Kronik

Måske kan I svare mig på, om jeg er blevet voldtaget, for jeg er i tvivl

Jeg troede, at samtykke var et simpelt koncept. Enten har man givet det, eller også har man ikke. Men hvis det er så simpelt, hvorfor ved jeg så ikke, om jeg er blevet voldtaget?
»Jeg har mere end én gang overvejet, om den skam- og skyldfølelse, jeg har slæbt rundt på siden, har fået næring af, at det foregik på den måde. At jeg tænkte på min mors fødselsdag, mens jeg lod ham gøre sig færdig og bruge min krop. At jeg ikke var bange eller slog ham. At jeg ikke råbte eller sagde nej direkte.«

»Jeg har mere end én gang overvejet, om den skam- og skyldfølelse, jeg har slæbt rundt på siden, har fået næring af, at det foregik på den måde. At jeg tænkte på min mors fødselsdag, mens jeg lod ham gøre sig færdig og bruge min krop. At jeg ikke var bange eller slog ham. At jeg ikke råbte eller sagde nej direkte.«

Stine Tisvilde

12. november 2018

Hans fingre var så langt nede i min hals, at de ramte min gane. Det var der, jeg vågnede. Hvis jeg selv havde åbnet munden, var jeg måske ikke blevet så overrasket over den pornoagtige gag-lyd, som fulgte.

Under andre omstændigheder, med en mand jeg rent faktisk ville bolle, havde jeg måske ovenikøbet nydt lyden, væskeophobningen i halsen og det kontroltab, man føler, når man er ved at blive kvalt af én, man stoler på.

Men under andre omstændigheder havde jeg været vågen, og jeg bilder mig selv ind, at man ikke skal stole på mænd, som kvæler én, når man sover.

Nok er min seksualitet utilregnelig og nogle gange i et omfang, så den overrasker både mig og den mand, jeg har sex med. Men den er altid vågen, og den ved altid, når den vil have mere. Den ved også, når den vil have overskredet grænser, men når det er tilfældet, bliver jeg liderlig og tryg, ikke angst og forvirret.

Jeg tænker, det er sådan, sex skal føles, uanset hvilke præferencer man har: liderligt og trygt.

Sådan var det ikke den vintermorgen.

Røven i vejret

Det fortsatte sådan i fire timer. Jeg sov, og så vågnede jeg. Sov og vågnede.

Jeg kan ikke huske, hvor mange gange det gentog sig, men det var lidt ligesom, når man vågner fra en drøm, som man ved vender tilbage, lige så snart man falder i søvn igen. Drømmen var bare en næsten fremmed mands uønskede hænder på og i min krop, og når jeg kunne mærke, mine øjenlåg var ved falde i, gjorde jeg mig mentalt klar til at skulle fjerne hans hænder igen.

Vi havde festet sammen aftenen inden, og det var ikke meningen, han skulle sove i min seng. Han lagde sig der, og jeg tænkte: Irriterende, men whatever. Klokken er otte om morgenen, og vi er stegte. Fair nok, han ikke kan overskue at tage hjem, fair nok at jeg ikke kan overskue en akavet situation.

Efter at have fjernet hans hænder fra cirka alle steder på min krop, gjorde jeg noget, som overraskede mig, men som alligevel føltes rigtigt. Jeg vendte røven i vejret. Jeg tror måske ovenikøbet, at jeg selv tog mine trusser af og placerede min røv sådan, som man nu gør, når man gerne vil tages bagfra.

Når man gerne vil.

Man kan også sige, at jeg lod ham tage mig. Jeg samtykkede, og i momentet var det helt simpel cost-benefit.

Jeg var glad. Det virkede befriende.

I hvert fald rarere end at skulle fortsætte med at falde i søvn med angsten for at skulle vågne op med hans fingre i min krop. Der var en vis tryghed i at vide, at det ville få en ende.

Jeg tror ovenikøbet, jeg fremtvang en form for støn, og jeg prøvede at få det til at virke ærligt, for han måtte da gerne tro, at han evnede at give mig en orgasme, hvis det betød, han blev færdig hurtigere. Bonussen ved stillingen var selvfølgelig, at jeg ikke behøvede se hans ansigt imens.

Når ting er forbi

Jeg ville gerne sige, at jeg led, eller at jeg var bange og skubbede ham væk. Det ville bare ikke passe.

Jeg lod ham, og imens gloede jeg ind i væggen og tænkte på praktiske ting. Fordi han havde holdt mig vågen alt for længe, kunne jeg nok ikke nå at bage en kage til min mors fødselsdag næste dag, som jeg havde lovet hende, og hvad ville hun mon sige til det. Hun ville nok blive lidt skuffet uden at ville indrømme det.

Jeg kan også huske, at jeg tænkte, at jeg i stedet måtte gå i Lagkagehuset og købe en af de der overpriced, fesne kager, og hvad mit minus på kontoen mon ville sige til det, og at jeg egentlig glædede mig til at mærke hans sperm oppe i mig – ikke fordi jeg ville have det i min krop, men fordi det ville være slutningen på noget, jeg godt ville have skulle ende, men som jeg selv lod begynde, da jeg vendte røven i vejret.

Og når ting er forbi, kan man få fred.

Se, dét var den ultimative fordel i min cost-benefit-analyse.

Hvilket mærkat passer her?

Jeg har mere end én gang overvejet, om den skam- og skyldfølelse, jeg har slæbt rundt på siden, har fået næring af, at det foregik på den måde. At jeg tænkte på min mors fødselsdag, mens jeg lod ham gøre sig færdig og bruge min krop. At jeg ikke var bange eller slog ham. At jeg ikke råbte eller sagde nej direkte.

Men jeg tænker, det er sådan, det føles at give op. Man har forsøgt, og nu orker man ikke længere. Og vigtigst af alt, i hvert fald i min cost-benefit-analyse: Man vurderer, at det ikke nytter noget. Det er dér, man lader ting ske. Og smerten er man i momentet overbevist om, man har kalkuleret med. Derfor kan man lettere omfavne den og lade, som om den er velkommen. Så længe det bare er for en stund.

Sådan var det for mig.

Og det er her, I måske kan hjælpe mig. For folk fortæller mig, at samtykke er simpelt, men hvorfor ved jeg så ikke, om det, der foregik den morgen, var voldtægt?

Jeg ved ikke, hvilket mærkat jeg skal sætte på det.

Mine veninder ved ikke, hvilket mærkat de skal sætte på det. Bevares, nogle siger, det klart var voldtægt, andre siger, det var en ubehagelig og dårlig sexoplevelse med massive misforståelser, men det har ikke gjort mig mindre forvirret.

Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet ved ikke, hvilket mærkat de skal sætte på det. Til samtalen sagde de, at han helt klart havde overskredet mine grænser, og at jeg kunne vælge at melde ham, hvis jeg ville – så skulle de nok gemme det materiale, de havde indsamlet til undersøgelserne.

Øh, ja, gud fanden er mine grænser blevet overskredet, og selvfølgelig kan jeg gribe knoglen og melde ham, hvis jeg vil, men fortæl mig, om jeg burde. Fortæl mig, om det er det her, folk kalder samtykke, eller om det er det, folk kalder voldtægt.

Jeg troede, at man altid ville vide, om man blev voldtaget. At man ikke ville være i tvivl.

Debatten om seksuelt samtykke, og hvorvidt vi skal have en samtykkebaseret voldtægtslovgivning, hviler for mig at se på en præmis om, at der ikke er noget mellem samtykke og voldtægt. På den måde virker samtykke som et enkelt koncept, både i teori og praksis: Enten foreligger der samtykke, eller også gør der ikke. Gør der ikke, er det ikke sex. Så er det voldtægt.

Et simpelt regnestykke. Men jeg kan ikke finde facit.

Det var ikke hans intention

Jeg sagde aldrig direkte nej, og jeg valgte selv at vende røven i vejret. Det ved jeg.

Jeg ved også, at jeg i stedet for at fejre min mors fødselsdags næste dag endte med at ligge udsplattet, grædende og uden ord i hendes arme på min alt for lille sofa. Den kradser på huden og endnu mere, når ens kinder er røde og ømme af gråd. Det er sådan, jeg vil huske mors fødselsdag. Og kagen, den blev selvfølgelig ikke til noget.

Nok har jeg intet sprog for, hvad der skete den morgen, men jeg ved, at det ikke er den følelse, jeg plejer at være efterladt med efter sex. Ikke næste dag, og ikke ni måneder efter. Det må ikke forfølge én.

Jeg ved bare ikke, om det gør det til en voldtægt.

Jeg har talt med ham, og han var sød. Det var vigtigt for mig, han ikke skulle føle det som en anklage, men at vi skulle have en dialog om, hvad der skete mellem os. Den indgik han i, og på en mere empatisk måde end jeg havde turdet håbe på. Han var chokeret over min oplevelse, men han underminerede ikke mine følelser eller det faktum, at mine grænser blev overskredet, og at han var motoren.

Han ville være der for mig, og jeg skulle aldrig tøve med at kontakte ham, hvis jeg havde brug for at snakke eller ønskede mere afklaring, sagde han. Og så sagde han noget andet vigtigt: Det var ikke hans intention.

Jeg meldte ham aldrig, for jeg var i tvivl.

Men måske kan I svare mig på, om jeg er blevet voldtaget, for jeg er stadig i tvivl.

Shani Pedersen, journalist

»Sex skal være frivilligt.« Med de ord præsenterede dens svenske statsminister, Stefan Löfven (S), søndag den svenske regerings forslag til en ny lov om voldtægt og seksuelle overgreb.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Vivi Rindom
  • Niels Duus Nielsen
  • Katrine Damm
  • Britta Hansen
  • Christina Hansen
  • Markus Lund
Viggo Okholm, Vivi Rindom, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Britta Hansen, Christina Hansen og Markus Lund anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er vist for gammel til at forstå den dybere problemstilling.
Du fik en dårlig oplevelse. Det får man somme tider, når man er sammen med andre. Lær af det og kom videre, helst uden at blande alle Informations læsere ind i det.

Berith Skovbo, Martin Nielsen, Helene Brochmann, Jens Kofoed, Morten Simonsen, Herdis Weins, Rikke Nielsen, Jan Andre Buschmann, Flemming Berger, Michael Boe, Mogens Holme, Steen Obel, Irene Sørensen, Jørgen Refshauge og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Det lyder meget realistisk. Det er sådan der, en typisk voldtægt foregår. En gråzone mellem overfald og lyst. Jeg havde en snak med en gammel veninde om netop den tvivl, der opstod i hende, da hun efter gentagne afvisninger bare overgav sig til manden, der forsøgte sig analt. De var begge stangstive, men han var måske mere bedugget end hende. Og jeg kender selv til den følelse af undertrykt liderlighed, som man må æde i sig, når man er blevet fysisk afvist af en sengepartner. Jo mere alkohol indenbords, jo mindre kan man være tilbøjelig til at lytte til moralen.

I dag kan jeg kun sige: lad være med at komme med fysiske tilnærmelser, hvis ikke der er sket en mundtlig aftale om det inden, uanset hvor meget synkrone man føler sig, for det kan let ske, at det bliver to vidt forskellige udlægninger af samme historie, fordi man aldrig i det indre kan være på samme bølgelængde med et beruset menneske. Heller ikke selv om I har taget de samme stoffer. Det er noget bullshit at man bonder rigtig godt, når man tripper. I vil altid være adskilte neurotisk-mentalt, selv om I kan digte videre på hinandens triphistorier og få en følelse af at være i åndelig og kropslig forening. Synkrone. Det er to forskellige ruse med hver sit forløb i hver sin krop. Lad være med at blande det sammen. Mest for jeres egen skyld. For I kan let komme til at skade andre mennesker.

I forhold til din egen fysiske tilnærmelse med "røv i vejret", kan jeg kun sige, at det er enormt ærgerligt, selv om det er en menneskelig reaktion på gentagen pression, for det vil sandsynligvis være det faktum, der gør, at du ikke kan få en juridisk domfældelse med den nuværende voldtægtslovgivning, som ikke er samtykkebaseret. Den bygger forekomsten af tvang. Og det kan være enormt svært at bevise.

Det kan godt være, alkohol får en til at smide nogle hæmninger, eller at du måske er grundlæggende usikker på dig selv og vil drikke mod til, men det er ikke det værd. Jeg har for mange brudte relationer til andre mennesker til, at jeg vil sige, at det er værd at risikere sig selv og sit omdømme på at have en usædvanlig historie at fortælle. Og nu vil jeg hellere afholde mig fra at flirte i beruset tilstand end at risikere, at en person skriver en kronik som den her, og at det i mit skyggesind er mig hun taler om. Fordi man ikke kender grænser som døddrukken. Det hele flyder ud i grænseløs lyst med stærkt begrænset fysik og kampen for at holde sin bevidsthed vågen, og det er ikke unormalt, at man falder i søvn midt i det hele.

Faktisk bør man slet ikke drikke i det hele taget. Det er min reviderede holdning efter en lang ungdom med masser af indbyrdes mobbekultur, gruppepres og ting, jeg skulle bevise, for ikke konstant at glide ud af livsvigtige, dårlige socialgrupper, jeg alligevel intet havde til fælles med i første omgang. Jeg håber du kan bruge mine voksne inputs til noget, og at du ellers morer dig i drikkelag, for det sidste har jeg begravet. Jeg kan/kunne ikke finde balancen mellem kedelig forsamling og kæmpe orgie, så jeg droppede det helt og holdent. Men det har kæmpe sociale omkostninger i et land som Danmark at sige, at man ikke vil drikke. Fordi alkoholkultur er så indgroet en del af vores kollektive folkefortælling. Men fordi alkoholkultur også rummer voldtægtskultur, så vil man ikke kunne sige ja til det ene uden også at sige potentielt ja til det andet, fordi de to ting er udfordrende at adskille, både for kvinder og for mænd, der rummer en dårlig opvækst og har socialarv med i bagagen.

E Z, Birgit Kraft, Jes Jessen, Nis Jørgensen, Teodora Hansen, June Beltoft, Kirsten Skjerbæk, Malene Vandborg Jensen, Trond Meiring, Christina Hansen, Didde Elnif og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Tak for din historie. Ja, du blev - uden tvivl - voldtaget. Jeg anbefaler, at Du anmelder det overgreb Du har været ude for.

Birgitte Johansen

Du bragte dig selv i en rigtig møgubehagelig situation, som fik konsekvenser for dig. Han optrådte åndssvagt, som rigtig mange mænd gør, når de får lidt for meget indenbords og deler seng med en fremmed kvinde. Det var et godt træk at konfrontere ham med problemet i en samtale. Forhåbentlig har I begge lært noget af den kedelige episode.

E Z, Birgit Kraft, Birgitte Gøtzsche, Karin Hansen, lars søgaard-jensen, Sine Jacobsen, Berith Skovbo, Nis Jørgensen, Mogens Holme, Viggo Okholm, Morten Christensen, Morten Nielsen, Bjørn Pedersen, Svend Erik Sokkelund og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar

Peter Knap og Ernst Dahl, det kan umuligt vedkomme offentligheden, at I fortryder at have brugt tid på at læse en avisartikel. Artiklen er naturligvis relevant i en situation hvor lovgivningen om voldtægt er til revision.

E Z, Søren Thuesen, Nils Sørensen, Birgitte Gøtzsche, David Zennaro, Jes Jessen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Andreas Holck Høeg-Petersen, Lillian Larsen, Kit Boye, Teodora Hansen, Viggo Okholm, Morten Christensen, June Beltoft, Selma Algot, Søren Kristensen, Birgitte Johansen, Troels Ken Pedersen, Morten Nielsen, Bjørn Pedersen, sune thomsen, Jan Weber Fritsbøger, Svend Erik Sokkelund, Johnny Christiansen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Hvis der er tale om voldtægt, hvilken straf ville så være passende? Ét års fængsel? To års fængsel? Mere endnu?

Eller måske samfundstjeneste, f.eks. i form af tvungen deltagelse i et 'sensitivitetstrænings'-forløb?

Hvilken straf ville være passende for den beskrevne adfærd? Og kan man evt. forestille sig, at en domstol ville idømme begge parter samfundstjeneste? Han påtvinges et kursus i sensitivitets-træning, hun et kursus i at 'hævde sig'?

Grundlæggende handler det om, hvor langt ind i intimsfæren vi vil have staten (og juraen) med. For hvis et forløb som det beskrevne juridisk kan karakteriseres som 'voldtægt', så er der i og for sig ikke noget til hinder for, at vi også kan vælge at uddelegere både personligt og interpersonelt ansvar til staten i en lang række andre sociale situationer.

Det er for eksempel ikke utænkeligt, at 'voldtægtsmanden' slet ikke havde lyst til at drikke sig fuld den aften? Og da fuldskaben kan lægges til grund som en medvirkende faktor for den senere 'forbrydelse', så må man jo spørge sig selv, hvem der 'tvang' ham til alligevel at beruse sig? Måske en gruppe af venner pressede ham til at drikke, i timevis, indtil han til sidst gav efter for dette pres? Måske gav han efter blot for at undgå en 'akavet situation'? Og det er jo fair nok, forstår man.

Kredsen af medskyldige kan altså udvides, så frem vi er villige til at gå på kompromis med forestillingen om et endeligt personligt ansvar. I sidste instans er selve 'samfundet' ansvarligt, hvilket der jo allerede i samtiden argumenteres for.

Hvilken straf man skal idømme samfundet, må så stå hen i det uvisse..

Carsten Grøndahl, Nikolaj Blinkenberg Willadsen, Martin Nielsen, Jens Kofoed, Morten Simonsen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Søren Peter Langkjær Bojsen, Hans Aagaard, Inger Nilsson, Stine Merrild, Trond Deetjen og Kenneth Graakjær anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Meldte ham ikke - nej da.
Selvfølgelig.
Ud fra det beskrevne er det IKKE manden der har et problem.
Hvis man som kvinde ligger i en seng med en fremmed mand, tager trusserne af og vender bagdelen hen mod manden, så er der vist ingen tvivl om at det er et tilsagn om- SEX.

Erik Fuglsang, Martin Nielsen, lars søgaard-jensen, Flemming Berger, Berith Skovbo, Hans Aagaard, Inger Nilsson, Kjeld Jensen, Mogens Holme, Viggo Okholm, Henrik Klausen, Eva Bacher, Randi Christiansen, Søren Jensen og Morten Nielsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Nej, som Shani Pedersen beskriver det, var det ikke voldtægt. Ikke dermed sagt at der ikke blev udført en seksuel handling som hun ikke indvilligede i. Den foregik dog før hun besluttede sig for at det ville være lettere at hive sine egne trusser af og give ham indtrykket af at hun selv ønskede sex. Den overskridende seksuelle handling ville jeg kalde befamling, altså der hvor hun mærkede at han befamlede hende mens hun sov. Det er ikke voldtægt, men det er en klart grænseoverskridende, ikke-konsensuel, respektløs, ulovlig seksuel krænkelse.

Men hendes valg om at "årh, han gider jo ikke holde op med at befamle mig i søvne, så kan jeg jo lige så godt have sex med ham", det var hendes valg, hende der indvilligede. Men det var en dårlig respons på hvad der var en klar seksuel krænkelse - det at blive befamlet i søvne.

Hun valgte den konfliktløse løsning, at være passiv, udtrykte ifølge eget udsagn ikke verbalt modvilje mod hans befamling. Man kan (og bør egentlig) sige: "Jamen, manden burde da have kunne forstå at det at befamle en kvinde mens hun sover er en grov, respektløs, seksuel krænkelse". Og ja, det er det. Og i den samtale hun senere har med ham, lader han da også til at forstå alvoren.

Selv ofre har et ansvar for den måde de reagerer på en krænkelse på. At tage ansvar betyder ikke at de "er skyld i" deres egen ulykke, eller at de skal/bør angribes, eller "victim-blames". Hvis jeg blev overfaldet af en gruppe en aften f.eks, så kan jeg vælge ikke at gøre modstand. Jeg kan vælge at løbe. Jeg kan vælge at slå igen, velvidende om at jeg ikke vil vinde. Eller jeg kan vælge at prøve at tale mig ud af situationen. Ingen af valgene er garanteret succes, men jeg er ansvarlig for hvilke af valgene jeg tager. Og i enhver given kontekst, er der jo som regel en bedre og dårligere måde at reagere på. Hvis jeg blev overfaldet, og mirakuløst skulle vinde i en slåskamp kunne jeg f.eks. vælge at slå en af dem ihjel eller torturere dem. Det ville også være et valg - men alle valg er ikke lige hensigtsmæssige. Samme gælder valget at reagerer på uønsket befamling med at vende røven i vejret og lade en mand tro at du vil have sex med ham.

Derfor, Shani Pedersen, du blev ikke voldtaget. Du valgte at have sex med en krænker, en mand der krænkede dig seksuelt, og du truffede det valg fordi du ikke ønskede konflikt, fordi du af årsager jeg ikke kan gøre mig klog på, formoder/mener/tror at det var den "bedste løsning".

Jeg kan godt forstå at du næste dag og fremtidigt har det dårligt indeni med hvad der skete. I sig selv er det jo et ubehageligt minde, at skulle tænke på om du skal vågne op til at en mand du ikke kender særlig godt, befamler dig i søvne. Men jeg tror at det også er din egen "løsning" du bør tage til efterretning. Du belønnede hans mangel på respekt for dig, med en selv-nedværdigende, selvrespektløs, indvilling til sex med ham. For "fredens" skyld. Igen, at du har ansvar for din måde at reagere på, er ikke det samme som at det var "din skyld". Skyld er en anklage. Ansvar er noget du kan/bør kunne stole på. Du valgte at finde dig i en seksuel krænkelse (mandens skyld) ved at indvillige i sex med ham for fredens skyld (dit ansvar).

Jeg er ikke den rette til at give gode råd om hvordan man respekterer sig selv bedre, hvordan man lærer at sige stop, hvordan man holder op med at være den passive, den der lader tingene ske omkring en uden at reagere selv. Jeg ved ikke hvordan du kan lære at respektere dig selv mere, lære at "fred" ikke er lig passivitet, ikke lig konfliktfrihed... men jeg vil opfordre dig til at undersøge om det ikke er noget du kan tale med en psykolog/psykiater om. Eller life coach, eller præst, eller hvem der nu bedst kan hjælpe.

Birgit Kraft, Bent Warburg, Nils Sørensen, Jan August, Erik Fuglsang, Birgitte Gøtzsche, Martin Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Haun Nielsen, lars søgaard-jensen, Torsten Jacobsen, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Mette Eskelund, Ditte Trolle, Inger Nilsson, Michael Boe, Viggo Okholm, Eva Bacher, Randi Christiansen, Kirsten Skjerbæk og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar
Dorte Haun Nielsen

Æææh, hvad blev der af muligheden for at rejse sig op fra den seng og bede ham tage hjem - længe inden det kom så vidt?

Birgit Kraft, Bent Warburg, Erik Fuglsang, Martin Nielsen, lars søgaard-jensen, Morten Simonsen, Poul Kristensen, Rikke Nielsen, Flemming Berger, Katrine Damm, Inger Nilsson, Kjeld Jensen, Michael Boe, Ivan Mortensen, Hans Houmøller, Mogens Holme, Henrik Klausen, Sven Dall, Randi Christiansen, Kirsten Skjerbæk, Henrik Peter Bentzen, René Arestrup og Morten Nielsen anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Jørgen wind gælder din konklusion også hvis manden have en kniv imod kvindens hals og beordrer hende til at fjerne trusserne og byde sig til ? nej vel,
men du ignorerer så bare det pres der gik forud for overgivelsen, hvor afvisningen foregik over længere tid, hvis en kvinde fjerner dine hænder fra hendes barm, skal du altså IKKE bare forsøge at tage hende på røven i stedet, jeg mener manden er skyldig i overgreb men altså ikke i voldtægt, da han jo blev ved på trods af gentagne afvisninger,
på den anden side burde hun have bedt ham finde et andet sted da han lagde sig i hendes seng, eller ved første uønskede berøring, eller evt bare gjort det klart at han godt kunne sove der men skulle holde op med at "pille" .

Birgit Kraft, Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Birgitte Johansen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Der må da være forskel på voldtægt og uenighed om aktens enkeltheder.
Uenigheder under vejs med eller uden vold må være en privat sag mellem de to.

Nej, i ren strafferetlig forstand er du ikke blevet voldtaget, selvom du føler dig voldtaget.
Som flere andre er inde på, forstår jeg ikke at du lod det komme så vidt. At du tillod en mand, som du ikke var tiltrukket af og ikke havde lyst til at have sex med, at kravle ned i din seng. At du ikke allerede ved første-, eller i hvert fald anden, befamling, smed ham ud - ikke bare af sengen, men af dit hjem.
Eftersom han tilsyneladende ikke var fysisk truende, må konklusionen være, at du har et problem med grænser, dine egne grænser, og det forekommer oplagt, at du skal øve dig i at sige fra - at tage konflikten, når den er nødvendig. I den forstand er det også dit eget ansvar, at du ikke bliver udsat for overgreb.

Bent Warburg, Berith Skovbo, Erik Fuglsang, Birgitte Gøtzsche, Martin Nielsen, Dorte Haun Nielsen, lars søgaard-jensen, Jens Kofoed, Morten Simonsen, Poul Kristensen, Henriette Bøhne, Herdis Weins, Markus Lund, Flemming Berger, Katrine Damm, Ditte Trolle, Inger Nilsson, Hans Houmøller, Viggo Okholm, Henrik Klausen, Eva Bacher, Randi Christiansen, Kirsten Skjerbæk, Irene Sørensen, Torsten Jacobsen, Tommy Gundestrup Schou og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Christian Estrup

Først og fremmest tak for din ærlighed. Dybest set er det jo kun ved at sætte os i hinandens sted, vi har en chance for at nuancere de her debatter, og det kræver præcis at nogen tør stå frem.

Hellere ti skyldige frikendt, end én uskyldig dømt, plejer vi normalvis at sige. Holder vi det princip i hævd, er det dybt problematisk at ændre lovgivningen som foreslået, idet man samtidig vender bevisbyrden om.

Så nej, voldtægt er det i juridisk forstand (heldigvis) ikke. Ikke endnu.

Jan August, Erik Fuglsang, Nikolaj Blinkenberg Willadsen, Martin Nielsen, Niels Duus Nielsen, Eva Bacher, Randi Christiansen og Kirsten Skjerbæk anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Kan vi blive enige om at det er mere end bare uhøfligt at stikke legemsdele et pænt stykke ind i andres kropsåbninger uden at have tjekket om det er OK? Også selv om man måske efterfølgende får noget der kan tolkes som samtykke? For dén start er i sig selv ganske enormt truende, og det er en almindelig reaktion (som ikke gør indledningen retroaktivt OK) at spille med for at få det overstået). Jeg erindrer en af Informations konkrete voldtægts-beregninger fra sidste år, hvor en kvinde midt under en voldtægt beder manden komme i sin mund fordi hun er panisk angst for uønsket graviditet på baggrund af voldtægten. Hvis den sag var havnet i retssystemet som det er nu, kunne han sagtens have brugt det som argument for at hun var med på spøgen. Hvilket i bund og grund ikke er rimeligt, og viser behovet for opdateret lovgivning, og i øvrigt opdateret social praksis.

Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Johnny Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Vivi Rindom, Lillian Larsen, Markus Lund, Katrine Damm, Kit Boye, Nis Jørgensen, Teodora Hansen, June Beltoft, Kirsten Skjerbæk og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar

Så smukt beskrevet. Så ægte. Jeg tænker, ud fra de her kommentarer (som muligvis er skrevet i bedste henseende), at det må være svært at være dig - både med at have haft denne oplevelse og at gå offentligt med det. Du er sej.

Og så til jer, der skriver om, at overskride egne grænser, at hun skulle bare have smidt ham ud, at indtil hun vendte røven i vejret, så var det voldtægt... pyyyh. Det er lidt svært at beskrive, men hvad et individ oplever, vil altid være individets ret, mener jeg. Og det kan være svært at forstå - særligt som mand - hvordan kvindeundertrykkelse og objektificering gennem tiden kan frembringe adfærd, som synes frivillig, men som egentlig er ufrivillig.

Og det er det, som jeg sidder tilbage med, når jeg har læst dette skriv. Jeg er inderligt ked af det på dine vegne, og jeg håber på, at det ikke forfølger dig længe endnu. Jeg mener, at du er du blevet voldtaget, underbevidst ufrivilligt, men at din krops reaktion, fik det til at syne som frivilligt. Og det er et fucking svært krydsfelt.

Virtuelt kram til dig, seje kvinde. Og til alle jer der ikke fatter, hvordan man underbevidst føler sig presset ud i prekære situationer - særligt som kvinde - plz, være åbne for at lære mere. Også virtuelt kram til jer.

Anne Schøtt, Johnny Christiansen, Vivi Rindom, Markus Lund, Birgitte Johansen, Teodora Hansen, June Beltoft og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Du og alle du har talt med er i tvivl om det var voldtægt. Jf. alm. retspraksis skal tvivlen komme den anklagede til gode og altså er du ikke blevet voldtaget - i juridisk forstand. Resten er en gråzone, som I nok ikke er hverken det første eller sidste fordrukne par der har befundet jer i. Sex er ligesom vejret en stærk og i mange tilfælde ustyrlig naturkraft og nogle gange kommer den mere ud af kontrol end man havde forestillet sig. Hvilket er både det fantastiske og skræmmende ved sex. Det er fx derfor det er uklogt at lægge sig til at sove sammen med en beruset mand man egentlig ikke bryder sig om, for dybest set ved man aldrig hvad han kan finde på. Og omvendt, hvis det er en kvinde, naturligvis. Men din historie er lidt af en klassiker og derfor et yderst relevant indlæg i debatten. Tak for den.

Randi Christiansen

En hård lærestreg om hvor uforsigtigt og dumt det er at sætte sig selv i den situation. Tilgiv dig selv og kom videre i dit liv.

Birgit Kraft, Bent Warburg, Erik Fuglsang, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen, Bjarne Frederiksen, Lise Lotte Rahbek, Herdis Weins, Søren Nielsen, Jan Skovgaard Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Et eller andet sted vækker den situation - og følelserne bagefter - genklang i mange kvinder, tror jeg. Det her med at gå med på noget, som man egentlig ikke selv har lyst til, men alligevel gør, fordi man ikke vil såre/skuffe/svigte el. gøre nogle vrede. Men indsatsen kan være for høj.
Det, du mærker, er ganske rigtigt en voldtægt. Men din egen. Af dig selv og din krop, som du tvang til at gøre noget, som den ikke havde lyst til.
Det er du ikke den eneste kvinde - eller mand - der har gjort. Hvor er vi dog nogle gange uforstandlige med sjæl og krop. Vi tror, at vi kan holde til det, men det kan vi ikke. Det er det, du mærker nu.
Ham? Andre mennesker kan ikke læse ens tanker. Det er derfor vi kommunikerer, og du kommunikerede meget tydeligt: "tag mig" ved at vende måsen i vejret. Det gjorde han så.
Voldtægten her er helt din egen. Af din integritet.

Birgit Kraft, Bent Warburg, Jan August, Erik Fuglsang, Bjarne Bisgaard Jensen, lars søgaard-jensen, Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek, Markus Lund, Anders Reinholdt, Gitte Olsen, Torsten Jacobsen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Mette Eskelund, Randi Christiansen, René Arestrup, Nikolaj Blinkenberg Willadsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Nikolaj Blinkenberg Willadsen

Hvis det var voldtægt, så er jeg også blevet voldtaget.

Kan mænd voldtages. Ja, for de erogene zoner følger ikke altid det hovedet siger hos en mand. Slet ikke når man er først i tyverne og ganske viril.
Jeg har været ud for nøjagtig samme situation - helt tilbage i min skoletid.
Jeg synes det er rigtig fint at der skrives sådan en artikel, men jeg anerkender ikke præmissen for spørgsmålet, og jeg kan slet ikke forstå at det bliver gjort til et spørgsmål. Faktisk kan jeg overhovedet ikke forstå, at en situation som denne kan gøres til et offentligt debatemne, og jeg kan slet slet slet ikke forstå dem der mener der er tale om voldtægt eller et overgreb for den sags skyld.

Jeg har som nævnt været udsat for samme situation, bortset fra at jeg som mand lå på ryggen, og bortset fra at jeg afbrød "overgrebet". Jeg vågnede af "overgrebet", og det tog mig lidt tid at få det afbrudt. Med andre ord hev jeg ikke selv bukserne af, og skød ikke dilleren i vejret.
Jeg havde helt sikkert flirtet tidligere på aftenen, men reelt for at gøre en anden pige jaloux. Fik lidt for meget at drikke og faldt omkuld på en seng i et værelse.

Min pointe her er, at jeg måske synes "overgrebet" på mig var lidt voldsommere end det der er beskrevet i artiklen, men det er noget jeg klarede selv. Jeg talte med pigen og fortalte hende, at hun nok havde mistolket mine intentioner. Efterfølgende blev jeg fkatisk hængt ud af nogle piger på skolen som kaldte mig "et skuffejern" (det modsatte af en narrefisse. Efter min mening er DEN SITUATION med pigerne som blamede mig lidt klassisk, og en del af problemkomplekset. For det her handler om en sag som ikke tåler offentlighedens justits eller gabestok. Vi taler om en situation som ikke behøver andres involvering, og som vi burde være voksne nok til at klare selv.
Hvorfor skal alting gøres til et offentligt anliggende, og hvorfor skal der findes en syndebuk?

Mit overgreb blev klaret med lidt vand og sæbe, og en fornuftig snak me pigen, der tillod sig at være den der sad og tuede og synes det var synd for hende. Det er HENDES PROBLEM. Jeg er over det for LANG TID SIDEN, og havde glemt alt om situationen indtil jeg læste den her artikel.

Jan August, Martin Nielsen, lars søgaard-jensen, Bjarne Frederiksen, Markus Lund, Eva Bacher og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

@June Beltoft'
Hvad om både møde OG fædre lærer deres sønner at man ikke lægger sig i en kvindes seng uden at have fået lov!!'
Problemet er vel netop, at han havde fået lov - eller rettere, at hun ikke havde gjort ham klart, at det skulle han absolut ikke.
Der skal som bekendt to til tango og det nytter simpelthen ikke noget, at Shani, som et viljeløst får uden mæle, lader sig føre ud i en situation, hun ikke ønsker.
Hvis den beskrevne hændelse er noget mange kvinder kan nikke genkendende til, er det i den grad på tide, at I tager bladet fra munden - at I tager ansvar for jer selv og for de situationer, hvor mænd, muligvis klodset eller dumt, kan komme til at læse en 'situation' helt forkert.

Birgit Kraft, Bent Warburg, Erik Fuglsang, Martin Nielsen, Birgitte Johansen, lars søgaard-jensen, Niels Jakobs, Flemming Berger, Randi Christiansen, Eva Bacher, Michael Boe, Hans Houmøller og Nikolaj Blinkenberg Willadsen anbefalede denne kommentar

Jeg skal ikke komme med så meget mere her, men i min optik var det ikke voldtægt,men dumheder og mangel på grænser,som du måske bør lære af. Det bedste i den beretning her er da at I har snakket sammen derefter og det eneste rigtige. Videre med dit liv og find ud af om sex bare er en del eller du vil vælge kun at have sex med en du holder af.

Bent Warburg, Martin Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Houmøller, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Kære "Miss"
Du skal såmænd kaste alle disse "mærkelige" følelser fra dig.
Det ikke usædvanligt man dagen derpå har det skidt med hændelsesforløb.

Der kan tit og ofte være en forventning om, det manden der styrer,
men det er det ikke.
Hvis manden er "kåd" giver du ham i en hvis forstand tilladelse, ved ligge dig i samme seng.
I en lidt fordrejet sindstilstand kunne det såmænd være dig, der har voldtaget ham.

Mon ikke mange ellers redelige mennesker har været i kant af en lignende situation?
Så ingen skriverier om skyld. Måske fortrydelse men ikke skyld.
Om den ene part har trukket eller den anden part skubbet, giver ikke altid samme mening for begge dagen derpå, set i morgendagens mere ædrueligt lys.

Før der kan være tale om voldtægt burde ene part som minimum havde lagt sig i anden seng måske også i andet værelse. Så måske (moralsk set).

Personligt ville jeg i ungdommens kåde dage havde respekteret afvisningen. Men lærte også hjemmefra respektere kvinder, af en mor som var enlig forsørger.
Konsekvensen af en sådan opvækst kostede til gengæld også på den "korte sigt".

Nanna Kinch. Rart i det mindste du kerer dig om, hvad jeg fortryder. Nu fortryder jeg ikke at have brugt tid på at læse artiklen, og har heller ikke givet udtryk for det, lige som jeg ikke fortryder, at have brugt tid på at svare dig, især da du er i den gunstige situation at vide hvad andre læsere af Information ønsker at læse.
Jeg kan kun give udtryk for hvad jeg finder relevant.
Og jeg finder det inderligt uinteressant at Shani har fået baghyler, en indsigt på linje med en sugardaters bekendelser, bemærk jeg også har læst den, hvilket muligvis gør mig til en gammel gris, og andre seksuelle bekendelser her i bladet.
Min holdning er blot, at jeg hellere havde fået andre artikler for mine abonnement kroner.
Jeg er oprigtig ked af, at det generer dig.

Leo Nygaard; "Er der ikke en nej, er der vel et ja". Nej, det forholder sig omvendt. Er der ikke et ja, er der et nej.

Erik Fuglsang, Eva Schwanenflügel, Caroline Deichmann, Lise Lotte Rahbek, Birgitte Johansen, Katrine Damm og Henrik L Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Uanset hvilken konklusion man kommer med på spørgsmålet der rejses, så viser sagen jo tydeligt problemet omkring samtykke.

Nogen siger handlingerne var samtykke, da de var indbydende. Omvendt så er det jo svært at vide når man ikke var til stede og ikke så hele optakten. Men er det overhovedet samtykke blot at dele en seng og så blive vækket for sex?

Det er nemt at spørge hvorfor den forulempede ‘bragte sig selv i den situation’ men det kan være umuligt at sætte ord på det press og den usikkerhed eller frygt man følte, eller sin overraskelse over den drejning sagen tog.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at der er tale om et overgreb. Omvendt tror jeg ikke det vill kunne føre til dom, især ikke når den forulempede selv er i tvivl.

Så dette indlæg illustrerer med al tydelighed hvorfor denne slags sager kan være svære at føre til doms. Så spørgsmålet har potentielt forskellige svar, hvis man svarer på det personlige eller juridiske plan.

Jens Peter Nielsen

Jeg vil mene at der som minimum er foregået en voldtægt handling, i og med at du gentagne gange er vågnet op og blevet overbefamlet med fingre dybt i din hals og muligvis andre steder at du Ikke har givet samtykke. Det kan du ikke når du sover eller er bevidstløs af druk. Det er lidt uklart om der har været befamlinger andre steder på din krop. Første gang blev slået hen som en fejl/misforståelse og du fjernede hænderne, men de efterfølgende gange viste en insisteren som var grænseoverskridende. Her er din grænse og dit samtykke med garanti blevet overskredet. Beskeden om at vente til du var vågen og muligvis mere villig ved at fjerne hænderne blev ikke forstået. Det er det samtykke der mangler i denne situation, som starter hele balladen. Din efterfølgende reaktion er ren afmagt. En "jeg giver op, lad os få det overstået" reaktion, hvor du opgiver kampen og bare venter på at det slutter. For at lette ubehaget, så vender du dig om og giver fri adgang. Det gør du fordi du fornemmer at du ikke kan stoppe ham alligevel i situationen (ellers bliver det nok værre) og at du fornemmer at det er det at han vil opnå. Det er forsvarsreaktion, som aktiveres for at beskytte dig imod det der er værre. Nemlig vold og/eller død. Reaktionen sker uanset om han kunne finde på at gribe til vold eller ej, fordi du i situationen fornemmer at der er en risiko for det. Sagt på en anden måde så har han (måske utilsigtet) skabt en frygtsom situation for dig, ved ikke at stoppe når hans hænder bliver flyttet. Han giver dig på den måde ikke et valg for at have sex med ham. Han befamler dig bare indtil du har sex med ham. Og uden det valg kan du ikke give samtykke. Manglen på det valg er også hvad der skaber tvivlen, angst og alle de andre vildt dårlige følelser efterfølgende.

Det ærgelige i situationen er også at havde han stoppet efter du havde sagt nej (fjernet hænder) og spurgt igen om du var interesseret når i var vågne. Så havde du haft et valg. Sandsynligvis endda sagt ja. Og i havde begge haft en federe oplevelse.

Giver det mening?

I øvrigt fedt at han udviser empati for dig og er villig til at snakke om det efterfølgende.

Anders Sørensen

Mit største problem med det skrevne er, at vedkommende beskriver en situation, hvor intet angiveligt huskes, som huskes alt.

Jeg har anbefalet en del kommentarer her, og tænker at nogle af anbefalingerne kan virke selvmodsigende og det illustrerer vel ganske godt, at det er ganske komplekst og kompliceret.
Jeg synes ikke det lyder som noget, der kan karakteriseres som voldtægt.
Jeg hæfter mig ved, at Shani Pedersen skriver, at hun ikke var bange, så hvorfor ikke sige: snitterne væk og/eller ud af min seng eller i det hele taget ud af mit hjem?
Det tror jeg, jeg ville have gjort.
Og så alligevel, som Troels Ken Pedersen påpeger, hele forløbet begynder med noget, der dårligt kan betegnes som andet end et overgreb.
Ubevidst kan Shani Pedersen faktisk godt have været bange, hvad sker der, hvordan udvikler situationen sig, hvis jeg siger stop og siger han skal daffe af? Noget endnu værre?
Mænd er nu engang større og stærkere end kvinder, hvis kvinden ikke lige har bælte i et eller andet...
Enkelt er det ikke.
Som jeg har læst og lyttet mig frem til, ville manden formodentlig heller ikke kunne dømmes, hvis vi havde en samtykkelovgivning, da Shani viste samtykke med kropssprog.

Birgit Kraft, Erik Fuglsang, Martin Nielsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar

I min verden er en voldtægt noget, man ikke kan bringe sig ud af, enten fordi det er fysisk umuligt, eller fordi man psykisk føler sig tvunget til det pga. trusler på liv og lemmer. Grænseoverskridende? Ja! Voldtægt? Nej! Forstår slet ikke du kan være i tvivl...

Bent Warburg, Jan August, Birgitte Gøtzsche, Martin Nielsen, Rikke Nielsen, Mogens Holme og Martin Lund anbefalede denne kommentar

Det er selvfølgelig ulykkeligt, hvis kvinder bærer på en elle anden grundangst for mænd a la hvad kan der ske, hvis jeg afviser ham...? Og derfor er mere imødekommende end de egentlig har lyst til at være...
Men jeg håber de fleste kvinder forstår, at tavshed, i denne sammenhæng, er stærkt problematisk. For begge parter.

Erik Fuglsang, Martin Nielsen, Markus Lund og Birgitte Johansen anbefalede denne kommentar

Så der går altså kvinder rundt som, efter at have sex uden protester eller andre ydre signaler, er i tvivl om de er blevet voldtaget. Måske anmelder de én, måske ikke. I hvert fald fortæller de aaaaaalle deres veninder om situationen, og så kan de så danne sig en mening hver, og give den videre til hvem de møder. Og måske bliver det til en facebook opdatering, måske et indlæg i Information.

Top nice.

Mondrup, 18.40, og I andre.
I situationen som beskrevet var der ikke noget nej sagt med tydelig røst, derfor ja.
Undervejs, heller ikke noget nej. Betyder adfærden slet intet.
Skal manden have en skriftlig accept efter en mundlig forespørgsel, uanset kvindens adfærd.
Det er langt ude.

@Henrik L Nielsen
"Nogen siger handlingerne var samtykke, da de var indbydende."

Det er her kernen i samtykkedebatten foreligger. For hvornår er det samtykke? Feminister hævder at et samtykke skal sikre sig, at den anden er med på legen. Og det er kun et vagt samtykke at vende måsen i vejret. Man kan lige så godt have været pissefuld og prøvet at orientere sig, og derved forsøgt at rejse sig op i en doggystilling. Verbalt samtykke er meget mere effektivt, men igen: kritikere hævder, at man ikke kan samtykke med en stærkt beruset person, ligesom man heller ikke kan samtykke med børn/mindreårige, uanset ordlyden. Så man bør faktisk overhovedet ikke have sex i sådan en tilstand, og særligt ikke, hvis man ikke vover at spørge. For så risikerer man at begå en voldtægt og gøre et andet menneske fortræd. (Jeg køber ikke den præmis med, at det kun er voldtægt, hvis man kæmper imod. Der er mange andre gråzonetilfælde, der kvalificerer sig til betegnelsen seksuelt overgreb, om man ikke måtte bryde sig om v-ordet.) Vi skal lære unge mennesker at turde gå ud over deres egen usikkerhed og sikre sig ord. Seksualundervisningen verden over er ALT for dårlig på dette punkt. Man lærer mere om menneskelig anatomi ved at gå på Pornhub end ved at gå i skole. Sørgeligt men sandt.

Jan Skovgaard Jensen

Virkelig en dårlig oplevelse. Men gå aldrig med på den porno-jargon du bruger i teksten, som f.eks. pornoagtige gag-lyde og andre casual porno-udtryk. Jeg ved der er mange unge kvinder der gør det. Men for det første tror jeg ikke det er den du er, heldigvis for dig er du mere følsom end det, for det andet kan fulde mænd misforstå brug af porno-jargon som at du har lyst til f.eks. voldsom sex...

Du spørger, om du er blevet voldtaget. Nej, du er blevet voldført af en amoralsk tidsånd, og indladende har du ladet dig bolle. Så er den vist ikke længere.

Hvis du blev ved med at fjerne hans hænder fra din krop, og han ikke fattede den efter gentagne forsøg, så er det voldtægt - lige indtil, du vender og stritter bagenden i vejret.

Men manden , skulle han altså i dømmes en minimumsstraf for voldtægt, som det lyder fra de indledende kommentarer, når Shania en dag kommer frem til, at det nok var voldtægt?
Disse hvide mænd, som er så begunstigede af deres køn og race? ( Bortse nu fra, at fyren her var venlig og dialog villig). Statuere et eksempel; meld ham og få evt .spærret ham inde. Så kan de lære det.. Og Shania kan stå frem som offer - som ikke vil finde sig i mere ; en frihedskæmper. Men først må du oppynte historien, så den vil virke godt, når der skal anmeldes hos politiet..
Jeg græmmes over spørgsmålet / titlen : "blev jeg voldtaget?" Du var vel aldrig i tvivl for alvor, heldigvis - ikke mindst for ham fyren, som gerne ville give dig orgasme..

Lars Steffensen

"Vi havde festet sammen aftenen inden, og det var ikke meningen, han skulle sove i min seng. Han lagde sig der, og jeg tænkte: Irriterende, men whatever. Klokken er otte om morgenen, og vi er stegte. Fair nok, han ikke kan overskue at tage hjem, fair nok at jeg ikke kan overskue en akavet situation."

Herfra er Shahi passager på en rejse som hun ikke har rejseplan for. Ingen kort, ingen forståelse af den vogn hun er placeret i og ingen forståelse af hvem der drejer på rat eller hjul. Hvis hun havde levet i anden kultur, hvis hun havde været gift eller hvis hun havde været bevidst om sine valg, så ville intet af det som følger have udvikle sig til noget traumatisk. Enten fordi det ikke var sket eller fordi det havde udfoldet sig i rammer, der gav det mening. Man kan spekulere meget over, hvordan man bedst forholder sig til forløbet, når det er i bakspejlet. Men det er måske bedre forstået som noget, der er en konsekvens af de ramme betingelser, man har valgt at leve inden for.

"Men det er måske bedre forstået som noget, der er en konsekvens af de rammebetingelser, man har valgt at leve inden for."

Her udtrykker koloniherremanden en dybfølt benovelse over, at vi rent faktisk lever i en global voldtægtskultur. Det er nærmest tragikomisk.

Kære Shani. Tak for et vigtigt og modig bidrag! Du er ikke blevet voldtaget. Kategorien er engangsknald. Næste gang: Bed ham om at sove et andet sted med en anerkendende forklaring. Eller vend dig om og ha lidt uforpligtende sex. Fra mandens side oplever jeg det forfærdelig ensomt, trist og ydmygende at "få lov"; at trygle om sex, samtidig med at man reelt bliver afvist.
Men stort knus til dig Shani for at dele din oplevelse og dine tanker.

Bent Warburg, Birgitte Gøtzsche, Viggo Okholm og nils valla anbefalede denne kommentar

Man kan jo gå om på Information på Facebook. Så finder man en af de bedste kommentarer. Den er fra Karin Sander Hanefeld:

"Du blev voldtaget. Du lod dig blive voldtaget. Der behøver ikke være en fysisk nej kamp eller en bevidstløs krop for at det er voldtægt.
Der behøver heller ikke være sagt et stort og tydeligt nej, før det er voldtægt.
Voldtægt kommer i mange former og det er voldtægt i det øjeblik du inde i dit hoved tavst siger nej, når du føler lede ved sex, når du giver op som du beskriver eller når du bare giver efter for presset. Voldtægt er ikke bare under fysisk tvang, voldtægt er lige så meget under et psykisk pres. Han bliver ved og ved og ved og ved til man er totalt drænet for afviselse.
Det sker hver dag for tusind vis af kvinder. I ægteskaber, som kærester osv...
I tusindvis af år har vi føjet, for husfredens skyld, for at undgå tæv, for at undgå han knalder udenom, for at undgå skænderier og dårlig stemning...
Vi har kodet det i dem, at hvis bare de plager længe nok eller truer længe nok så får de hvad de vil og hvis vi alligevel stritter imod så bliver det med magt.
Du skal rejse dig op fra din seng og læg dig på sofaen eller på gulvet, også selv om du ikke orker det. Hvis der er øretæver på vej, så skal du ikke bare sige nej - du skal gå din vej.
Du skal i hvert fald reagerer og ikke lade nogen mand gøre noget du ikke har lyst til."

Sider