Kommentar

Det kræver ikke en ny forståelse af økonomien at redde planeten

Det er ikke vores forståelse af økonomien, den er gal med. Sammenhængen mellem økonomi og miljø kan nemlig godt bygges ind i de makroøkonomiske modeller
20. november 2018

Over tid er vores forståelse af samfundsøkonomien vokset. Men der er forskellige økonomiske skoler, som i lange perioder eksisterer side om side, fordi det ikke kan afgøres, hvem der har ret.

Uenigheden skyldes især manglende viden om menneskers adfærd.

Er vi mennesker først og fremmest styret af økonomiske incitamenter, eller er andre forhold også vigtige?

Der er belæg for, at mennesker er styret af forskellige motiver, og at motiverne kan ændre sig over tid, og sågar være afhængige af den aktuelle økonomiske situation. Det er så kompleks en virkelighed, at vi sikkert aldrig kommer til at forstå den fuldt ud, men må leve med denne grundlæggende usikkerhed.

Brugbare modeller

Alligevel har det vist sig, at der er mulighed for at føre en politik, der realiserer bestemte politiske mål. Hjælperedskabet er empiriske makromodeller, der bygger på meget store datamængder. Selv om modellerne ikke med nogen stor præcision kan forudsige økonomien bare et til to år frem, og slet ikke kan forudsige økonomiske kriser, kan de bruges til at føre aktiv økonomisk politik.

Den største usikkerhed i makromodellerne er styrken af markedskræfterne, og det hænger netop sammen med den manglende viden om menneskers handlinger, og det gælder både forbrugernes, arbejdstagernes og virksomhedernes handlemønstre. Men den usikkerhed kan overkommes gennem aktiv økonomisk politik. Jo trægere markedskræfterne virker, jo mere er der brug for aktiv politik og klog regulering. Det kan lyde som et argument langt fra virkelighedens verden, men det er det ikke.

I Danmark har vi en lang tradition for at sætte økonomiske mål fem til ti år frem i tiden, og hvert år justere den økonomiske politik, så målene nås. At det er lykkedes ganske godt, fremgår af Finansministeriets redegørelser, hvor det med mellemrum dokumenteres, at målene nås.

At det tog næsten ti år at komme over finanskrisen og få beskæftigelsen genetableret, skyldtes ikke manglende forståelse af økonomiens funktionsmåde, men EU’s bestemmelse om, at der skal være ligevægt på de offentlige finanser inden for tre til fem år, hvilket umuliggjorde en tilstrækkelig aktiv finanspolitik.

Jeg mener, vi i dag har et så godt kendskab til økonomiens funktionsmåde, at vi kan holde samfundsøkonomien på et ønsket spor, men – og det er helt afgørende – det kræver vilje til at føre aktiv økonomisk politik og gennemføre fornuftig regulering. Og det har desværre ikke været tilfældet i mange lande. Der har været en overdreven tro på, at markedskræfterne kunne skabe en tilfredsstillende økonomisk udvikling.

Klima og miljø kan bygges ind

Mange vil hævde, at det ikke er en interessant diskussion, hvorvidt samfundsøkonomien kan holdes på sporet, hvis det sker på bekostning af klodens klima- og ressourcetilstand. Og det er jeg helt enig i. Men jeg er ikke enig i, at løsningen af det dybt alvorlige klima- og ressourceproblem kræver en ny forståelse af samfundsøkonomien.

Når vi mennesker udøver økonomisk aktivitet, har det konsekvenser for klodens tilstand, men det er en teknisk konsekvens, der ikke er styret af menneskers delvist uforudsigelige adfærd. Og da sammenhængen mellem økonomi og miljø i første række er en teknisk sammenhæng, kan den bygges ind i makromodellerne, som således kan illustrere sammenhængen mellem miljø, vækst og velstand.

FN’s 17 verdensmål er opstillet ud fra det grundlæggende ønske, at velstandsmål sidestilles med mål for en bedre tilværelse for alle – både for nuværende og fremtidige generationer. En konsekvens af verdensmålene må være, at økonomisk politik og miljøpolitik vægtes lige højt og besluttes i samme politiske proces.

Vælger vi at gå den vej, og har vi et modelredskab, hvor konsekvenserne af ambitiøse mål for både velstand, velfærd og miljø fremgår, tror jeg et flertal af vælgerne vil vælge den bæredygtige vej.

I dag er grøn energi billigere end sort, og der er nok af den, så det vil have overskuelige konsekvenser for velstanden at gå over til grøn energi. Ikke fra i morgen, men indenfor en periode, så vi undgår et klimakollaps. Noget tilsvarende tror jeg gælder for ren luft og et godt vandmiljø.

Det er langt vanskeligere med klodens udtømmelige ressourcer. Her er der ikke nok kendte alternativer. Problemet med de udtømmelige ressourcer kan kun løses gennem en cirkulær økonomi, hvor vi genbruger alt. Men kan vi skaffe konkrete informationer om konsekvenserne af – skridt for skridt – at indføre en cirkulær økonomi, tror jeg, vælgerne vil bakke op, også selv om det kommer til at koste på velstanden – i hvert fald i en periode.

Jørgen Rosted, tidligere departementschef i Erhvervsministeriet og aktuel med bogen ’Fundamentet under EU vakler’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg er usikker på det 'vi', hvis synspunkt antages i artiklen.
Er det vi, økonomer. Vi, som ikke mangler noget. Vi, som gerne vil vise vej for danskere til valget. Eller et andet fællesskab..?

Philip B. Johnsen

Kære Jørgen Rosted

3% af det samlede globale energiforbrug stammer fra vedvarende energi og den andel falder.

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,«
Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

Desværre har Jørgen Rosted, som resten af Folketinget, ikke forstået, at det kræver vilje til handling på de handlingskrævende opgaver, hvor viljen ikke politisk er tilstede.

Politikere er som folk er flest og folkevalgte er ikke rationelt fungerende, på den eksistentielle handlingskrævende opgave.

Fra Den Store Danske
“Rationalitet, det, der er baseret på fornuft, modsat fx følelser, overtro, vaneforestillinger eller fordomme.

I daglig tale kan rationalitet gælde en bred vifte af menneskelige og sociale fænomener, bl.a. forestillinger og tænkemåder, ønsker og mål samt beslutninger og handlinger.

Fx er rationalisering af erhvervsvirksomheder og organisationer en proces, hvorigennem disse normalt gøres økonomisk mere effektive.

Rationalitet har været et vigtigt emne i de fleste videnskaber om mennesker og samfund, og det er veldokumenteret, at langtfra al adfærd er rationel.

De fleste betydninger af rationalitet forudsætter som minimum ræsonnementer i overensstemmelse med sand viden og logikkens regler, krav, der er behandlet nøjere i filosofi og erkendelsesteori.”
Link: http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Organisation...

Et eksempel.

Kristian Jensen fastholder, at den danske samfundsmodel er et forbillede, som andre lande bør følge.

Personligt stoler jeg da heller ikke på politikkerenes forargelse over Danske Bank med DKK. 1.500 milliarder fra kriminalitet på bøgerne, det er kun de folkevalgtes handling på deres viden, der viser folkevalgtes sande sindelag.

Politikerene tørrede regningen på over DKK. 400 milliarder fra 2007-2008 Danske Bank skandalen, af på borgerne, hvem skal betale denne gang?

Økonomisk vækst for enhver pris, vores folkevalgte politikere er medansvarlige, deregulering er vigtigere end regulering af privat økonomiske årsager.

“Kristian Jensen udstiller sin uvidenhed om forholdet mellem klima, miljø og vækst
Finansministeren undervurderer, hvor fundamental en udfordring det er at opfylde Parisaftalens målsætning, og fremhæver fejlagtigt Danmark som et foregangsland”
Link: https://www.information.dk/debat/2018/11/kristian-jensen-udstiller-uvide...

Der er ingen politisk vilje til forandring, det er de tørre tal, der her taler deres tydelige sprog.

43,6% af det danske elektricitet forbrug stamme fra grøn energi fra vindmøller mm.

EU og den lokale klimaminister beskæftiger sig altid med elektricitet, når der er skåltale for bæredygtig udvikling, elektricitet forbruget der i virkeligheden udgør 20% af vores energiforbrug, potientielt produceret fra vedvarende energi som biomasse, vind og sol, 80% af det globale energiforbrug, er ikke elektricitet, men det kun, hvis shipping og luftfart udelades ellers er det ca. 97% af det danske forbrug der er på olie, gas og kul afbrænding når alt regnes med.

Det skyldes for Danmarks vedkommen, de vare vi forbruger, hvor produktionen er flytte ud til slave arbejdere og medregnet CO2 udledning fra luftfart og skibstrafik, der er udeladt af energiregnskabet i Paris aftalen.

Det ses tydeligt på det den samlede udvikling der viser vi bevæger os mod større globale CO2 udledninger, så opgaven bæredygtig omstilling er ikke forstået overhoved.

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015.”
Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...

Man vælger at ignorere det forhold at vi lever i en markedsøkonomi som er således indrettet at det kan betale sig at forurene. Stort set alle omkostningerne (5.300 milliarder dollars om året, 6% af det globale BNP) ved den globale fossile forurening - co2 og partikler - bæres af tredie part, borgerne, mens industrien stryger profitten (Tragedy of the Commons). Hvordan kan nogen tro vi kan stoppe forureningen af naturen med deraf følgende utilsigtede men veldokumenterede konsekvenser sålænge vi lever i en global markedsøkonomi hvis fællestræk er at det kan betale sig at forurene og koster ikke at forurene?

Dette er problemets rod. Hvis vi skal løse problemet skal vi indrette markedet så det koster at forurene og kan betale sig ikke at forurene. Vi kan ikke blive ved med at subsidiere fossilindustrien direkte og indirekte hvis vi mener det alvorligt med at lægge den i graven. Det er totalt selvmodsigende. Alene EU giver milliarder og atter milliarder af Euro i subsidier til kulindustrien samtidig med at vi lægger afgift på samme industri (EU ETS) - det er åbenlyst vanvid. Politikerne vil ikke gøre noget der batter, vi har brug en folkelig protest. Vi lever dog i et demokrati, lad os bruge det. Stop for subsidier til fossilindustrien, læg afgift på forurening. det må være den overordnede strategi. Alt andet er slag i luften og ændrer ingenting.

Klaus Cort Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Too big to jail.

De menneskeskabte klimaforandringer er international organiseret kriminalitet.

Tænk blot på ofrene, de almindelige menneskers liv, der er ødelagt for de DKK. 1.500 milliarder fra kriminalitet på bøgerne i Danske Bank, hvor ingen i ledelsen af Danske Bank er varetægtsfængslet.

Fakta er at ledelsen i Danske Bank er i den samlede klimakatestrofe skabende internationale økonomiske organiserede kriminalitet, er små fisk, der ikke har nogen afgørende indflydelse internationalt i finanssektorens kriminelle underverdenen, hvorfor Danske Bank risiker lukning, hvorfor vores vækst hungrende Folkevalgte politikere, igen som i 2007-2008 skandalen, vil forsvare de kriminelle i ledelsen af Danske Bank med alt, hvad folketinget har, hvis det ikke er en bøde til Danske Bank, som det er muligt, at tørre regningen af på de fattige og middelklassen igen.

Hvis der ses bort fra plutokrater, de 200 mennesker der forvalter 60 procent af verdens samlede BNP, de 62 rigeste i verden, der ejer det samme som halvdelen af jordens befolkning og finanssektoren, så ønsker befolkningerne sig generelt globalt det samme, et fungerende folkestyre og demokrati med langsigtede økonomiske bæredygtige mål, opbygget på fremtidssikret og realistisk ‘bæredygtig’ politisk vision og politisk veldefineret strategi for realisering, med omfordeling, mindre ulighed, uden sparken nedad på syndebukken, uden afvikling af velfærdssamfundet eller opbygning af et velfærdssamfund og uden løndumpning.

Men den globale finanssektor og plutokratiet er liberalisme for fuld udblæsning og naturligvis modstandere af demokrati.

Politikere liberalisme, fattigdom og løgnen.

Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere helt ‘fejlagtigt’ påstået, at skabe mindre fattigdom i verden generelt og værende samlet set, til glæde og fremgang for menneskeligheden, men liberalisme skaber i virkeligheden samlet set en negativ udvikling for alle mennesker på jorden, mere sult og nød i verden og den udvikling accelerer politikere i dag.

‘Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport.’
Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

Systemiske finansinstititutioner er international organiseret kriminalitet og bør ikke forveksles med menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet.

Daphne Caruana Galizia blev myrdet, Antoine Deltour og Raphael Halet straffet for at beskytte EU medlemsstaternes borgere mod kriminalitet i og ud af EU.

Malta car bomb kills ‘Panama Papers journalist’ Daphne Caruana Galizia.
“The journalist who led the Panama Papers investigation into corruption in Malta was killed on Monday in a car bomb near her home.”

Link: https://www.theguardian.com/world/2017/oct/16/malta-car-bomb-kills-panam...
Link: http://www.bbc.com/news/world-europe-41637730

Whistleblowerne og jounalister bliver anholdt og retsforfulgt, som Luxembourg-fintens fader, EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker’s, mafia venner fik arrangeret i Jean-Claude Junckers skatteunddragelse finte sag fra Luxembourg.

“Tre whistleblowere risikerer hårde fængselsstraffe trods omfattende ros for skattelækage.
Retssag begynder i dag i Luxembourg mod tre mænd, anklaget for at stå bag lækage, som afslørede hemmelige skattefordele til multinationale selskaber.”

Link: https://politiken.dk/oekonomi/fokus_oekonomi/Luxembourg_laekage/art56200...årde-fængselsstraffe-trods-omfattende-ros-for-skattelækage

De to fik ni og 12 måneders betinget fængselsstraf og en bødestraf på 1500 euro (11.000 kroner) og 1000 euro (7500 kroner).

"200 mennesker forvalter med deres respektive firmaer omkring 47 billioner dollar svarende til 60 procent af verdens samlede BNP."
Link: https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2017/02/taler-saa-kapitalis...

De 62 rigeste i verden ejer det samme som halvdelen af jordens befolkning.
De rigeste bliver rigere, mens de fattigste bliver fattigere.
Link: https://www.berlingske.dk/internationalt/de-62-rigeste-i-verden-ejer-det...

“Center for Olie og Gas ved Danmarks Tekniske Universitet, som har fået en bevilling på 1 milliard kroner fra olieindustrien til forskning i udvinding af olie og gas de næste 10 år.”
Link: https://videnskab.dk/kultur-samfund/dtu-derfor-forsker-vi-i-olie-og-gas

“Globally, 82% of today’s reserves must be left underground. In major coal producing nations like the US, Australia and Russia, more than 90% of coal reserves are unused in meeting the 2C pledge. In China and India, both heavy and growing coal users, 66% of reserves are unburnable.”
Link: https://www.theguardian.com/environment/2015/jan/07/much-worlds-fossil-f...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

Klaus Cort Jensen

Køre Jørgen Rosted
Du har ret i, at klima og miljø KAN indregnes - men det sker alt for sjældent.
Et pioner-arbejde på de økonomiske virkninger af drivhuseffekten, resulterede i år i en nobelpris.
Det betyder at der er mange faktorer som endnu ikke er indregnet. Og da især ikke i de herskende modeller i Finansministeriet.

Hvordan mikroøkonomi ændrede sig til milro-etc efter afsendelsen er ikke til at finde ud af. Men nu kan der ikke længere være en misforståelse.