Kronik

Det skaber ulighed i sundhed, at folk selv skal betale tandlægeregningen

Dårlige tænder udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Men det offentlige tilskud til tandlægeregningen er i al stilhed blevet reduceret til næsten ingenting, og det skaber en social slagside
Dårlige tænder udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Men det offentlige tilskud til tandlægeregningen er i al stilhed blevet reduceret til næsten ingenting, og det skaber en social slagside

Ditte Ahlgren

14. november 2018

Det er svært at forestille sig, at det offentlige sundhedsvæsen ville udskrive en regning til en person, der har fået livreddende behandling. For eksempel fru Jensen, der er blevet behandlet for en blodprop i hjertet, eller hr. Pedersen, der har fået amputeret benet, fordi det var ramt af koldbrand som en senfølge af diabetes.

Men det er faktisk tilfældet i Danmark, når man taler om tand- og mundsygdomme. Vi skal selv betale ved kasse et, selv om skader og sygdom i mund og tænder ikke bare har kosmetisk og social betydning.

Det er forbundet med risiko for alvorlige lidelser som kræft, hjertesygdom og diabetes, hvis man har kronisk betændelsestilstand i tænderne, som ikke bliver forebygget eller behandlet. Omvendt kan bl.a. kræft og diabetes også give skader i form af huller i tænderne eller parodontose, men mens udgifterne til strålebehandling, hjerteoperation eller amputation er dækket af de offentlige sundhedsydelser, er behandlingen hos tandlægen for egen regning.

Denne dybt ulogiske og bekymrende finansieringsmodel for betaling af tandbehandling giver en social slagside.

Tandsygdomme særbehandles

I øjeblikket arbejder en gruppe under Danske Regioner med at tilrettelægge rammerne for fremtidens voksentandpleje. Målene er blandt andet at understøtte den tværfaglige forebyggelsesindsats, bidrage til social lighed og lette overgangen mellem børne- og voksentandplejen. Det er gode mål, men problemet er imidlertid, at det skal ske inden for den afstukne økonomiske ramme. Det svarer til at bede arbejdsgruppen om at binde en gordisk knude op.

Det kræver en omkalfatring af sundhedssektoren, hvis vi skal nå målene, men først kræver det et fornyet syn på sygdomme i mund og tænder i forhold til sygdomme i resten af kroppen.

Ikke fra de sundhedsprofessionelles perspektiv dog. Forskning i tand- og mundsygdomme er for længst indlemmet i sundhedsvidenskaben, og de tandprofessionelle fagpersoner bliver dygtigere, men der hersker fra politisk hold en idé om, at tænder er en personlig sag, som man selv er ansvarlig for at vedligeholde og behandle. Også selv om tandskaden skyldes diabetes eller kræft.

Og skulle man forsømme tandbørstningen eller dyrke en livsstil, der disponerer til tand- og mundsygdomme, må man selv betale for dårligdommene – alt imens behandling af andre livsstilsudløste sygdomme dækkes af det offentlige sundhedsvæsen. Dette dogme ligger til grund for den danske organisering af tandpleje og -behandling og adskiller sig markant fra vores nabolande.

For høj brugerbetaling

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) opgjorde for nylig, at mens de fleste voksne borgere i Europa betaler for at gå til tandlægen, varierer størrelsen af brugerbetalingen. I Tyskland er et tandlægebesøg eksempelvis nærmest gratis for borgeren. I Holland er voksenbefolkningen dækket ind via forsikringsordninger, så egenbetalingen er meget lav. I Danmark har vi den højeste brugerbetaling sammenlignet med hovedparten af de europæiske lande.

Skiftende regeringer har systematisk reduceret det offentliges tilskud fra 45 procent i 1980’erne til 18,3 procent af de samlede udgifter til voksentandplejen. I 2013 fjernede regeringen ydermere først 180 mio. kroner, herefter 120 mio. kroner i tilskud til henholdsvis tandrensninger og kontrol. De sparede penge skulle bruges til særlige tilskud til udsatte gruppers tandsundhed. At det så ikke er sket, er en anden – og ganske alvorlig – problematik.

I dag betaler vi 82 procent af tandlægeregningen selv. Det kommer bag på de fleste, at egenbetalingen er så stor. Det kunne Tandlægeforeningen fortælle efter en rundspørge tidligere på året, og selv tandlægernes fagforeningsformand, som ellers hylder brugerbetaling som et pædagogisk princip, fordi det angiveligt giver borgerne en følelse af medansvar for deres sundhed, udtalte, at graden af brugerbetaling ganske enkelt er blevet for høj.

Unge bliver tabt i systemet

Konsekvensen af en høj tandlægeregning er til at tage og føle på. Når vi udsætter tandlægebesøgene, er der større sandsynlighed for, at tandsygdomme ikke forebygges eller behandles i tide. Et eksempel er paradontose, som op mod halvdelen af danskerne lider af. Sygdommen kaldes også ’de løse tænders sygdom’, da vævet omkring tandroden bliver angrebet og nedbrudt, så tænderne ender med at falde ud, hvis ikke man bliver behandlet.

Det er et meget uhensigtsmæssigt system, som i lyset af modellen for det danske sundhedsvæsen i øvrigt øger risikoen for social ulighed i sundhed.

Vi bryster os ofte af vores velfungerende børnetandpleje, som har sikret mange nul-huller-generationer. Men det viser sig desværre, at når de unge fylder 18 og er overladt til selv at søge tandlæge, sker det ikke.

En undersøgelse fra Danske Regioner fra 2016 afslørede, at 44 procent af de unge, som blev født i 1996, ikke havde været forbi en tandlægestol, siden de blev afsluttet i børnetandplejen. I alt 32.000 unge mennesker. Statistisk set vil nogle af disse unge udvikle sygdomme i tænderne, som måske kunne forebygges, hvis de gik til regelmæssige eftersyn hos tandlægen.

Måske kommer de ikke afsted på grund af dårlig økonomi. Unge under uddannelse er blandt de grupper i samfundet med lave indkomster, som ikke kan finde luft i budgettet til at få vedligeholdt deres tænder og få behandlinger, som gør, at de bevarer tænderne resten af livet.

Hjælp til det hele menneske

Det er i modsætning til, hvad mange politikere tror, nemlig ikke bare svært udsatte grupper som hjemløse og kontanthjælpsmodtagere, som ikke kommer til tandlæge. Et tandlægebesøg, som indbefatter en klinisk set simpel rodbehandling, kan være så stor en udgift, at behandlingen er urealistisk for lavtlønnede, enlige forsørgere, studerende og personer på overførselsindkomster. En billigere løsning er så at trække en ellers bevaringsværdig tand ud.

Personer med diabetes er en særligt udsat gruppe, som ikke alene er i større risiko for at få parodontose. Den kan også udvikle sig i hurtigt, når den først er opstået. Personer med diabetes risikerer, at parodontosen ødelægger knoglestrukturen i kæberne. Er skaden først sket, er der eksempler på tandlægeregninger på mere end 50.000 kr.

Derfor bør parodontose betragtes som enhver anden følgesygdom til diabetes, som helt naturligt behandles i og af det offentlige sundhedsvæsen.

På verdensplan bliver sygdomme i mund og tænder betragtet som lige så alvorlige for befolkningens sundhedstilstand og landenes sundhedsøkonomi som diabetes, hjertekarsygdomme, bevægeapparatsygdomme og kronisk lungesygdom. I Danmark går vi i den stik modsatte retning og overlader tandsundheden til borgerne selv. Det koster livskvalitet, det koster penge og kan i værste fald koste menneskeliv.

For personer med diabetes og for alle andre borgere med én eller flere kroniske sygdomme er det uacceptabelt overhovedet at påføre dem en brugerbetaling på grund af somatisk sygdom i et enkelt organ i kroppen, nemlig munden, hvorimod sygdomme i alle andre organer dækkes af det offentlige. Det er ulighed i sundhed, der vil noget, og det løser vi ikke inden for den nuværende organisering og økonomiske ramme.

I Folketingets åbningstale sagde statsministeren, at sundhed først og sidst handler om at hjælpe mennesker. Lad os blive enige om, at det gælder det hele menneske.

Allan Flyvbjerg, direktør og professor ved Steno Diabetes Center Copenhagen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Andresen
  • Jens Wolff
  • Erik Fuglsang
  • Søren Clausen
  • Stig Larsen
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Roselille Pedersen
  • Ejvind Larsen
  • Tom Andreæ
  • Hans Ditlev Nissen
  • Hans Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Jakob Trägårdh
  • Erik Karlsen
  • Flemming Berger
  • Erik Nissen
  • Torben K L Jensen
  • Thomas Olsen
  • Trond Meiring
  • Steffen Gliese
  • Anker Nielsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Randi Christiansen
  • Kristen Carsten Munk
  • Torben Skov
  • Jens Kofoed
  • Ebbe Overbye
  • Ervin Lazar
  • Marianne Stockmarr
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Tommy Clausen
  • Katrine Damm
  • Jens Carstensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
Michael Andresen , Jens Wolff, Erik Fuglsang, Søren Clausen, Stig Larsen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Roselille Pedersen, Ejvind Larsen, Tom Andreæ, Hans Ditlev Nissen, Hans Larsen, Kurt Nielsen, Jakob Trägårdh, Erik Karlsen, Flemming Berger, Erik Nissen, Torben K L Jensen, Thomas Olsen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Anker Nielsen, Poul Anker Sørensen, Svend Erik Sokkelund, Randi Christiansen, Kristen Carsten Munk, Torben Skov, Jens Kofoed, Ebbe Overbye, Ervin Lazar, Marianne Stockmarr, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Tommy Clausen, Katrine Damm, Jens Carstensen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tandpleje bør være gratis for befolkningen , precis som hos legen ...

Ulla Søgaard, Roselille Pedersen, Carsten Mortensen, Jacob Mathiasen, Thomas Jensen, P.G. Olsen, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Thomas Olsen, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Gert Romme, Peter Hansen, Rolf Andersen, Randi Christiansen, Steen K Petersen, Jan Damskier, Katrine Damm, Margit Johansen, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

vederlagsfrit, betalt via statsskatten.

Ulla Søgaard, Roselille Pedersen, Jacob Mathiasen, Thomas Jensen, Mogens Holme, Thomas Olsen, Tue Romanow, Gert Romme, Per Torbensen, Peter Hansen, Randi Christiansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ulighed er en prioritet, som til stadighed viser sig i modsætningen mellem politiske handlinger og politiske taler.

Ulla Søgaard, John Damm Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Roselille Pedersen, Carsten Wienholtz, Thomas Jensen, Brian W. Andersen, Flemming Berger, Thomas Olsen, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Trond Meiring, Tue Romanow, Heidi Larsen, Kim Houmøller, Carsten Svendsen, Katrine Damm, Randi Christiansen, Kristen Carsten Munk og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Som Allan Flyvbjerg er inde på, er der en underlig, ja vel nærmest dogmatisk, politisk sondring mellem sundhed i tænder og mund og i resten af kroppen - helt løsrevet fra enhver form for sundhedsfaglig saglighed, men tilsyneladende drevet af snævre økonomiske hensyn.
Dårlige tænder er blevet et synligt stigma for underklassen - i et samfund, hvor vi ellers bryster os af, at sundhed ikke er bestemt af økonomisk formåen.

Inge Kirstine Høvinghoff, Dennis Jørgensen, Claus Nielsen, Ulla Søgaard, John Damm Sørensen, Roselille Pedersen, Carsten Mortensen, jørgen djørup, Torben Skov, Ole Frank, Christel Gruner-Olesen, Emina Zukanovic, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Thomas Jensen, Helene Kristensen, Mogens Holme, Torben K L Jensen, Dennis Tomsen, Thomas Olsen, Torben Bruhn Andersen, Trond Meiring, Tue Romanow, Herdis Weins, Rolf Andersen, Danny Hedegaard, Poul Anker Sørensen, Katrine Damm og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Forsikring "Danmark" dækker i varierende grad.
Kosmetiske operationer dækkes ikke af sygesikringen. Dog visse fedtsugninger ved sundhedstruende fedme. Angiver princippet for tandbehandling.

Randi Christiansen

Vi kunne forleden på tv informeres om, at en sygeplejerske, jeg tror, det var på rigshospitalet, havde indført obligatorisk tandbørstning for operationspatienter 4 gange dagligt, idet herved reduceres målbart og markant risiko for bakterielt afledte følgesygdomme.

At dækning af tandsygdomme udelades af det ellers meget avancerede danske sundhedsvæsen vidner om en besynderligt tilbagestående syn på menneskets sundhed og sygdom på niveau med f.eks. amerikansk sygdoms-og sundhedsvæsen. Det burde være indlysende for enhver med tænder, hvor vigtig sundhedstilstanden for disse er.

Claus Nielsen, John Damm Sørensen, Roselille Pedersen, Carsten Mortensen, Torben Skov, Ole Frank, Christel Gruner-Olesen, Thomas Jensen, Helene Kristensen, Mogens Holme, Thomas Olsen, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Trond Meiring, Tue Romanow, Herdis Weins, Hans Aagaard, Danny Hedegaard og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Men at det offentlige vælger at have råd til gentagne fertilitetsbehandlinger er udtryk for en ganske alvorlig asymmetri i forvaltningen af sundhedssektorens ressourcer.

Kjeld Jensen, Finn Egelund, Ulla Søgaard, John Damm Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben Skov, Ole Kristensen, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Kristen Carsten Munk, Thomas Jensen, Flemming Berger, Thomas Olsen, Torben Bruhn Andersen, Anne Eriksen, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Hans Aagaard, Rolf Andersen, Danny Hedegaard, Kim Houmøller og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Men at det offentlige vælger at have råd til gentagne fertilitetsbehandlinger men ikke til befolkningens tandsundhed er udtryk for en ganske alvorlig asymmetri i forvaltningen af sundhedssektorens ressourcer.

Søren Clausen, P.G. Olsen, Erik Nissen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

At tandpleje ikke er en del af den offentlige sygesikring er så forkert, som noget kan være. Og vender selvfølgelig den tunge ende nedad.
Det skyldes vist (?) nærmest en form for forglemmelse i sin tid, og ingen politikere har orket eller prioriteret denne åbenlyse fejl sidenhen.
Sygdom i munden og tænderne er selvfølgelig ligeså alvorligt, som sygdom alle andre steder i kroppen.
Det er ekstremt smertefuldt, et handicap og tillige er det socialt stigmatiserende at have dårlige tænder.

Kjeld Jensen, Ulla Søgaard, John Damm Sørensen, Roselille Pedersen, Torben Skov, Jacob Mathiasen, Christel Gruner-Olesen, Ole Frank, Thomas Jensen, Randi Christiansen, Mogens Holme, Thomas Olsen, Anne Eriksen, Trond Meiring, Herdis Weins, Rolf Andersen, Danny Hedegaard og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

At man skal betale hvis man er syg i tænderne er et levn fra fortiden, som mangler at blive fikset!

Politikerne kan her gøre en betydelig indsats ved, f.eks. at vise, at vi stadig udvikler os i dette land, også indføre skattebetalt tandlæge, det vil vær een logisk udvikling opgradering af velfærdssamfundet indenfor sundhedssektoren.

På sigt vil udgifterne på dette område sandsynligvis også falde væsentligt fordi folk så vil have gået til regelmæssige tandlæge og problemerne derfor er blevet taget i opløbet.

Ulla Søgaard, Roselille Pedersen, Katrine Damm, Jacob Mathiasen, Kristen Carsten Munk, Randi Christiansen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Det ville være rart at vide hvor mange penge det er vi snakker om, hvis det hele skulle finansieres over skatten. Vil gætte på at det er omkring 1% at indkomstskatten ville skulle sættes op, og det ville jo også kunne mærkes på økonomien.

Synes egentligt det er helt fint at det kan betale sig at børste sine tænder, bruge tandtråds og holde sig fra sodavand.

Jeg troede faktisk, at dette underlige system forlængst var ude af dansk sundhedspolitik.

Der, hvor jeg bor det halve år, betaler vi ikke for hverken tandrensning eller tandlægebesøg. - Heller ikke for stifttænder eller anden operation. Vi betaler faktisk "kun", hvis vi udebliver fra indkaldt besøg i tandklinik eller det øvrige sundhedsvæsen.

Men vores tandklinikker er også offentlige - præcis som den øvrige del af sundhedsvæsen.

Ulla Søgaard, Roselille Pedersen, Ole Frank, Emina Zukanovic, Hans Larsen, Katrine Damm, Kim Houmøller og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Frede Jørgensen:
I al respekt, men det er simpelthen noget sludder.
Livsstilssygdomme bliver i øvrigt behandlet i sundhedsvæsenet.

Men skvatter man og er så uheldig, at bisser bliver ødelagt må man selv betale. Hvis man ikke er så heldig, at have en forsikring, som man kan overbevise om, at den gælder i tilfældet.

Claus Nielsen, John Damm Sørensen, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Thomas Jensen, Randi Christiansen, Ebbe Overbye, Thomas Olsen, Steffen Gliese, Peter Hansen, Anne Eriksen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Katrine Damm skrev:

"Det skyldes vist (?) nærmest en form for forglemmelse i sin tid, og ingen politikere har orket eller prioriteret denne åbenlyse fejl sidenhen."

Ja, og derfor er det idag et økonomisk spørgsmål, at gøre tandbehandling gratis på lige fod med det øvrige sundhedsvæsen, hvilket det ikke ville være idag, hvis det fra start og siden havde været gratis.

Vi kommer imidlertid ingen vegne, hvis vi gør spørgsmålet til et spørgsmål om ret og rimelighed, for det får vi aldrig politisk opbakning til, når nu vi altid har været vant til selv at skulle betale, og politikerne derfor kan lade være med at finde pengene, der skal til for at gøre det gratis at gå til tandlægen.

Kun kardinal spørgsmål for tilstrækkeligt mange middelklasse vælgere, så som boligejere og pensions beskatning, kan for alvor rykke balancen mellem rød og blå blok, hvilket regningen for at gå til tandlæge ikke er for mange nok vælgere, til at dette kan få tilstrækkelig prioritet hen over midten i dansk politik.

Jo mange nok er berørt af for høje udgifter til tandlæge, til at kunne gøre det til en politisk prioritet, også hos den brede middelklasse, men deres incitament til at stemme herefter, dæmpes af deres muligheder for, og interesse i for små penge at forsikre sig mod for høje udgifter til tandlæge, og mange gør det.

Jeg selv kan desværre ikke få den mest oplagte forsikring "Sygesikringen Danmark", og en privat forsikring kan ikke betale sig for mig, selvom jeg sagtens kan betale for den, men den jeg kan få dækker ikke mit behov.

Heldigvis kan jeg betale selv, indtil en vis grænse indenfor få titusinder kr, skulle det værste ske, men forholdsmæssigt vil det udgøre en alt for stor udgift for mig i min økonomi, og være noget som vil påvirke min økonomi i flere år, skulle det ske.

Jeg er derfor tilhænger af, at vi ser bort fra principperne om ret og vrang i dette spørgsmål, for i stedet at antage det pragmatiske standpunkt om "det muliges kunst".
For gør vi det, så består der en mulighed for at begge fløje kan forhandle om et kompromis, som aldrig vil blive perfekt, men som dog vil kunne udgøre en forbedring i sammenligning med status quo.

Som det første bør man afskaffe de latterlige tilskud, som stadig gives til tandbehandling, og som for alle os middelklasse borgere, ingen som helst betydning har for om vi går til tandlægen hvert halve år, eller vi ikke gør.

Om jeg får 178 kr eller det dobbelte i tilskud til en undersøgelse, en tandrensning, en plasticfyldning etc, indenfor en total regning på mellem 1000 og 200 kr pr gang, kan være bedøvende ligegyldigt.

Hvilket jeg tror er tilfældet for mellem 70 og 80 % af befolkningen, og for dem som det betyder noget, er det jo også lige meget, for de har dybest set ikke råd til at gå til tandlæge.

Fjern de tilskud som der stadig er til tandbehandling, og indfør i stedet en selvrisiko på 2000 kr for hvert besøg, hvor det offentlige betale resten.

Jeg er på den ene side modstander af brugerbetaling i sundhedsvæsenet, men jeg er på den anden side tilhænger af symbolske adfærdregulerende bruger gebyrer, på mellem 50 og 150 kr pr læge/special lægebesøg.

Eller egenbetaling indtil et loft, ligesom medicinkortet før du får tilskud til din medicin.

Provenuet kunne øremærkes gratis tandlægebehandling, over en selvrisiko på 2000 kr.

Dem der ikke har råd, kan enten få bevilget gratis tandlæge, og øvrige gebyr belagte sundhedsydelser efter konkret vurdering, eller få det offentlige til at lægge ud, men efterfølgende må man afdrage over tid, ved små træk i ens overførsels indkomst, eller et øget træk over skatten til regningen er betalt.

Aller helst så jeg en tvungen solidarisk ordning, ligesom ATP opsparingen, men hvor man gjorde de samlede udgifter til tandlægebesøg i Danmark op, og så fordelte udgiften ligeligt på alle voksne danskere.
Hvor forsikringen så dækker alles udgifter til tandlæge besøg, over 2000 kr, eller i bedste fald måske kun 1000 kr pr gang, hvis ca 4 millioner danskere deler den samlede regning, for måske 300 kr +/- pr borger i præmie om måneden.

Her skulle der så også kunne søges om fritagelse for præmie og egenbetaling, hvis man vitterligt ikke kan betale selv.

Man kan også indføre en tillægs præmie for alle, som gerne betaler lidt ekstra for at slippe for selvrisikoen, eksempelvis 50 kr om måneden.
Gør blot 1 million danskere det, betyder det en årlig ekstra præmie indtægt på 600 millioner kr.

Samme kan indføres som en forsikring for gebyrer ved lægebesøg, og som kompensation for medicinkortet.

Jeg vil personligt hellere få mig en øget udgift på eksempelvis 500 kr +/- om måneden, til at indføre tvungne offentlige nonprofit forsikringer, mod potentiel ruinerende egen betaling til tandlæge behandlinger mm.
Hellere end en udsigstløs principiel debat om det rimelige i mine forslag, eller ikke, for vi får aldrig politikerne til indføre gratis tandlægebehandling, uden samtidig at anvise en model for finansiering.

Mine forslag om tvungne ordninger med solidarisk hæftelse, kan også være med til at modvirke presset fra middel, og den øvre middelklasse for at indføre, og øge flere og flere fradrag for private forsikringer.
Forsikringer som der altid søges argumenteres for, som at det letter presset på det offentlige sundhedsvæsen, når de forsikrede ikke bruger det.

Der sker det stik modsatte, for fradragene udhuler de offentlige budgetter til gratis ydelser, med lige adgang for alle, og det forårsager et incitament til at offentligt ansatte søger over i det private, hvor de får bedre løn og arbejdsvilkår end de gør i det offentlige.

Resultatet er i sidste ende bruger betaling af bagdøren, langsomt efter salami metoden, indtil det er for sent, før end at middelklassen opdager at de også bliver ramt, når de ikke længere har råd til en privat forsikring der dækker tilstrækkeligt, den dag de selv har været med til at ødelægge det offentlige sundhedsvæsen.

Til sidst er det en sejr, kun for den øvre middel og overklasse, mens fanden og et amputeret gratis offentligt sundhedsvæsen tager sig af resten.

Men tænk hvis vi 4 millioner skatteydere løftede byrden i flok, solidarisk og ligeligt fordelt, som et tillæg hver måned, udover den skat vi allerede betaler.
Måske det kunne give mulighed for, at privat hospitaler kunne udgøre det nytte supplement til det offentlige hospitals væsen, som de vil kunne udgøre som et tilbud til alle, men uden en privat forsikring, og fradrag for samme.

De private hospitaler er unikke til at lette presset på mindre komplicerede behandlinger i det offentlige hospitals væsen, som kan foretages på samlebånd, men som ikke bør tage bevillinger fra de offentlige hospitaler, for at de udgør et supplement til et universelt, i princippet gratis sundhedsvæsen.

Men desværre ikke i den virkelige verden et ubegrænset universelt tilbud til alle, for pengene er ikke til det, uden at vi omlægger systemet, eksempelvis sådan som jeg foreslår.

Men der skal ikke være fradrag for udgiften til tvungne solidariske ordninger.

Forhåbentlig vil mange opleve, enten en besparelse i sidste ende, fordi vi alle er med til at betale deres regning, eller de oplever at de kan få behandlinger som de ikke tidligere havde råd til.

For mig personligt vil mine forslag ikke være en økonomisk fordel, vurderet bagudrettet.
Men mer udgiften kan hurtigt være givet godt ud, hvis uheldet er ude.

Jeg har også betalt til A kassen i over 30 år, heldigvis uden nogen sinde at have modtaget understøttelse.
Til nu har det også været en dårlig forretning, men jeg kunne selvfølgelig ikke drømme om at melde mig ud!

For sæt nu at det skete, at jeg bliver arbejdsløs:-(

Det er trygheden, som det er værd at betale lidt ekstra for.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Ved 18 år er der mange ting, der forandrer sig - også 65 (eller den for tiden gældende pensionsalder) - du bliver simpelthen en anden person!

Hvis ikke det var modellen gennem mange år, så skulle man tro det var en del af det "nymodens" system, hvor bestemte blodprøver, undersøgelser m.v. er for "dyre" og hvor man i hvert fald IKKE blander legemesdelene sammen til et helhedssyn og dermed, en langt større chance for at finde den rigtige "diagnose".

@Erik Pedersen

Et skøn vil være et sted i mellem 2 og 4 milliarder kroner.

Men, når flere af årgangene efter de er fyldt 18, fortsætter med at blive indkaldt og få deres tænder efterset, og behandlet løbene, så vil udgiften alt andet lige falde, for så vil sygdommene ikke nå at udvikle sig så voldsomt, at de kommer til at koste det hvide ud af tænderne.

Niels Duus Nielsen, Finn Egelund, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Esben Rahbek Thuesen, Katrine Damm, Steffen Gliese og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Man kan ikke tvinge nogen til at gå til tandlæge -
derfor er det utopi at tro på mere lighed i sundhed, ved et "gratis" besøg

Hvis det var så enkelt, så var vi alle lige (u)sunde pga det frie gratis sundhedsvæsen.

Jeg tillader mig at skrive sludder en gang til Frede Jørgensen.

Ingen taler om tvang, men mange mennesker har ikke råd til at gå til tandlægen. Så enkelt er det.
Specielt ikke, hvis det drejer sig om mere end et banalt eftersyn, tandrensning og skiftning af en gammel plomb.

Niels Duus Nielsen, Claus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Kristen Carsten Munk, Ebbe Overbye, Peter Hansen, Trond Meiring, Herdis Weins, Randi Christiansen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar

Andre gratis forhold kunne der med større rimelighed være (symbolsk?) brugerbetaling på, f.eks biblioteker og alm. lægebesøg. Også mindre tilskud og dermed større egen betaling til det, som et mindretal benytter.
Det er en sag om rimelighed i velfærdssamfundet mellem de forskellige aktiviteter.

Nogle forhold omkring tandsygdomme har sammenhæng med livsstil og ikke mindst tandhygiejne. Men det er selvfølgelig problematisk, at almindelige tandeftersyn og tandpleje ikke dækkes af sygesikringen i højere grad end tilfældet er, og at dækningsgraden er reduceret så væsentligt over en årrække, som det er tilfældet.

Ikke mindst når man nu efterhånden har viden om, at kronisk betændelsestilstand i tænderne kan føre til andre helbredsproblemer for både hjerte, hjerne, cancer mv.

Mange studerende og andre med utilstrækkelige midler springer jo som det nævnes i artiklen de regelmæssige tandlæge eftersyn over - simpelthen fordi der mere eller mindre ikke er råd.

Og langsigtet kan det blive dyrt, ligesom de regelmæssige tandlægeeftersyn er vigtige for helbredet i bredere forstand

Så ja man kan undres over den høje grad af egenbetaling ved tandlægebesøg i DK, samt naturligvis konstatere, at det rammer socialt skævt.

Tændernes tilstand kan i høj grad fortælle noget om de sociale livsvilkår der gælder for et menneske, og de tider er vi altså ikke ude over. Mantraet kunne jo meget vel blive: Vis mig dine tænder - og jeg skal sige hvem du er.

Niels Duus Nielsen, Claus Nielsen, Finn Egelund, Kim Houmøller og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar

Tro, skæg og snot hver for sig, Frede Jørgensen.

Muligheden for at lade sig oplyse, sætte sig ind i ting eksisterer også.

Og ligegyldigt hvad forekommer det mig stadig komplet ulogisk, hvorfor sundhed i mund og tænder ikke er en del af det offentlige sunhedhedssystem.
Hvor skulle den logiske forklaring være?

Niels Duus Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Tom Andreæ, Ole Frank, Randi Christiansen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Peter Hansen, Trond Meiring og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Leo Nygaard skrev;

" Også mindre tilskud og dermed større egen betaling til det, som et mindretal benytter."

Her er jeg kun delvis enig, for det som er galt med vores opfattelse af velfærdssamfundet, det er at politikerne ved, at de er nødt til at opretholde oplevelsen hos den brede middelklasse, af at alle får noget for deres skat, som de kan identificere sig med har en værdi for dem.

Eksempelvis gratis biblioteker for alle, som man vel med nogen ret kan diskutere, om det bør prioriteres som kerne velfærd for alle, i en tid hvor ressourcerne er knappe, og samme derfor skal prioriteres skarpt, på en præmis af at der ikke er penge nok til alt.

I min optik, der er det netop mindretals, eksempelvis behandlingsmæssige behov, hvor udgiften ofte er ekstrem, og derfor kun kan udgøre et tilbud til alle med behovet, hvis vi alle betaler herfor over skatten, som bør prioriteres.
Fremfor de bredere gratis tilbud til alle, som vi dybest alle enten kan undvære, eller vælge at betale selv for selv, hvis vi skal.

Det er rent psykologi, politikerne spreder pengene bredt ud , eksempelvis på kulturområdet for at tilfredsstille deres middelklasse kernevælgere.
Det lige fra Enhedslisten til De Konservative.

Det giver ro på bagsmækken, men gør altså også, at der ikke er penge til de virkeligt udgiftkrævende poster indenfor social og sundhed, hvor målgrupperne ofte er socialt marginaliserede vælgergrupper, uden faktisk mulighed for at påvirke stilingen mellem rød og blå blok.

Den eneste måde at ændre dette på, det er ved at man tværpolitisk går sammen om at fortælle befolkningen, at meningen med velfærdssamfundet ikke er, at du nødvendigvis skal have noget for dine skattekroner, selvom du ikke har behovet.

Nej meningen er at du skal betale til velfærdssamfundet, også uden nødvendigvis selv at få ydelser, som du kan undvære, for at dem så har behov, som ikke kan betales af dem selv, og kun kan betales af dem som har bedst råd, men mindst behov, de kan få deres behov dækket.

Og får du så selv behovet, ja så er vi der allesamen til at betale for dig også:-)

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Niels Duus Nielsen, Erik Fuglsang og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jeg forstod aldrig helt, hvorfor den i samfundsmæssig sammehæng ringe udgift til tandlæge ikke bare tænktes lagt ind i det universelle og gratis sundhedssystem. Såvidt jeg husker, er prisen omkring 5 mia., hvilket på ingen måde burde være et problem.

Niels Duus Nielsen, Ulla Søgaard, Ole Frank, Carsten Wienholtz, Trond Meiring og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Nej, du må ikke kalde mig 'kat'

Men du kan argumentere, i stedet for at tro, Frede Jørgensen .

Erik Fuglsang, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er lykkedes borgerligheden at forgifte den sunde fællesskabstanke - i en grad så ingen længere husker, at det faktisk ikke var noget med ret og pligt, men noget med ret, hvor pligten så i et vist omfang var nødvendig, men selvfølgelig vigende, efterhånden som større frihed lod sig realisere.
jeg ved ikke, hvorfor nogen mener, at der er tale om manglende ressourcer, for det er der jo kun, fordi vi er holdt op med at omfordele fra rig til fattig. Så det skal vi gøre igen.

Samuel Grønlund, Niels Duus Nielsen, Finn Egelund, Lars Løfgren, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Anja Knoblauch, Carl Chr Søndergård og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Nu har jeg prøvet at google, og det var ikke helt nemt, at finde et tal på de samlede sundhedsudgifter pr år, men det jeg fandt, var noget i stil med godt 400 milliarder! det forekommer mig voldsomt, vel vidende at de ca 1040 milliarder som udgør det, der for forhandles om i finansloven hvert år,kun er en lille del af landets budget, som ellers er fastlagt.
Hvis de godt 400 milliarder tilnærmelsesvis er korrekt, så er 2 - 5 milliarder jo peanuts.

Er der nogen der kan hjælpe forhold til viden om DK budget og sundhedsudgifter?

Opgaven her at tilvejebringe en rimelighed og balance imellem alle de forhold, samfundet betaler for, helt eller delvis. En af forholdene er emnet her om tænderne.
Det drejer sig ikke om den totale udgift. Der udskrives blot de skatter, der er nødvendige.
Heller ikke om det, at noget vender den tunge ende nedad. (Damm,15.05). Det må takles på anden vis gennem skatteprincipper og sociale ydelser.
Hertil kommer den pædagogiske og oplysende faktor ved at gøre klart at intet er gratis - bortset fra at trækkevejret - kun det at de andre betaler.

Tværtimod, Leo Nygaard, er alt gratis, vi bilder os bare ind, at det koster noget, fordi vi kompenserer hinanden for det, vi hver især gør. Men det koster kun noget, fordi vi sætter priser på det. Ellers er det bare en del af de ting, vi får livet til at gå med.

Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Puha jeg hører til pensionistgarden, jeg bruger mange af min pension til tandlægen, der i øvrigt er enig.
Det er lidt underligt. Præsis denne her lov er så atypisk for så mange andre(eller rettere det der er tilbage )
Jeg kan få tilskud til psykolog, jeg kan få tilskud til fødderne, jeg kan få til høreapparat, men jeg kan ikke få til tandlæge. Hvor er det logiske i det?
Nårh ja, vi skal jo ha råd til fuldstændig uforskammede gyldne håndtryk, sidst til Kramer.
Jeg har samtid et spareforslag, hvad med at give den ensomt arbejdende mill. svindler et gyldent håndtryk
På et beløb nårh ja f. eks 111millia så sparer vi lønnen til anklager dommere o. s. v. Å

Steffen - Vi udnytter ikke gratisydelserne lige meget. Derfor betaler de, der ikke udnytter dem så meget for dem, der udnytter dem meget. Generelt set uden at skæve til placering på lønskalaen.

Nej, Leo Nygaard, dem, der jo betaler, er de kommercielle virksomheder. Det kan godt være, at det ser ud, som om folk betaler skat; men det er kun, fordi skatten er smækket oveni lønnen, fordi det gør den lettere at opkræve!
Fjern indkomstskatten, som mange virksomheder kæmper for, og lønnen vil falde; men det vil kun komme de i forvejen absurd rige til gavn og tjene til at de kan udkonkurrere flere og sidde endnu mere alene på toppen.
Folk betaler med den indsats, de gør samfundet - om den så er lønnet eller ej. Det er handling, der giver samfundet dets indhold.
Derfor ville det være meget bedre at lægge skatten om, så den blev betalt som en afgift for retten til at tjene penge på virksomhed i Danmark, subsidiært indenfor EU/EØS.
Så ville vi også slippe for absurde diskussioner om, hvorvidt vi skal lette hinandens tilværelse med gratis offentlige tjenesteydelser.

Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Der er denne tyrkertro på, at hvis man ikke bliver presset til ting, gør man dem ikke. Hver morgen modbeviser det meste af 7 mia mennesker denne påstand ved at stå op og kaste sig over dagens dont - og nogle af dem ville ikke behøve det, selvom de er de færreste.
Det må gå ud på løbende at forandre verden, så færre udsættes for fare, mens de gør deres bedste i verden, heller ikke nedslidning. Vi behøver ikke i særligt omfang at acceptere nedslidning, faktisk er den blot symbol på, at vi lønner nogen alt for lavt, når de kan ofres.
Og snart skal vi vænne os til at kunne beskæftige os selv og hinanden, det bliver skægt.

Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Kronikken redegør desværre ikke for tarmsygdomme sammenhæng med kræft og hjertesygdomme, som hver især er livsfarlige sygdomme. Behandlingen af de sygdomme - forstår jeg stadig kun vagt - forudsætter altså fokus på tandsættet og derfor interdisciplinært samarbejde imellem gratis sektoren og tandlægerne. Den foregår slet ikke i dag og det er skidt for HELE sundhedssektorens effektiviteten. Og hvor er cost benefit på problemstillingen, som må til for at få Christiansborg i tale..

Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Finn Egelund, Michael Hullevad, Randi Christiansen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard, vi anvender hver især vidt forskellige gratisydelser, og derfor er flere gratisydelser med til at sikre, at flere får noget ud af vores fællesskab.

Der er udmærkede argumenter for at gøre oral sundhed til en offentlig velfærdsservice. På linie med lægehusene ville de danske tandlægeklinikker kunne arbejde under en offentlig overenskomst. Problemet er bare, at hovedparten af de danske tandlægeklinikker er (på vej til at blive) opkøbt af kapitalfonde - de fleste placeret i udlandet med mulighed for absurd lav/ingen skattebetaling i DK. Er det et problem for en ændring i vores tilgang til tandsundhed?

Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Steffen Gliese, Danny Hedegaard, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Min tandlæge fortalte mig om problemet med tandlæge-kæderne, som det er set i Storbritannien. Der leverer man tandbehandling på samlebånd, forstået på den måde, at de specifikke behandlinger fordeles imellem behandlerne. På den måde vil f.eks Shiela stå hovedsageligt med rodbehandlingerne, Jon vil stå med udskiftning af plomber osv. Problemet er bare, at behandlerne bliver betalt pr. behandling og hvis der ikke lige er nogen patienter, som skal have skiftet plomber, så står Jon uden indtægt...

Det er en sær verden, vi lever i.

Katrine Damm, Niels Duus Nielsen, Claus Nielsen og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar

Det er netop den britiske NHS model, som kan blive en realitet i DK - hverken til gavn for patienter eller tandlæger. De eneste der rigtigt profiterer på denne løsning er kapitalfondene, der med stordriftsfordele og lønpres kan optimere bundlinien og derefter sælge videre til næste kapitalfond.

Lise Lotte Rahbek, Kristen Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Men det burde netop kunne dæmme op for dette, hvis der er tale om en organisering på linje med de praktiserende læger, når der skal skabes en ramme for fuldt betalt tandlægebehandling.
jeg ved dog godt, at også lægehuse i dag til en vis grad kæmper med kæder, der profiterer af lægemanglen udover landet. Det er jo også en fristelse for politikere, der ikke kan skaffe den fornødne kapacitet.
Men man burde kunne skrue en attraktiv ordning sammen, som kan imødegå den beskrevne tendens. Ellers må vi jo bare for alvor overgå til offentligt ejet og drevet sundhed.

John Damm Sørensen

Som en i reprationsalderen har jeg forskelsbehandlingen helt inde på livet. Da jeg for 8 år siden fik konstateret forstadie til blærekræft, fik jeg straks en ret omfattende behandling med 4-5 gange i fuld narkose og 24 ambulante behandlingen. Det må have kostet spidsen af en jetjager. I dag er jeg så i den situation, at jeg pga. en ulykke for 40 år siden skal have lavet implantater i overmunden. Vær så god at betale henved 100.000 kr. ved kasse et. Jeg kan betro dem, der nu vil hyle op om, at der langt billigere løsninger som gebis. Her kan jeg kun sige, at det prøver jeg pt. som overgang, og det er en voldsom forringelse af ens livsværdi.

Katrine Damm, Niels Duus Nielsen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Tommy Gundestrup Schou

Det kan ikke være så svært få indover skatten ligesom alt andet i sundhedsvæsenet. Nedsæt et råd (har man allerede et sådant?) der sørger for at priserne hos tandlægerne bliver mere reelle således de ikke profiterer unødigt af, at staten betaler og så lad ellers tandlæger og patienter agere som de gør idag, med den forskel, at behandlingen bliver betalt over skatten.

John Damm Sørensen

Jeg tror egentlig ikke, at der den store forskel på lægers og tandlægers aflønning. Men det skyldes måske den totale mangel på gennemsigtighed på området?

Når det sammenlignes, hvilke ydelser der er gratis, og hvilke der koster, må man slutte, at kultur er vigtigere end livskvalitet og at personlige interesser er vigtigere end nødvendigheder.

Søren Kristensen

Hvis der skal findes en historisk forklaring på at lige præcis tænderne, som den eneste kropsdel, ikke modtager gratis lægehjælp, så tror jeg det handler om guld. Altså det her med at der har været status forbundet med at kunne fremvise et dyrt restaureret tandsæt udført i ædelmetal. I nogle tilfælde har tænderne sikkert fungeret som et smykke - og klart at øvrigheden ikke skal betale det. Men i dag hvor det hele foregår i plastic er der ingen rationelle grunde til at udæske tænderne i forhold til resten af kroppen. Så altså, lad os få tænderne med som den naturlige del af kroppen de er og dermed gratis tandpleje.

Sider