Danmarks gymnasiale uddannelser har fået en ny bekendtgørelse, der har vakt furore blandt en gruppe af landets elever.
Bølgerne er gået højt. De mest ophidsede elever mener, at den nye bekendtgørelse »umenneskeliggør« dem. Andre har sagt, at bekendtgørelsen helt fjerner incitamentet til at møde til time, og her i Information skrev en læser 15. november, at de unge bliver gjort til »slaver«.
Og hvad er det så ved bekendtgørelsen, der gør nogle elever så rasende, at de taler om et brud på deres rettigheder? Jo, bekendtgørelsen indskærper, at man skal møde til tiden i gymnasiet, hvis man ikke vil have registreret fravær for den pågældende time. Årsagen til nogle elevers utilfredshed er altså, at de skal være til stede, når timerne starter.
Vi har lavet en ny bekendtgørelse, fordi der er problemer med fravær på landets gymnasiale institutioner.
Undervisningsministeriet har lavet to stikprøveundersøgelser af fraværet på gymnasierne, og de viser et højt fravær. For eksempel er eleverne i 2. og 3. g i gennemsnit fraværende ni procent af tiden – altså næsten hver tiende time. På HF er tallet 15 procent og 16 procent for henholdsvis første og andet år.
Fraværet er alt for højt.
Mangel på respekt
Der er noget foruroligende over, at gymnasieelever kan blive forargede over et så beskedent krav som det at møde til tiden.
Fraværet er et problem, og det skal bekæmpes. Når fraværet er højt, giver det en dårlig uddannelseskultur, og det er et udtryk for manglende respekt for den lærer, der har taget en lang uddannelse og har tilrettelagt undervisningen. Det er på gymnasiet, at de fleste elever får en tyngde med i bagagen, som de kan bruge resten af deres liv. Man kan også sige det på en anden måde: Gymnasiet er et sted, hvor man bliver voksen.
Men hvad er det værd, at man har viden, hvis man ikke kan overholde en aftale?
Hvis man vil have et succesfuldt og meningsfuldt arbejdsliv og liv i øvrigt, må man starte med at kunne rede sin egen seng og møde til tiden. Livet som myndig borger starter med, at man tager ansvar for sin egen færden. Som voksen venter der et hav af forpligtelser og konsekvenser, hvis man ikke tager ansvar. Som ung gymnasieelev er der ofte få forpligtelser, men de, der er, må man lære at håndtere.
Jeg har også valgt at sætte ind over for fravær, fordi vi stiller uddannelse til rådighed for vores unge mennesker. Nogle bliver endda betalt med SU for at få lov til at uddanne sig inden for et område, de selv har valgt. Det betyder, at vi bør kunne forvente, at de gør sig umage.
I stedet ser en gruppe af elever det at møde for sent som en ukrænkelig rettighed. Men slendrian er ikke en rettighed. De nye regler skal således også give eleverne stærkere incitament til at prioritere deres uddannelse. Elever har altid mulighed for at begrunde, hvorfor de kommer for sent. Så er det skolens ledelse, der vurderer, om begrundelsen giver anledning til sanktioner.
Gymnasiet skal tages seriøst
Gymnasiet er et privilegium og en gave. Og selv om det måske ikke føles sådan alle morgener, når vækkeuret ringer, eller alle de mørke januaraftener, hvor afleveringerne tårner sig op, så giver en gymnasial uddannelse en frihed, som man kan tage med sig i resten af sit liv.
Jeg har tidligere besøgt Roskilde Gymnasium, der har dygtiggjort sig i at nedbringe fraværet. Og deres erfaringer er klare: Der er en klar sammenhæng mellem fravær og karakterer. Det er med andre ord bedst for alle, hvis eleverne møder til timerne og møder til tiden.
Der er også en praktisk årsag til den nye bekendtgørelse. I alt for lang tid har det været for uigennemsigtigt, hvor meget fravær der egentlig er på gymnasierne. Derfor har jeg pålagt gymnasierne, at de skal lægge deres fravær frem. Det vil skabe et klart incitament til, at fraværet bliver bragt ned.
Men hvis vi skal have sammenlignelige fraværstal fra alle uddannelsessteder, så skal man også registrere på den samme måde. Det betyder, at hvis man kommer for sent til en time, så får man fravær for netop den time. Sådan bliver det fremover for alle.
Vi beder også uddannelsesstederne om at samle op på dem, som har et højt fravær. Så kan de vurdere, om de unge med for højt fravær stadig er berettiget til SU. Men de helt konkrete fraværsregler fastsætter man stadig lokalt. Og så regner jeg i øvrigt med, at lærerne rundt omkring i klasselokalerne har situationsfornemmelse nok til at lade elever gå på toilettet under en time uden at få fravær.
Gymnasiet er opture og nedture, kærestesorger, fester, oplevelser og erkendelser. Vi skal værne om gymnasierne, så de ikke bliver pølsefabrikker, hvor man kan spadsere igennem uden at møde til tiden eller forberede sig.
Derfor fortjener gymnasiet også at blive taget seriøst. Det skaber et bedre gymnasium for alle.
Merete Riisager, undervisningsminister (LA)
Landets undervisningsminister kan end ikke fremsætte et sammenhængende argument. Hvilket lysende fyrtårn for ungdommen..
Ud over den håbløse - eller bevidste? - sammenblanding af fænomenerne 'fravær' og 'møde fem minutter for sent', så kan vi jo nærstudere følgende lille passus fra ministerens hånd:
"Men hvis vi skal have sammenlignelige fraværstal fra alle uddannelsessteder, så skal man også registrere på den samme måde. Det betyder, at hvis man kommer for sent til en time, så får man fravær for netop den time. Sådan bliver det fremover for alle."
- Sammenlignelige fraværstal fra alle uddannelsessteder kræver, at fravær registreres på samme måde.
- Det betyder, at hvis man møder for sent, så registreres det automatisk som fravær.
HVORFOR BETYDER DET DÉT, Fru Minister????!?!!!
Gudfader bevares for en ynk...
Det er tilsyneladende ikke gået op for ministeren, at ikke alle byer huser et gymnasium, så eleverne lige kan cykle eller gå til skolen.
Mange er helt afhængige af offentlig transport - busser og tog - der især i den overfyldte morgentrafik kan være forsinkede. Og det altså ikke sådan, at der gået busser eller tog hvert. 5 minut. Adspurgt om ikke hun bare kun tage en tidligere bus, kunne en elev på et gymnasium i Svendborg oplyse, at så måtte hun altså stå op allerede kl. 5.30. Det bliver i så tilfælde sikkert ikke meget, hun får ud af de 2 sidste timer i skolen, fordi alt anden lige, så er det at modtage undervisning flere timer i træk faktisk ret så anstrengende for ens opmærksomhed - spændende undervisere og emner ufortalt. Og de voksne, der også må tidligt op, skal ikke sidst på dagen lave lektier.
Unge dame, ja det er dem jeg hentyder til fru Merete Riisager.
"Gymnasiet er et privilegium og en gave, som eleverne bør udvise respekt for"
Vrøvl, gymnasiet er en uddannelse, som så mange andre, som vi har til glæde for hele samfundet, altså ikke noget man skal bøje sig i støvet for.
Hvorfor dog denne nidkærhed og detailstyring, mig bekendt kommer de unge ud med tårnhøje gennemsnit, og så bliver der da vist registreret fravær ganske nøje allerede, så hvad er egentlig problemet?
Bevares, vær så vidt muligt søde at komme til tiden, for det er faktisk ganske forstyrrende for både underviser og medstuderende, med dem der kommer "dumpende"
Mon dog ikke gymnasierne udmærket kan varetage dette uden ministerens yderligere nidkærhed.
MR har misforstået begrebet "pølsefabrikker".
Ministeren har ret. Det er sørgeligt og foruroligende at læse de hidtidige kommentarer.
Christian Güldner,
Hvis du ikke orker at argumentere for dit standpunkt, så burde du efter min ringe mening holde bøtte. Arbitrære meningstilkendegivelser gør sig bedre på Twitter og på Facebook. ;)
Det er netop en menneskeret at komme for sendt! Vi gør det alle samnen. Vi er ikke maskiner. Vi bliver forsinket af andre. Hvis vi havde en lov der forbød det, ville 98 af os alle være straffet.
Det er også en menneskeret at blive hjemme pga af sygdom.
Men i begge tilfælde kan der være tale om misbrug, som så holdes nede ved rimmelige sanktioner.
Fraværsregistreringen i gymnasiet har udviklet sig til et forvokset bureaukrati, men sagen har trods alt flere aspekter. Hvis det, at for sent fremmøde giver en hel times fravær, fratager eleverne incitamentet til at møde til den pågældende time, må det være, fordi incitamentet er forkert. Så kommer man ikke for at lære noget, men for at blive registreret. Et andet problem ligger hos lærerne, der skal foretage registreringen. Det er læreren, der bestemmer, hvornår registreringen foregår, og dermed bliver det også lettere vilkårligt, hvem der registreres, og hvem der ikke gør. Endelig: Efter de nuværende regler skal et for højt fravær udløse sanktioner, i yderste konsekvens, at man bliver hældt ud. Men da det enkelte gymnasiums økonomi afhænger af antallet af elever, man har og får igennem, har skolerne intet incitament til at håndhæve fraværsreglerne stramt. Hele registreringscirkusset er et uigennemsigtigt bogholderi, hvor det blot drejer sig om at få tingene til at se rigtige ud på papiret og få gelejdet så mange elever igennem møllen som muligt.
Jeg talte i mange år for at afskaffe mødepligten, i hvert fald i 3.g, fordi det ville styrke gymnasiets studieforberedende side og gøre overgangen til de videregående uddannelser lettere, men der er stort set ingen, der har bakket det op, sikkert fordi man frygter konsekvensen: en høj frafaldsprocent.
Hvis man vil have et succesfuldt og meningsfuldt arbejdsliv og liv i øvrigt, må man starte med at kunne rede sin egen seng og møde til tiden. Livet som myndig borger starter med, at man tager ansvar for sin egen færden. Som voksen venter der et hav af forpligtelser og konsekvenser, hvis man ikke tager ansvar.
Ministerens opfattelse af et liv som myndig borger er uhyggeligt forvrænget - set i lyset af at de seneste skandaler om i allerhøjestegrad myndige, voksne mennesker som svindler og bedrager fra fællesskabet. Om de reder sin egen seng er tvivlsomt.
Det er svært nedslående at læse denne 'dunder'tale. Den kunne lige så godt være skrevet i 1918
Bortset fra at det helt indlysende er tåbeligt, at 5 minutters forsinkelse pga. en forsinket bus skal udløse 90 minutters fravær (hvor dagen er opdelt i moduler) og vel må være begrundet i et ønske fra ministerens side om at virke barsk, så er hele fraværsproblematikken i mine øjne udtryk for en noget konfus tilgang til overgangen mellem barneskolen og voksenuddannelsessystemet.
Hvis man gerne vil sende det signal, at hvad der foregår på gymnasiet er vigtigt for dit udbytte og dermed ultimativt for dine muligheder for at få adgang på en videregående uddannelse, skulle man i stedet afskaffe tilstedeværelseskravet.
Det er jo kun et problem, fordi der lægges alt for meget vægt på fremmøde.
Hvilke frugter havde i selv forestillet jer, curlinggenerationerne ville frembringe ? Mig, mig og mig.
At udrangerede togvogne i skyggen manøvrerer sig i retning af de unges lys kan vel heller ikke komme bag på nogen. Ungdommen er bare så langt væk og kommer aldrig igen. Lad dog de unge nyde medens tid er. Yde er yt.
En af de ting, der kendetegnede stalinismen, var, at man med en lille forsinkelse på arbejdet risikerede deportation til arbejdslejre i det, der var en integreret del af økonomien.
Det er sgu sørgeligt, at vi har en minister der vil forsvare, endsige lave, så tåbelig og rigid en regel. Og det i en tid hvor man samtidig ønsker at unge skal uddanne sig. Det virker mere som om hun vil forhindre de unge i at uddanne sig, og i at ødelægge deres muligheder for at trives. Skam dig, ækle minister!
Ja hvordan skal ungdommen dog uddanne sig og trives og så samtig møde op til tiden. Det vil være som at deportere de stakkels nye poder i arbejdslejre.
Ministeren kan komme og gå som det passer hende. Ministerbilen og chaufføren klarer forsinkelser sikkert ved at overskride hastighedsgrænserne. Men hvad skal en gymnasieelev gøre, når der er timedrift på busserne? Værnepligtige kunne ved fremvisning af dokumentation på forsinkelser undgå sanktioner ved for sent fremmøde på kasernen.
Ministeren lever helt sit eget liv fjernt fra pøblen, der er så formastelige at de bruger den indvendige side af hovedet. Ministeren har åbenbart mistet sit!
Undskyld min ironi, men det er sgu da at 'pisse på' lærerkræfterne og de andre elever i verdens mest lukrative og rimeligt velfungerende uddannelsessystem, ikke at respektere dette faktum ved at møde op til tiden og udvise en smule dedikation.
Nå ja, bare lige:
Det er dog bemærkelsesværdigt, at den unge dame, hvis sind vist bebos af en knavorn olding, kommer fra partiet LA.
Jeg havde forstået det sådan, at dette parti stod for sådan noget som frihed, selvbestemmelse, selvstændighed og den slags.
Men det har jeg åbenbart misforstået.
Sådan så jeg nu aldrig på det, Peder Bahne, da jeg underviste; men jeg har altid været temmelig beklemt, når jeg selv har skullet liste ind. Faktisk har jeg ofte valgt at vente, til der indtrådte en pause.
LA er kun et navn. De ønsker kun frihed og selvbestemmelse for deres egne udvalgte.
Ynk skrives der. Altså for snart 57 år siden var der i hele Ribe amt 2 gymnasier. Det betød at mange skulle pisse tidligt op på cykel eller knallert til stationen og derefter med tog til fx Esbjerg Statsskole. Fra banegården var der en gåtur på godt en km. Hvis vi kom forsent hed det en hel uge hvor vi skulle komme et kvarter før første time. Vi blev kontrolleret til hver lektion. Jeg havde godt 5 km i konstant modvind til skolen, da det blæser fra vest 200 dage om året i Esbjerg, i resten af tiden stormer det. Vi gik som bekendt også i skole om lørdagen og søndag var der dømt blækmatematik, fysikrapporter eller dansk stil.
Når der undtages de to der fik kyssesyge, så var vi der altid med et par pjækkedage om året. Hvad ville der ske hvis eleverne bare blev registreret som fraværende og lod dem få øretæven til eksamen, uden nogen på uddannelsen ellers tog notits. Det er jo voksne mennesker ikke sandt? Fanden ville være løs kan jeg garantere for. Når omsorgen er så stor på gym. så er det såmænd fordi hver elev er penge værd. At registrere for meget fravær er det samme som at slagte hønen der lægger guldæg. Det er derfor klart at gymnasierne helst selv vil bestemme kriterierne for fravær. Ministerens stramning er måske et overkill, men det er da jammeren over at man skal møde tiden der er en ynk.
Katrine Damm har fat i en god pointe.
En minister for et parti der kalder sig Liberal Alliance. I regering med Venstre - Danmarks liberale parti. Vil indføre en skole så rystende sort, autoritær og bagstræberisk at ethvert tænkende menneske må frygte for sit barns fremtid.
Her er tale om falsk og løgnagtig varedeklaration, og det er garanteret bevist.
Det er ikke nyt at den liberalistiske fane samler korrupte idioter der vil misbruge denne humanistiske og civiliserede platform til at påtvinge samfundet det præcis modsatte.
Endnu et eksempel på undergravende populisme
Endelig en undervisningsminister der tør trutte rent i trompeten.
Tak.
Det er hverken stalinistisk eller sorte skole tanker.
Det er jo IKKE eleverne der har betalt for undervisningen, så når nu vi har gratis undervisning i Danmark er det logisk at der også forventes noget for pengene.
F.eks. at eleverne kommer til undervisningen.
Vil indføre en skole så rystende sort, autoritær og bagstræberisk at ethvert tænkende menneske må frygte for sit barns fremtid.
Her er tale om falsk og løgnagtig varedeklaration, og det er garanteret bevist.
Skrives der.
Hvad er bevist ??
*bevidst.
Hvis disse regler var gældende dengang jeg gik i gymnasiet, var jeg sgu nok kommet i fængsel. Fremmødestabilitet var ikke min stærkeste side, alligevel fik jeg min studentereksamen med et pænt højt gennemsnit (over ti efter den gamle skala, for nu at prale lidt).
Jeg er sikker på, at mit gennemsnit ikke var blevet bedre af, at jeg var kommet til alle timerne. Tværtimod var jeg nok droppet ud i stedet.
Og ???
jens peter hansen, De har fuldkommen ret, vi må tilbaws til de gode gamle og tage skeen i den anden hånd ;)
I et øjebliks forvirring troede jeg, min døde farfar var nedsteget for at give sit besyv med her på Informeren.. Han hed også Jens Peter :)
...og derfor mener jeg, at regeringen skal væltes, jens peter hansen.
Jeg har vist ikke missioneret for at noget skulle være som i gamle dage, selv om fravær faktisk IKKE blev opgjort som det er blevet de sidste 30 år. Hvis det er gammeldaws at mene at det at komme til tiden, at busser og tog gør det samme og Rådhusuret passer, ja så er jeg gammeldags. At din bedstefar hed Jens Peter, tjener ham til ære. Jeg kendte også engang en der hed Katrine og hun var ikke dum, Damm.
* gode gamle dage, for filan da ;)
Takker jens peter hansen, det med 'dum' lægger sig - muligvis - tættere op ad jens peter, hvis vi skal blive i jargonen.
Undervisningsministeren burde læse "Momo" af Michael Ende. (Det var også ham med "Den Uendelige Historie").
Her forsøger Tidstyvene at stjæle folks tid ved hjælp af skemaer og planer, så det førhen så rigt levende liv bliver til et tyrannisk mareridt, og folk dejser om af stress.
Den 'sparede' tid bliver rullet til cigaretter, som Tidstyvene er afhængige af for at kunne eksistere.
Men heldigvis har Momo en plan, og bliver hjulpet af en skildpadde :-)
Takker jens peter hansen, det med ’dum’ lægger sig - muligvis - tættere op ad jens peter, hvis vi skal blive i jargonen.
Takker af her, men det forekommer mig at det var dig Katrine der introducerede jargonen, ikke ?
Det vil jeg så gerne undskylde for, jens peter hansen, hvis du forstod min første kommentar sådan, der var altså et ' ;) '
Sådan kan man komme galt afsted.
Jov og regeringen må gerne væltes, men alternativerne ser da ikke for lystige ud. Skulle en ændring af fraværsregelen være i et regeringsprogram så er det vist det man kunne kalde et lille bitte hop og ej mere...
En personlig erfaring: Jeg studerede første gang omkring 1980. Nu studerer jeg igen. Siden dengang er der sket et markant skift i det med at komme til tiden, og det finder jeg på den ene side befriende sympatisk og anti-autoritært, men helt ærligt er det også pisse irriterende når de første 10 minutter af en forelæsning forstyrres 5-10 studerende, som konsekvent kommer for sent. Det er ikke kun til første forelæsning. Samtidig har jeg haft fornøjelsen at studere sammen med en gut som hver morgen tog toget fra Fredericia til København, og jeg har ofte set ham møde for tidligt, men kun sjældent for sent.
‘One size fits all’ eller ‘Not everyone fits the mold’.
Nogle er på vej i seng så snart de har spist aftensmad og andre natteravne og kan umuligt sove tidligt.
Så alle mennesker er ikke ens, men er alle mennesker der ikke kan sover tidligt og har svært ved står tidligt op ubrugelige?
Det er antage jeg for usandsynligt.
Sandheden er således nærmere, at det er et udtryk for intolerence, at One size fits all’ og ‘Not everyone fits the mold’ er udtryk for dannelse.
Dem og os!
Dengang, Morten Balling, respekterede man jo også det akademiske kvarter.
Slap af Mette. 9% lyder sku ikke af meget i mine øre. Det er jo ikke et arbejde. Det er undervisning. Her kan man godt vælge og vrage lidt. Så længe man kan bestå sine examiner osv. Med en karakter man selv er glad for, og du skal ikke bestemme hvad der er den rigtige karakter! Desuden er gymnasiet jo ikke all about fysik, dansk og historie. Det handler også om at finde sig selv. Nogle af mine bedste og mest betydningsfulde minder fra gymnasiet var da når vi pjækkede og lavede andre tossede ting og fandt venner for livet. Det må.
være mindt ligeså vigtigt, som at lære om cosinus og sinus, hvis ikke vigtigere.
Cosinus og sinus skulle man nu gerne vide noget om når man begynder i gymnasiet.
Jeg er fra den tid hvor Poul Schlüter indførte karensdagen ved sygdom!
Det skulle nedbringe sygefraværet at man selv skulle betale 1. sygedag -- det eneste som skete var at når man så blev syg,tog man se'fø'li' en ekstra sygedag eller to, ....nu hvor man alligevel havde betalt!!
Det forhøjede faktisk sygefraværet!
Vi har ikke længere karensdag...... -gæt selv hvorfor :-)
Sundhedsstyrelsen opstiller i bekendtgørelse om uddannelse af specialæger regler for fravær under speciallægeuddannelsen.
"Det højst tilladelige fravær er 10% af den fastsatte varighed for en given uddannelsesdel." Et halvt år består således af ca. 180 dage, svarende til et maximalt fravær på 18 dage. Ved fravær ud over 10% forlænges uddannelsestiden med den samlede fraværsperiode.
Hvor groft, kontrollerende og ydmygende, ikke?
Nej det lyder da netop som en fornuftig og proportionel sanktion - uden den autoritative detailstyring og den patroniserende udskamning af unge mennesker som Riisager lægger op til.
Hvem har besluttet, at alle skal være mødt kl. 8? Adskillige undersøgelser har vist at unge har brug for deres morgensøvn - og mange kan endda selv huske at det forholder sig sådan. Så udsæt da mødetidspunktet til kl. 9 - 10 eller 11.
@Minna Rasmussen
Pointen er nok, at ikke alle er ens, så alle bør ikke underlægges, de samme stramme rammer, hvis det bedste resultat skal opnås samlet set.
Minna Rasmussen
Lærerne har sandsynligvis også en dagligdag, de skal have til at fungere. Det har gymnasiernes administrative personale også. Foruden buschauffører/togpersonale, som skal fragte ungdommen rundt. Og børneinstitutionerne, hvor disses børn opholder sig i dagtimerne, mens forældrene er på arbejde.
At indstille urene efter gymnasieeleverne døgnrytme vil have ret vidtrækkende konsekvenser, men det kan da selvfølgelig lade sig gøre. Så kan landets husstande udsætte aftensmaden til kl. 20-21-stykker og først stå op kl 9 om morgenen.
Men så er der noget med strømforbruget.. og dyrelivet.. og samvær med børn som har det med at vågne ukristeligt tidligt..
Men lad os prøve et par år med et døgn, som forløber efter ungdommens rytme. Det kunne være interessant. På den anden side af klimakrisen, tænker jeg ville være et godt tidspunkt.
Døgnet har 24 timer, og mennesker har i gennemsnit rettet sig ind efter Jordens måde at rotere på. Når der findes A- og B-mennesker, så skyldes det så vidt jeg ved, at nogle har en døgnrytme som er længere eller kortere end de 24 timer der tager Jorden at dreje en omgang. Hvis man har f.eks. en 23 timers døgnrytme så vil man vågne tidligere end en med en 25 timers døgnrytme. Det er ærgerligt, men sådan er virkeligheden skruet sammen.
Når man kommer for sent, og underviseren siger, "skal vi ikke lige vente 10 minutter", fordi der kun er mødt halvdelen af de studerende op, så spilder man 10 min gange antallet af dem som er mødt op. Det bliver hurtigt til mandetimer (m/k) i hver lektion, og på årsplan er det GIGA spild af tid.
Derudover er det disrespektfuldt overfor dem som kommer til tiden. Hvis man kommer for sent fordi ens tog er kørt af sporet eller lignende, er det ikke noget man selv styrer, men hvis det bare skyldes det min folkeskolelærer i 70'erne med et kærligt smil kaldte "almen slendrian", så er det ikke i orden.
Hvis vi vil have hverdagen til at fungere, så må vi tage hensyn til hinanden, og det indebærer også at vi prøver at overholde det vi aftaler. Man kan indføre flextid, og man kan bære over med hinanden, men nogle ting kræver bare at man er til stede samtidig.
(Min egen døgnrytme er nærmere 27 timer, hvis jeg slipper den løs)
Naturligvis bør ALLE komme til tiden, men da mange ikke er herre over egen tid, så....
Riisager kunne jo inden forargelsen løber af med hende, spørge sin partifælle og ministerkollega, Ole Birr Olesen, hvad han vil gøre for at busser og tog bedre er i stand til at overholde køreplanerne. Her kommer han jo ikke udenom det, der skærer en ægte liberalist dybt i hjertet: flere penge - mange flere til den kollektive trafik.
Sammen kan Riisager og Olesen læse flg. brev fra Gymnasieskolernes rektorforening 25. maj 2009
"Siden ansvaret for den offentlige busdrift blev placeret i de regionale trafikselskaber, har gymnasier i udkantsområder haft stigende problemer med at sikre transport for deres elever til/fra skole.
Kommunerne har med overtagelse af bustransporten, fået overført midler til at løse opgaven. Pga. det kommunale selvstyre, er midlerne ikke bundet til en bestemt opgave, og bliver derfor mange steder brugt til andre formål, hvilket har haft negative konsekvenser for busdriften i flere kommuner Det mest centrale problem for gymnasierne er nedlæggelse af busruter; det medfører at en stor gruppe elever får forlænget transporttiden til skole med op til to timer.
Et lign. problem er, at der ikke indsættes nok busser i myldretiden, og eleverne må ofte se over-fyldte busser køre forbi stoppestedet. Tilsvarende oplever mange elever busser der er forsinkede eller aflyste, hvilket betyder at morgenundervisningen bliver forstyrret af elever, der møder for sent. I udkantsområderne kører busser som regel kun en gang i timen eller sjældnere. Skal eleverne tage en tidligere bus, betyder det at de møder før skolerne åbner.
Problemernes omfang fastlås i Rektorforeningens medlemsundersøgelse fra marts 2009. 35% af skolerne har oplevet forringelser i bustransporten, og det er typisk 20-100 elever, der er berørt af ændringerne. 74% af eleverne har over 10 km til skole. 26% af skolerne oplyser, at elever har meldt sig ud af skolen som følge af forringelserne.
En velfungerende bustransport er central for at kunne drive gymnasier i randområderne. Særligt gymnasier med et stort opland, har ringe vilkår for at tiltrække elever, hvis der ikke er ordentlige transportforhold.
Der er to centrale problemer, der knytter sig til en forringet offentlig buskørsel. Det ene omhandler fastholdelsen af den enkelte elev. Forringes transportmulighederne vil søgningen til gymnasierne falde. Forsinkelser, aflysninger og lang transporttid gør det svært for eleverne at integrere sig socialt og fagligt i klasserne fordi de ikke har mulighed for at være til stede i dele af undervisningen.
Dernæst, så har forringelserne i transportforholdene social slagside fordi de særligt rammer de elever, der ikke har andre transportmuligheder (fx at blive kørt af forældrene), og som i forvejen har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forringelse i busdriften vil således udgøre en væsentlig barriere for realiseringen af 95%-målsætningen.
Den 17. februar 2009 indkaldte Folketingets Trafikudvalg undervisnings- og transportministeren til åbent samråd. Her sagde Bertel Haarder bl.a. at gymnasier der opfylder kravene får et udkantstilskud. Dette er ikke korrekt, udkantstilskud ydes ikke for at gymnasierne kan kompensere for lokalpolitiske beslutninger om at afskære elevernes transportmuligheder.
Transportministeren sagde, at der i 2009 er lige så mange busruter som i 2008, og fortier dermed, at transportproblemerne i udkantsområderne er et reelt problem, hvilket kan dokumenteres. En væsentlig del af diskussionen under samrådet handlede om, hvorvidt elever bør cykle såfremt de har under 8 km til skole.
Rektorforeningens undersøgelse viser at de væsentligste transportproblemer drejer sig ikke om så korte afstande. Realiseringen af 95%-målsætningen handler i høj grad om at motivere en gruppe af unge, der kommer fra familier uden uddannelsestradition til at tage en ungdomsuddannelse. Udsigten til en svær transportsituation kan for denne gruppe være den barriere, der afholder dem fra at starte på en ungdomsuddannelse".
Sign. Peter Kuhlmann – Formand for Rektorforeningen
Per Clausen (EL) bad kort efter transportministeren - det var lars Barfoed - om at kommentere henvendelsen fra Rektorforeningen. Ministerens automatsvar lød: ”Der er kommunernes og regionernes ansvar, at bustrafikken er en god og relevant service – også for elever på ungdomsuddannelserne. Kommuner og regioner har en tilstrækkelig økonomisk ramme til at sikre et godt serviceniveau i bustrafikken”.
Er bus- og togtrafikken så blevet bedre siden 2009?
Nada
Sider