Læserbrev

Regeringen puster arbejdsløsheden i ghettoer kunstigt op

Med sin ghettoplan gør regeringen det til et selvstændigt problem, at de almene boliger fremskaffer gode boliger med en rimelig husleje til mennesker, der pga. eksempelvis helbredsmæssige problemer har mistet arbejdsevnen. Hvad er egentlig meningen?
16. november 2018

Information er begyndt at tage fat i regeringens såkaldte ghettoplan, og det er sandelig også på sin plads. Mage til vanvid skal man lede længe efter.

Planen begrundes bl.a. med, at en stor andel af beboerne i ghettoer er arbejdsløse. Men de over 40 procent arbejdsløse, der arbejdes med i regeringens tal, er slet ikke det, man i almindelighed forstår ved arbejdsløshed.

Normalt opgøres arbejdsløshedsprocenten som andelen af ledige i forhold til hele arbejdsstyrken. I Danmark ligger vi nede omkring fire til seks procent. Og så er der godt nok langt op til 40 procent.

Rigtig mange borgere indgår ikke i arbejdsstyrken, fordi de er sygemeldte og derfor ikke kan arbejde, herunder 250.000 førtidspensionister. De har gennem en ofte lang og smertefuld proces i jobcentrene fået anerkendt, at de maksimalt har en ’ubetydelig resterhvervsevne’, og derfor kan de med god samvittighed modtage offentlig forsørgelse.

Jeg går næppe meget galt i byen, hvis jeg antager, at en ret stor del af disse førtidspensionister bor i almene boliger, herunder også i ghettoerne. Hvor skulle de ellers have råd til at bo?

Når regeringen regner sig frem til over 40 procent arbejdsløse i ghettoerne, tæller de alle beboere med alvorlige helbredsmæssige problemer med i regnestykket.

I min boligafdeling, som har lidt over tusind beboere, udgør beboere uden for arbejdsmarkedet ved den seneste opgørelse 40,5 procent. Beboere på helbredsbetingede ydelser udgør hele 32,5 procent. Det er først og fremmest førtidspensionister, men også sygemeldte beboere og fleksjobbere.

Trækker vi tallene fra hinanden, er der altså højst tale om en arbejdsløshed på otte procent. Min boligafdeling adskiller sig med disse tal ikke på nogen afgørende måde fra de 40 større boligområder i Aarhus. Det er naturligvis fortsat højere end i landet som helhed, men helt galt står det vel ikke til?

Beboerandelen uden for arbejdsmarkedet er et af de centrale kriterier i de såkaldte ghettolister. Det er grov manipulation, når regeringen puster arbejdsløsheden op på denne måde.

Med sin ghettoplan gør regeringen det til et selvstændigt problem, at de almene boliger fremskaffer gode boliger med en rimelig husleje til mennesker, der pga. eksempelvis helbredsmæssige problemer har mistet arbejdsevnen. Hvad er egentlig meningen?

Troels Munthe, afdelingsformand for Almen Boligorganisation i Aarhus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Hanne Zachariassen
  • Per Klüver
  • Eva Schwanenflügel
  • Morten Lind
  • Christian Mondrup
  • Johnny Christiansen
  • ingemaje lange
  • Carsten Svendsen
  • Ebbe Overbye
  • Lise Lotte Rahbek
  • Carsten Mortensen
  • Tommy Clausen
  • Gunilla Funder Brockdorff
Viggo Okholm, Hanne Zachariassen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Morten Lind, Christian Mondrup, Johnny Christiansen, ingemaje lange, Carsten Svendsen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Tommy Clausen og Gunilla Funder Brockdorff anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Hvor skal menneskene bo, hvis de almennyttige boligforeninger konstant er i fare for'ghetto'-stemplet?

Er det en form for statsstøtte til private udlejere, der ligger bag politikernes plan,
ligesom beskæftigelsesministeriets aktivlov virker som støtte til private virksomheder, som kan bruge lønløse praktikanter?

Lis Flemmer, Viggo Okholm, Mads Berg, Gaderummet Regnbuen, Hans Ditlev Nissen, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen, ingemaje lange og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar