Klumme

Hvor mange kvinder skal der til for at få en Nobelpris?

Jeg vinder 100 procent sikkert aldrig en Nobelpris i økonomi, fysik eller kemi. Men det ville kun være marginalt mere sandsynligt, hvis jeg var kvindelig topforsker
2. november 2018

Joan Robinson er verdensberømt for aldrig at have fået Nobelprisen i økonomi.

Den britiske økonom — der, by the way, er en af blot to af de i alt 30 økonomer, som vi for tiden portrætterer i serien »Vi tager økonomien tilbage« – befandt sig i Keynes’ inderkreds og var drevet af ønsket om at knække mekanismerne bag den skæve fordeling af værdierne i samfundet. Hun blev banebrydende i sin kritik af ligevægtsmodellerne og er af økonomen Barkley Rosser blevet kaldt »måske den vigtigste kvindelige økonom nogensinde«.

Hun blev derfor i 1970’erne anset for en sikker kandidat til Nobelprisen. Så sikker, at magasinet Business Week allerede havde trykt artiklen om, at hun fik prisen, da det blev kendt, at det blev et nej tak fra dommerkomiteen. Til dato har priskomiteen kun set sig i stand til at uddele én Nobelpris i økonomi til en kvinde, mens 78 mænd har fået den.

For få?

Man kunne have ønsket sig, at Robinson stadig havde levet i dag, for så havde hun fået statistik at trøste sig ved. Forskere på Niels Bohr Institutet i København har nemlig sat sig for at udregne chancerne for, at man som kvindelig topforsker modtager den Nobelpris, man fortjener.

Anledningen er en lille fest. I år har kvinder nemlig modtaget Nobelpriser både i kemi og fysik. Det er kun tredje gang siden 1901, at en kvinde får Nobelprisen i fysik og femte gang i kemi.

Men er det ikke bare, fordi kvinder ikke vælger de fag eller vælger dem, men så får 2,1 barn og en mand og derfor prioriterer hjemmelivet over laboratoriet?

Lille sandsynlighed

Det ville tre af Niels Bohr Institutets fysikere ikke udelukke, men de stoppede heldigvis ikke ved den forklaring.

De gik i gang med at lave en analyse med hjælp fra data om, hvor mange kvinder der har været fastansatte i fysik, kemi, fysiologi og økonomi på de amerikanske universiteter, siden Nobelprisen blev indstiftet i 1901, og med data om, hvor mange kvindelige forskere, der havde modtaget en pris.

Det siger sig selv, at der i Nobelprisens spæde barndom simpelhen ikke var nok kvindelige forskere til at kalde det en uretfærdighed, at de ikke kom i betragtning. Men i løbet af de seneste 50 år er antallet af kvindelige topforskere steget voldsomt, uden at Nobelpriserne er fulgt med, konkluderer forskerholdet.

Der bliver simpelthen ikke uddelt flere Nobelpriser til kvinder, selv om der er flere af dem, som forsker.

»Samlet set er der 96 procents sandsynlighed for, at kvindelige forskere ikke får de Nobelpriser, de burde have fået, hvis man antager, at kvinder bør få det samme antal priser som mænd, når de er nået op på et højt niveau i forskningsverdenen,« siger en af fysikerne, Liselotte Jauffred, til videnskab.dk.

Kønsfaktoren

Den eneste kvinde, der har modtaget Nobelprisen i økonomi, hed Elinor Ostrom. I vores portrætserie citeres hun for at have sagt, at hun blev modarbejdet, da hun som ung pige ville læse økonomi. Hun begyndte heldigvis alligevel, men ifølge tallene betød hendes forskerkarriere altså kun, at hendes chance for at vinde en Nobelpris steg fra nul til fire procent. Flere kvindelige topforskere er altså kun første skridt.

Forskerholdet fra Niels Bohr har ikke svar på, hvorfor tallene er, som de er – det er jo tal, de kan. Men Liselotte Jauffred tror ikke, at Nobelpriskomiteerne bevidst vælger kvinderne fra. »Man må gå ud fra, at der simpelthen er færre kvinder, der opnår de store videnskabelige gennembrud, der skal til for at komme i betragtning,« siger hun.

Selv afviste Joan Robinson hele livet, at kønsfaktoren skulle være afgørende for, at hun ikke fik prisen. I et interview i 1976 sagde hun: »Jeg har lidt på grund af mine holdninger, ikke mit køn«.

Så lad os da lige slutte af med et lille citat af kvinden, der skulle have haft en Nobelpris: »Se bare på USA. Det er kapitalismens største succeshistorie, og alligevel er der så megen elendighed der. Det er et meget brutalt system. Amerikanske økonomer, der synger hymner til systemet, gør ikke deres arbejde.«

Det skulle du aldrig have sagt, Joan. Bum. Med de linjer faldt chancen nok fra fire til to procent.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Runa Lystlund
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Runa Lystlund, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er flere eksempler på både kvinder og mænd, der i lige så høj grad som aktuelle Nobelprisvindere havde gjort sig fortjent til prisen, men som aldrig fik den.
Holder jeg mig til kvinderne inden for et fag, som jeg ved noget om, kan jeg nævne Rosalin Franklin. Hun var godt nok død, da Nobelprisen for hendes forskningsområde blev uddelt, men de to modtagere nævnte hende ikke med et ord i deres Nobelforedrag. Disse to har fået æren for at have opdaget DNA's struktur, men de havde måske aldrig gjort det, hvis de ikke var brudt ind på hendes kontor og havde tilegnet sig hendes røntgenbilleder.
En anden kvinde, Erika Cremer, levede længe nok til at kunne have fået hele to Nobelpriser i kemi for ting, som hun fandt år før dem, der endte med at få prisen.
Fik hun ikke prisen, fordi hun var en kvinde? Hvis man sætter sig ind i, hvad der ligger bag prisuddelingen - mulige modtagere skal først nomineres - vil man i hvert fald finde ud af, at begreber som "politik", "vennetjenester", "kende de rigtige personer" og lignende har haft stor indflydelse på nomineringerne. Og det gælder, uanset om prisen gik til en kvinde eller en mand.

Er der noget bevisfor at køn står i vejen for at modtage priser? Hvorfor er køn overhovedet relevant? Burde det ikke være indhold der ligger til grund for priser? Eller skal vi have kønskvoter her også?

Søren Kristensen

Blandt 874 prismodtagere har 49 været kvinder, altså har der 49 gange kun skullet én kvinde til og da prisen, med få undtagelser, kun uddeles til én person pr. fag pr. gang, skal der fortsat kun én overordentlig dygtig kvinde - eller mand - til.
Om der fortsat vil være flere overordentligt dygtige mænd end kvinder i priskomiteens søgelys, vil fremtiden vise. Tendensen lige nu er at flere kvinder end tidligere bliver modtagere af prisen, hvilket ikke nødvendigvis skyldes at forskningen forskyder sig i retning af mere kvindelige interessefelter, men snarere at kvinder i stigende grad mestrer hvad der tidligere blev betragtet som udpræget mandsdominerede felter, som fx matematik, fysik og økonomi.

Men hvordan ser fremtiden ud for Nobelprisen? Hvis vi fx ser på hvordan gymnasieuddannelsen i nogen grad er devalueret i takt med at flere og flere (lige nu halvdelen af en årgang) bliver studenter, må det omvendt forventes at Nobelprisen alene pga. antallet af fremtidige kandidater, vil blive endnu mere prestigefyldt. Der vil jo til stadighed kun være én dygtig forsker (team eller organisation) der napper prisen, mens rekrutteringsgrundlaget synes at vokse i det uendelige.

Man bør dog også se på det voksende rekrutteringsgrundlag med kritiske øjne, da mange af nutidens studenter, især drengene, i virkeligheden slet ikke egner sig til bogens arbejde, men burde have haft en faglig uddannelse. Alt for mange af dem går i virkeligheden mere op i at drikke bajere og holde fester. Til gengæld er pigerne mere flittige og ambitiøse og det peger, alt andet lige, på at vi i fremtiden vil se flere, men næppe en overvægt af, kvindelige Nobelpristagere.

"Er der noget bevisfor at køn står i vejen for at modtage priser?"

Bassim,
det tror jeg, at det i hvert fald har været engang. I hvert fald når man læser de udtalelser, som nogle af de folk, der nominerer kandidater er kommet med.

Bassim Walid.
Misos betyder had på græsk. Misogyny betyder kvindehad. Slå op sætningen "12 tegn på, at du er kvindehader", oplægget findes på Internettet. Du har tidligere nævnt, at du mener at kvindeforskning ikke er "reel forskning", men slå det alligevel op. Jeg fandt de 12 spørgsmål tilfældigt. Tobias Petersen har udformet spørgsmålene. Grundlaget for udformningen af de tolv tegn er at finde i en kvindelig akademikers forskning. Hun er uddannet fra Københavns Universitet, men arbejder i USA, nærmere på et universitet i Miami.

Er du af den opfattelse, at kvinder heller burde stå hjemme med børnene og lave falafel end beskæftige sig med tunge naturfaglige emner? Eller har jeg fuldstændig misforstået dig? Vi har tidligere diskuteret din mening om, at kvindeforskning/kønsforskning ikke er "reel forskning" og spild af penge. Jeg spurgte dig hvad du så mente var "reel forskning". Det blev du noget fornærmet over og jeg fik aldrig svar på, hvad du mente "reel forskning var".
Denne kvindelige forsker, som nok er psykolog mener, at det er sjældent, at mænd besidder alle 12 negative forhold til kvinder. Navnligt er spørgsmål nr. 6 interessant. Denne forsker mener, at enkelte mænd, der er misogyne udløser dopamin i hjernen, ved at tale grimt om kvinder, eller behandle dem som inferiøre personer.

Jeg har arbejdet sammen med mænd i mange år og ad åre har jeg lært, at tilgive dem, for ikke at kunne forestille sig, at kvinder kan være lige så kloge som de selv er. De har ikke været mange, men enkelte.

Der er ligestilling for loven i den vestlige verden. Jeg har overordenligt svært ved at forestille mig en Nobel-komite sidde og vurderer hvem der har bidraget med gennembrud i deres fag og så at nogen pludselig udbryder "Uha en kvinde. Nej det går slet ikke." Overordenligt svært.

Søren Lystlund/Runa hvem end det er. Hold Jer venligst til emnet. Hvad jeg tror I/du referer til er artiklen omhandlende afsløring af bias i kønsforskning. Jeg antager at du/I stadig er forargede over at jeg ikke er overrasket over at det forekommer og derfor lige har udset jer mulighed for at stille de samme spørgsmål igen i denne tråd. However jeg gider ikke svare på jeres spørgsmål. Gå tilbage og læs hvad jeg skrev der hvis min holdning interesserer jer så meget. I øvrigt burde i ikke på den måde omskrive hvad folk siger og så lige også smide en masse motiver oveni. Det har i slet ingen belæg for. Som sagt tidligere. Lær at forstå demokratiet. Folk har ingen pligt til at dele jeres holdninger lige meget hvor brændende i ønsker at i kunne påtvinge dem det.

Runa ♥ Din opponent har ikke adgang til artiklerne bag paywall, hvorfor han/hun tvinges til at gætte sig til artiklernes indhold ud fra andre læseres kommentarer. Resultatet bliver ofte, spolerede og inkonsistente kommentarspor, men det er debatværtens opgave at vurdere og fikse. Lige som det også er debatværtens opgave at deale med de hyppige, kvindekritiske one-, two- or three-liners, opponenten ofte placerer i kommentarspor til de fleste artikler med ord som 'kvinder', 'feminisme' eller '#MeToo' i overskrifterne.

Lad debatværten om det, Runa, og godnat til dig. ♥

Runa skriver.
Jeg har personligt mødt og stiftet bekendtskab med en person fra Nobelpriskomittien i litteratur til et længere middagsselskab, efter tildelingen af en stor nordisk pris. Personen står fuldstændig udenfor den personskandalen, der har været i kommiteen. Vedkommende fortalte om sit arbejde i kommiteen. Det var ganske spændende at høre om deres udvælgelse. Der er forholdsvis flere kvinder, der har fået prisen i litteratur end i økonomi og videnskabelige fag. Men også her findes de små og subtile forskelle i vurderingen af mænd og kvinder. Nu har vi fornyligt været vidne til en kamp og skandaler i litteraturkommiteen, den kamp viser med al tydelighed, at der foregår diskussioner imellem kønnene.

Nobelpriskomitterne har i lang tid bestået af for størstedelen, af mænd. Det har ændret sig de sidste flere år.

Nobelprisen i økonomi f.eks. blive uddelt af den Svenske Rigsbank til ære for Alfred Nobel. Denne pris blev førrst uddelt i 1968. Kun én kvinde har modtaget prisen.

Hvorfor har flere kvinder ikke har modtaget Nobelprisen?
Lad os starte med, at kvinder fik stemmeret i 1915. Meget få kvinder fik en lang videregående uddannelse før end i 60/70erne. Derfor var Marie Curie, som var født i Polen, men virkede i Frankrig, en helt særlig videnskabsmand i en verden af mænd.

Forskellen på de fag mænd og kvinder vælger på de lange videregående uddannelse, er fordelt således, at flere mænd vælger økonomi og naturvidenskabelige studier, endnu. Rent statistisk er det derfor ikke mærkeligt, at mænd får tildelt disse priser. Dette vil muligvis ændre sig, men alle kvinder, der har bevæget sig i konkurrenceprægede fag kender til tydelig forskelsbehandling. Jeg har selv tegnet huse, som er blevet præmierede, æren tilfaldt mænd. Men som jeg siger, det betyder ikke noget. Vi skal alle dø og vi bliver alle glemt på et tidspunkt. Ganske få bliver ved med at stikke op over mængden, så som Marie Curie, måske netop fordi hun fik prisen på trods dit køn.

PS. Anina Weber jeg sætter stor pris på, at du beskytter Bassim Walid, det er al ære værd. Sikke sent du var oppe. Må du få en god dag.

Der er vidst en del der ikke har adgang til alle artikler herpå. Det gør vel ikke en mening om et emne mindre valid? Jeg stiller i øvrigt spørgsmål til emnet generelt og refererer heller ikke fra artiklen.

Det er præmis for demokrati at kunne tolerere andres holdninger. Her bevæger Søren og/eller Runa sig ud i simple beskyldninger de ikke har belæg for.

Jeg mener ikke at køn burde stå i vejen for noget som helst og savner ofte bevis når folk antager at det forholder sig sådan. Ofte bliver selve mandens tilstedeværelse brugt usagligt som bevis for at kvinder bliver fravalgt pga. deres køn. Hvis man vover at stille spørgsmål dertil bliver man hurtigt tillagt en masse motiver og holdninger som der ikke er belæg for.

Jeg har før bekendt mig til den intersektionelle feminisme og før påpeget at det tilsyneladende er ildeset blandt vestlige feminister. Måske det er grunden til at Runa/Søren tidligere har beskyldt mig for at spille racekortet.. uden at jeg overhovedet havde nævnt race eller min baggrund vel at mærke.

Jeg kan forstå at omfavnende intersektionel feminisme (som reelt er humanisme) provokere i vesten hvor den mere herskende feminisme her et forklaringsproblem overfor den manglende inkludering af både etniske og kønsdefinerede minoriteter. Måske fordi den anfægter den hvide vestlige kvindes offerrolle men sidestiller hende med den hvide vestlige mand som værende ufatteligt priviligeret. Det gør tilsyneladende ufatteligt ondt at skulle se indad og prøve at forstå at der er andre der har langt færre privilegier og langt mere at kæmpe med end en selv. Det til trods ligger den hvide kvinde stadig i toppen af hierakiet sammen med hendes hvide mand uanset at hun sidder i dyb fornægtelse herom.

Runa skriver, ikke Søren.
Hr. Bassim Walid. Jeg gentager tidligere udsagn.
Selvfølgelig kan de mene hvad de vil. Vi lever i et demokratisk samfund, som de selv siger. I et demokrati har man lov til at være uenig og derfor tillader jeg mig at være uenig med dem, hvis det er i orden med dem? Eller mener de, at demokratiet kun er forbeholdt helt bestemte mennesker og, at hvide priviligerede kvinder ikke inkluderet? Findes der et særligt demokrati for os indvandrere, hvor vi har særlige privilegier til at udskamme veluddannede hvide kvinder? Mange af disse hvide kvinder er yderst demokratiske og rettænkende

Jeg er ikke en priviligeret hvid kvinde, som de ser ud til, ikke at kunne tolerere. Er de ikke lidt fordomsfuld og evt. en lille smule racistisk, hvad disse kvinder angår. Jeg er til gengæld en veluddannet mørkhåret indvandrer, første student i familien og blev kaldt indianerpigen da jeg var barn.

Jeg tillader mig blot at være uenig med dem, hvilket de ser ud til at have svært ved. Jeg har for travlt til videre diskussion. Jeg tror ikke, at en fortsat diskussion bringer nogen af os videre. Jeg tror de er en lille bitte trolledreng. Må de få en velsignet dag.

Jeg kan sagtens tolererer hvide, priviligerede kvinder. Dem er der masser af i min familie. Jeg anfægter deres offerrolle som totalt påtaget og som værende misbrugt til at få fordele over andre, bl.a. fattige upriviligerede mænd, minoriteter og også som en måde at stjæle fokus fra det jeg mener er langt mere relevant, menneskerettigheder i den trejde verden.

Du kan være lige så uenig med mig som du har lyst til. Dog bryder jeg mig ikke om når du tillægger mig holdninger som du frit digter.

Inden du beskylder mig for at være en trold burde du lige indse at det er dig/jer der har bragt en diskussion fra en anden artikel ind i denne her debattråd hvorfor det forekommer mig overordenligt mere sandsynligt at det er de anden vej rundt. Men sådan er det jo når folk misforstår termer og frit kaster sig om med uden at vide andet end at: "det er noget grimt at sige til nogen der vover at være uenig med mig i et forsøg på at diskreditere deres holdninger".

At jeg skulle være racistisk er direkte latterlige spekulationer. Min mor er en dansk. Med masser af privilegier i løbet af hendes liv og jo hun er bekendt med hendes privilegier ligesom jeg er bekendt med mine. Er du bekendt med dine?

Når du siger "os indvandrerer" mener du/I vel ikke mig? Jeg er født og opvokset i Danmark.

Runa skriver.
Tror de ikke hr. Walid, at vi er færdige med at diskutere? Siden deres mor er en priviligeret hvid kvinde, burde de ikke snarere tage en grundig diskussion med hende om deres svære tanker, fremfor en indvandrer som mig. Tanker om den priviligerede hvide kvinde ser ud til at gå dem på. Må de få en god nat.

Det er jo ikke alle priviligerede mennesker som er i fornægtelse om deres privilegier. Der er altid én eller anden der er mere priviligeret end dig/mig og så er der horder af dem der er mindre priviligerede. Ikke lige uden for din dør, men i Afrika, Asien, Sydamerika, Østeuropa osv.

Det kræver meget empati at indse at man selv sidder i toppen af privilegie-pyramiden og der er mange mennesker i Vesten (blandt andre nogle feminister og efter min mening langt de fleste på den politiske højrefløj) der ikke er nået til den konklusion endnu.

Der er mange måder at definerer grupper på. Du kalder dig selv indvandrer men kan du ikke også blive set som priviligeret udvandrer (fra dit tidligere hjemland)? I Danmark har vi det trods alt bedre end i de fleste andre lande.

Tak for din opfordring men min mor og jeg er på samme side af denne diskussion hvorfor en meningsudveksling om lige netop dette emne ikke giver meget nyt under solen.