Læserbrev

Nedim Yasars drabsmænd er også et produkt af samfundet

Gerningsmændene har gået i børnehave, de har gået i folkeskole, de har gået i klub, og de har gået i andre institutioner, som burde have taget hånd om dem
29. november 2018

Nyheden om drabet på den tidligere bandeleder Nedim Yasar har gjort mange mennesker vrede.

Jeg er også selv vred. Men min vrede er ikke blot rettet mod gerningsmændene, den er også rettet politikerne og andre, der er ansvarlige for sådan en hændelse i vores samfund.

For vi glemmer, at langt de fleste unge i bandemiljøet er vokset op ude i vores samfund. De har gået i børnehave, de har gået i folkeskole, de har gået i klub, og de har gået i andre institutioner, som burde have taget hånd om dem.

Hvis jeg skal være ærlig, er jeg så egentlig vred på gerningsmændene? Det kan virke overraskende, men selv om jeg er jeg vred over deres handling og det, de står for, er jeg ikke vred på dem som mennesker.

Vi bør i stedet fokusere på, hvordan det her er sket, og hvad vi kan gøre for at løse det. Det ikke er en reel løsning bare at skyde skylden på andre eller at udvise bandemedlemmerne.

De er et produkt af samfundet og af politikernes valg. Derfor bør og skal samfundet have reelle løsninger på problemer som disse.

Vi kan ikke bare plukke det sygdomsbefængte æble fra træet og smide det ind i naboens have. Hvis det her ikke skal ske igen, må vi helbrede sygdommen i træets rod.

Muhammed Emin Serbest, Medlem af Københavns Ungeråd

Tirsdag døde den tidligere bandeleder Nedim Yasar efter at være blevet skudt på Nørrebro. Som barn drømte han lige som mange andre små drenge om storhed, anerkendelse og penge. Men hvor forbillederne i Gentofte er advokater og ingeniører, var de mellem Yasars barndoms boligblokke forbrydere og gangstere, fortæller Marie Louise Toksvig, der er forfatter til bogen ’Rødder – en gangsters udvej’ om Yasar, som udkom denne uge
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lise zeuthen
lise zeuthen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu