Klumme

En rumænsk hushjælp er lige sagen for middelklassefeminister

I Sverige er over halvdelen af de ansatte i rengøringsbranchen indvandrerkvinder – underbetalte, rettighedsløse og stærkt efterspurgte i den kreative klasse, hvor man ikke gider gøre rent efter sig selv
Debat
12. november 2018

Kvinden i lejligheden over for min åbner vinduet. Hun hænger med overkroppen ude, en klud i hånden og pudser ruderne.

Da Sveriges husassistenter for 100 år siden organiserede sig, handlede deres kamp ikke så meget om højere løn som om sikre arbejdspladser. De reagerede skarpt imod et lovforslag om, at arbejdsulykkesforsikringer ikke skulle omfatte ’arbejde i hjemmet’. Selv om dødsulykker i forbindelse med eksempelvis vinduespudsning ikke var usædvanlige.

Min genbo står i det mindste selv for at pudse vinduer – et sjældent syn på den stadig mere gentrificerede stockholmbydel Södermalm, hvor hushjælp med statstilskud efterhånden er almindeligt.

Man undskylder sig gerne med, at man har ’et kreativt job’ og har brug for at kunne vie al sin energi på vigtig tankevirksomhed. Eller man vigter sig af, at man på den måde skaber nye job til flygtninge.

Ikke at rydde op efter sig selv er blevet vor tids filantropi. Jeg udnytter ikke nogen, tænker den, som ansætter en fattig kvinde fra Colombia – jeg giver hende en chance, så hun bør være taknemmelig.

Forløjet selvgod samvittighed

Den slags tanker er lettere at tænke, når rengøringshjælpen stammer fra et andet land.

Udbytteren har ikke svært ved at omgive sig med en forløjet glorie af selvgod verdenssamvittighed. Rengøringshjælpen bidrager til at legitimere middelklassefeminismen: En underbetalt hushjælp løser problemet med ligestilling mellem veltjenende mennesker, som gerne vil dele tilværelsen med hinanden, men ikke støvsugeren.

For det er stadig sådan, at selv i de mest ligestillede familier er det kvinderne, som står for det meste husarbejde, påviser forskeren Fanny Ambjörnsson i sin nye undersøgelse Tid att städa.

Den sorte regøringsbranche skal gøres hvid, erklærede Reinfeldt-regeringen, da den i 2007 indførte det såkaldte RUT-tilskud for udenlandske tjenesteydere. Intet tyder på, at dette er sket. Det er muligt, at rengøringsbranchen har fået flere hvide job, men de sorte er ikke blevet færre.

Hertil kommer, at de, som arbejder hvidt, også kan blive udnyttet af deres arbejdsgivere. Firmaer, som fremstår ulastelige i skattevæsenets øjne, behandler deres ansatte på måder, som myndighederne aldrig ville godtage i andre brancher.

Magnus E. Marsdal beskriver dette i sit essay om Frihedens mødre. I hans gribende portræt af en tilfældig rengøringskone, Ileana fra Rumænien, falder klasse, køn og etnicitet sammen i en prisme for globalisering og prækariat. Migranter er lettere at udnytte og kontrollere end dem, som har tilkæmpet sig faglige rettigheder og kollektive overenskomster.

Det er kun derfor, at rumænere er så efterspurgt – ikke, fordi de er et særligt folkefærd, der ’ikke er bange for at tage fat’. 

Børnearbejde

I Sverige er over halvdelen af de ansatte i rengøringsbranchen indvandrerkvinder. Ud over lav løn er deres store problem deltidsarbejde. De arbejder få timer om formiddagen og har så nogle timers ubetalt ’ledighed’ indtil næste tjans ud på eftermiddagen.

I programmet De osynliga møder man Mirela. Hun begynder sit første rengøringsjob kl. 6 om morgenen i den ene ende af Stockholm og slutter sit sidste i den anden ende kl. 21. Mirela må bruge seks timer om dagen i bus og tog for at kunne arbejde i otte.

De arbejdsvilkår er så slidsomme, at nogle familier lader deres teenagebørn passe de sene job. 100 år efter at børnearbejde blev ulovligt, står lavlønsproletariatets unger nu i al hemmelighed for at muge ud og gøre rent i Sverige.

Men hvem gider også den slags, spørger Ambjörnsson. Det er jo både trivielt, ensformigt og uproduktivt. I vores lineære, vækstfokuserede tankegang er rengøring en reaktionær øvelse, der ikke bidrager med nyt. Rengøring handler om at bevare og passe på noget i stedet for at ødelægge og købe nyt.

Hertil vil jeg indvende, at rengøring og oprydning også kan være en form for selvomsorg. Hvis man er deprimeret over noget, skal man tage arbejde med hænderne, lærte min mormor mig. Ryd op i nogle skuffer, sortér en garderobe, puds en rude. Der er ingen grund til at købe sig fri fra alt, som er besværligt.

Åsa Linderborg er kulturredaktør på Aftonbladet.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

kulturredaktøren på Aftonbladet vasker åbenbart selv sine hænder, men således optaget af hjemlige sysler ‘glemmer’ hun at stille de mere relevante spørgsmål:

Hvorfor opretholder en kulturredaktør i og for sig en så meget højere timeløn end en rengøringsassistent?

Peter Beck-Lauritzen, Annemette Due, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, René Arestrup, Poul Simonsen, Marie Jensen, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Ak ja, bag enhver succesfuld mand står en kvinde. Og bag enhver succesfulde kvinde står (åbenbart) en anden kvinde. Og bag denne kvinde står en subsistensløs og har endnu ikke trukket et gevinstfuldt lod i produktionsmøllen.

Længe leve klassesamfundet og marxistisk teori om udbytning.

Peter Beck-Lauritzen, ingemaje lange, Mikael Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Jens Falkenberg, Flemming Berger, Kim Houmøller, Gert Romme, Michael Friis og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Lidt sært at der åbenbart ikke er mænd med i beslutningerne i de husholdninger, som gør brug af indvandrekvindernes rengøringsevne istedet for at varetage renholdningen selv.Det virker overordentligt gammeldags.

Lige en sidebemærkning; Det er ret intime detaljer i den velpolstrede families liv, man får indsigt i som sort rengøringshjælp. Jeg har aldrig helt forstået, at man tør lukke en fremmed ind til disse detaljer, som i den grad kan misbruges. Dumhed eller tro på egen magt og usårlighed...?

Christian de Thurah

God artikel.

@Lise Lotte Rahbek, ...eller tillid? Falder det ord dig ikke ind?

Bjørn Pedersen

Artiklen må være oversat et eller andet sted fra, men jeg har uden held prøvet at finde den originale artikel. Har ikke kunne finde den på aftonbladet.se, men måske er den bragt i et andet tidsskrift, og under en anden overskrift? Jeg er ganske taknemmelig for at man af og til bringer artikler fra f.eks Guardian (selvom der sprogligt set ikke er nogen grund til at oversætte fra engelsk), eller eller andre landes aviser og tidsskrifters artikler, men det kunne være rart om man angav et link under artiklen til originalen, sådan at man lettere kan linke til artikler man evt. gerne vil dele.

Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Bjerre, Jesper Sano Højdal, Kristian Rikard og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Marcus Lund, den marxistiske teori om udbytning er nu langtfra KUN teori. Den er for mange af os, en hel reel virkelighed, som vi efter evne forsøger at forsvare os imod.

Men en revolutionering af klassesamfundet og kapitalismen, er forudsætningen for succes.

Mikael Nielsen, Markus Lund og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Klassisk problemstilling. Egne børn skal behandles efter reglerne og have lange uddannelser og topjobs, mens man selv går efter billigste hjælp til det trivielle arbejde.
Gad vid hvad der motiver Åsa Linderborg til at bringe dette op?
Fruen har en Ph.D., er en del af eliten, medlem af Vänsterpartiet (ex kommunistparti), datter af en MF (eller hvad nu det hedder i Sverige).

Runa skriver.
Man kunne eventuelt foreslå, at manden i hjemmet gjorde rent, eller, at børnene hjalp til. Hvorfor skal feministen gøre rent alene?

Hvor er manden i det marxistiske feministiske samfund? Ligger han bare og tænker nye teorier og tanker om det klasseløse samfund i sin Corbusier liggestol.

Er det nu også sikker, at rengøringsdamer altid er underbetalte. Jeg har i en kort periode haft en ung dansk pige som hjælper. Hun hentede vores børn i skole om eftermiddagen, idet min mand var alene med børnene, den gang jeg var 3 dage om ugen i Århus. Hun fik 200 kr. I timen. Ellers har vi ikke haft hjælp, trods travlhed.

Hvor er manden henne i denne fortælling? Er det kun kvinder, der bør gøre rent?

Min mand gør aldrig rent og har aldrig gjort det. Hans mor gjorde aldrig rent, men betalte børnene for det. Jeg gør rent og har altid gjort det, uden hjælp. Jeg maler, ordner, rydder op og gør rent.

Mange mænd har støvallergi og allergi for støvsugerlyde. Det har min mand, han er til gengæld flink, god ved børnene og omgængelig. Jeg gider ikke skændes med ham om rengøring længere, jeg gør det bare. Jeg har altid tjent mere end han og arbejdet mere end han. Jeg mener, at danske mænd muligvis er verdens mest dovne mænd. Det er måske bare en iboende herrementalitet. Nu kommer jeg også fra en tidligere koloni.

Eva Schwanenflügel, Markus Lund, Helene Kristensen, Trond Meiring og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar

Runa skriver.
Rettelse
dengang
PS
Måske er orsagen til min mands manglende lyst til rengøring, at han blev underbetalt i barndommen?

Runa skriver.
Jeg glemte at fortælle om min bror, som er lidt yngere end jeg, han græd altid, da han hørte støvsugerlyde, derfor var det altid mig, der hjalp mor med rengøring. Det må så til gengæld siges, at min mor overdrev lidt det med støvsugning. Den dag min bror blev konfirmeret støvsugere hun 14 gange. Al denne rengøring gjorde, at blev jeg utrolig god til at gøre rent og det har altid gavnet mig siden.

Niels Duus Nielsen

I en periode i mit liv tjente jeg kassen mod at være på arbejde stort set altid, så jeg købte mig lidt hjælp fra en rengøringskone - jeg var glad, for der blev gjort rent, og hun var glad, for hun tjente lidt penge uden om skattevæsenet.

Så fik jeg en kæreste, som flyttede ind, og som insisterede på, at rengøring kunne vi selv klare. Der gik kun ganske kort tid, så begyndte hun at kritisere mig for aldrig at deltage i rengøringen. Jeg foreslog at genansætte rengøringshjælpen, men ikke tale om.

Efter et lille års tid forlod kæresten mig, officielt fordi jeg ikke udviste den fornødne respekt for de huslige pligter. Så jeg genansatte rengøringshjælpen, så jeg kunne pleje mit hjertesår i rene omgivelser.

Morale: Lad dog manden betale sig fra det, når han nu hverken har lyst eller tid.

Torben Bruhn Andersen, Trond Meiring, Henrik Bjerre og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar

Niels Duus Nielsen.
Enig, men her i artiklen og tråden fornemmes en meget antikvitet holdning til kvinder. Kulturredaktøren Åse er måske ikke en kvinde?

Artiklen er ovenud tåbelig og rædselsfuld moralsk. I mange år var jeg partner i et svensk foretagende. De fleste svenskere er søde og rare, men kun sjove efter at de har fået et par øl. Jeg synes ikke det er umoralsk at betale sig fra rengøring, hverken for kvinder eller mænd, hvis man betaler vedkommende efter gældende overenskomst.

Jeg bryder mig ikke om fremmede i min husholdning, derfor gør jeg selv rent. Jeg har altid haft meget travlt og sidder meget, derfor er en frisk tur med rengøring ikke en plage for mig.

Jeg er forlængst holdt op med at gide sige noget til min mand om rengøring. Det er hurtigere at gøre det selv.

Til gengæld tror jeg mænd ville få et bedre liv med deres kvinder, hvis de delte pligterne og rengøringen. De kvinder, der har et fuldtidsjob, nogle meget mere, kommer ofte trætte hjem efter en lang arbejdsdag, de kommer så hjem for at fortsætte arbejdet. Det er ikke retfærdigt, Der er ingen tvivl om at trætte og sure kvinder ikke har så meget overskud til sex. Det skal man lige huske.

Torsten Jacobsen
En jurist tager 3000 kroner i timen ud af huset. Det ville helt sikkert glæde en rengøringsassistent at få 3000 kroner i timen.

Torben Bruhn Andersen, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg mener mine meddebatører overser at denne analyse kan gennemføres på både på individniveau og på gruppe (eller klasse) niveau og man skal huske at tage hensyn til dynamiske effekter. Selvom den kapitalistiske vareproduktion er rasende effektiv, kan den alligevel ikke få prisen på varerne til at blive negativ - og helt ned på nul kommer den nok aldrig. Dermed kan samfundet ikke levere mere end een fuldtidsservicemedarbejder per fuldtidsarbejder i gennemsnit. Derfor kan vi ikke allesammen bare købe os fri af den plagsomme service i eget hjem, nogen skal gøre det.

Det svenske statstilskud (skattefradrag) og den danske hjemmeservice er uheldige forsøg på at genskabe "Herskab og Tjenestefolk" - det er rigtigt set af Åsa Linderborg og Fanny Ambjörnsson.

Politikudformningen bør koncentrere sig om at skabe rigtige jobs man kan leve af og forsørge en familie med, til det store flertal, så der simpelthen ikke er et udbud af arbejdskraft til dårlige servicejobs. Den eneste måde det kan gøres, er stort set ved at tilbyde gode servicejobs i den offentlige sektor.

Peter Beck-Lauritzen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Henrik Brøndum, da jeg var ung havde jeg et skidegodt job som rengøringsarbejder. Vi mødte ind klokken lort om morgenen, til gengæld var lønnen ganske udmærket. Ikke fyrstelig, men et pænt stykke over minimumslønnen.

Jeg får ikke løn for at gøre rent hjemme hos mig selv. Jeg har ofte tænkt, at min vægring mod huslige sysler skyldes en erhvervsskade: Som gammel fagforeningsmand insisterer jeg på at få løn for mit arbejde, og da jeg i sin tid vænnede mig til at få løn for at gøre rent, sidder det nu i mig, at jeg ikke vil gøre rent uden kompensation.

Jeg ved, at det er absurd, og måske er det bare en dårlig undskyldning for at være doven?

Runa Lystlund, jeg er godt klar over, at artiklen også handler om underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, som jeg selvfølgelig finder er dybt forkasteligt. Det ændrer dog ikke på, at der finder en vis sammenblanding af arbejde og fritid sted, når vi taler om rengøring.

For mig er rengøring et surt job, som jeg ikke får løn for. Hvis jeg havde råd, ville jeg betale mig fra det. Selvfølgelig efter overenskomsten, eller i hvert fald til en pris på det sorte marked, som svarer til overenskomsten. Hvad jeg forsøger at gøre opmærksom på, er den kultur, som omgiver den hjemlige rengøring.

Jens Thaarup Nyberg

"Hvorfor opretholder en kulturredaktør i og for sig en så meget højere timeløn end en rengøringsassistent?"
Fordi de står stærkere i forhandling om løn.

Torsten Jacobsen

Jens Thaarup Nyberg,

Virkelig? Og her troede jeg i min naivitet, at løngabet havde sin rod i éen klasses selvforherligelse, resulterende i en grundlæggende mangel på solidaritet med en anden..

Jeg er rystet over hvor mange Informations læsere, der åbenbart har haft penge til at "købe sig fra det", som det åbenbart hedder sig. Jeg kommer fra arbejderklassen, og jeg har sgu altid gjort rent selv. Det er noget forbandet pis, at der sidder fagforeningsfolk der prøver at undskylde sig med økonomisk teori for at dække over, at de er grundlæggende mandschauvinistiske og luddovne. Jeg køber ikke den der med ikke at have tid. Hvis man ikke har 'tid' til at skabe sig et rent og harmonisk hjem, så har man rod i hovedet, og synes i værste fald, at man selv er hævet over andre. Tjenestefolk som begreb skal afskaffes. Lad overklassen om det. Vi er alle potentielle arbejdere. Lad os realisere det fulde potentiale af vores klassestyrke ved at ophæve en gensidig udbytning af hinanden, så vi kan opbygge det kollektive overskud, der skal til, for at intensivere klassekampen. Så kan det godt være, at der ikke er nok arbejde til alle under kapitalisme, men det er jo lige præcis derfor, vi ikke skal slide os selv ihjel ved at ordne hinandens beskidte undertøj. At gøre rent for andre er en del af en økonomisk opdragelsesproces, og det skulle gerne stoppe, når barnet flytter hjemmefra. Ellers kan jeg godt forstå, at forældrene "køber sig til det", fordi de i virkeligheden selv er voksne børn og aldrig har lært at tage ordentligt fat i nogen som helst aspekter af livet.

Niels Duus Nielsen

Markus Lund, dit indlæg er et glimrende eksempel på, at visse emner ikke kan diskuteres, uden at der går småborgerlig moraliseren i det, i dit tilfælde uforfalsket arbejderisme anno 1950.

I din selvretfærdighed overser du helt, at rengøring er et servicejob som så mange andre, og at der ikke er tale om udbytning, for så vidt rengøring ikke er en produktiv beskæftigelse, der producerer merværdi.

Indirekte medvirker rengøringsarbejderen til at skabe merværdi, fordi han m/k fritager en anden arbejder for det tidsforbrug, som vedkommende ellers skulle bruge på at gøre rent. Alle serviceopgaver er i sig selv uproduktive opgaver, hvor vi bethener hinanden i lange fødekæder, som i sidste ende tjener de meget få produktive arbejdere, som faktisk skaber den merværdi, som vi alle sammen lever af.

Du kunne med lige så god ret hævde, at alle os, der sender vore børn i Folkeskolen er dovne, fordi vi kunne jo bare undervise vore børn selv. Det næste bliver vel, at vi skal afskaffe murerne og begynde at bygge vore huse selv.

Niels Ivar Larsen

Svar til Bjørn Pedersen: Artiklen er skrevet specielt til Information og offentliggjort her først. Om den også findes offentliggjort på svensk, skal jeg ikke kunne sige.

Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen
Kulturredaktører har nok gode muligheder for at udtrykke solidaritet med rengøringsassistenter i disses lønkamp, men dén afgøres ved forhandling mellem parterne, og kulturredaktørerne er ikke part.

Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen
Du er vel ikke så naiv at tro, at kuturredaktørerne ved at give afkald på det exorbiante i deres løn, skulle kunne bidrage til rengøringassistentens; det afgivne vil straks blive spenderet på overskud til ejerne af medievirksomheden eller på andre medieaktiviteter, der kunne stille det pågældende medie bedre i slagsmålet om dominans i mediemarkedet.

@Niels Duus Nielsen
Delvist ja. Hvad man bygge kan, kan man spare andre i lønomkostninger og salærer. Men det er ikke det, der er pointen. Det er: hvorfor fanden skal vi i arbejderklassen rende og udbytte hinanden? Det er da bare fint du giver en god løn med overenskomst. Men med dit fjollede udsagn regner jeg med, at du straks vil fare ud til hver en kvinde i det ganske land med dine gavechecks, for hovedparten af det ulønnede husarbejde foretages af kvinden frem for manden i huset, og kvinder finder sig åbenbart i at hjælpe andre uden at få noget til gengæld, hvorimod du er for doven til at tage dig af dig selv og belemrer andre med økonomisk kompensation som følge af din egen privilegerede pengemagt. Hvis du vitterligt mener det alvorligt, så skal vi monetarisere hver en borgerpligt, man har for at tage vare på sig selv. Du er fortaler for en ultralliberalistisk hyperkapitalisme, hvor alting kan prissættes for dets iboende værdi, og vi revolutionære har intet at bruge højreorienterede sosser som dig til i den kommunistiske verdensrevolution. Hvad bliver mon det næste? Salg af hjemmelavet overskudsmad på en kapitalistisk app-deletjeneste a la Uber??

Løsningen må være at demokratisere husarbejdet, så alle deltager i det på lige fod efter evner (også mænd). Ikke at kapitalisere flere domæner af vores liv. Få det monetære herskerregime ud af vores hjem. Det skal være et frirum for den kvælende økonomiske orden og det åg af kollektiv gældsstiftelse, vi alle sammen lever under, for at kunne have tag over hovedet før vores købekraft er modnet nok til at opnå reelt ejerskab.

Niels Duus Nielsen

Markus Lund, jeg vil vove at påstå, at vurderingen af, om rengøringsarbejde er noget, man gør selv, eller noget, man betaler sig fra, er en smagsdom, altså en vurdering, som ikke kan universaliseres, fordi det er op til den enkeltes smag og behag, om man vil betale for denne service eller gøre det selv.

Jeg vil med det samme gøre det helt klart, at min økonomi ikke er til at betale for rengøring, så jeg gør det selv. Men skulle jeg igen få et job, hvor jeg arbejder 80-100 timer om ugen, vil jeg da se mig om efter en rengøringshjælp. Jeg gider ikke gøre rent, hvis jeg kun har ganske få timers fritid hver dag. For tiden har jeg ikke andet end fritid, jeg gider stadig ikke gøre rent, men da der ikke er andre, der vil gøre det for mig gratis, er der jo ingen vej udenom.

Torsten Jacobsen

Jens Thaarup Nyberg,

Naiviteten kan jeg ikke løbe fra. Jeg ser dog kun fordele ved, at rengøringsassistenten og kulturredaktøren forenes i samme økonomiske klasse: Det styrker alt andet lige en fælles front mod udbytterne.

Jens Thaarup Nyberg

Torsten Jacobsen
Undskyld mit fravær.
Ja, i min verden tilhører de samme økonomiske klasse, prolerariatet, de der sælger deres arbejdskraft, i kraft af hvilken de indgår i forskellige lønkategorier. Men proletariatet er segmenteret langs liner, tegnet ved deres jobs forskellige status i samfundet, og altså splittet, politiseret.
Så, ja, skal vi opfordre kulturredaktøren til at samle de udbyttede, til at indtage en plads som Rosa Luxemburgs ;-)

Jens Thaarup Nyberg

Niels Duus Nielsen; 13.11., 2018 - 12:14
Moralen er vel så, at vi alle er forbundne i reproduktionen af samfundet og derfor gene skulle kunne nyde velfærd - men ikke nødvendigvis velstand.
"De arbejdsvilkår er så slidsomme, at nogle familier lader deres teenagebørn passe de sene job. 100 år efter at børnearbejde blev ulovligt, står lavlønsproletariatets unger nu i al hemmelighed for at muge ud og gøre rent i Sverige."

Jens Thaarup Nyberg

@Torsten Jacobsen
Alternativt kunne vi piske middelklassefeministerne til social ansvvarlighed: ordentlig løn, ordentlige arbejdsforhold og en ordentlig tone, til og overfor rengøringshjælpen.