Kommentar

Det er en skændsel, at SF og Socialdemokratiet går med på regeringens tvangsflytning af borgere

Det er uforståeligt, at Socialdemokratiet og SF køber regeringens fejlagtige påstande om, at den almene boligsektor er parallelsamfundsproblemets kerne
10. november 2018

Spørger man SF og Socialdemokratiet, hvorfor de støtter regeringens ’indsats mod parallelsamfund’, og herunder nedrivning af almene boliger, er svaret noget tåget.

I Information den 3. oktober bevæger Kirsten Normann Andersen (SF) og Kaare Dybvad (S) sig gennem udsagn om, at de tror, at indsatsen modvirker parallelsamfund, og at blandede bydele forbedrer integrationen. Disse to og et flertal inden for Christiansborgs tykke mure har opbygget en forestilling om, hvad de tror, er problemet, og hvad de håber, indgreb fra statsmagten kan ændre.

I Information den 5. november får de, der kender de såkaldte udsatte byområder, så en stemme. Direktøren i Brabrand Boligforening udtaler: 

»Du kommer ikke uden om at skulle tvangsflytte nogle beboere«.

SF og Socialdemokratiet er villige til at skabe utryghed i de områder, hvor man har sat nedrivningsprocessen i gang.

Rammer forbi målgruppen

Der er i 2018 ifølge Danmarks Statistik 500.000 borgere i Danmark, som er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. I regeringens udspil mod parallelsamfund angives det, at der i de 25 udpegede boligområder bor ca. 40.000 personer med ikkevestlig baggrund. Det er altså kun otte procent af alle borgere med ikkevestlig baggrund, der bor i de udsatte boligområder.

De boligsociale nøgletal viser, at det langtfra er alle disse ikkevestlige, der lever i et parallelsamfund. Blandt efterkommerne er 75 procent danske statsborgere.

Det er tågesnak, at indgreb mod store almene boligområder skulle have virkning på de grupper, der vælger at isolere sig fra samfundet. Man får ikke noget resultat af den del af planen, som omhandler nedrivning, da den kun i minimalt omfang rammer den målgruppe (parallelsamfundet), som man har udpeget. At flytning af disse familier skulle ændre deres sociale og kulturelle isolation i sig selv, er i bedste fald naivt at tro.

Udokumenterede løsninger

Der er i debatten udokumenterede påstande om, at et loft på maks. 40 procent almene familieboliger i et boligområde løser problemerne. Det er der intet belæg for. Vi ved, at der i store almene boligområder med 1.000 almene boliger, som f.eks. Avedøre Stationsby, er skabt signifikant social og økonomisk fremgang blandt beboerne. Her bor alle alment, og 40 procent tilhører de såkaldte ikkevestlige borgere.

Vi ved også, at situationen for de ikkevestlige ikke er ændret i Københavns brokvarterer, selv om hipstere og borgerskab har invaderet kvartererne de seneste år. Middelklassen vælger kommunens skoler fra, og integrationen har ikke taget mere fart i brokvartererne end på Vestegnen.

Hvis man skal følge regeringens logik om blandede boligområder, må blikket rettes mod de kommuner, der ikke har billige almene boliger. Der må lovgives, så disse kommuner tager del i ’kampen mod parallelsamfund’. Hvis ikke, kan målet ikke nås.

Det er vel ikke et mål i sig selv at nedrive velfungerende almene boliger og så derefter bede kommunerne om at bygge nye almene boliger, der vil have højere husleje end dem, der rives ned.

Med på tåget felttog

Hvis man vil arbejde med parallelsamfund, må fokus rettes derhen, hvor socioøkonomiske og til tider religiøse grupperinger lukker sig om sig selv. Den liberale skolelovgivning støtter, at folk kan pleje deres særinteresser i selskab med ligesindede. Det gælder en del af middelklassen med muslimsk baggrund og også en del af den øvrige middelklasse, der samler deres børn i kristne, kreative eller andre lukkede fællesskaber.

Boligmarkedet understøtter også opdeling i samfundet. Privat udlejning og andelsboliger er en lukket fest. Ud over private parcelhuse er det kun almene boliger, der til en vis grad giver alle adgang.

At nedrive boliger i den nuværende boligsituation og i et ophedet marked for nybyggeri er hul i hovedet. Ud over grundprisernes himmelflugt i de større byer er lønomkostningerne i byggeriet også stærkt stigende takket være den nuværende flaskehals.

Hvis Socialdemokratiet og SF virkelig mener, at nedrivning og genopbygning af almene boliger er et vigtigt instrument til at imødegå sociale og kulturelle problemer, må der sikres nye, billige boliger som det første. Derefter kan man tage fat på, hvordan man udpeger dem, som falder under kategorien ’parallelsamfund’, før man tvinger dem til at flytte.

Det er uforståeligt, at Socialdemokratiet og SF sammen med regeringen udpeger den almene boligsektor som problemets kerne. Nedrivning af familieboliger og tvangsflytning af de ramte borgere er en skændsel.

Socialdemokratiet og SF går med på de borgerliges felttog gennem tågen, uden at de våben, der anvendes, har en virkning på det, man vil opnå. Virkningen er derimod en svækkelse af den almene boligsektor, utryghed og nedvurdering af mennesker og boligområder.

Søren Hvas, konsulent

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Margit Kjeldgaard
  • Tommy Clausen
  • Christian Mondrup
  • Per Klüver
  • Eva Schwanenflügel
  • Ebbe Overbye
  • Nina Hermanson
  • Poul Anker Sørensen
  • Hans Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Hans Ditlev Nissen
Margit Kjeldgaard, Tommy Clausen, Christian Mondrup, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Nina Hermanson, Poul Anker Sørensen, Hans Larsen, Lise Lotte Rahbek og Hans Ditlev Nissen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Endnu en hovsa-lov, som bagefter vil blive begrædt af S og SF, ligesom det gik med dagpengereformen.