, som du nok kan forstå.

Og den forvaltning, som du beskriver, vil derfor ikke længere finde sted, fordi ingen længere vil kunne bortforklare, hvor destruktiv den er. Og mht at spekulere i boligmarkedet og udsætte sig for konsekvenserne af andre aktørers umoralske adfærd, rinder udtrykket 'hæler er ligeså slem som stjæler' mig i hu. Nu har hyldahl så også trukket sig, fordi moralen for ti år siden trods alt har vist sig at være for anløben, til at han kan fortsætte - fortidens synder har indhentet ham. Og den kollektive bevidsthed synes at have flyttet sig i den rigtige retning. Men jeg er enig med dig i, at det går laaaangsomt. Sådan er det privatkapitalistiske demokrati, utak er de armes løn, det de riges paradis men, jeg syns fanme det er synd. Tak for snakken.

'Fortidens synder har indhentet ham hyldahl' - men dog ikke mere end at han lige når at få er det syv mio med i 'skrub af penge' op under sine beskidte negle. Mindre end det kunne jeg og de fleste andre ordentlige borgere klare sig fint for et helt liv.

Hej jens, så er jeg minsandten lykkedes med - hvad der viste sig at være en enkelt øvelse - nemlig at google klaus riskær pedersen og har på den måde fundet frem til følgende erklæring fra ham, som adresserer vores samtale vedrørende skattetrykket :

"Et uigennemskueligt skattesystem har medført at det er befolkningen som er endt med at bære hovedbyrden af de skatter og afgifter som betales i samfundet.

Virksomheder og erhvervsliv, banker og finanssektor, betaler kun 2 ud af 10 skatte- og afgiftkroner, mens befolkningen betaler resten.

Globaliserede virksomheder kan flytte rundt på skat og fradrag, mens andre slet intet betaler.

En sammenbrudt skatteadministration har medført, at vi snydes for milliarder i refusionssystemer, svindel med moms, bedrageri med eksport af brugte biler og man kan blive ved. 83% af den regning samles op af os. Befolkningen.

Et kompliceret skattesystem gør det muligt for erhvervs- og forretningsliv, at betale sig fra rådgivning der nedbringer eller fjerner deres skatter.

På samme tid samler befolkningen regningen op, fordi skatten blot kan trækkes i vor løn eller vi modtager et girokort til betaling.

Vort velfærdssamfund kan ikke holde til en ubalance, hvor det er befolkningen der betaler hovedparten af alle skatter, afgifter og gebyrer, mens de virksomheder vi arbejder for, kun betaler en brøkdel.

Tiden er kommet til, at virksomheder, erhvervsliv, banker og finans, nu må betale deres fair del af omkostningerne ved at drive velfærdssamfundet."

@Randi Christiansen, Riskær tænker sig ikke om, eller også kører han bevidst frem med en populistisk og udbredt fejlopfattelse i håb om at kapre nogle stemmer, nu hvor han gerne vil lege politiker.

Selskaber beskattes i Danmark med 22% af overskuddet. Men selskaber er ikke selvejende institutioner, de har ejere (aktionærer). Hvis du og Riskær havde gjort jer den umage at sætte jer ind i ræsonnementerne bag de forskellige skattesatser, så ville I have opdaget, at der en sammenhængende logik i de forskellige skattesatser.

Ja, det er egentlig overraskende, at der er fornuft i nogle principper i skattesystemet.

Når et selskab betaler hele eller en del af overskuddet efter skat ud som udbytte til ejerne (aktionærerne) bliver ejerne beskattet af det modtagne udbytte med 42% (de første 53 tDKK/år dog kun med 27% for at charmere småaktionærerne). De to satser 22% og 42% (af de 78% overskuddet, som resterer efter selskabsskat) er med stor omhu fastlagt således, at 100 DKK virksomhedsoverskud (før skat) i den sidste ende beskattes lige så hårdt som lønindkomst (til højeste marginalskat). Det logiske - og aldeles rimelige - ræsonnement er, at overskud skabt i et selskab i den sidste ende (når ejerne hæver hæver overskuddet til personlig brug) skal beskattes præcis med samme samlede skat, som hvis selskabet udbetalte penge som lønindkomst til ejerne eller hvis ejerne drev virksomheden i personligt regi (som I/S, P/S, K/S eller som personlig aktivitet).

Det kunne som to yderpunkter også være løst ved at sætte selskabsskatten identisk med højeste personskattesats og udbytteskatten til nul; eller ved ikke at beskatte selskabet, men beskatte modtaget udbytte og kursstigning med samme sats som lønindkomst. Når man ikke har valg løsning 1 er årsagen, at man vil motivere til, at en del af overskuddet bliver i selskabet til konsolidering og investeringer (ligesom man også kan henlægge til konsolidering i personligt drevne virksomheder mod at betale 22% a'contoskat og undlade at udbetale til personlig brug), og mod løsning 2 taler, at det forekommer rimeligt med en vis beskatning straks (selvom ejerne ikke måtte få fingre i overskuddet).

Du vil således kunne konstatere, at de gange, hvor man fx har ændret selskabsskatten op eller ned, er kapitalindkomstskattesatsen blevet justeret modsvarende, så "regnestykket" igen passer.

Som Riskær - og mange andre - derimod korrekt påpeger, er skattesystemet er vanvittigt kompliceret. Men årsagen hertil skal søges i det forhold, at politikerne har et så stort provenubehov, at alt og alle skal beskattes til det yderste samtidig med, at man forsøger at undgå de allerstørste negative incitamenter og uhensigtsmæssigheder, og at man (delvist grundet det høje samlede skattetryk) er stærkt fokuseret på "millimeterretfærdighed".

Én af årsagerne til at virksomheder bruger formuer på skatterådgivning fra revisorer og advokater er faktisk netop at skattesystemet er så kompliceret, at der er brug for hjælp for at sikre korrekte beregninger, og at SKAT med stor nidkærhed mere eller mindre tilfældigt forfølger personer og virksomheder og foretager besynderlige og ubegrundede skøn og afgørelser.

Når det er sagt, så er det indlysende, at både selskaber og personer skal betale den skat, som samfundet pålægger dem, og at skattesvig er strafbart. Men det er faktisk en anden historie.

Jens@ - tak for din udredning af skattetekniske detaljer, som jeg ikke vil gøre mig klog på, men du har sikkert ret.

Jeg hørte riskær i hans fredagsbar i dag, hvor samtalen også kom ind på skat. Og her nævnte klaus, at - som jeg forstod det - det primære fokus er, at få udenlandske virksomheder til at begynde at betale skat.

Du burde tage dig tid en fredag ml kl 10 og 12 til at ringe ind til ham. Og så advisér lige mig - jeg er sikker på, at det kunne være en vældig interessant og informativ oplevelse. På forhånd tak.

@Randi Christiansen, tak! Så kan vi forhåbentlig slippe for fremtidigt vrøvl om at virksomheder betaler for lidt i skat.

Det der med udenlandske virksomheders skat er faktisk ret interessant. Især fordi der trives ganske mange fejlopfattelser på området.

Hvis et udenlandsk selskab har et datterselskab eller en filial i Danmark, bliver overskuddet beskattet her ganske som andre danske selskaber. Det udenlandske moderselskab kan så modregne den danske skat i den skat, moderselskabet skal betale i hjemlandet.

Jeg ved ikke lige, hvad der menes med påstanden om, at udenlandske virksomheder ikke betaler skat.

I de fleste lande anvender man global indkomst princippet, også i Danmark. Det betyder, at virksomheder og personer beskattes i hjemlandet af al indkomst, uanset hvor den er indtjent (og man kan så modregne skat betalt i udlandet).

Der er dobbeltbeskatningsaftaler mellem mange lande. Disse aftaler, som er indgået mellem landenes regeringer, sikrer 1) at personer og selskaber ikke bliver dobbeltbeskattet (beskattet både i hjemlandet og optjeningslandet) - hvilket er rimeligt nok, og 2) at al indkomst bliver beskattet uanset om den er optjent i hjemlandet eller et udland.

"Problemet" består nok rettere i, at rigtig mange lande har lavere selskabsskat end Danmark, hvilket dels inspirerer til at "flytte" indkomst til billigere lande dels giver en unfair konkurrencemæssig fordel til virksomheder lokaliseret i "billige" lande.

Danskere har jo en "bestemme selv" holdning og er derfor mod skattemæssig harmonisering indenfor EU. Dette uanset, at en harmonisering af beskatningen indenfor EU ville være til stor gavn for både landene og deres befolkning - og ville reducere omfanget af skattesnyd.

Nu er jeg jo ikke helt så meget inde i skattetekniske finter som du jens, og min tilgang er derfor, hvordan sagerne ser ud for en ikke faglig.

Det eneste udsagn jeg har tilsluttet mig vedr skat er den, at skattebyrden blandt befolkningen er ulige fordelt.

Og mht udenlandske virksomheder er det, så vidt jeg ved, et faktum, at de ved netop skattetekniske finter kan minimere eller helt fjerne deres skat. Det er jo bla den slags margrethe vestager arbejder med.