Kronik

Kristian Jensen udstiller sin uvidenhed om forholdet mellem klima, miljø og vækst

Finansministeren undervurderer, hvor fundamental en udfordring det er at opfylde Parisaftalens målsætning, og fremhæver fejlagtigt Danmark som et foregangsland
Finansminister Kristian Jensen (V) synes at mene, at et skifte væk fra et vækstfokus vil betyde, at vi fastholder millioner i fattigdom. Det er der imidlertid ingen grund til at tro, skriver dagens kronikører.

Finansminister Kristian Jensen (V) synes at mene, at et skifte væk fra et vækstfokus vil betyde, at vi fastholder millioner i fattigdom. Det er der imidlertid ingen grund til at tro, skriver dagens kronikører.

Rune Aarestrup Pedersen

19. november 2018

Information bragte den 2. november en reportage fra et samråd i Folketingets energi-, forsynings- og klimaudvalg, hvor finansminister Kristian Jensen (V) kom med udtalelser, som undervurderer udfordringerne med at opfylde Parisaftalens mål og den grønne omstilling generelt. Vi frygter, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis ledende politikere tager beslutninger på så mangelfuldt et vidensgrundlag.

På samrådet udtalte Jensen, at »Danmark har præsteret en markant vækst i bruttonationalproduktet og samtidig en klar reduktion i CO2-udledningerne siden 1980’erne. Altså en afkobling mellem vækst og klimabelastning«.

Desværre fremstiller Jensen Danmark som et forbillede på et ufuldstændigt grundlag. Om end vi ser indikationer på en mindre reduktion i CO2-udledninger i Danmark over de seneste årtier, så skal denne accelereres voldsomt, hvis vi skal bidrage reelt til at nå aftalens mål. Og ser vi bredere på vækstøkonomiens klima- og miljøpåvirkning, bliver billedet endnu mindre flatterende.

Det samme gør sig gældende på globalt niveau: Der er et stigende modsætningsforhold mellem miljømæssig bæredygtighed og økonomisk vækst. Desuden kommer den økonomiske vækst i stigende grad kun et privilegeret mindretal til gode og kan dermed vanskeligt forsvares ud fra hensyn til at sikre velfærd og bekæmpe fattigdom.

Meget langt igen

Danmarks klimabelastning har været faldende i de seneste årtier – i hvert fald ifølge FN’s opgørelsesmetode, hvor international transport fraregnes, og CO2 fra biomasse ikke tælles med. Den hidtidige danske omstilling bygger i høj grad på biomasse, som i 2016 fyldte over halvdelen af den danske vedvarende energiproduktion. Klimarådet påpeger, at vi i Danmark allerede bruger mere biomasse i energiforsyningen, end hvad der er muligt, hvis resten af verden skulle følge trop.

Danmark Statistik har estimeret, at faldet i den danske klimabelastning i perioden 1990-2013 reduceres til bare fem procent, hvis antagelsen om biomassens CO2-neutralitet bortfalder. Og så har vi ikke medregnet klimabelastningen af international transport, som bidrager til både det danske BNP og til danskeres materielle velfærd, men som er vanskelig at opgøre præcist på landeniveau.

Hertil kommer, at CO2-belastningen forbundet med den gennemsnitlige danskers levevis på 16 tons CO2-ækvivalenter per år er blandt de højeste i verden. Det tal er ca. tre gange det globale gennemsnit – og tårnhøjt sammenlignet med de 1-2 tons per person som klimaforskere er enige om, at vi skal holde os indenfor i år 2050, hvis Paris-målsætningen om en maksimal temperaturstigning på 1,5-2,0 grader skal være inden for rækkevidde.

Og som om udfordringen ikke er stor nok, er FN’s videnskabelige klimapanel for nyligt blevet kritiseret for at overvurdere, hvor stor en drivhusgasudledning vi kan tillade i de kommende årtier.

Det skyldes, at dets scenarier bygger på en forudsætning om, at vi på globalt niveau kan opnå netto-negative CO2-udledninger på et tidspunkt i anden halvdel af det 21. århundrede gennem en massiv ’støvsugning’ af atmosfærens CO2. Med udsigt til sådanne negative emissioner, ville vi kunne skære langsommere i CO2-emissionerne i første halvdel af århundredet, mod at ’tilbagebetale CO2-gæld’ i anden halvdel. Denne forudsætning vurderes imidlertid som urealistisk i en rapport fra i år udarbejdet af et forskerhold udpeget af EU-landenes videnskabsakademier (EASAC). Det budskab gengives også i den seneste rapport fra det danske Klimaråd.

Kristian Jensen synes at være uvidende om, hvor fundamental en udfordring det er at opfylde Parisaftalens målsætning. Det står altså klart, at vækst- og forbrugsfremmende politiske tiltag, som øger drivhusgasudledningerne, vil forringe de i forvejen ringe chancer for at nå målene.

Miljøbelastningen fortsætter

Modsætningsforholdet mellem vækst i forbrug og bæredygtighed forstærkes yderligere, hvis vi flytter fokus fra klima isoleret set til miljømæssig bæredygtighed i bredere forstand. Materialeforbrug (biomasse, metaller, mineraler og fossile brændsler) anvendes ofte som en indikator på den bredere miljømæssige belastning forårsaget af produktion og forbrug.

Et nyt studie estimerer, at materialeforbruget, som indgår i danskernes forbrug, blot er faldet to procent over perioden 1995-97 til 2009-11. Her er der altså kun meget svage antydninger af en afkobling, som er helt utilstrækkelig, når vi må forvente at andre, fattigere landes belastning af det globale miljø vil vokse i de kommende år, i takt med at deres befolkninger løftes ud af fattigdom og deres forbrug dermed stiger.

I dét lys er det bekymrende, at vi heller ikke på globalt niveau ser en afkobling af materialeforbrug, men derimod det modsatte – en såkaldt re-kobling. Vi forbruger altså en stigende mængde materialer for at opretholde væksten i verdensøkonomien.

Så der er altså klare klima- og miljømæssige grunde til at vi må stille spørgsmålstegn ved indretningen af vort samfund. Vi er ikke – for nuværende – et foregangsland, tværtimod kan man argumentere for, at vi optager uforholdsmæssigt meget af det globale CO2-budget og miljømæssige råderum, givet andre landes legitime behov for at lade deres økonomier udvikle sig, så de kan løfte deres befolkninger ud af fattigdom.

Væksten kommer de rige til gode

Kristian Jensen synes paradoksalt nok at mene, at et skifte væk fra et vækstfokus vil betyde, at vi fastholder millioner i fattigdom. Det er der imidlertid ingen grund til at tro.

Vi ser ingen grund til at kræve, at alle lande skal indføre lige strenge bindinger på deres økonomier af hensyn til klima og miljø. Lande med langt lavere BNP per indbygger har et legitimt krav om at kunne prioritere fattigdomsbekæmpelse højt. Problemet her er, at væksten på globalt niveau kun i ringe – og faldende – grad bidrager til fattigdomsbekæmpelse.

Vi ser i stedet, at væksten kommer de til gode, som allerede har. Siden 1960 er husstandsindkomsten i USA f.eks. steget fra ca. 15.000 til 45.000 dollar (hvilket i uforholdsmæssig høj grad er kommet de højeste indkomstklasser til gode), mens den i det sydlige Afrika blot er steget fra 130 til 1.500 dollar. Om end stigningen relativt set er størst i det sydlige Afrika, er den i absolutte tal 20 gange større i USA.

Denne skæve udvikling er taget til de seneste år. Ifølge et studie fra Oxfam kom ca. 80 procent af væksten sidste år kun den rigeste 1 procent i verden til gavn, mens den fattigste halvdel af verdens befolkning ikke fik noget ud af væksten.

Og hertil kommer, at skadesomkostningerne ved politikker, der fremmer vækst – og dermed klimaforandringerne – særligt rammer verdens fattigste. Ideen om, at vi kun kan bekæmpe fattigdom i fattige lande ved at fastholde vækstfokus i rige lande, er altså mere ideologi end videnskab.

Fremfor at fokusere på vækst herhjemme, kunne vi fokusere på at fordele samfundets goder bedre indenfor Danmarks grænser og fremme måder at leve på, der er mindre miljøbelastende.

Kristian Jensen fastholder, at den danske samfundsmodel er et forbillede, som andre lande bør følge. Men den vision risikerer at føre Danmark og verden direkte ud over den miljømæssige afgrund.

Danmark vil først blive et foregangsland den dag, vi kan vise, at en høj livskvalitet på tværs af samfundslag ikke er betinget af uendelig økonomisk vækst, og at den kan forenes med en drastisk reduktion af miljøbelastningen.

Jens Friis Lund, Anders Bjørn og Stefan Gaarsmand Jacobsen, hhv. professor, KU, post.doc, Polytechnique Montréal og adjunkt, RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Leif Koldkjær
  • Ejvind Larsen
  • Jørgen Wassmann
  • Randi Christiansen
  • Torben Skov
  • Roselille Pedersen
  • Bjarne Andersen
  • Kurt Nielsen
  • ingemaje lange
  • Flemming Berger
  • Lene Timmermann
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kristen Carsten Munk
  • Ebbe Wagner Smitt
  • Torben K L Jensen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Toke Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Johnny Christiansen
  • Peter Knap
  • Niels-Simon Larsen
Leif Koldkjær, Ejvind Larsen, Jørgen Wassmann, Randi Christiansen, Torben Skov, Roselille Pedersen, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, ingemaje lange, Flemming Berger, Lene Timmermann, Lise Lotte Rahbek, Kristen Carsten Munk, Ebbe Wagner Smitt, Torben K L Jensen, Hans Ditlev Nissen, Toke Andersen, Eva Schwanenflügel, Johnny Christiansen, Peter Knap og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ivan Breinholt Leth

Uvidenhed er en dyd i partiet Venstre og blandt partiets vælgere.

Bent Warburg, Benta Victoria Gunnlögsson, Kurt Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Ole Frank, Mogens Holme, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Carsten Wienholtz og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Det kan også være, at det er en dyd på trods af viden at favorisere bestemte erhverv og samfundsgrupper

Randi Christiansen, Ivan Breinholt Leth, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, Berith Skovbo, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Helene Kristensen, Lene Timmermann, Lise Lotte Rahbek og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

@Ivan Breinholt Leth

"Uvidenhed er en dyd i partiet Venstre og blandt partiets vælgere."

Fair nok, og ind imellem kan det være svært at være enig i din betragtning. Samtidig distancerer du dig også delvist fra de uvidende med dit udsagn. Information har på det seneste forsøgt at lære deres læsere om økonomi, så for de vidende bør følgende spørgsmål være enkelt, selv uden at slå det op:

Hvem ejer den amerikanske Federal Reserve, altså dem som "trykker pengene"?

Det umiddelbare svar de fleste ville give, var at den er ejet af den amerikanske stat. Virkeligheden er en anden, og som alt andet med økonomi er det kompliceret (slå det op). Ikke at det undskylder Hr. Jensens uvidenhed, men den virkelighed politikere forventes at tage rationelle beslutninger i forhold til, og på et oplyst grundlag, den er så ekstremt kompliceret at ingen kan gennemsmue mekanismerne. Det åbner en ladeport for fortolkninger.

Hvad er penge? Slår man op i en lærebog er penge bla. defineret som et lager af værdi. Guldhandleren Chris Martenson kalder penge et krav på menneskers arbejde. Personligt ser jeg penge som et værktøj vi benytter, når vi fordeler ressourcer. Kronikken her strejfer flygtigt at bæredygtighed ikke kun drejer sig om CO2 og klimaet. Bæredygtighed drejer sig om at forbrug ikke må medføre at man opbruger en ressource. Nogle kalder det genbrug, og der er mange ressourcer vi opbruger uden at genbruge. Faktisk kan jeg på stående fod ikke komme i tanke om én eneste væsentlig begrænset ressource vi bruger bæredygtigt. Sagt på en anden måde:

Bæredygtighed er essentiel for vores overlevelse på sigt, og sigt er i den sammenhæng noget som ligner 20 år og frem. I den mellemliggende periode skal vi have styr på ikke at opbruge adskillige essentielle ressourcer. Vi er ikke bare i nærheden af at leve bæredygtigt i dag.

Man kan have sine personlige holdninger til økonomi, vækst og bæredygtighed, men for mig at se svarer det til at have en mening om tyngdekraften. Du kan have alle de meninger om tyngdekraft du vil, men den er der stadigvæk, og pardon my french, den er fucking ligeglad med hvad du synes. Det samme gælder f.eks. markedsmekanismer, hvis vi ikke ændrer på dem, og her er udgangspunktet at forstå dem. Det er der ingen som gør. Ergo fægter vi i blinde, og et oplagt sted at starte er at gøre økonomi mere simpel. En anden mulighed er at benytte andres uvidenhed til at mele egen kage. Det kan man også have holdninger til.

Helene Kristensen

Kristian Jensen har kun et mål, at holde egen r.. og bossens - på taburetterne og dermed få den højere indtægt. Han agerer ikke på viden, han har ellers embedsmænd og mennesker med viden at trække på, men mavefornemmelsen siger klart - fred landbruget og hæld flere penge i det, og skattelettelser til toppen af samfundet - skid hul i klima og miljø, de stemmer ikke og bidrager ikke til valgkampen. Den fremtid der skal tages hensyn til varer ca. 4 år ad gangen, og længere behøver politikere ikke at tænke.

Bent Warburg, Randi Christiansen, Ivan Breinholt Leth, Bjarne Bisgaard Jensen, Roselille Pedersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Jesper Sano Højdal, Bjarne Andersen, Torben Bruhn Andersen, Ole Frank, Mogens Holme, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Morten Balling, Carsten Wienholtz og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Bankelev og handelsskoleuddannelse. CV'et antyder ingen dybere indsigt. Det er i demokratiets hellige navn heller ikke nødvendigt for at blive minister, men en vis ydmyghed vil da være på sin plads. Den egenskab har ingen i Venstreparnasset.

Randi Christiansen, Torben Arendal, Bjarne Andersen, Torben Bruhn Andersen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Helene Kristensen

Husk på at uden landbrug, så ville vi dø af sult, med mindre vi gik tilbage til at være samlere og jægere, hvilket iøvrigt, så vidt jeg ved, var sidste gang i menneskets historie, hvor vi levede bæredygtigt.

@Torben Skov

Den egenskab har meget få af dem som får kæmpet sig frem til truget eller talerstolen. Man kan sågar se et mønster. Der er f.eks. også lavet videnskabelige undersøgelser, som viser at empati findes i mindre grad hos mennesker som studerer visse fag end andre. De tre med laveste empati er økonomi, jura og statskundskab.

Randi Christiansen, Ivan Breinholt Leth, Torben Bruhn Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

På Kristian Jensens vagt fossede pengene ud ad skattekassen. Hvordan kan nogen overhovedet overlade politisk magt til en helt igennem uduelig person som Kristian fra Bøvlingbjerg Sparekasse.

Torben Skov, Bent Warburg, Randi Christiansen, Ivan Breinholt Leth, Torben Arendal og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Det væsentlige er ikke, hvad en dansk politiker mener om mikroskopiske danske forhold ift til hele verden.
Det væsentlige er, at alle lande samtidig overholder det, de bliver enige om - og at dette har den tilsigtede effekt på klimaet.
Og det har Kristian Jensen og andre politikere ikke forstand på.

Bent Warburg, Randi Christiansen, Torben Bruhn Andersen, Kim Houmøller, Morten Balling og Martin Lund anbefalede denne kommentar

Kære venner - I har i ikke forstået en skid: I Venstre elsker de bet' Krisjan - han gør sig til at nogen viden, som medlemsskaren ikke har. Han er hverken smagsdommer eller lærd. Hans ideal er gymnastikopvisning i Bøvlingbjeghallen og bagefter er der bal med Keld og Donkeys, lune frikadeller og kartoffelsalat.

Philip B. Johnsen

Kristian Jensen fastholder, at den danske samfundsmodel er et forbillede, som andre lande bør følge.

Personlig stoler jeg da heller ikke på politikkerenes forargelsen over Danske Bank, det er kun deres handling på deres viden, der viser deres sande sindelag.

Politikerene tørrede regningen på over DKK. 400 milliarder fra 2007-2008 Danske Bank skandalen, af på borgerne, hvem skal betale denne gang?

Økonomisk vækst for enhver pris, vores folkevgte politikere er medansvarlige, deregulering er vigtigere end regulering af privat økonomiske årsager

Ivan Breinholt Leth

Morten Balling
Der er forskel på at være generelt uvidende og at udstille sin uvidenhed i offentligheden - eller ligefrem prale med sin uvidenhed. Vi er alle uvidende på nogle punkter. Men det er ikke alle, som skriver kronikker, som hævder, at økonomisk vækst er en forudsætning for at bekæmpe den økonomiske vækst uheldige virkninger.

Torben Skov, Erik Fuglsang, Bent Warburg og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Ivan Breinholt Leth

En af mine største helte var Nobelpristageren i fysik, Richard Feynman. Ikke fordi han var med til at lave atombomben, men bla. fordi han var en af de første til at indse konsekvenserne af det han havde gjort. Han er også kendt for citatet:

“I'm smart enough to know that I'm dumb.”

Det prøver jeg selv at efterleve, men det er svært. Specielt når man ser alle andre være skråsikre på noget de tydeligvis ikke forstår. Måske er det derfor jeg har svært ved at blive rigtigt forarget på Hr. Jensen. Han er bare en dråbe i et ocean af uvidenhed.

Torben Skov, Erik Fuglsang og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Den kollektive ressourceadministration er ekstremt uintelligent.

Hvorfor?

Fordi konkurrencestaten hyldes, hvilket medfører en yderst primitiv miljø-og socioøkonomisk bevidsthed.

Så enkelt at 'man' ikke kan se skoven for bare træer. Halleluja - lyset tændt, ingen hjemme.

Så hvor begynder man at vende supertankeren? I den kollektive bevidsted. Og hvem kontrollerer den kollektive bevidsthed? Kristian jensen? Mainstreammedier? Den ene procent? Følg pengene - find de ansvarlige for rigets tilstand.

Vi kunne alle befinde os i paradis, hvis ikke flertallet havde ladet sig forføre af uvidenhedens, dumhedens og grådighedens gift. Nu er det måske for sent.

Morten Balling, Erik Fuglsang og Torben Skov anbefalede denne kommentar

@Randi

Din analogi med supertankeren er ikke så tosset. Man får ikke meget ud af at skubbe til stævnen med hånden, men den er relativt nem at styre, hvis man får fat i roret. Dér skal man først have skubbet kaptajnen til side, og det er svært, hvis alle andre på broen er enige i hans kurs.

Randi Christiansen

Alt er forbundet og interagerer, og således foregår det også i den kollektive bevidsthed, hvori tanker, følelser og al kommunikation bevæger sig. Derfor er der håb for os, og i f.eks. jørgen steen nielsens seneste artikel 'En bevægelse uden navn vil forandre verden' kan vi informere os om, at stadig flere ønsker miljø-og socioøkonomisk permakulurel bæredygtig omstilling. Hvorfor? Fordi alt andet er det glade vanvid og rene selvmord, og tiøren falder ifølge inertiens lov med selvforstærkende kraft.

Men bagtroppen, som er magten, er tungt opfattende. Meget tungt. Uhyggelig tungt. Nærmest retarderede. Mærkeligt.

Ivan Breinholt Leth

Morten Balling
Det særlige ved lille Kristian er, at han har magt, og det mest forargelige er, at der findes så mange mennesker, som er parat til at give ham denne magt. Hvis jeg havde lagt navn til lille Kristians kronikker, ville Informations kronikredaktion have sendt mig standardafslaget efter at, de havde læst de første tre linier.

@Ivan Breinholt Leth

Så må du jo prøve at skubbe "lille Kristian" fra roret, så du selv kan få lov til at styre. Hvis ikke Informeren vil trykke dine kronikker så prøv et andet medie, f.eks. Politiken. Den eneste gang jeg har skrevet en kronik sendte jeg den til dem, og til min store overraskelse trykte de den, selvom de senere på deres hjemmeside har degraderet den til et "debatindlæg", samtidig med at de slettede alle kommentarerne :)

Philip B. Johnsen

Det er skræmmende læsning i denne kommentar tråd.

Kristian Jensen er naturligvis ikke uvidende på området, at det antages viser kommentatorer ikke ved, hvad kommentatorerne skriver om, eller selv har et ideologisk radikaliseret motiv for denne misinformation.

Kristian Jensen er radikaliseret ideologisk liberal og er præcis som ideologiske fanatikere er flest, politik er ikke bygget på fakta, den er naturligvis bygget på et fundament af den stærkes ret, hvor den stærke part i et forhold bestemmer, ene og alene i kraft af sin overlegne styrke og uanset om vedkommende har ret eller ej.