Husker du sommeren 2017? Altså den sommer, hvor termometeret sjældent kneb sig op over 20 grader celsius, og hvor solstråler var lige så hyppige som ulve på den jyske hede.
Husker du også sommeren 2018? Altså den sommer, hvor tropenætterne stod i kø, og hvor græsplæner landet over blev forvandlet til et gulnet gulvtæppe og forblev sådan sommermånederne ud. Dvæl lige ved forskellen. Begge ekstremer på hver sin måde, og begge langt fra Thøger Larsens ikoniske sommervers:
»Byger, som gaar og kommer – det er den danske sommer«.
De sidste to år er bygerne enten blevet – eller blevet helt væk.
I løbet af denne sommer har klimaforandringerne og deres konsekvenser sparket sig selv højt op på befolkningens, mediernes og politikernes dagsorden. Det er glædeligt. For klimaet er under forandring!
Det er i dag ikke længere relevant at diskutere, om vi, vores børn og vores børnebørn vil komme til at opleve klimaforandringer. Spørgsmålet er, hvor voldsomme de bliver, og hvordan vi håndterer dem, når de indtræffer.
Men hvad skal vi egentlig stille op? Hvilke tiltag skal sættes i gang for at ændre den kurs, som vi på nuværende tidspunkt sejler efter? For at svare på disse essentielle spørgsmål, må vi alle som én i første omgang holde op med at rette skytset udad og starte med os selv.
Den nuværende situation er resultatet af ganske almindelige menneskelige hverdagshandlinger. Og kun ved at regulere og påvirke vores handlemønstre kan vi nå frem til en varig løsning.
Det betyder ikke, at politik og markedskræfterne er overflødige. Slet ikke. Men i centrum for enhver diskussion om klimaforandringer, bæredygtighed og danske somre, hvor »bygerne, ikke gaar og kommer«, står spørgsmålet om livsstil, værdier, normer og vaner. Kort sagt: Dannelse.
Moralsk kompas
Dannelse er som et moralsk kompas, vi navigerer efter.
Hver gang vi foretager selv de mindste hverdagshandlinger, skeler vi ubevidst ned mod kompasset for lige at tjekke, om det stemmer nogenlunde overens med vores opfattelse af rigtigt og forkert.
De fleste kender det. Kommer man til at foretage en handling, som ikke er i overensstemmelse med de værdier og normer, som det indre kompas anviser, mærker man med det samme et jag fra den sviende samvittighed.
Gennem de seneste 150 års industrialisering har det været alment accepteret, at menneskene udnyttede naturen for egen vindings skyld. Det har ikke afveget grundlæggende fra vores indre, moralske kompas. Langt de fleste af os har haft det aldeles fint med at danse rundt til en form for lukket fest, hvor musikken følger en tung, artschauvinistisk basgang, og naturforagten står bøjet i neon.
Alle har åbenbart været enige om, at det hele var i den fineste orden – det er vi fortsat. For det er tilsyneladende de færreste, som for alvor har mærket samvittighedens jag. Det er der behov for, at vi laver om på. Nu.
Bæredygtig dannelse
Alt for længe har vi haft alt for stor tiltro til politikernes evne til at regulere, markedets evne til at spotte profit og teknologibranchens evne til at opfinde lige netop den teknologi, der kan løse det hele. Sagt på en anden måde tror jeg, at den politiske sektor, det frie marked og de innovative tech-virksomheder hele tiden afstemmer deres indsatser efter det hav af enkeltindivider, der kollektivt peger i mere eller mindre samme retning.
Den afgørende forandring kommer derfor ikke udefra – den skal komme fra os selv. Dig, mig, din nabo, din kollega i Australien, dennes kusine i Marokko og hendes chef – og alle de handlinger, vi dagligt foretager os.
Det er mennesker i flertal, som er dynamo for enhver større global forandring. Derfor påhviler der os alle et stort ansvar, måske langt større, end vi umiddelbart troede. Hvis vi for alvor ønsker radikal forandring er vi nødt til at tænke over, hvordan vi kan påvirke den enkeltes moralske manøvrerum.
Og så er vi tilbage ved dannelse som moralsk kompas.
I årtier har vi som oplyst samfund svigtet ved at lade generation efter generation passere gennem børnehaver, folkeskole og ungdomsuddannelserne – kort sagt, hele dannelsessystemet – uden at have en klar bæredygtig dannelsesambition på deres vegne.
Vi har glemt at støtte dem i etableringen af en stærk personlig moral, hvor menneske og natur ikke er i kamp mod hinanden, og hvor omsorg for natur og planet er lige så væsentligt og forpligtende som omsorgen for vores medmennesker. Det er præcis det, en bæredygtig dannelse kan og skal lave om på.
Nu er tiden moden og behovet ditto stort. Den bæredygtige dannelse kan og bør være det etiske og moralske værdifællesskab, der ligger som en bagvedliggende basgang i alle vores handlinger – fra hverdagshandlinger til valgdagshandlinger.
Dannelsesstrategi
På min egen arbejdsplads, Københavns åbne Gymnasium, har vi gjort en del; opsat bistader og solceller på tagene, etableret et udendørs klasselokale med regnvandsopsamling, plantebede og drivhuse. Og vi er ikke de eneste i dannelsessektoren, som dagligt gør en indsats for at danne børn og unge til et bæredygtigt livssyn.
På Gustavsminde Gårdbørnehave og Vuggestue ved Assens danner pædagogerne allerede tidligt børnene til at begribe og måske endda forstå naturens basispræmisser.
Lærerne på Den grønne Friskole på Amager udøver den svære kunst at skabe høj faglighed, samtidig med at planetens udfordringer med plastik i havene, hastig artsudryddelse og fossile brændsler præsenteres for eleverne.
Fra Assens til Amager er der megen inspiration at hente, men de gode og behjertede dannelsesinitiativer til trods er vi langt fra i mål endnu. Dertil er opgaven for stor og ressourcerne for små. Der er behov for en national dannelsesstrategi, der vedkender sig styrken og mulighederne i dannelsen af ansvarsbevidste borgere og kobler dette til vor tids entydigt største, globale udfordring: klimaforandringerne.
Desværre er vi endnu ikke der, hvor vores politikere er klar til at indskrive bæredygtig dannelse i lovgivningen på daginstitutionsområdet eller i folkeskolernes og gymnasiernes formålsparagraffer. Det kan man kun beklage.
Men måske er vores politikere lige nøjagtig så visionære, som vi tillader dem at være. Eller som det hedder i Leonardo DiCaprios klimadokumentar Before the Flood:
»Politicians, whether we call them elected leaders, are really elected followers. They do what the people want them to do. Once the people are convinced the politicians will fall in line.«
Hvis Thøger Larsens vers fra »Danmark, nu blunder den lyse nat« skal give nogen form for mening for vores børnebørn og oldebørn, skal fremtidens beslutningstagere allerede fra barnsben podes med et natursyn, der ikke værdisætter konsekvenser for mennesker, dyr og planter forskelligt, men i samtlige af deres handlinger formår at balancere nuets krav og evighedens forpligtelse.
Det handler om dannelse; bæredygtig dannelse.
Mads Strarup er vicerektor på Københavns åbne Gymnasium og forfatter til bogen ’HVA’ NU? Dannelse til bæredygtighed i børnehave, folkeskole og ungdomsuddannelse’, som udkommer denne måned
Hvis alle verdensborgere levede som danskere, så ville vi have brug for 4,3 jordkloder før vores nuværende forbrug er bæredygtigt. Solceller og regnvandsopsamling osv. gør ingen forskel. Man skal som individ omstille til et liv, som det Steen Møller viste i DR-Friland.
Endnu en moralist. Hvis nogen allerede nages af dårlig samvittighed vil jeg anbefale at blive kapitalist. Hvis man først har vænnet sig til at udbytte mennesker, er det ikke længere så svært at udbytte naturen.
Vi bliver nødt til at skiftes til at ånde ud. Hvis du ta'r trappen lidt hurtigere, forbrænder og fortærer og dyrker du lidt mere og udleder lidt mere CO2 ene og alene fordi du er her
"Sagt på en anden måde tror jeg, at den politiske sektor, det frie marked og de innovative tech-virksomheder hele tiden afstemmer deres indsatser efter det hav af enkeltindivider, der kollektivt peger i mere eller mindre samme retning" står der.
Men det er en utrolig overfladisk analyse. Hvor er finanssektoren (som ikke har meget med et frit marked for varer at gøre)?
Hvad med de magtfulde rigmænd, som med deres milliarder har midlerne til både at kontrollere store dele af markedet, lægge et enormt pres på politikerne og styre hovedparten af den mediestrøm, som - vi kan lige så godt indrømme det - øver en kraftig og konstant påvirkning af holdninger og værdier i "havet af enkeltindivider"?
"Den afgørende forandring kommer derfor ikke udefra" fortætter han. Men det er jo lige, hvad den gør. Hele bølgen af globalisering, liberalisering, afregulering, privatisering og monopolisering er ikke skabt efter folkehavets ønsker, men efter storkapitalens. Liberalisterne har revolutioneret verden uden at sætte det til folkeafstemning. Derfor den stigende mistro og lede ved politikerne, som ikke vover at sætte sig op mod magten eller ligefrem hylder den.
Panik før lukketid.
Suk!
Det er da på alle måder en anerkendelsesværdig tanke at ville danne til fordel for biologisk ligestilling og bæredygtig livsførelse. Det burde være det ideal, vi alle tilstræbte at indrette vores liv efter og den vægt vi målte andres livsvalg på.
Og som garant mod klimaforandringer, økosystemers kollaps, den sjette masseuddøen, befolkningseksplosion, undertrykkelse og al anden menneskeskabt elendighed ville det være et ret solidt fundament. Det skulle bare have været den naturlige konsekvens af oplysningstiden og dermed have været vores rettesnor de sidste 250 år.
Sådan blev det ikke !
Vel skrevet, Troels Holm. Vi har med (endnu) en klassisk sløring at gøre; fantasmet om at markedet reguleres af efterspørgslen.
"Vi" kan stemme på politikere, der tager klimaet ALVORLIGT og ikke på politiker der fortæller at de tager klimaet alvorligt.
Ligeledes kan "vi" forlange at ting skal kunne repareres osv. samt fremstillet af materialer der kan genbruges.
Osv..... der er mange ting som "vi" sammen kan gøre - MEN "vi" bør nok begynde at stille spørgsmål til "vore" politiker og holde dem op på deres løfter.
Det ‘skal’ gå galt, når der ikke er nogen vilje til, at løse opgaven.
Husker i glødepæren, der skulle blive til sparepærerne for bedre miljø?
Det var politisk vigtigt, at de skulle skiftes hurtigt.
De første virkede ti år, i dag et år hvis man er heldig, en LED pære burde producere i dag, med tyveårs garanti.
Men vores politikere er ikke bæredygtig energi politikere, vores politikere er forbrugerisme politikere.
Folketinget er modstandere af, at deres egne børn skal have en fremtid, de vil selv have røde bøffer, så kan deres efterkommere spise rotter, hvad raver det en folketingspolitikere anno 2018?
Når man ser svineriet eftef Roskildefestivalen med en brug og smid vækkultur der er skræmmende og ulækker så medgiver jeg at gymnasielærerne skulle give deres elever en opsang og indse at et bistade vist ikke ændrer alverden.
@jens peter hansen
Men det er selfølgelig sandt, men bedrøveligvis er det ikke de folkevalgte politikere, gymnasielærerne skal fremhæve for eleverne som det gode eksempel.
“Center for Olie og Gas’ ved Danmarks Tekniske Universitet, som har fået en bevilling på 1 milliard kroner fra olieindustrien til forskning i udvinding af olie og gas de næste 10 år.”
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/dtu-derfor-forsker-vi-i-olie-og-gas
“Globally, 82% of today’s reserves must be left underground. In major coal producing nations like the US, Australia and Russia, more than 90% of coal reserves are unused in meeting the 2C pledge. In China and India, both heavy and growing coal users, 66% of reserves are unburnable.”
Link: https://www.theguardian.com/environment/2015/jan/07/much-worlds-fossil-f...
"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.
"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt
Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.
"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.
Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer.
En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.
Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.
»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«
siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...
@Mads Strarup
Og hvordan vil du så bygge sådan et kompas ind i os alle sammen?
At komme med fuldstændig uigennemførlige forslag til løsning af problemer er værre end nytteløst, for det tager energi væk fra løsninger der måske kunne gøre noget...
Prøv med noget der virker i virkelighedens verden...
Selvom alle danskere uddøde ville det ingen indvirkning have på klimaet. Vi er for få til at det overhovedet ville kunne ses.
Så nyd livet og lev som din samvittighed byder dig.
God weekend.
Hvis hele aktiviteten fra den totale olie og gas udvindelse, inklusiv de snart permafrost frie områder regeringen kæmper for, på både den ene og anden måde, at få adgang til fjernes fra det samlede CO2 regnskab, så tager du fejl og hvis du gider læse lidt vil du forstå, at Danmark har og har haft, et stort ansvar på samvittigheden, hvis folketinget skulle udvikle sådan en.
“International maritime shipping accounts for approximately 800 million tonnes of CO2 emissions a year, but it is not regulated by the Paris Agreement.
The UN’s International Maritime Organisation (IMO) has the task of launching initiatives to reduce the sector’s CO2 emissions, but it is proving difficult to agree on solid rules and restrictions.
The strong growth in the global population is causing a growing demand for maritime shipping, resulting in a tendency to ‘increase CO2 emissions’ in the sector.”
Link: http://www.unepdtu.org/-/media/Sites/Uneprisoe/Working-Papers/2017/Worki...
@Ib Jensen 17:33