Klumme

Samfundslære for viderekomne

Og et par nedbrydende ord om danske værdier
23. november 2018

Der er folk, der går rundt og mener, at det danske samfund er opbygget på umistelige grundværdier, som vi af samme årsag lærer de unge er gældende, og som vi må værne om.

Fremmede – de få der efterhånden kommer hertil – besværges i ord og tvungne håndtryk til at respektere disse værdier som klare forudsætninger for danskheden. Herunder læren om det danske samfund og om dansk historie sammenfattet i flere ministerielle kanoniske skrifter, hvis indhold kan diskuteres, men ikke bliver det.

Men sådan er Danmark, således har stammen indrettet folkehjemmet. Take it or leave it, som her betyder: Lær det hele udenad, så hurtigt som en overkomprimeret integrationsminister kan sige ordet lagkage, eller skrub af.

En række historiske værdier fremhæves såsom bondefrigørelsen, folkestyret, kvindernes ligestiling, det stabile pengevæsen osv. Alle de gamle slagnumre, uden at forbehold i opfattelse og tolkning af disse fænomener overdrives. Historien om bøndernes kamp går let hen over udbytningen af daglejerne. 1849-grundloven indskærpes, skønt den i virkeligheden er noget fis med magten dengang og de næste 50-60 år cementeret på meget få hænder.

Hvad angår kvinderne, og den harme, der følger den gængse fremstilling af muslimsk kvindeundertrykkelse, ophøjes ligestillingen som noget, der takket være kristendom og reformation altid har velsignet de danskes øer, skønt ligelønnen endnu ikke er gennemført.

En fiktion

Dette dydsirede danske velordnede samfund med lige så ubetydelige afstande fra myndighed til borger som fra kyst til kyst, fra rig til fattig, fra beslutning til handling, fra uret til ret, er en fiktion i selvfremstillingens navn og har været det så længe, at det ikke mere er en undtagelsestilstand, men en langtidsholdbar vrangforestilling.

I disse dage afdækkes de store skandaler – bemærkelsesværdigt hvidvask-sagen i Danske Bank. Uden at det skal lyde som en konspirationsteori sikkert kun en lille bid af et langt større lige så tvivlsomt sagskompleks – kan hænde i hele den finansielle sektor. Et eller andet sted skal de store gevinster til pengeinstitutternes topfolk jo komme fra, om end de vanvittige lønninger og gratialer er peanuts i forhold til den aktuelle sag for ikke at tale om det større samlede rov.

At forestille sig hvidvaskningen og andre aktuelle sager lige nu er punktum på historierne er lige så naivt som troen på, at bankerne ikke fortsat vil reagere utålmodigt over for periodisk forlegenhed.

Skandalerne understreger, så det skriger mod himlen, de stadig mere synlige misforhold i samfundet. De færreste tror vel på, at Danske Banks nu tidligere ledelse nogensinde kommer for retten endsige i spjældet for deres friske initiativer og stædige fortielser.

Bankfolkene har desuden lært af politikerne, som når Danske Banks midlertidige leder under høringen på Christiansborg forleden svarede: »Vi tager det fulde ansvar«.

Dertil er kun at sige: Det gør I da vel, det bør I også, eftersom I har for fanden det fulde ansvar. Hvilket så heller ikke er den retvisende udlægning af skandalerne, al den stund de store institutter som bekendt og med realistisk rette opfattes som bærende søjler under det danske samfund med alle reelle og overførte værdier stablet ovenpå. Sådanne søjler vælter man ikke så gerne.

I samfundsfag i skribentens skoletid engang i yngre jernalder doceredes den lære, som nye danske borgere utvivlsomt også præsenteres for: at Nationalbanken er en uafhængig, selvstændig institution i det danske samfund, der varetager kontrollen med bankerne og med bankernes indbyrdes forretninger. Samt ikke at forglemme: ensidigt står for pengeudstedelsen i riget. For at det hele ikke skal gå grassat i vækstperioder, sørger banken for at pengemængden afpasses i forhold til produktion, import, eksport, udenlandske forhold, forbrug, osv.

Indendørs i statens bank, som jo altså ikke er statens bank i dén forstand, men er det alligevel uden at være det, og på papiret er sin egen, hvilket er helt ude i skoven, står seddelpressen og møntmaskinen og producerer penge i det omfang, Nationalbankledelsen skønner det rimeligt og forsvarligt.

På pengestykkerne ses monarkens kontrafej. Det er, som det skal være, dronningen står inde for mønternes valør og anvendelighed, eksempelvis til indkøbsvognen i supermarkedet og til de tiggere, politiet ikke har smidt ud af byen.

Kun få kan umiddelbart genkalde sig, hvorledes sedlerne ser ud, da det pengeløse samfund for længst er en realitet. Nationalbanken udsteder i øvrigt ikke de rigtige, de store penge, ikke mere; det gør bankerne i form af udlån, der realiseres, uden at nogen nogensinde ser så meget som skyggen af en plovmand (plovmand hentyder til femhundredekronesedlen i skribentens barn- og tidlige ungdom, den sjældne med en pløjemand som motiv).

I og med bankernes stærke stilling med en magt som tydeligvis distancerer Nationalbanken, har herskende politiske flertal med åbne øjne i årevis undergravet og svækket staten og statens kontrolinstanser.

Det kan ikke komme bag på nogen og bør komme bag på færre, at denne udsultning nu opviser resultater.

Stat sat mat

Fra 2001 blev det dogme ovenfra fremherskende og dertil instrumentalt, at alt, der havde med statsligt at gøre, var af det onde, staten var ineffektiv, bremsende for initiativ og vækst, og derfor skulle nedbygges eller afskaffes. Råd og nævn til regulering og mental kontrol med de magtudøvende blev erstattet af private aktører, mens nedbygningerne af det statslige fortsatte.

Enhver idiot kan se, hvad der er sket med SKAT. Men det gælder overalt i forholdet privatkapital vs. stat, der er ikke jævnbyrdighed mellem sektorerne, staten er den lille og sat mat.

Dette grelle misforhold kompenserer regeringen nu for ved at udflytte Dansk Sprognævn til Bogense.

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tino Rozzo
  • Anders Reinholdt
  • Malan Helge
  • Lillian Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Espen Bøgh
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Svend-Erik Runberg
  • Frede Jørgensen
  • Carsten Munk
  • Marianne Borgvardt
  • Christian Mondrup
  • Lise Lotte Rahbek
  • Katrine Damm
  • Maria Francisca Torrezão
  • Tommy Clausen
  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Grethe Preisler
  • Thomas Tanghus
Tino Rozzo, Anders Reinholdt, Malan Helge, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Bjarne Bisgaard Jensen, Svend-Erik Runberg, Frede Jørgensen, Carsten Munk, Marianne Borgvardt, Christian Mondrup, Lise Lotte Rahbek, Katrine Damm, Maria Francisca Torrezão, Tommy Clausen, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Grethe Preisler og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Indendørs i statens bank [...] står seddelpressen og møntmaskinen og producerer penge..."

Det er nu udliciteret til et eller andet - sydøstasiatisk? - land ;)

Mega godt Metz.... du ser det hele klart....

Tino Rozzo, Steen K Petersen, Malan Helge, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Frede Jørgensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Tak Metz! Lige hvad jeg trængte til! :-)

Steen K Petersen, Malan Helge, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar