I går morges købte jeg børnenes pakkekalender på nettet. I dag kom den ind ad døren. Det var næsten lidt uhyggeligt. Som havde algoritmerne forudset, at den stod på Lego Starwars hjemme hos Sperlingerne i år.
Og det er faktisk uhyggeligt. Det er højtid for nethandel, og det var derfor god timing, da New York Times i sidste uge offentliggjorde historien om Tasha Murrell. Hun er en af de mange ufaglærte – omkring én million i USA alene – der arbejder i de tusindvis af lagerbygninger, der er skudt op over hele verden for at sikre, at de stadig mere utålmodige forbrugere kan få deres varer stadig hurtigere.
Vi har efterhånden hørt en del om de elendige arbejdsvilkår hos nethandelgiganten Amazon, men få har nok hørt om XPO Logistics, til trods for at det er et af de hurtigst voksende firmaer på Forbes Global 2000-liste over verdens førende virksomheder.
XPO Logistics sørger for, at alle de virksomheder, som ikke har Amazons setup, kan følge med Amazons leveringstid. Hvis kunderne i Memphis skal have deres nye Nike-sko samme døgn, som de bestiller dem, kræver det jo, at Nike har et varelager med pakkere og bude i Memphis.
Og det var her, Tasha Murrell arbejdede. Hun er ufaglært, mor til to, og var – ligesom tusindvis af andre som følge af vores ændrede indkøbsmønstre – gået fra at sidde bag kassen i et supermarked til at stå ved pakkebåndet i en lagerhal. En hal, der var dræbende varm, hvor medarbejderne arbejdede på en akkord, som de ikke kendte, og som blev skruet op, hver gang de nåede den, og hvor de ikke måtte forlade arbejdspladsen, før dagens mål var i hus, hvilket resulterede i 14 timers arbejdsdage.
Da Tasha Murrell blev gravid og fik lægens ord for, at hun ikke måtte løfte alt for tunge kasser, fik hun at vide, at hun skulle lade være med at få flere børn og blev sat til at løfte tunge kasser. Hun mistede barnet. Det samme gjorde fem andre af hendes kolleger i samme periode.
Ikke kun Amazon
Amazon kommer for alvor til Danmark i 2019. Det gør det kun mere presserende at diskutere, hvilke arbejdsforhold vi vil acceptere i de lukkede lagerbygninger. Men uanset hvor dejligt det end er at kunne sætte navn på djævlen, så handler det her om langt mere end Amazon.
Leveringstid er det nye konkurrenceparameter, som alle detailhandelsvirksomheder må forholde sig til. Derfor vil den branche, som XPO Logistics repræsenterer, vokse eksplosivt – også herhjemme. Og det er ikke virksomheder med BIG-designede domiciler, karismatiske CEO’s og et offentligt image at beskytte.
Og så er der dig og mig. Forbrugere, der nok ellers synes, vi allerede har rigeligt at tage hensyn til, hvis vi skal kunne kalde os ’bevidste’. Vi har fået et nyt problem. For det er jo vores blinde og konstant accelererende forventning om at få ting leveret til dørtrinnet i en fandens fart, der sender presset nedad. Vi må minde dem, vi handler med, om, at der også gælder kædeansvar i forhold til levering.
Arbejde uegnet for mennesker
Så mens du i weekenden ordner juleshoppingen fra sofahjørnet, kan du meget oplagt høre Tasha Murrell fortælle sin historie i The New York Times fremragende podcast The Daily. Om den dag, hvor en ældre kollega bad om lov til at gå hjem, fordi hun havde det dårligt, fik afslag, og døde under arbejdet. Og om, hvordan Tasha Murrell og hendes kolleger fik besked på at pakke videre, mens liget af deres kollaga lå på gulvet i fire timer. Men bliv hængende, for i slutningen af programmet kommer et plottvist.
Halvdelen af Tasha Murrells kolleger er nemlig allerede robotter, og den udvikling fortsætter. Som podcastens vært, Michael Barbaro, konstaterer:
»Et arbejde, der måske aldrig rigtig egnede sig til mennesker, vil snart ikke være for mennesker«.
For robotter bliver ikke dehydrerede. De bliver ikke gravide. Og ingen græder, når de dør. Og vi forbrugere behøver ikke at lade dem forstyrre julefreden.
Problemet er bare, at de millioner af ufaglærte, der først mistede deres job i butikkerne, for så at miste det i nethandlen, jo altså også stadig skal have penge til at købe julekalendere til deres børn.
Hvad er blå økonomisk politik?
Økonomi kommer først, derefter kommer udenomssnak!
Højdespringeren på Børsen torsdag.
TØJKONCERN I KURSHOP
“Et af de store lyspunkter torsdag var tøjkæden Abercrombie & Fitch, hvor aktien steg med 20,9 pct.”
Link: https://penge.borsen.dk/artikel/1/373170/amerikanske_renter_kunne_ikke_s...
Abercrombie & Fitch Joins Bangladesh Pact
The minimum wage increased from $38 to $68 monthly, but it hasn’t risen in tandem with inflation. A 2016 report from the Global Living Wage Coalition suggested that the living wage in the country should be anywhere from $177 to $214 depending on the region. In Bangladesh and other developing nations, garment work is often described as a form of empowerment for young women, says Liana Foxvog, director of organizing and communications for the ILRF. But when these women are underpaid, it traps them and their families in a cycle of poverty, she says.
Companies often blame their refusal to pay workers higher wages on efforts to keep up with competitors, but Foxvog questions this claim.
Link: https://www.racked.com/2018/4/13/17230770/rana-plaza-collapse-anniversar...
Udflytning af danske arbejdsplader og slaveri anno 2018.
Ingen kan i takt med uligheden vokser betale bare en tilnærmelsesvis retfærdig pris for deres tøj, i vores del af verden, så produktionen flyttes til lande med børnearbejde slaveløn nogle få kroner om dagen, for fjortentimers arbejde om dagen og syv dage om ugen 365 dage om året, under sundhedsfarlige arbejdsvilkår, uden udluftning og ofte pga. tunge maskiner i sikkerheds uforsvarlige bygninger.
Kun de helt unge i familien kan arbejde, sidst i teenager årene, er deres øjne ikke gode nog og de kan ikke arbejde hurtigt nok.
Hele familier er økonomisk afhængige af de helt unge med gode øjne resten af familien arbejder for håndøre, de umuligt kan overleve af, det kræver mange børn.
På blot 10 år er Danmarks import af varer fra Bangladesh øget med 377%.
Stort set hele væksten skyldes tekstil og beklædning, da denne varegruppe udgør 97% af den samlede import fra Bangladesh i 2016.”
Link: https://estatistik.dk/nyheder/bangladesh-klaeder-danmark-paa/
Og som christianitterne sang: - de kan ikke slå os ihjel, vi er en del af jer selv. Ligeså med Amazon, DuPont osv. Uden kunder ingen forretning! Problemet er bare, at industrierne har en kortsigtet logik. Mange penge i kassen, her og nu. Så kan medarbejderne arbejde sig til døde (ups, det er set før!) og miljøet blive forgiftet, så vand og afgrøder bliver uspiselige.
Hurra for gevindstmaksimering! Heldigvis lever jorden videre, bare uden os.
Glemte: - boykot virksomheder, der ikke har etikken iorden. Køb lokalt.
Babelstårnet i Herning skal bygges på ryggen af slaver fra Bangladesh. I København kan vi græmme os over Det gule Palæ ved Amalienborg. Tiderne skifter og nye slaveejere indtager tronen!
Har man et lorte arbejdsmarked er den en politisk beslutning, ikke en teknologisk.
Det har altid været som både at være i et i-land og er u-land at besøge USA. U-land - netop fordi deres behandling af dele af arbejdskraften er som i et u-land. Det samme kan man sige er sket i Sydeuropa over den senere tid. Amazons indtog i Danmark vil endelig gøre en del af vores arbejdsmarked til et u-lands og det vil hurtigt æde sig ind på flere og flere arbejdspladser.
Hvad med fremtiden?
Hvis det mod forventning forbydes at bruge danske slaver, der på grund af den lave enheds omkostnings pris i produktionen har holde AI fra fuld udrulning, vil AI komme ind og konkurence udsætte de unge og stille nye krav til uddannelsesinstitutionerne, jeg garanter, at det ikke skaber mere fritid, borgerløn og mindre stress, historisk set, har ny teknologi altid skabt afledte nyt overforbrug og job i udvikling af mere klimakatestrofe eskalerende økonomisk vækst.
Fremtiden er gig economy.
Politikere vil udstyre globalisering med underbetalte arbejdere, der er ansat, som selvstændige daglejere uden overenskomst, der sælger deres arbejdskraft på internettet til tidsafgrænsede projekter.
Nødvendighedens politik, konkurencestaten, globaliseret deregulering af lønvilkår, arbejdsvilkår, deregulering af miljø og klima politik.
Husk på hvem der var tidligere beskæftigelses minister.
"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.
Læs om globaliseringens fremtidige arbejdsmarked til de unge:
“London’s ’gig economy’ has grown by more than 70% since 2010.”
Link: https://www.theguardian.com/money/2016/dec/09/londons-gig-economy-grown-...
“The ‘gig economy’ is coming. What will it mean for work?”
Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jul/26/will-we-get-by-gig...
“The millions of freelancers, contractors, temps and on-demand workers in the American workforce all have one thing in common: They’re all part of the ever-expanding gig economy.”
Link: https://www.businessnewsdaily.com/10359-gig-economy-trends.html
Fattigdom i EU.
Link: http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/People_at_ri...
Det er faktisk endnu værre, for det er ikke mange år siden, at det meste arbejde i butikker var faglært arbejde. Brugsen havde fx. en politik med at lave jobs, hvor man både skulle fylde op og sidde i kassen, hvilket var af hensyn til medarbejderne. Der er ikke mange jobs tilbage af den slags. Heller ikke i Brugsen.
Amazon kommer måske til DK i 2019; i 2020 eller 2021 er de uge igen; den stærke danske fagbevægelse skal nok få smidt Amazon på porten! Præcis som de gjorde, da en anden amerikansk gigang, koncernen bag Toys R US kom til DK! Da gik der cirka et år eller to - så gav den amerikanske koncern op og solgte den danske del af Toys R US til familien bag BR--legetøjsbutikkerne! Og det samme vil ske med Amazon - og derudover skal Amazon jo overholde dansk lov, danske arbejdsmiljøregler, 11 timers reglen, og dermed også reglen om, at gravide har bestemte rettigheder! Og uanset hvor i verden, eller universet, Amazon så kommer fra, skal de leve op til, og overholde samtlige danske regler, også EU's regler om, at en arbejdsuge kun må være på 48 timer, og at man ret til fri i weekenden mm. og mv.
Det skal altid kunne betale sig at arbejde!
Det skal altid kunne betale sig at arbejde længere!
Det skal altid kunne betale sig at arbejde længere og hurtigere!
Det skal altid kunne betale sig at arbejde Længere, hurtigere og …!