Kommentar

Merete Riisager: Det er ikke en ukrænkelig rettighed at møde for sent til undervisning

Der er noget foruroligende over, at gymnasieelever kan blive forargede over et så beskedent krav som det at møde til tiden. Gymnasiet er et privilegium og en gave, som eleverne bør udvise respekt for
Hvad er det værd, at man har viden, hvis man ikke kan overholde en aftale, spørger Merete Riisager i dagens kommentar.

Hvad er det værd, at man har viden, hvis man ikke kan overholde en aftale, spørger Merete Riisager i dagens kommentar.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

22. november 2018

Danmarks gymnasiale uddannelser har fået en ny bekendtgørelse, der har vakt furore blandt en gruppe af landets elever.

Bølgerne er gået højt. De mest ophidsede elever mener, at den nye bekendtgørelse »umenneskeliggør« dem. Andre har sagt, at bekendtgørelsen helt fjerner incitamentet til at møde til time, og her i Information skrev en læser 15. november, at de unge bliver gjort til »slaver«.

Og hvad er det så ved bekendtgørelsen, der gør nogle elever så rasende, at de taler om et brud på deres rettigheder? Jo, bekendtgørelsen indskærper, at man skal møde til tiden i gymnasiet, hvis man ikke vil have registreret fravær for den pågældende time. Årsagen til nogle elevers utilfredshed er altså, at de skal være til stede, når timerne starter.

Vi har lavet en ny bekendtgørelse, fordi der er problemer med fravær på landets gymnasiale institutioner.

Undervisningsministeriet har lavet to stikprøveundersøgelser af fraværet på gymnasierne, og de viser et højt fravær. For eksempel er eleverne i 2. og 3. g i gennemsnit fraværende ni procent af tiden – altså næsten hver tiende time. På HF er tallet 15 procent og 16 procent for henholdsvis første og andet år.

Fraværet er alt for højt.

Mangel på respekt

Der er noget foruroligende over, at gymnasieelever kan blive forargede over et så beskedent krav som det at møde til tiden.

Fraværet er et problem, og det skal bekæmpes. Når fraværet er højt, giver det en dårlig uddannelseskultur, og det er et udtryk for manglende respekt for den lærer, der har taget en lang uddannelse og har tilrettelagt undervisningen. Det er på gymnasiet, at de fleste elever får en tyngde med i bagagen, som de kan bruge resten af deres liv. Man kan også sige det på en anden måde: Gymnasiet er et sted, hvor man bliver voksen.

Men hvad er det værd, at man har viden, hvis man ikke kan overholde en aftale?

Hvis man vil have et succesfuldt og meningsfuldt arbejdsliv og liv i øvrigt, må man starte med at kunne rede sin egen seng og møde til tiden. Livet som myndig borger starter med, at man tager ansvar for sin egen færden. Som voksen venter der et hav af forpligtelser og konsekvenser, hvis man ikke tager ansvar. Som ung gymnasieelev er der ofte få forpligtelser, men de, der er, må man lære at håndtere.

Jeg har også valgt at sætte ind over for fravær, fordi vi stiller uddannelse til rådighed for vores unge mennesker. Nogle bliver endda betalt med SU for at få lov til at uddanne sig inden for et område, de selv har valgt. Det betyder, at vi bør kunne forvente, at de gør sig umage.

I stedet ser en gruppe af elever det at møde for sent som en ukrænkelig rettighed. Men slendrian er ikke en rettighed. De nye regler skal således også give eleverne stærkere incitament til at prioritere deres uddannelse. Elever har altid mulighed for at begrunde, hvorfor de kommer for sent. Så er det skolens ledelse, der vurderer, om begrundelsen giver anledning til sanktioner.

Gymnasiet skal tages seriøst

Gymnasiet er et privilegium og en gave. Og selv om det måske ikke føles sådan alle morgener, når vækkeuret ringer, eller alle de mørke januaraftener, hvor afleveringerne tårner sig op, så giver en gymnasial uddannelse en frihed, som man kan tage med sig i resten af sit liv.

Jeg har tidligere besøgt Roskilde Gymnasium, der har dygtiggjort sig i at nedbringe fraværet. Og deres erfaringer er klare: Der er en klar sammenhæng mellem fravær og karakterer. Det er med andre ord bedst for alle, hvis eleverne møder til timerne og møder til tiden.

Der er også en praktisk årsag til den nye bekendtgørelse. I alt for lang tid har det været for uigennemsigtigt, hvor meget fravær der egentlig er på gymnasierne. Derfor har jeg pålagt gymnasierne, at de skal lægge deres fravær frem. Det vil skabe et klart incitament til, at fraværet bliver bragt ned.

Men hvis vi skal have sammenlignelige fraværstal fra alle uddannelsessteder, så skal man også registrere på den samme måde. Det betyder, at hvis man kommer for sent til en time, så får man fravær for netop den time. Sådan bliver det fremover for alle.

Vi beder også uddannelsesstederne om at samle op på dem, som har et højt fravær. Så kan de vurdere, om de unge med for højt fravær stadig er berettiget til SU. Men de helt konkrete fraværsregler fastsætter man stadig lokalt. Og så regner jeg i øvrigt med, at lærerne rundt omkring i klasselokalerne har situationsfornemmelse nok til at lade elever gå på toilettet under en time uden at få fravær.

Gymnasiet er opture og nedture, kærestesorger, fester, oplevelser og erkendelser. Vi skal værne om gymnasierne, så de ikke bliver pølsefabrikker, hvor man kan spadsere igennem uden at møde til tiden eller forberede sig.

Derfor fortjener gymnasiet også at blive taget seriøst. Det skaber et bedre gymnasium for alle.

Merete Riisager, undervisningsminister (LA)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Møller Kristensen
  • Hans Aagaard
Klaus Møller Kristensen og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Naturligvis bør ALLE komme til tiden, men da mange ikke er herre over egen tid, så....
Riisager kunne jo inden forargelsen løber af med hende, spørge sin partifælle og ministerkollega, Ole Birr Olesen, hvad han vil gøre for at busser og tog bedre er i stand til at overholde køreplanerne. Her kommer han jo ikke udenom det, der skærer en ægte liberalist dybt i hjertet: flere penge - mange flere til den kollektive trafik.

Sammen kan Riisager og Olesen læse flg. brev fra Gymnasieskolernes rektorforening 25. maj 2009
"Siden ansvaret for den offentlige busdrift blev placeret i de regionale trafikselskaber, har gymnasier i udkantsområder haft stigende problemer med at sikre transport for deres elever til/fra skole.
Kommunerne har med overtagelse af bustransporten, fået overført midler til at løse opgaven. Pga. det kommunale selvstyre, er midlerne ikke bundet til en bestemt opgave, og bliver derfor mange steder brugt til andre formål, hvilket har haft negative konsekvenser for busdriften i flere kommuner Det mest centrale problem for gymnasierne er nedlæggelse af busruter; det medfører at en stor gruppe elever får forlænget transporttiden til skole med op til to timer.
Et lign. problem er, at der ikke indsættes nok busser i myldretiden, og eleverne må ofte se over-fyldte busser køre forbi stoppestedet. Tilsvarende oplever mange elever busser der er forsinkede eller aflyste, hvilket betyder at morgenundervisningen bliver forstyrret af elever, der møder for sent. I udkantsområderne kører busser som regel kun en gang i timen eller sjældnere. Skal eleverne tage en tidligere bus, betyder det at de møder før skolerne åbner.
Problemernes omfang fastlås i Rektorforeningens medlemsundersøgelse fra marts 2009. 35% af skolerne har oplevet forringelser i bustransporten, og det er typisk 20-100 elever, der er berørt af ændringerne. 74% af eleverne har over 10 km til skole. 26% af skolerne oplyser, at elever har meldt sig ud af skolen som følge af forringelserne.
En velfungerende bustransport er central for at kunne drive gymnasier i randområderne. Særligt gymnasier med et stort opland, har ringe vilkår for at tiltrække elever, hvis der ikke er ordentlige transportforhold.
Der er to centrale problemer, der knytter sig til en forringet offentlig buskørsel. Det ene omhandler fastholdelsen af den enkelte elev. Forringes transportmulighederne vil søgningen til gymnasierne falde. Forsinkelser, aflysninger og lang transporttid gør det svært for eleverne at integrere sig socialt og fagligt i klasserne fordi de ikke har mulighed for at være til stede i dele af undervisningen.
Dernæst, så har forringelserne i transportforholdene social slagside fordi de særligt rammer de elever, der ikke har andre transportmuligheder (fx at blive kørt af forældrene), og som i forvejen har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Forringelse i busdriften vil således udgøre en væsentlig barriere for realiseringen af 95%-målsætningen.
Den 17. februar 2009 indkaldte Folketingets Trafikudvalg undervisnings- og transportministeren til åbent samråd. Her sagde Bertel Haarder bl.a. at gymnasier der opfylder kravene får et udkantstilskud. Dette er ikke korrekt, udkantstilskud ydes ikke for at gymnasierne kan kompensere for lokalpolitiske beslutninger om at afskære elevernes transportmuligheder.
Transportministeren sagde, at der i 2009 er lige så mange busruter som i 2008, og fortier dermed, at transportproblemerne i udkantsområderne er et reelt problem, hvilket kan dokumenteres. En væsentlig del af diskussionen under samrådet handlede om, hvorvidt elever bør cykle såfremt de har under 8 km til skole.
Rektorforeningens undersøgelse viser at de væsentligste transportproblemer drejer sig ikke om så korte afstande. Realiseringen af 95%-målsætningen handler i høj grad om at motivere en gruppe af unge, der kommer fra familier uden uddannelsestradition til at tage en ungdomsuddannelse. Udsigten til en svær transportsituation kan for denne gruppe være den barriere, der afholder dem fra at starte på en ungdomsuddannelse".
Sign. Peter Kuhlmann – Formand for Rektorforeningen

Per Clausen (EL) bad kort efter transportministeren - det var lars Barfoed - om at kommentere henvendelsen fra Rektorforeningen. Ministerens automatsvar lød: ”Der er kommunernes og regionernes ansvar, at bustrafikken er en god og relevant service – også for elever på ungdomsuddannelserne. Kommuner og regioner har en tilstrækkelig økonomisk ramme til at sikre et godt serviceniveau i bustrafikken”.
Er bus- og togtrafikken så blevet bedre siden 2009?
Nada

Morten Fals, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Samuel Grønlund, Herdis Weins, Morten Balling, Lillian Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der bør være plads til alle der ‘ønsker’, at komme til tiden og naturligvis passer deres ting fagligt.

Et rigidt system, der kun er til for, at håndhæve systemet form, der samtidig frasortere dygtige elever, der vil deres uddanelse, med en realistisk framragende karriere efter universitetet, er naturligvis et underlødigt system.

Det er fremtid i dannelse, der er ‘ingen’ fremtid i et rigidt system, der hindre uddanelse til sikker videreuddannelse, det burde sige sig selv, syntes jeg.

Hvad så med dem, der klarer den slags mødekrav uden at være åndeligt tilstede, men blot ruller gennem pølsefabrikken med skyklapper på?

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Samuel Grønlund anbefalede denne kommentar

@Arne Lund

Ok, fair nok, og jeg skal være den første til at sige at man bør satse meget mere på kollektiv transport, af hensyn til klimaet.

Men så lad os lige lave et gakket tankeeksperiment. Lad os sige at alle de elever som mødte op til tiden et helt år i træk fik udbetalt en bonus på 10 millioner kroner. Hvor mange tror du så ville komme for sent? ;)

Philip B. Johnsen

@Morten Balling 13:55
Det er min pointe, svaret er simpelt, for det vil alle der ikke ‘kan’ møde til tiden, uanset hvilke talenter de har.

@Philip

Når jeg en sjælden gang beslutter mig for at tage bussen, så er det frustrerende at de altid kommer for sent. Så står jeg og kigger på displayet i busstoppestedet, som "forudsiger" hvornår næste bus kører. I nogle busstoppesteder er der både displayet på selve standeren og også en storskærm. De viser altid noget forskelligt, så allerede dér bliver man skeptisk. Samtidig er de tider som man kan læse altid super optimistiske, og vokser, jo længere man venter. Ofte kommer den planlagte bus ikke, og så skifter tiden fra 0 min, til f.eks. 12 min igen.

Det er oplagt at systemet ser ud til at være designet sådan at det skjuler at busser springes over, og at køreplanen ikke overholdes. Dem som har planlagt det lader til at køre bil og være ret ligeglade. Ofte er busserne fulde, og må køre videre uden at tage nye passagerer med. Andre gange kommer der tre tomme busser samtidig.

At man så også profitmaksimerer ved at privatisere, gør ikke tingene bedre, selvom mange i dag lever i en illusion om at man kan uddelegere et ansvar. Det kan man ikke. Man kan uddelegere en opgaven, men ansvaret ligger stadig hos dem som overordnet bestemmer.

På den anden side, kan man sige at i bæredygtighedens navn, så bør busserne være fulde af passagerer når de kører. Ellers brænder de bare unødig diesel af, og jeg missunder ikke dem som skal få systemet til at fungere, selvom jeg ikke synes de løser opgaven godt nok.

Med alt det i mente, så ændrer det ikke på, at hvis det gjaldt mit liv, så kunne jeg godt komme frem til tiden 99% af gangene. Enten kunne jeg droppe bussen, hvilket jeg oftest gør, eller også kunne jeg lægge ind i min planlægning, at man ikke kan stole på køreplanerne.

Jeg synes også der skal være plads til at vi er forskellige, og at ikke alle er ulideligt friske fra morgenstunden. Nogle har så lang en døgnrytme at de ikke kan falde i søvn, selv hvis de går tidligt i seng.

Det er bare ikke det jeg synes jeg har oplevet. Hvis man efter en pause kommer dryssende til næste forelæsning, fordi man har et tilbagelænet forhold til de der idioter som stesser helt vildt, så synes jeg dybest set ikke det er i orden. Man kunne sige at det var ok, med Den Gyldne Regel i hånden, fordi man så også giver alle andre lov til at stresse tilsvarende mindre, men du ved, der er nogle ting hvor vi har travlt. F.eks. med at redde planeten ;)

Morten Balling -
" Enten kunne jeg droppe bussen, hvilket jeg oftest gør, eller også kunne jeg lægge ind i min planlægning, at man ikke kan stole på køreplanerne."
Det er de færreste 17 -årige gymnasieelever bosat uden for byerne, der kan droppe bussen - og med de elendige køreplaner - også om morgenen - er det også svært for dem at planlægge anderledes.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Morten Balling
OK så lad mig give dig et helt konkret eksempel, fra den virkelige verden.
Med kroniske smerter og søvnløshed, men fagligt dygtig, springes nogle timer over, for at gennemføre uddannelsen.

Der forstyrres ikke i undervisningen, men fraværet er markant højere, skal uddannelsen stoppes grundet højt fravær, selvom karaktererne er de absolut bedste?

One size fits all’ eller ‘Not everyone fits the mold’?

Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Niels Duus Nielsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Samuel Grønlund

Hør lige - Vi diskuterer ministerens dum-smarte forslag, som var det et seriøst indgreb på et reelt problem og ikke, som det faktisk er tilfældet, et klamt og transparent populistisk forsøg på manipulation.
Som tryllekunstneren der vil have publikum til at fokusere på den ene hånd, mens tricket forberedes med den anden, bag om ryggen.
Der virker selvfølgelig kun hvis tilpas mange blandt publikum er dumme nok til at kigge derhen hvor det ønskes - og det har denne tråd da vist med bekymrende tydelighed.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Herdis Weins, Jens Erik Starup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

@Philip

Jeg er langt fra enig med Riisager. F.eks. mener jeg at det må være op til folk selv, om de vil udeblive fra en time, hvis de mener de har bedre ting at bruge tiden på. Det bør ikke føre til at de mister deres SU. Som systemet fungerer i dag vil det resultere i dårligere karakterer til eksamen, og det frygter de fleste studerende som pesten, selv hvis man fortæller dem at karakterer betyder ufatteligt lidt for deres fremtidige jobmuligheder, ift. hvad de har lært, og dermed hvad de kan.

@Herdis

Som jeg skrev tidligere har jeg studeret sammen en gut som tog toget, hver dag mellem Jylland og København. Han kom stort set aldrig for sent, men han var der ofte meget før undervisningen startede. Det er i sig selv dybt urimeligt at bruge seks timer på transport om dagen, og det bliver ikke bedre af at den kollektive transport bliver underprioriteret, men når han troskyldigt sad der til tiden, og folk stadig kom 10 min for sent efter frokost, så synes jeg det var endnu mere urimeligt, at de ikke kunne få fingeren ud. Hvis man sagde det til dem blev de lidt småfornærmede.

Morten Balling -
vi er i princippet ikke uenige. Riisagers tiltag er idiotisk, fordi det ikke skelner mellem typer af forsinkelse og fravær. De fleste undervisere ved godt, hvorfor folk kommer for sent - uforskyldt eller slendrian - og hvornår der skal tages en kammeratlig samtale omkring fravær - betinget af ydre forhold, indre kaos, behov for pause eller bare ugidelighed.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Samuel Grønlund og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Der er undskyldninger og forklaringer nok. Derved accepteres, at der er tale om en "forbrydelse", der skal indberettes til øvrigheden.
Istedet burde problematikken totalt afvises. Gymnasiaster er "voksne" mennesker og bør bestemme selv, bare de ikke forstyrrer.
Lærerne bør udvise civil ulydighed.

Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Samuel Grønlund, Herdis Weins og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Moren Balling - Øh - mener du, at man skal bestikke folk for at komme til et sted hvor de kan lære noget. Det lyder lige lovlig stigmatiserende. Mon ikke der er mange der gerne vil lære - uden sikkerhed for om de for noget for det.

Runa skriver.
Da jeg gik i gymnasiet blev vi belønnet med at komme til tiden. Vi kunne undlade et valgfag, hvis vi kom til tiden i et helt år. Jeg var "ordensduks" i en periode og skulle notere dem, der kom for sent. Førnævnt ordning gjorde, at næsten ingen kom for sent. Jeg noterede sjældent nogen, fordi jeg oftest glemte bogen hjemme. Næsten alle i min klasse på 24 fik mindst en bachelor, på nær en ung mand, der blev ejendomsmægler og en person med psykiske problemer.

Beløn dem for tilstedeværelsen på en fornuftig måde. Eller flyt undervisningen til 8.30. I denne alder virker straffen dårligt og kan vende eleven mod systemet. Og selvfølgelig burde de komme til tiden. Det forstår de bare ikke.

@Arne Lund

Nej det var absolut ikke et seriøst ment forslag. Nogen gange er man bare nødt til at opstille sådan nogle sort hvide tankeeksperimenter for at anskueliggøre en pointe. Som Feynman sagde: Belønningen ligger i at finde ud af hvordan ting virker.

Sider