Kommentar

Markedet truer vores frihed

Liberalister burde være de første til at råbe vagt i gevær over for den indskrænkning af friheden, vi er vidne til i disse år. I stedet sætter de til stadighed markedet over menneskets frihed
7. november 2018

Danske Bank hvidvasker for et beløb så stort, at man knap kan fatte det. Storbanker og finansfolk udplyndrer helt systematisk europæiske stater med hjælp fra velrenommerede advokathuse.

Skandalerne er resultatet af årtiers deregulering af det finansielle marked og de frie kapitalbevægelser verden over. Markedet har fået frie tøjler, og det har ført til en enorm koncentration af økonomisk magt hos en stadig mindre gruppe mennesker og en voldsom vækst i ulighed og fattigdom. Konsekvensen er, at den brede befolknings individuelle frihed begrænses – det gælder både den politiske og økonomiske.

Summen af magt er absolut – så når den i stigende grad koncentreres hos en lille elite, mindskes den hos den resterende del af befolkningen. Det er sket samtidig med, at de love og regler, som skulle stække vekselvirkningen mellem pengemagt og politisk magt, er blevet udhulet hen over de seneste årtier.

Og her ligger en af liberalismens helt store selvmodsigelser. Som Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik skrev i sidste uges leder, så var de første liberales opgør med adlens nedarvede privilegier og store magtkoncentration helt central i kampen for politisk såvel som økonomisk frihed, og det er stadig aktuelt i dag:

»Idéforladt og uden perspektiv er den liberalisme blevet, der har siddet henslængt på en stadig mere velpolstret sofa, historieløs og selvgod. Politikere der i dag kalder sig rigtige liberalister, anført af Liberal Alliance, har netop glemt, at den personlige frihed, menneskets frihed, handler om meget mere end penge, og at markedets funktion alene må være at tjene denne frihed.«

Fremtidens frihed trues

Det er altså, til et vist punkt, en direkte selvmodsigelse mellem individuel frihed og det frie marked. Fordi det frie marked i sig selv indeholder dynamikker, der undergraver individets frihed. Men det er ikke den eneste måde, det frie marked truer vores frihed på.

For truslen har en anden og mere langsigtet karakter, når vi ser på markedets håndtering af naturen og klimaet. Her er fremtidige generationers frihed direkte under pres som konsekvens af udviklingen.

Det frie marked, og den måde det i disse år udvikler sig på, er ikke i stand til at løse den klima- og naturkrise, vi står over for, faktisk langtfra. Der investeres ikke nok i grøn teknologi. Tværtimod fortsætter investeringerne i olieindustrien, fordi der er et økonomisk afkast. Ikke for samfundet, men for privatkapitalen.

Og vi må spørge, om det gavner eller skader fremtidige individers frihed, når regnskov ryddes for at gøre plads til større arealer med foder til danske svin. Øger eller mindsker det vores børns muligheder, når landbruget får lov at forurene åer og vandløb af hensyn til konkurrenceevnen?

Stillet op på den måde, virker svarene næsten indlydsende.

Hvis vi fortsat sætter vores lid til markedskræfterne, så vil resultaterne være voldsomme for fremtidige generationer. Klimaforandringer vil gøre det vanskeligere at dyrke landbrug på den stabile og relativt forudsigelige måde, vi har været vant til. Økosystemsammenbrud vil kunne udrydde fødegrundlaget i form af f.eks. fiskebestandene i verdens have.

Med andre ord: Markedskræfterne af i dag vil indskrænke den økonomiske og personlige frihed for fremtidige genrationer.

Målet må derfor være at skabe en økonomi og et marked, som tjener mennesket og dets velbefindende, nu såvel som i fremtiden. Det kræver, at hensynet til mennesker, natur og dyr sættes over markedet. Det bør frihedselskende liberalister kæmpe lige så meget for, som for nutidige generationers frihed.

Interviewbogen med Jan E. Jørgensen giver dem, der hepper på de liberale grundprincipper, noget af det, de sukker efter. Men det er så som så med den indre sammenhæng både i Jørgensens ræsonnementer og i bogens disposition
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Randi Christiansen
  • Torben K L Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Trond Meiring
  • Morten Lind
  • Ivan Breinholt Leth
  • Britta Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
Thomas Tanghus, Randi Christiansen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Morten Lind, Ivan Breinholt Leth, Britta Hansen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Gad vide om de rige i fuldt alvor tror, at robotterne kan overtage al dyrkning og produktion, således at de selv kan sidde roligt på Olympens bjerg og betragte verdens druknedød ?!?

Mogens Holme, Anne Eriksen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Eva Schwanenflügel
Ny teknologi skaber nye mulighedder og mere arbejde, hvis der ses tilbage på udviklingen, med de historiske briller.

Men det er i pleje mm., af den ældende befolkning, der vil skabe brug for varme hænder, der næppe vil blive erstattet af teknologi med befolkningens gode vilje, men uden mange nye indvandrere, bliver det naturligvis kun til robotter.

Muligvis kommer der et ønske om forandring, når gamle mennesker med lorteble, er blevet mange nok, hvis ikke vi drukner først?

Plutokraten, tja eller på en ubåd, hvis ikke den nuværende udvikling, mod forventning bliver ændret.

Anne Eriksen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Liberalisme handler kun om økonomisk frihed, så det er ikke mærkeligt. Liberalisme handler om at beskytte dem besiddende klasser - og er altid villige til at ofre mange af de ikke-besiddendes egne penge på at indskrænke deres frihed.
Domenico Losurdo har skrevet en blændende analyse af det.

Michael Waterstradt, Anne Eriksen, Torben K L Jensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Det frie marked = jungleloven.

Hvordan det er lykkedes pengemagten at fordreje hovederne på folket og dets politikere til at tro på noget som helst andet er mig en gåde.

Men nu må det da høre op. Nu må fællesejet beskyttes mod det 'frie' markeds rovdyr - og hvem skal gøre det? Hvem kan? Jeg hører ingen med ledelsesansvar påtage sig den helt utvetydige opgave. Socialdemokraterne? Sf? Er til grin - enhedslisten er vist begyndt at pippe lidt.

Er de bange for at blive ædt af de store dyr i skoven? Nu har de ellers med piketty fået fakta på plads. Det er sq lige før, man kan give habitbanditterne ret i, at når fællesskabet og deres forvaltere er så dumme, så nemme at narre, fortjener de næsten at blive røvet.

Så vågn dog op for hede hule helvede - og genindfør det minimum af regulering af finanssektoren, som bill clinton fjernede med ophævelsen af glass segal. Asap. Og andre indlysende tiltag som f.eks. passende bemanding af de kollektive institutioner, skat og andre vitale driftsområder. Som adskillelse af ordinær og spekulativ bankdrift - er det overhovedet i orden med spekulativ bankdrift? Er det i orden med privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om vore fælles naturressourser? Det kan, som det efterhånden må være tydeligt for enhver, kun gå galt at overlade til det private initiativ at administrere vitale samfundsinteresser. Man må jo se i øjnene, at så længe det tillades at samle kæmpeformuer på få hænder, afgiver man dermed sin frihed til de formuende og vupti : demokratiet er en parodi på sig selv.

Det er fraværet af forståelse for biotopens iboende lovmæssigheder og dermed forståelsen for, hvorledes fællesejet forvaltes hensigtsmæssigt, som er årsagen til den nuværende dysfunktionelle og forbryderiske forvaltning. Og det mest tragikomiske er, at nogen overhovedet kan sammenkæde personlig frihed og den (neo)liberale doktrin uden at blive leet ud.

Ja, der er visse lovmæssigheder, som bør følges, hvis vi ikke ønsker at leve i et kaotisk og retsløst samfund - at det ikke som en selvfølge forstås og respekteres i administrationen af vore fælles ressourser, er mig som sagt en gåde. Hvad har den ene procent og co i deres syge magtkampe omtåget sig selv og deres sagesløse ofre med? Fjernsyn og frygt?

Følg pengene - find skurkene. Eller endnu bedre : indfør en bevidst og intelligent forvaltning, som umuliggør denne lovløse tilstand kaldet det frie marked.

Michael Waterstradt, Thomas Tanghus, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nu ligger der en forestilling hos liberale om, at hvis den enkelte gør hvad der gavner ham eller hende bedst, så er det også til gavn for fælleskabet. Dybest set er det svært at argumenter mod økonomisk vækst - eller vækst i markederne, som det gavner afskaffelsen af fattigdom.

Det er dog denne vældige forestilling om, at vi alle er i samme båd, og at hvad der gavner den lille kapitalist - det gavner også hans ansatte arbejdere.

Og med dereguleringen og markedernes dominans ses det jo tydeligt. Uligheden er steget over et længere tidsspand.

Det beror naturligvis et eller andet sted på, at der kun er en værdi af en vis størrelse, at fordele i et samfund. De rige bliver rige under forudsætning af fattigdom så, at sige. Liberale vil til enhver tid nægte dette. Ikke desto mindre må kapital fremstå som et produkt af en valoriseringsproces i selve den kapitalistiske arbejdsproces - og derfor kan nogle heller ikke være stjernerige - uden at andre tilsvarende må bøde derfor. Men det er en gammel sandhed.

Det helt særlige der er, at fortælle om markedet er, at her kan illusioner opstå, som kan man alene blive rig på den efterspørgsel der måtte opstå som følge af forventning. Ja man kan endog belåne sådanne illusoriske værdier, som kunne kredit rating blive en mere eller mindre fiktiv størrelse, som der jongleres med på de bonede gulve.

Den helt nye trend er så regulær plyndring af statskasserne rundt omkring. Det er nu en gang også nemmere, at tjene penge af det rene ingen ting - end rent faktisk, at arbejde.

I vores velfærds stater er det naturligvis undergravende, at statskasserne lænses. Men igennem en længere periode har politikerne jo gerne villet forskyde retningen i retning af mere marked. Markedet har så aldrig været en demokratisk størrelse og fordums arbejderbevægelse har altid vist, at man måtte skærme sig mod det uhæmmede marked.

Og det er jo også her liberalismens illusion brister - nemlig når den økonomiske virkelighed møder den sociale virkelighed. Har du penge så kan du få - har du ingen så må du gå.

Steffen Gliese: Jeg tror de allerfleste er vidende om, at der kan opstå bobler i markedet. Om ikke andet så er vi jo dårligt kommet ud af eftervirkningerne af finanskrisen.

Alligevel hersker markedets logik, og det kræver jo mere eller mindre politisk mod, at føre politik på trods af finansmarkederne. At the end of the day skæver alle til hvad investorerne gør - også politikerne. Og succes måles umiddelbart.

Det ses jo også i USA hvor Trumps skattelettelser skaber vækst. At underskuddet på det amerikanske statsbudget samtidig når nye højder glemmes i skyndingen.

Når investorerne er glade, så er alle glade kunne det synes.

Men netop finanskrisen viser vel også, at det er en farlig strategi, at føre politik efter - som de værdier der fastsættes i markedet, og som fører til kredit rating og belåning måske ikke holder vand

Det er der måske ikke noget overraskende nyt i, som børsspekulanter kunne fremstå som "hysteriske kællinger" op til krakket på Wall Street i 29

Philip B. Johnsen

Penge har den værdi, der er enighed om, at de har,

Gratis eller skattefinancierede folkeskoler, gymnasier, universiteter, sygehuse, ældrepleje, beskyttede boliger og retshjæp er velfærd, hvilket på nordatlantisk betyder god rejse.

Vækst er beskyttelse, der sikre samfundet, for borgerne fremover.