Kommentar

Regeringens klimaudspil gør ikke op med Danmark som hele verdens kødfabrik

Landbruget slipper billigt i regeringens klimaudspil, selv om netop landbruget er den mest lavthængende frugt at plukke for at nedbringe Danmarks udledning af klimagasser
Regeringen præsenterer sit klimaudspil foran en grøn elbus. 

Regeringen præsenterer sit klimaudspil foran en grøn elbus. 

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

21. november 2018

For nylig advarede FN’s klimapanel om, at verden hurtigt skal tage drastiske midler i brug inden for alle sektorer, hvis vi skal indfri Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader.

Straks efter præsenterede regeringen sin plan for, hvordan de såkaldte ikkekvotebelagte sektorer (transport, bolig og landbrug) frem til 2030 skal bidrage til at nedbringe Danmarks udledning af klimagasser.

Når det gælder landbruget, springer planen desværre over, hvor gærdet er lavest. For regeringen lader verdens største producent af kød pr. indbygger – dansk landbrug – fortsætte sin kolossale produktion af kød og mejeriprodukter.

Danske svin og køer udleder ellers hele 19 procent af Danmarks samlede udledning af klimagasser. Størstedelen af de omkring 1,5 millioner kvæg og 12,8 millioner svin er gemt af vejen i industristaldene, og antallet af dyr er rent ud sagt abnormt for så lille et land.

Den lavesthængende klimafrugt at plukke er altså at reducere antallet af landbrugsdyr markant og for eksempel plante CO2-absorberende skov eller skabe mere natur på den jord, vi dermed får tilovers.

80 procent af vores landbrugsareal bruges nemlig til at dyrke dyrefoder. Dertil kommer, at der i Sydamerika er et areal på størrelse med Sjælland og Falster, hvor der dyrkes soja til primært danske svin.

Kødproduktion er ekstremt pladskrævende i forhold til dyrkning af plantebaseret mad. Fire kilo planteprotein, der omsættes gennem dyr, bliver til omtrent et kilo animalsk protein, så tre fjerdedele af planteproteinet går simpelthen tabt på sin vej gennem dyret.

Hvis man i stedet dyrker planter, der kan spises af mennesker, behøver man derfor kun cirka en fjerdedel så stort et areal for at føde samme antal munde som med kød.

En gylden mulighed

Når regeringen forsvarer, at Danmark skal fortsætte sin intensive produktion af kød- og mejeriprodukter, er hovedargumentet, at Danmark producerer kød med et lidt lavere klimaaftryk end mange andre lande. Derfor har vi af hensyn til det globale klima nærmest en forpligtelse til at fortsætte produktionen.

Den fejlagtige antagelse er her, at forbruget af kød vil stige, men det skal tværtimod falde, helt i tråd med tidsånden og den truende klimakrise. Et marginalt mindre dansk klimaaftryk er altså på ingen måde et gangbart argument for, at Danmark skal levere kød til hele verden.

Plantebaseret mad er derimod fremtiden, men regeringen afsætter i sin klimaplan ikke en eneste krone til udvikling og forskning inden for området, der ellers udgør en gylden mulighed for at vise vejen og høste eksportindtægter, sådan som vindindustrien i kraft af solid politisk vilje og støtte så dygtigt har formået.

På landbrugsområdet vælger regeringen i stedet at fortsætte med at lade skattekronerne flyde til kød- og mejeriindustrien og samtidig friholde sektoren for et reelt klimabidrag.

Falske klimatiltag

Der afsættes i klimaplanen 160 mio. kr. til at nedbringe ammoniakemissionen fra blandt andet stalde og gyllebeholdere, men ammoniak er ikke en klimagas og bidrager derfor ikke direkte til klimabelastningen.

Derimod er formålet at opfylde et mange år gammelt løfte til EU om, at Danmark senest i 2020 skal reducere sit høje ammoniakudslip med 24 procent i forhold til udslippet i 2005.

Danmark er på grund af det enorme antal landbrugsdyr langt fra at indfri dette løfte – men vupti – så bruger regeringen lige 160 mio. kr. på at tætne stalde og gylletanke og blander det sammen med ’klimatiltag’. Smart!

Regeringens klimaplan lykkes end ikke med at opnå den reduktion i klimagasudledninger i 2030, som EU ellers forlanger.

De ikkekvotebelagte sektorer skal nemlig i perioden 2021 til 2030 reducere udledningen med 32-37 mio. tons, men regeringen når med sin plan kun 26 mio. tons. Og op mod 80 procent af denne reduktion nås ved brug af varm luft og papirpenge i form af otte mio. tons CO2-kvoter og 12,9 mio. tons såkaldte LULUCF-kreditter.

Disse knap 21 mio. tons i regnskabet kræver altså ikke ændret adfærd og reelle reduktioner i landbruget. De er opnået ved skrivebordet uden at genere erhvervet ved at forlange en markant reduktion af antallet af landbrugsdyr og en begyndende omstilling af dansk landbrug fra fokus på kød/mejeri til fokus på fremtidens plantebaserede mad.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) har forsvaret det manglende klimabidrag fra landbruget med, at den eneste løsning ville være at »skyde køerne«, hvilket regeringen ikke ønsker.

Et besynderligt udsagn om et erhverv, der hver eneste dag afliver hundredtusindvis af dyr, efter at de har henslæbt deres korte liv indespærret i båse og bure.

Vi er i Danmark nødt til at opdrætte markant færre dyr for at beskytte vores natur og miljø og for at yde vores rimelige bidrag til at modvirke klimaforandringer. Skriften på væggen har aldrig været tydeligere fra FN’s klimapanel, men regeringen giver landbruget fripas og forsømmer sit ansvar.

Kristian Sloth og Tarjei Haaland er hhv. landbrugspolitisk rådgiver og klima- og energirådgiver for Greenpeace.

Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt fastholdt igennem hele samrådet torsdag, at han både er stolt og glad for regeringens luft- og klimaplan, der ifølge ham leverer reduktioner på de krævede 32 mio. ton CO2.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Anne Eriksen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Flemming Berger
  • Dorte Sørensen
  • Torben Ethelfeld
  • Anders Graae
  • Lise Lotte Rahbek
  • Dina Hald
Katrine Damm, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Dorte Sørensen, Torben Ethelfeld, Anders Graae, Lise Lotte Rahbek og Dina Hald anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis man undrer sig over Venstres manglende vilje til at gøre noget effektivt ved landbrugets CO2 udledning, så skal man bare se efter hvem der fylder Venstres valgkasser!
Disse sponsorer fornærmer man da ikke kort inden valgpengene skal bruges!
Det er jo heller ikke en tilfældighed at udspillet først kommer nu kort inden valget. I hele regeringens levetid er der kun leveret indsatser der går den forkerte vej.
Men nu, hvor det ser ud til at ansvaret kan skifte, så bliver man pludseligt 'ambitiøs'.
Venstre ved man hvor man har, længst yderst på overdrevets planke. Løgnagtit som altid.

Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Medmindre man globalt får bremset befolkningstilvæksten og reduceret antallet af mennesker , så er vi altså "på spanden"

Alle vil gerne have den samme høje levestandard og livskvalitet , som den milliard, der i øjeblikket lever i de rige lande, og det varer ikke længe før bl a Kina rykker op i "de riges klub" , og vi bliver hen ad vejen mange flere i "de riges klub" ( - og det er jo totalt set fint og retfærdigt.)

M h t den danske kødproduktion, så er der altså en masse mennesker her og på eksportmarkedrene , som spiser den. Falder den danske kødproduktion, så stiger andre landes kødproduktion tilsvarende .

Det er forbrugerne, der hver især suverænt bestemmer over deres eget kødforbrug - det kan man så nedbringe gennem adfærdsregulerende tiltag i form af oplysningskampagner eller afgifter eller forbud mod kød.

Men det er naivt at tro, at vi kan klare klima-problemet ved BARE AT UNDGÅ KØD - vi skal i sidste ende BEGRÆNSE antallet af mennesker - jo flere vi bliver , jo mindre plads bliver der jo til naturen ( - og til sidst får vi udslettet naturen helt.)

Ole jakob Dueholm Bech, Samuel Grønlund og Thomas Christensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: I dag har Miljø og Landbrugsministeren meddelt at tilsynet med de små vandløb SKAL opgives - hvilket giver landmændene mulighed for at udledningen her ikke bliver registeret osv.

Werner Gass, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, E Z og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man udskammer olieindustrien og nyder godt af benzin, gas og diesel. Man udskammer landbruget og nyder godt af verdens mindst CO2 udledende fødevareleverandør. Hvornår udskammer vi udskammerne for verdens mest flossede, mest dobbelte moral ?

Lise Lotte Rahbek

Jeg ønsker mig ikke højere forbrug end i dag. Kan sagtens unde andre mere.
Ifølge den herskende forbrugsorden må jeg jo være afviger.

Skal et af verdens mindste lande have en kødproduktion som den højeste, når der samtidig bliver forurenet, foretrukket dyrefoder fremfor plantefoder til mennesker?
At det sker med løgne og falske, ikke eksisterende kontroller - at man skævvrider alt og tillader pesticider/ penicillin mod bedre vidende?
Det er ikke bare falske klimatiltag, det er en asocial, uetisk skandale - at have politikere, der slipper afsted med det - år efter år.

Samuel Grønlund

Den enorme danske kødproduktion er et stort problem for den lokale økologi på en forfærdelig lang række områder, men den har ingen betydning for den globale klimaproblematik overhovedet.
Hvis vi ikke opdrætter de svin som folk vil spise, vil andre udfylde markedet med tilhørende forurening og udledning. Og det har absolut ingen betydning for klimaet hvor på jordoverfladen en given udledning finder sted.

I modsætning til artiklens forfattere, hvis udmærkede forening jeg i øvrigt har støttet med månedlige bidrag siden min 13. fødselsdag, ser jeg i øvrigt ingen kødfri fremtid for andre dele af menneskeheden end de religiøst forpligtede samt enkelte overklassesegmenter i vestlige storbyer; speltfruer på Østerbro og lignende - Ikke fordi det er en dårlig idé, men fordi der ikke findes gyldige universelle argumenter herfor.

Der findes fortsat kun én eneste værdineutral og almengyldig knap vi kan dreje på og det er retten til at sætte børn i verden.
Intet er mere vigtigt eller mere rimeligt end at finde en løsning på overbefolkningen - ALLE vores problemer udspringer herfra.

Michael Rasmussen og Ole jakob Dueholm Bech anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Samuel Grønlund
Du skriver: "Hvis vi ikke opdrætter de svin som folk vil spise, vil andre udfylde markedet med tilhørende forurening og udledning."

Joh, men det er da ikke uden betydning, at foder og dyr (levende og døde) transporteres frem og tilbage gennem hele verden. Ved brug af fossile brændstoffer.
Hvis nu verdens befolkninger dyrkede deeres mad tættere på deres egne befolkninger, så kunne der eddermame spares meget brændstof, og for husdyrholdets vedkommende kunne dyrenes gødning bruges lokalt istedet for at danske og f.eks brasilianske landmænd skal voldgøde med enorme mængder gylle, mens andre egne bruger mængder af kunstgødning.
Kød-og-grønt-fremstilling KAN altså godt hænge bedre sammen.
Men det ville gribe ind i 'markedet' og markedsvilkårene, og det hverken kan eller vil man.

Samuel Grønlund

Lise Lotte-Rahbek,
Jer erkender, ved genlæsning af kommentaren ovenfor, at jeg flere steder benytter kategoriske vendinger som ikke er strengt korrekte.
Der kan med sikkerhed findes besparelser ved bedre placering af fx svineopdræt i forhold til hvor foderet dyrkes eller hvor de primære markeder findes.
Men det er så lidt i det store hele, at jeg i forsøget på at være kortfattet springer let over.

Der findes også flere værdineutrale og almengyldige knapper som vi kan dreje på udover fødselsraten. Fx er det ekstremt kritisk at vi udfaser forbrændingsmotorer og afbrænding i transportsektoren og i energiproduktionen, samt at vi effektiviserer overalt hvor det er muligt - så hurtigt som det er muligt.
Vi skal bare huske at det ikke vil være bare i nærheden af tilstrækkeligt i sig selv, når vi er så mange mennesker og alene effekten af den aktuelle befolkningstilvækst er langt større end effekten af de samlede effektiviseringer.

Lise Lotte Rahbek

Samuel Grønlund
Ingen tvivl om at befolkningstallet er for stort. Det vidste vi allerede var en voksende fare, da jeg var ung.

Samuel Grønlund

Men alligevel gør vi stadig intet.
Danmark, og samtlige udviklede nationer på planeten, bruger årligt utallige milliarder på børnepenge og andre tiltag der stimulerer fødselsraten fordi befolkningstilvækst er forudsætningen for økonomisk vækst, som ingen politiker kan overleve at tale imod.

Lise Lotte Rahbek

Samuel G.
Jo, nogle individer gør noget - ved ikke at få børn eller kun et enkelt. Men de bliver mistænkeliggjort som 'underlige' eller egoistiske. Sært nok.

Samuel Grønlund

Det er en start - jeg har selv kun en enkel.
Men det er nu ikke så mærkeligt, når denne helt centrale og afgørende faktor er totalt fraværende i den globale diskurs; og kun eksisterer i kommentar-tråde som denne.
Jeg husker ikke et eneste indlæg om dette i Information og JSNs ellers virkeligt imponerende klimafokus.