Kommentar

Merete Riisager: Skal børnene virkelig betale integrationsregningen, Mette Frederiksen?

Socialdemokratiet vil løse integrationsproblemerne ved at lave en ligelig fordeling af elever med ikkevestlig baggrund på gymnasierne, men det vil føre til, at alle ikkevestlige børn brændemærkes
Socialdemokratiet vil løse integrationsproblemerne ved at lave en ligelig fordeling af elever med ikkevestlig baggrund på gymnasierne, men det vil føre til, at alle ikkevestlige børn brændemærkes

Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

12. november 2018

For kort tid siden var integrationsministeren og jeg i samråd.

Socialdemokratiet spurgte, hvorfor vi ikke har sikret en mere blandet elevfordeling på gymnasierne. Det er et fair spørgsmål, som der er et godt svar på. Samtidig er det en god anledning til at spørge S: Skal børnene virkelig betale integrationsregningen?

Både den nuværende og den forrige formand for Socialdemokratiet har gjort brug af det frie skolevalg. De fandt begge, at en privatskole passede bedst til deres børn, og det er godt sådan. Alle forældre bør have mulighed for at træffe egne valg om deres børns skolegang og uddannelse.

Mette Frederiksens parti kæmper for at ophæve det frie skolevalg på folkeskoler, friskoler og gymnasier. Jeg kæmper for at bevare det.

Børn som integrationsmotor

Danskerne betaler ifølge Finansministeriet hvert år 36 mia. kr. for en integration, der er slået fejl. Det svarer til knap 90 procent af det, vi årligt bruger på folkeskolen. Det er også en slags penge. Socialdemokratiet vil oven i det have danskerne til at betale med deres frie skolevalg.

Socialdemokratiet vil have en ligelig fordeling af elever med ikkevestlig baggrund på gymnasierne og mener, at uddannelserne skal klare integrationen. Det er naturligt for et parti, der mener, at staten kan forme borgerne i sit billede.

De peger ikke på undervisningen eller lærerne som motoren for forandring. I stedet bliver børn og unge den frelsende integrationsmotor.

Problemer med lav beskæftigelse, social kontrol, radikalisering, fagligt gab og overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne skal løses ved at fordele tosprogede elever jævnt på gymnasierne. Så passer brikkerne sammen, og eleverne klarer resten.

I den pædagogiske teori kaldes det klassekammerateffekten. Men hvis et lavere antal tosprogede elever på hver skole ville løse integrationsproblemerne, hvorfor blev de så ikke løst, da befolkningsandelen var langt mindre? Og hvorfor består problemerne, når nu Folketinget ad mange omgange har fordelt asylmodtagere og migranter?

Socialdemokratiet overser helt, at antallet af børn og unge med ikkevestlig baggrund i dag er på et niveau, hvor en perfekt fordeling ikke længere er mulig. Mens elever med ikkevestlig kulturbaggrund udgør mere end 10 procent af alle elever i folkeskolen og gymnasiet, er andelen i eksempelvis Ishøj 39 procent.

I Københavns Kommune har 19 procent af de 6-16-årige ikkevestlig baggrund. At bringe antallet af elever med ikkevestlig kulturbaggrund ned til under eksempelvis 15 procent i alle klasser i hele landet kræver en markant omfordeling af borgerne. Danmark vil ikke kunne kende sig selv igen.

I en undersøgelse sidste år svarede 79 procent af forældrene, at det frie skolevalg er en god ordning. Skal Lises forældre bare rette ind og acceptere, at hun skal gå i gymnasiet i Herlev, selv om familien bor i Næstved? For når man flytter tosprogede elever den ene vej, skal man jo flytte etnisk danske den anden vej. Vi kan ikke tillade os at behandle borgerne som brikker i et integrationspuslespil.

Socialdemokraterne skelner ikke mellem, hvilke tosprogede elever der er integrerede, og hvem der ikke er. Etnicitet bliver i sig selv et problem og et brændemærke.

Hvordan modtager elever med ikkevestlig baggrund, der har tilpasset sig det danske samfund, taler sproget, går til håndbold og har forældre, der fungerer på arbejdsmarkedet og i demokratiet, mon beskeden om, at de skal omfordeles på grund af deres hårfarve? Formentlig ikke så positivt.

Følg op på dem, der har brug for hjælp

Regeringen gav med sit parallelsamfundsudspil konkrete forslag til at imødegå udfordringerne med elevfordeling. Forslagene gav bl.a. gymnasierne bedre muligheder for at påvirke deres elevsammensætning, men det blev afvist af oppositionen, herunder S.

Integration bør først og fremmest handle om at føre en udlændingepolitik, hvor størstedelen af de borgere, der kommer til landet, er klar til at tage ansvar for deres egen og deres børns integration.

Skolerne kan også gøre mere. Med den sprogprøve, vi har besluttet at indføre, omlægger vi sprogindsatsen, så der samles op på manglende sprogfærdigheder, når eleverne starter i folkeskolen. Vi gør det klart for forældrene, at de har et ansvar, og vi hjælper dem med at hjælpe deres børn. Eleverne får yderligere hjælp i grundskolen og en grundig opfølgning på deres udvikling.

Gymnasierne kan arbejde mere målrettet med elevernes forståelse for ligestilling, ytringsfrihed og individets rettigheder og pligter. Og elever, der vokser op i familier, der har meldt sig ud af samfundet, kan inkluderes bedre ved at forbedre deres sprogfærdigheder og dermed blive en del af det kulturelle fællesskab på skolen. Der er nok at tage fat på.

Merete Riisager (LA), undervisningsminister

En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at flygtningebørn klarer sig stort set lige så godt som danskfødte børn.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørn Andersen
  • Viggo Okholm
Jørn Andersen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Merete Riisager hvorfor vedtager Folketinget ikke en lov , der giver almene boliger mindre byggeomkostninger - fx. ved billigere grunde osv. - samt påbud om at der skal bygges billige boliger i ALLE områder og kommuner. Vil det ikke være den bedste måde at løse problemet på og det kan ikke ske for hurtigt.

Der er jo en uens fordeling af befolkningen, f.eks mellem Københavnsområdet og Herning.
Det må naturligvis give en tilsvarende fordeling i folkeskoler og gymnasier.
Hvad så? Skal elever tvangesflyttes til gymnasier langt fra hjemmet.
Det strider imod ønsket om frit skolevalg, selv dannelse af muslimske friskoler !!

Endelig er integration ikke en entydig størrelse. Statens bestræbelser for mest muligt integration hurtigst muligt kan støde mod friheden til selv at bestemme, hvorvidt indvandrere vil ændre kultur.

Det roder noget i det politikområde - for hele folketinget.

Flemming Berger og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar

Sjældent at være delvis enig med en fra LA, men lige her er der en pointe bortset lige fra vi skal have udgifterne omkring vore nye medborgere lige i synet, måske man glemmer at mange af dem bidrager den anden vej,jeg nægter at tro det er nettoudgifter.Dorte foreslår bedre betingelser for almen boliger: fuldstændig enig og det ville være fint med almenboliger i bl.a. Hunderup kvarteret i Odense, Strandvejen og Hellerup i København o.s.v. Men Riisagers parti ønsker det almene ad H. til.

Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Sjældent at være delvis enig med en fra LA, men lige her er der en pointe bortset lige fra vi skal have udgifterne omkring vore nye medborgere lige i synet, måske man glemmer at mange af dem bidrager den anden vej,jeg nægter at tro det er nettoudgifter.Dorte foreslår bedre betingelser for almen boliger: fuldstændig enig og det ville være fint med almenboliger i bl.a. Hunderup kvarteret i Odense, Strandvejen og Hellerup i København o.s.v. Men Riisagers parti ønsker det almene ad H. til.