Må man være lesbisk i år 2018? Ja, i hvert fald her i Danmark skulle man jo mene, at det må man så afgjort.
Accept af homoseksuelle bliver fremstillet som en dansk værdi af de fleste politikere – inklusive dem, der repræsenterer partier, som indtil for få år siden kæmpede med næb og klør mod, at lesbiske skulle have adgang til kunstig befrugtning i det offentlige sundhedssystem.
Men hvis man spørger LGBT-miljøet, så er svaret knapt så entydigt. Her synes svaret nemlig efterhånden at være det, at selvfølgelig må man godt være lesbisk, men man er transfobisk, det vil sige et ondt og fordomsfuldt menneske, hvis man betegner sig selv som en biologisk kvinde, der er seksuelt tiltrukket af andre biologiske kvinder, og man derfor ikke vil date personer født med en penis, også når disse ser sig selv som lesbiske.
For eksempel blev jeg i en facebooktråd om emnet mødt med kommentaren:
»Lesbiske må gerne sige, at de ikke vil have sex med kvinder, der har pik, der er ingen, der smider dem i fængsel eller tvinger dem. Det er bare en super led og transfobisk udtalelse.«
Andre gange formuleres det mere ’venligt’. Her får man at vide, at ens manglende seksuelle interesse for transkvinder skyldes transfobi, men at man jo kritisk kan evaluere sit manglende seksuelle begær og forstå, at det afspejler samfundets normer. Hvis man arbejder nok med sig selv, kan det ske, at man kan ændre sit begær, så det inkluderer alle kvinder, også dem, der er født med en penis.
Moralske anklager
Grundlæggende set er det her et spørgsmål om, hvordan man forstår køn. Hvad vil det for eksempel sige at være en kvinde? Transkønnede har selvsagt lov til at definere deres køn og seksuelle orientering, som de vil. Og de har i allerhøjeste grad ret til at leve uden at blive diskrimineret på arbejdsmarkedet eller overfaldet, når de går på gaden.
Men har transkønnede krav på, at andre skal ændre deres dybtfølte oplevelse af deres eget køn – og dermed også af, hvilket køn de føler sig seksuelt tiltrukket af? Transkvinder har lov at mene, at deres penis er et kvindeligt kønsorgan, men er vi andre forpligtet til at mene det samme?
Den radikale transaktivisme hævder, at biologiske køn er en social konstruktion, og at køn i stedet handler om, hvem man identificerer sig som. Men hvis homoseksualitet (og heteroseksualitet) skal give nogen mening, skal man kunne definere, hvad det for eksempel er, man kan lide ved kvinder, som mænd ikke har, og hvad man begærer ved mænd, som kvinder ikke har.
Det er nemt nok, når vi taler om kroppe og kønsorganer. Men det giver ikke rigtig nogen mening, hvis køn basalt set blot handler om, hvilket mærkat man hæfter på sig selv.
Når vi lesbiske siger fra over for denne tænkning, får vi at vide, at vi bare opdigter det hele. Det hævdes, at der da ikke er nogen, der tvinger lesbiske til sex med transkvinder – seksuel tvang er jo som bekendt ulovligt, og sex uden samtykke er helt uacceptabelt.
Ud fra den logik kunne man imidlertid også sige, at der ikke findes det fænomen, der kaldes for ’tvangsheteroseksualitet’, da det jo også er forbudt at tvinge et menneske til et heteroseksuelt samleje. Der er forskel på den kriminelle tvang og så det ikkekriminelle, men dybt problematiske, forsøg på at få lesbiske til at ændre deres seksuelle orientering.
Og samtykke giver i øvrigt kun mening, hvis man har lov til 100 procent at lade sig styre af sine mavefornemmelser. Har jeg lyst til det her, eller har jeg ikke?
Hvis man skal overveje, om ens mangel på begær eller ligefrem ubehag ved tanken om den seksuelle handling er et udslag af samfundets normer, så er det jo udtryk for en forestilling om, at det er et problem, at man lader sig styre af sine mavefornemmelser.
Påstanden om at lesbiske, der ikke vil have sex med personer, der har en penis (eller har fået deres penis omopereret til en ’neovagina’), er transfobiske, er basalt set et moralsk udsagn. Der er ikke grundlæggende set nogen forskel på de præster og imamer, som beder lesbiske om at forstå, at deres seksualitet er syndig, og så de intersektionelle feminister og radikale transaktivister, der siger til lesbiske, at de skal overveje, om ikke deres manglende lyst til sex med transkvinder afspejler samfundets transfobiske normer.
I begge tilfælde er der tale om moralske forestillinger, der medfører en mangel på accept af lesbiskes seksualitet.
Kroppen er ikke problemet
Mange lesbiske har i øvrigt kæmpet længe med deres seksualitet og været fortvivlede over, at den var forkert i forhold til samfundets normer. Nogle af os har tvunget os selv til at indgå i heteroseksuelle relationer i forsøg på at slippe for det stigma, der er knyttet til at være lesbisk. Alle lesbiske kender til den følelse af skam, der er forbundet med at være anderledes.
At vi nu igen skal skamme os over vores seksualitet – og enten ændre den eller i det mindste holde det hemmeligt, at vi er, som vi er, så vi ikke støder andre (her transkvinder), virker derfor særligt urimeligt.
Et andet fænomen, som bekymrer mange lesbiske, er, at en del unge kvinder først springer ud som lesbiske for så senere at redefinere sig selv som transmænd eller nonbinære. En del lesbiske oplever at være ’kønsrolleafvigere’ som børn, unge og voksne. Det kan være svært at være en ung kvinde, der er ’maskulin’ snarere end ’feminin’, og som er til kvinder.
’Kønsrolleafvigende’ lesbiske teenagere, der desværre ofte bliver mobbet på grund af deres seksualitet og kønsudtryk, bliver af transaktivister og intersektionelle feminister guidet over i en transidentitet, der ofte er forbundet med livslang, potentielt sundhedsskadelig hormonbehandling og operativ fjernelse af sunde organer. Antallet af unge kvinder, der søger om en sådan behandling, er eksploderet i de senere år, ifølge britiske tal.
Samtidig dropper en del efter nogle år identiteten som transkønnet – desværre står de i nogle tilfælde tilbage med kroppe, som permanent er blevet forandret for at få dem til at passe til en kønsidentitet, de nu ikke længere har.
Der er brug for, at unge lesbiske får at vide, at det, at man som lesbisk ikke føler sig tilpas i samfundets kønsrolleforventninger til kvinder, er ganske oplagt, da disse kønsrolleforventninger er kvindeundertrykkende og ikke designet til at rumme stærke, ’kønsrolleafvigende’ lesbiske som os.
Problemet er ikke vores kroppe, problemet er, at vi undertrykkes på grund af vores kroppe. Løsningen er derfor ikke at ændre på kroppen, men i stedet at ændre det samfund, som fortsat har så svært ved at rumme os.
Et alternativ til LGBT
Lesbiske i hele den vestlige verden er derfor begyndt at sige fra.
Mest opmærksomhed skabte det, da en gruppe lesbiske her i sommer kortvarigt blokerede for optoget under London Pride. Formålet med aktionen var at gøre opmærksom på, at en del lesbiske oplever, at vi ikke længere er velkomne i det LGBT-fællesskab, som har sat vores bogstav først, men som sætter vores identitet som lesbiske kvinder på spil for at servicere de mest ekstremistiske forkæmpere for T’et.
Vi er derfor en gruppe lesbiske, der har besluttet at skabe et klart alternativ til LGBT-bevægelsen og -miljøet. Vi har dannet vores eget netværk, Ny Lesbisk Bevægelse Danmark, hvor vi kan være lesbiske uden at blive belært om, hvordan vi skal forstå vores køn og seksualitet.
Vi vil være en alternativ stemme i debatten, der sikrer, at lesbiske bliver hørt om alt, der er relevant for lesbiskes kvinders liv og kamp.
Karen M. Larsen, lektor i historie og religion
"At vi nu igen skal skamme os over vores seksualitet – og enten ændre den eller i det mindste holde det hemmeligt, at vi er, som vi er, så vi ikke støder andre (her transkvinder), virker derfor særligt urimeligt."
AMEN!
Sagde han, som mand..
Nåh nej, som heteroseksuel mand..
Nåh nej, som Hvid, heteroseksuel mand.
Nåh nej, som Cis-normativ, hvid, heteroseksuel mand.
Nåh nej, som....
The outcast...
Jeg tænder rimeligt hårdt på kvinder. Der er et eller andet ved den kvindelige krop, som jeg aldrig helt får nok af. Især da jeg var yngre, men tildels også nu, var/er jeg tiltrukket af afrikansk udseende kvinder. Der er et eller andet ved de mørke øjne, det sorte hår. den mørke hud, og de fyldige læber, som jeg finder svært tiltrækkende. Det er utvivlsomt et ubevidst - altid ubevidst - kolonialistisk magtbegær, som jeg der udlever - but so be it.. ;)
Jeg har aldrig været sammen med en afrikansk udseende kvinde. Gudsketakoglov, min ubevidste koloniale magtfantasi taget i betragtning. Jeg har dog været sammen med kvinder af andre støbninger, og selv om hver eneste seksuelle sammensmeltning ikke er resulteret i ren ekstase, så har det dog hver gang været i fælles forståelse og med udgangspunkt i gensidig attrå.
Liderlighed er en helvedes ice breaker..
Den følsomme læser vil selvfølgelig allerede være stået af: "Al denne objektificering, Uf!"..
En kvinde er jo ikke blot sit 'afrikanske udseende', ej heller blot andre kropslige udtryk af en kvindelig form. En kvinde er en kvinde, goddammit, et menneske skabt af følelser, kød og blod. Tanker, drømme, følelser, fornemmelser, det hele..
Så sandt.
Og en mand er ikke blot en mand. Ikke blot en heteroseksuel mand. ikke blot en hvid mand. Ikke blot en Cis-normativ mand, ikke blot en heteroseksuel, hvid, cis-normativ mand.
Måske er vi alle blot mennesker? Mennesker, der tænder på lidt af hvert?
Hvad de Trans(cenderende) typer angår, så skylder vi dem vel lidt plads? Det kan ikke være nemt at finde plads i så ladet et felt?.. Og kæfter de mest ekstreme af dem så alt for højt op, så kæfter vi da bare lige i hovedet tilbage..Vi skal kunne være her alle sammen...
Det er vist det mindste, vi kan forlange?
Godt skriv, Torsten, jeg er helt enig. Vi skal kunne være her alle sammen!!!
Nogen gange, når folk opfører sig komplet urimeligt, så har man lov til at møde dem med et "du er langt ude, rend og hop". Uanset hvor lille og eksklusiv og i et historisk perspektiv forfulgt en minoritet de tilhører. I er hermed givet tilladelse.
Vi mennesker er underlagt nogle fysiske realiteter, og de går ikke væk af at man udskammer andre eller endda har held til at tyrannisere omverdenen til at tabuisere disse.
Der er stor forskel på
- At have en fobi
- At have en præference
- At være "et ondt og fordomsfuldt menneske"
At have præferencer, seksueller eller andre, er ethvert menneskes ret. Man har ikke en moralsk forpligtelse til at tænde på noget bestemt eller en bestemt gruppe mennesker. At kræve at andre skal føle noget bestemt er urimeligt. At bruge sit selvoplevede tilhørsforhold til en minoritet som argument for at man har ret til at diktere andre menneskers præferencer er undertrykkelse.
En fobi er en psykisk sygdom, der kan være invaliderende. At associere denne lidelse med at være "et ondt og fordomsfuldt menneske", og derefter kaste diagnosen i hovedet på andre for at lukke munden på dem i en politisk debat, er et underlødigt retorisk trick, og desuden en fuldstændig urimelig stigmatisering af de reelle fobikere.
Identitetspolitik når den udfolder sig allermest absurd....
Ja, Torsten! Bare sig det igen;)
Henrik Ljungberg
Som hetero- homo- trans- eller whatever-seksuel og uanset køn (med eller uden cis foran), er vi alle i vores gode ret til at tænde på præcis de personer vi tænder på - og ikke tænde på dem vi ikke tænder på, uden at sidstnævnte pr. definition dømmer os som "dårlige mennesker".
Jeg gætter på at transseksuelle heller ikke tænder på hvem som helst. At udseende og mange andre parametre spiller lige så meget ind, som hos alle andre. Og jeg gætter også på, at bare fordi man tilfældigvis er lesbisk, så tænder man ikke pr. automatik på alle andre der tilfældigvis er lesbiske.
Jeg kan huske fra min ungdom, at der var drenge som syntes, jeg og andre piger burde tænde på dem. Der har sikkert også været drenge, som jeg syntes burde tænde på mig, uden at det dog havde den store effekt på deres tænding.
Foreningsengagement kan også være svært frustrerende. Der er altid mogle spader, som ødelægger det hele. Hvis man lader dem.
Nu sidder jeg her igen på månen og dingler med benen, og først må jeg lade min venstrefod sparke lidt til Herr Torstens Jacobsens gamle møl angribne bemærkning om at vi alle mennesker blot er mennesker, nej ikke tale om det findes klasseforskelle af mega format, basta.
Og før nu at sparke med den højre fod så har LGBTAI+ segmentet ', faldet ned i den intersektionelle feminismens dybe afgrund med sin censur som f.eks. MIX LGBT+ filmfestival som bandlyser film der heteroseksuelle skuespillere spiller transroller osv. Nu senest har PRIDE festivalens bestyrelsen fået et medlem/kvinde, som ikke ser med blide øjne på at lesbiske og hetero kvinder benævner sin vagina/kusse i digt og sang. Og Gud nåde de kvinder og lesbiske som kommer med et kusseplakat til PRIDEN 2019. Og denne censurbølge fra LGBTAI+ i værste McCarty stil er nu her i Danmark, er etableret i Vest, USA, Canada, Uk, Australien, you name it. Højrebølgen eller ej. Vi Lesbiske er her for at blive,...basta!
Der er forskel på ikke at ville i kanen med én eller anden transkønnet og så at udtale at alle, der hopper i kanen med transkønnede pr. definition er en dårlig lesbisk (eller whatever). Det første er åbenlyst helt OK, det andet er ikke helt så åbenlyst OK.
Jeg synes til gengæld det ligner en stråmand. Jeg kender i hvert fald ikke til almindelige transaktivister, som kræver, at lesbiske skal have sex med hverken opererede eller ikke opererede transkvinder.
Jeg synes det virker unødigt dramatisk at ville lave en ny organisation. Jeg er helt med på at mange lebber har haft det svært og har det svært, men jeg synes det er lavt at tørre sin vrede af på en minoritet som er endnu mere sårbar.
Det sagt så er vi mange som er frustrerede over de meget radikale kønsaktivister som konstant er på krigsstien.
Selvfølgelig er man ikke transfob hvis man ikke tænder på en transseksuel. En heteroseksuel mand er jo heller ikke homofob hvis han ikke tænder på sin ven, der er til mænd. Selvfølgelig skal man heller ikke presses til en kønsskifteoperation. Det er jo en meget gennemgribende og irreversibel procedure som kun skal gøres efter grundige overvejelser, og hvis det virkelig føles rigtigt i den enkelte (Og det gør det helt sikkert for nogen som selvfølgelig skal have lov til det). Der skal være plads til at være mere maskulin eller feminin end normerne foreskriver for begge køn.
Men altså, det giver heller ikke mening at alle skal lave deres egne organisationer. Skal bøsser så også lave deres egen organisation for at undgå at blive anklaget for transfobi over for transmænd?
Jeg tror virkelig ikke de fleste transseksuelle har samme holdning som nævnt i artiklen, jeg tror det er fåtal (og ikke nødvendigvis transseksuelle) som er gode til at blive hørt. Vi skal ikke lade os styre af disse, men sørge for at kunne samarbejde for at alle kan få lov til at trives med deres seksualitet og køn - så længe de ikke skader andre. Der er større styrke i at stå sammen.
Og desuden er der altså også vigtigere emner i mine øjne. Klimaforandringer skal løses på få år og utallige kvinder (og mænd) lever kummerlige vilkår. Vi må vælge vores konflikter med omhu. Folk skriver forresten ofte meget vildt på sociale medier, og jeg tror vi alle skal lære ikke at tage det for nært og blive trigged.
Nogle læser som fanden læser biblen. Som jeg læser Karens kronik taler hun om radikale transaktivister, og hun har ganske ret i sine vurderinger af dem. De ønsker lesbiske skal udvide deres horisont og inkludere dem som vores potentielle partnere. Men tændte jeg på mænd og deres kønsorgan, var jeg nok ikke lesbisk. Godt brølt, Karen
Det er sandt at sige 'langt ude' at en minoritet i minoriteten skal bestemme hvem vi andre skal gå i seng med.
Transkvinde og speedsnakker Riley J. Dennis vil gerne belære os om, hvad vi bør føle over for transpersoner:
https://www.youtube.com/watch?v=k5GYlZKfBmI
Mon ikke problemet kunne udspringe fra, at op til 75% male-to-female transseksuelle kvinder må døje med mere rest-testosteron end normalt for kvinder, hvilket kunne tænkes, manifesterer sig i relativt u-kvindelige, frembrusende, rethaveriske adfærdsmønstre overfor omgivelserne?
Selv hos flere af de opererede male-to-female transseksuelle, efter at deres testikler bliver fjernet, udsondringen af testosteron 'overtages' af binyrerne, og selv om binyrerne ikke kan levere testosteron nok til mandlige niveauer, er det alligevel noget mere testosteron i forhold til biologisk-kvindelige niveauer af samme. Binyrerne er jo den sekundære, testosteronproducerende hormonkirtel, man ikke bare kan fjerne, uden at tilværelsen bliver til et livslangt, bundløst helvede på jorden.
"Medicine Alone Does Not Completely Suppress Testosterone Levels Among Transgender Women" (Boston University School of Medicine)
"75% of Transgender Women Fail to Suppress Testosterone" (Medscape)
"Testosterone disrupts human collaboration by increasing egocentric choices" (The Royal Society Publishing - Biological Sciences)
Det bedste for alle parter ville være, hvis 'Foreningen for Bøsser og Lesbiske' blev genetableret som den var før 2009.
De transkønnede burde i stedet stifte deres helt egen forening, ikke mindst fordi de transkønnedes problemer og behov forbliver omfattende, vekslende på livstid (effekten af hormonbehandling varierer i forskellige aldre, hvorfor såvel adfærdsmønstre som psyke vil svinge med). Skandinaviske endokrinologer er på ingen måde verdensmestre i multihormonale behandlinger.
Egentlig burde jeg jo udtrykke min sympati for Karen M. Larsen og andre lesbiskes situation. Det er aldrig rart at blive fremstillet som en fascistisk undertrykker bare fordi man ikke tænder på, og derfor er lidt ligeglad med, en obskur seksuel minoritet.
Men det er jo sådan Karen M. Larsen & Co. ser på mig. De synes at det var helt i orden at kalde os heteroseksuelle alt mulig fordi vi ikke gjorde det til vores top prioritet at gøre alt muligt for dem. Og nu er der så kommet en ny gruppe til venstre for de lesbiske, og som tingene foregår derude, så mener de nye heller ikke at de behøver at gøre andet end at kalde alle til højre for sig for forstokkede undertrykkere med gustne motiver.
Så jeg synes at de lesbiske skal nyde den patroniserende følelsesmæssige afpresning i fulde drag. Velbekomme.
@ Mads Jakobsen . Sympati er ikke noget man 'bør' eller 'skal'. Sympati er en følelse, man enten har, eller ikke har. At du ikke kan døje de lesbiske, er din egen sag, men kald nu hellere en spade for en spade, frem for retfærdiggørelse af din hævngerrighed.
Der er intet 'venstreorienteret' i de male-to-female transseksuelle kvinders fremfærd. Tværtimod, minder den temmelig meget om ekstremt højreorienteret adfærd, som under alle omstændigheder ligner til forveksling f.eks. Foreningen Far's aktivist-stil. Men ellers tak for at have yderligere bekræftet Karen M. Larsens berettigede pointer. I modsætning til dig, opfatter de fleste ikke de lesbiskes ulyst til samlejer med heteroseksuelle mænd som et fravalg, de lesbiske træffer. De har ikke noget valg. De er bare ikke 'til mænd', lige som du heller ikke er det, eller hva'?
"At du ikke kan døje de lesbiske, er din egen sag, men kald nu hellere en spade for en spade, frem for retfærdiggørelse af din hævngerrighed."
Og der har vi den så. Hvis man ikke snakker jer efter munden er man følelsesmæssig forkvaklet. Fuldstædig som transaktivisterne behandler jer. Men greb I denne chance for læring? Selvfølgelig ikke. Det eneste I kan finde på at gøre er at påstå at det skam er jer der er længst til venstre & dermed har selvretfærdigheden på jeres side.
Held og lykke med det.
@ Madsie Jakobsen
Hvad mener du med "jer" ?
"Jer" som I pro-terf, pro-lesbiske, anti-trans.
Fuck terfs og fuck sextvang med kønsorganer man ikke tænder på. Transkvinder er kvinder. Der er i øvrigt ikke noget, der hedder biologiske kvinder. Det hedder ciskvinder.
@ Madsie Jakobsen
Hvad betyder "pro-terf" ?
En der positiv over for TERF positionen og dermed modstander af transaktivist positionen.
Helt ærligt... hvis alt dette er nyt for dig, så er det da lidt underligt at du ikke havde tusinde spørgsmål til Karen M. Larsens oprindelige indlæg. Et indlæg som bruger masser af faste udtryk fra denne her debat. En debat som har stået på i nogen år nu.
@ Mads jakobsen kl. 23:33
Tak for et pænt svar. Ja, du har ret i, at alt dette er nyt for mig, idet jeg troede, jeg var færdig med at skulle tage stilling til anden 'kønsorientering', end den 'sædvanlige', dengang i firserne da 'Forbundet af 1948' skiftede navn til 'Landsforeningen for bøsser og lesbiske', jeg - 100% hetero biologiske kvinde - ikke havde det mindste imod, tillige med at to af mine bedste venner, jeg mødte da jeg var ung - var to vidunderlige mennesker, der begge var bøsser. Det er over halvtreds år siden, men tanken om dem, fremkalder fortsat et bredt smil hele vejen rundt om hovedet.
Jeg forstår fortsat ikke hvad der gemmer sig bag forkortelsen (?) 'TERF', men ellers er jeg svoren modstander af enhver form for en ubøjelig, invasiv, fanatisk eller psykologisk voldelig aktivisme, uanset hvem det er, som kæmper for en hvilken som helst sag.
Som vi også gjorde meget ud af at lære vore, nu voksne børn - enten anerkender man andre menneskers personlig integritet og retten til at leve deres liv, som de selv ønsker, eller kan man ikke regne med vores respekt, og ej vores støtte.
Godnat med dig.
TERF er transaktivisternes betegnelse for feminister, som ikke mener at en person der er født biologisk mand kan blive kvinde, hvad enten der er via operation, hormoner eller dybfølt erklæring.
Og hvem er så ubøjelig, invasiv, eller fanatisk her? Hvem nægter andre retten til at leve det liv de selv ønsker?
TERF feministen der siger at biologisk fødte mænd ikke må komme ind på kvindetoilettet, eller transaktivisten der siger at de gerne må? TERFen der mener at invasionen af kvindelige rum er undertrykkelse, eller transaktivisten der mener at det er diskrimination at holde transkønnede ude?
Sandheden er at den venstreorienterede analyse om undertrykker/undertrykte, som begge parter bruger, er komplet håbløs når det gælder at løse den slags dilemmaer.
Når transaktivister siger ciskvinde, mener de en kvinde hvis krop og kønsforståelse af sig selv begge er kvindelige. Med cismand mener de så en der biologisk er mand der føler sig som mand, og med #diecisscum mener de at begge er undertrykkende afskum der fortjener at dø.
https://terfisaslur.com/
Identitetspolitik når den udfolder sig allermest absurd....
Desværre ikke! Identitetspolitik er også den form for
transaktivisme
, der afsporer børns naturlige udvikling som homoseksuelle for at fremme ideologiske paroler.
Karen M. Larsens debatindlæg fra november sidste år, på ny aktuelt... på den grimme måde :(
Det lader til, at transkvinder er gået et skridt videre i deres kamp mod de lesbiske, da de i lørdags blokerede for, at gruppen Lesbiske Feminister kunne gennemføre et, ellers på forhånd aftalt møde i Kvindehuset i Gothersgade i København. https://ekstrabladet.dk/112/aktivister-blokerede-kvindehus-lesbiske-naeg... og https://tileftertanke.dk/radikale-transaktivister-naegter-lesbiske-adgan...
"Nej, Karen M. Larsen, der er ingen, der tvinger lesbiske til sex med transkvinder."
Det er rigtignok ikke præcist det, trans aktivist ekstremister gør, når de udskammer lesbiske kvinder, som åbent opponerer den narrativ, der er kalkuleret til at normalisere et sprogbrug, der ville omtale personer med en penis, som lesbiske.
Som observatør af denne diskussion uden personlig interesse i det (og dog), mindes jeg om Æsops fabel om den stolte hund, som får et pragtfuld kødben af slagteren, men på vejen hjem med den krydser en flod på en bro, hvor han kommer til at kigge ud over broen ned i vandet, hvor han så ser en afspejling af sig selv i vandet med den mægtige kødben. Hunden gør straks af den "anden" hund af misundelse da den virker til at have fået fat i en endnu mere lækre kødben. Og derved taber selvfølgelig sin kødben.
Sagen med udskamning af lesbiske er på et og samme tid lidt mere kompliceret og lidt mere banale, tror jeg, end at det blot handle om at heteroseksuelle (set fra biologiske vinklen) trans kvinder vil have lov at snyde sig til at dyrke sex med lesbiske ved at omdefinere heteroseksuel sex som lesbiske sex.
Elefanten i rummet er den indlejrede narcissismen, der ligger til grund for denne udskamning. For en ting er derhjemme i egne privat rum, at kigge i spejlet og ser der en kvinde og definerer sin identitet derefter. Selvfølgelig skal enhver have lov til det. Problemet opstår når man forlader det private sfære, og bevæger sig ud i det offentlige rum, hvor spejlet ikke altid lige virker, som det magiske spejl derhjemme. Her bliver man ikke nødvendigvis altid set som kvinde, da der mere ofte end det modsat, findes afslørende detaljer i ens anatomi og præsentation, der gør andre mennesker opmærksom på at ikke alt er som det "skulle" eller "normalt" ville være hvis det var en ægte kvinde de stod overfor.
Aktivisternes respons til dette problem det sidste årti har været en massiv og organiseret kampagne til at få indrettet og ændret på det kæmpe spejl et samfund er, således at trans kvinder også i dette spejl kan se en kvinde. Men at ændre på noget så omfattende er selvsagt et gargantuansk projekt, som aldrig kan blive helt færdigt. Det omfatter ikke mindst en politisk kampagne til at forpligte resten af samfundet til at ændre sprogbruget på ret så væsentlige områder, sådan at f. eks. det vedtages at ordet "kvinde" får en helt nye betydning i kontrast med den tidligere ukontroversielle og universalt forstået mening ordet havde i alle de mange århundreder, det har eksisteret. Det er selvsagt et urealistisk projekt for der er masse af mennesker, som ikke er interesseret i at ændre sprog, tænkning og adfærd så radikalt, som denne opskrift ville diktere. Projektet er således ikke som vi så ofte hører, noget der ikke vedrører dig og har ingen påvirkning på dig, det er noget der kommer til at påvirke og tvinge dig og alle i mange retninger og sammenhæng før du en gang får lov at tage en debat om du egentlig gerne ville følger i denne retning.
Det er især de lesbiske, der er en torn i øjet for den trans samfundsomvæltnings projekt. For selvom man kan træne folk i det offentlige rum til at undgå i en vist omfang taktløs fejl, der afslører at de ikke ikke mener, at en person med en penis kan være en kvinde, (selvom der kan ingen tvivl være om at enhver har indiskutabelt ret i et frit samfund til at holde på sådan en mening - vi kan ikke forfalde til en tro om at vi er så mægtige vi kan og skulle have ret til at kontrollere andres tanker), ville det at være lesbiske altid være et adfærd der, - lige så godt som det talte sprog - fortæller sandheden om, hvor grænsen går for den manglende realismen i det trans projekt.
Det er det, det sidste årtis ideologisk korstog har satset på: hvor så end man møder en grænse, så skal den udfordres og nedbrydes. Det er klassik imperialist maskulin adfærd. Nej, bevares, lesbiske skal ikke tvinges til at have sex med "lesbiske" med penis. (The "cotton ceiling"). De skal blot tvinges til at indrømme, at det teoretisk set kunne være en mulighed at gøre så og kalde det autentisk lesbisk sex. Og for at bevise at man indrømmer det, skal man selvfølgelig være med til at nedlægge alle de eksklusive single sex lesbiske rumme og mødepladser og dating sites, der er opstået i de tredive år siden lesbiske første fik sin frigørelse, og åbner dem til trans kvinder, der gerne ville blive spejlet som lesbiske ("valideret" kalder de det nok). Trans rettigheds forkæmpers kapring af LGBT på det seneste har gjort det nærmest til et homofobisk selskab!!
Det skal opfattes som et nødvendigt led i en menneskerets kampagne, der ikke tager noget fra dig og andre mennesker men blot sikrer og udvider rettigheder af en undertrykt og offer gjort gruppe i samfund. Jeg ser, at jeg ikke er alene i at opfatte denne narrativ som problematisk og i bund og grund uærlig.
Det blev postet i den forkerte tråd - det skulle have været Ehm Hjorth Miltersens kritik / svar på ovenstående artikel https://www.information.dk/debat/2018/12/transfobisk-sige-transkvinder-k...