Kommentar

Regionerne sikrer, at der er en åben demokratisk debat om sundhedsvæsenet

Hvis målet med sundhedsreformen er mere nærhed, virker det ulogisk at fjerne det demokratiske lag, hvor inddragelse af civilsamfund og borgerne sker
27. november 2018

Analytikere spår, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har sat sit embedsværk til at udarbejde en stor sundhedsreform, hvor opdraget er: Afskaf de demokratisk valgte regionspolitikere til fordel for nye statslige enheder.

Men vejen til et bedre sundhedsvæsen er ikke mindre demokrati i bytte for statsstyring. For uden den løbende inddragelse af borgere, patienter og organisationer lokalt, risikerer vi en udvikling af sundhedsvæsenet uden blik for de nære behov og forhold.

Svære valg

Sundhedsvæsenet er blevet bedre de seneste ti år.

Flere patienter behandles til tiden, flere overlever kræft, kvaliteten af den specialiserede behandling i Danmark er blandt de bedste i verden. Men vi står også over for nye udfordringer og muligheder, der gør, at vi ikke bare kan nøjes med at gøre mere af det samme.

Befolkningstilvækst og komplicerede behandlingsforløb, der ikke altid har øje for den enkeltes behov, er udfordringer, der kalder på nye løsninger. Samtidig giver forskningen og den teknologiske udvikling hele tiden nye og bedre behandlingsmuligheder, som stiller os over for en stribe svære valg. Hvor meget skal teknologien fylde, hvilke behandlinger og områder skal vi prioritere, og hvordan sikrer vi os mod, at nærheden forsvinder i et stadigt mere teknologisk sundhedsvæsen?

Den udfordring ses helt konkret, når der skal vedtages hospitalsplaner, som vi i Region Hovedstaden står midt i. En hospitalsplan er en mangeårig plan, som grundlæggende bestemmer, hvordan sundhedsvæsenet skal udvikle sig med planlægningen af nye afdelinger og hospitaler. Det er ikke bare et regnestykke, som tæller, hvor mange mennesker der fødes og bliver ældre. Hospitalsplaner handler om at finde ud af, hvordan vi fremtidssikrer kvalitet og effektivitet, uden det går ud over nærheden, sammenhængen og menneskeligheden i sundhedsvæsenet. Den balance finder man ved løbende dialog, hvor alle de mange behov og ønsker på sundhedsområdet kommer frem i lyset.

Langt til Christiansborg

Sundhedsområdets betydning for borgerne ses bl.a. i tilslutningen til de stærke foreninger og organisationer på sundhedsområdet, som vi har i Danmark, og som hver især arbejder for, at sundhedsvæsenet lytter, lærer af sine fejl og udvikler sig.

Styrken ved det regionale demokrati er, at man som borger eller organisation kan tage fat i politikerne og dele sine oplevelser og ønsker, og politikerne kan bringe spørgsmål og behov videre inden for regionen. Intet er for småt, og det er styrken ved det regionale demokrati.

På samme måde kan regionale og lokale medier tage sager op om folk, der er kommet i klemme, eller som har fået en god idé. Det er i dette samspil, at mange fejl og mangler kommer for en dag og eksempler til efterfølgelse får plads.

Alternativet er, at sager først tages op, hvis de når hele vejen til Christiansborg eller til Sundhedsministeriets embedsværk. Hvis det regionale demokrati afskaffes, vil der alt andet lige være længere til dem, der træffer beslutningerne.

Drop centraliseringen

Der er brug for at udvikle sundhedsvæsenet. Men spørgsmålet er hvordan? Er det bedst, at staten overtager og bestemmer udviklingen og træffer beslutningerne centralt? Eller er det bedre, at beslutninger tages som en del af en åben, politisk debat?

Hvis målet med sundhedsreform er mere nærhed, virker det ulogisk at fjerne det demokratiske lag, hvor inddragelse af civilsamfundet og borgerne sker.

Hvis ønsket med en sundhedsreform derimod er mere kontrol, giver det mening at nedlægge det regionale demokrati og centralisere. Jeg oplever dog ikke, at der hverken mangler flere regler eller mere kontrol – tværtimod.

Det betyder som sagt ikke, at det regionale demokrati er perfekt. Slet ikke. Men det er også kun ti år gammelt og skal udvikle sig og blive stærkere. Flere end 60 procent af regionspolitikerne i Danmark mener, at embedsmændene har for meget magt, viste en rundspørge fra Altinget sidste år.

Jeg håber, at Lars Løkke Rasmussen lytter til de eksperter, hospitalsdirektører, organisationer og sundhedsfaglige, der i løbet af de seneste måneder har appelleret til, at vores fælles danske sundhedsvæsen får ro til at udvikle sig. Og jeg håber, at han dropper centraliseringen og bevarer den regionale demokratiske kontrol. For det regionale demokrati er en medvirkende årsag til, at sundhedsvæsenet udvikler sig i takt med de behov, krav og ønsker, som kommer fra borgere, patienter og pårørende.

Sophie Hæstorp Andersen er regionsrådsformand i Region Hovedstaden (S)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Sophie Hæstorp Andersen

.... Og jeg håber, at Lars Løkke får nedlagt regionerne inden vi sparker ham ud af regeringskontorerne i 2019.

De gamle amter lykkedes med at etablere it-systemer, der ikke kunne arbejde sammen.
Og nu har regionerne fortsat denne uskik - man tror det er løgn.

Regionerne med deres regionsråd er eet stort beskæftigelsesprojekt for både politikere og bureaukrater, der tilsyneladende kan klokke hvad som helst op - senest implementeringen af sundhedsplatformen.

Lad os få nedlagt alle 5 regioner, så hurtigt som muligt.