Læserbrev

Overbelægning i psykiatrien fortsætter trods ny handleplan

Det er en helt reel udfordring, at nogle svært syge mennesker får afslag i akutmodtagelsen. Men pladsmangel må aldrig være årsag til, at et sygt menneske ikke kan få hjælp. Det er for svagt, at vores velfærdssamfund ikke prioriterer at hjælpe nogle af vores mest socialt udsatte medmennesker – det burde være løst af regeringens nye handleplan for psykiatrien
Debat
21. november 2018

På landets psykiatriske afdelinger er der massiv pladsmangel.

Den permanente overbelægning burde være et midlertidigt problem, som burde være blevet løst af regeringens nye psykiatrihandlingsplan. Men der er desværre ikke afsat midler til at oprette flere sengepladser. Som tidligere psykiatrisk patient er det skuffende nyheder, når der ellers blev lagt op til gennemgribende ændringer i det psykiatriske system.

På bare seks år (2010-2016, red.) er der blevet hele 241 færre psykiatriske sengepladser på landsplan. Det er på trods af, at der fra 2009 til 2016 er kommet 29 procent flere behandlingskrævende patienter i voksenpsykiatrien. Hvilket desværre udmønter sig i, at antallet af indlæggelsesdage er faldende, selvom intet tyder på, at patienterne får det bedre hurtigere.

På Psykiatrisk Center Amager var der i efteråret en periode med ekstraordinær intensiv overbelægning. Alle stuer var optagede af indlagte patienter, alle overbelægningssenge på gangene var i brug, og de sidste patienter måtte ligge på madrasser på betongulvet.

Det er en helt reel udfordring, at nogle svært syge mennesker får afslag i akutmodtagelsen. Men pladsmangel må aldrig være årsag til, at et sygt menneske ikke kan få hjælp.

Medarbejdere i psykiatrien må beklage over for de til tider ulykkelige patienter og må ærligt fortælle, at det er en ledelsesbeslutning, at der nu skal sorteres ud i patienterne. Der står ganske enkelt for mange i kø til de få pladser, hospitalerne kan rumme.

Det lægefaglige skøn bliver sat under pres, og de kan ikke tilbyde et grundigt behandlingsforløb uafhængigt af den overbelastning, som hospitalerne lider under.

Er man så heldig at få en seng, må man alligevel gå rundt med en utryg og usikker følelse i maven – og med god grund. Patienter med selvmordstanker, selvskadende adfærd eller svære psykotiske symptomer kan også risikere at blive udskrevet efter en for kort og utilstrækkelig indlæggelse.

Dette gør selvsagt, at der opstår alt for mange svingdørspatienter. Tal fra Sundhedsministeriet afslører, at over 22 procent af indlagte patienter i psykiatrien bliver genindlagt.

Hårdtarbejdende medarbejdere, psykisk sårbare og deres pårørende bliver svigtet af et system, som bør gribe mennesker, når de har det allerværst. Mennesker i deres livs krise må og skal have den nødvendige hjælp.

Det er for svagt, at vores velfærdssamfund ikke prioriterer at hjælpe nogle af vores mest socialt udsatte medmennesker. Det her er ikke noget, vi bør bryste os af i det danske sundhedssystem. Tværtimod.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Margit Lund Christensen

Ja, det er en skændsel. De samme forhold gør sig gældende i børnepsykiatrien.